Republikaner vil destruere bredbånds-privacy-regler med juridisk finte

17. februar 2017 kl. 08:336
Senator Jeff Flake vil tage et yderst sjældent juridisk værktøj i brug for at fjerne internetbrugeres ret til privacy over for internetudbyderne. Lykkes det, vil reglerne aldrig kunne blive genetableret.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Internetbrugeres sensitive data skal være frit for internetudbydere at plukke ud af og sælge videre i form af data til brugertilpassede kampagner og reklamer.

Dette er internetudbydernes og republikanernes mål, og senator Jeff Flake har fundet en måde at trumfe det igennem på ved at bruge en yderst sjælden akt kaldt Congressional Review Act, fortæller han til mediet Politico.

Congressional Review Act tillader et flertal i Kongressen at annullere regler udformet af føderale agenturer, og bliver regler annulleret, vil de aldrig kunne blive genindført i en ’væsentligt lignende form’.

Reglerne skulle beskytte e-mails og browserhistorik

Internetbrugerne har ellers endnu ikke nået at opleve Broadband Consumer Privacy Rules, der blev vedtaget i oktober 2016 og skulle træde i kraft i december 2017, skriver International Business Times.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reglerne ville skærme internetbrugeres sensitive data mod at blive delt eller solgt, uden at brugerne godkender det.

Sensitive data bliver i reglerne betegnet som browserhistorie, præcise geologiske placeringer, app-brugerhistorie og e-mails og online-chatsamtaler. Derudover hører informationer om ens børn og informationer om helbred og finanser også ind under betegnelsen sensitive data.

Trump-regeringen trækker ofte trumf-kortet

Som sagt bliver Congressional Review Act sjældent hevet op af skuffen. Ifølge Motherboard er den kun blevet succesfuldt brugt en enkelt gang i 2001 indtil denne uge.

Men det er nye tider. Under Donald Trumps regering er akten blevet hevet frem hele ti gange, skriver Motherboard. Det er blandt andet i forbindelse med regulering af mine-, gas- og olieselskaber.

6 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
20. februar 2017 kl. 17:38

I min optik er det eneste de får ud af det er at vi alle kryptere og kører i OpenVPN tunneller som er pakket ind i TLS alså kører over https. Jeg har allerede sat mine egne tjenester op i Skyen, på min egen VPS(Virtuel Private Server), så jeg kan få fat i dem over hele verden, men de kører lukket væk fra nogen udbydere. Det eneste de får ud af det er at vi lavere lukkede netværker i nettet for at blive fri for at blive udnyttet af data udbytterne.

Det værste er at det ville skade mange af de smarte ting som man ville kunne lave med big data. Men den grådige verden vil vinde og den smarte frie verden vil tabe endnu engang.

5
17. februar 2017 kl. 16:59

Jeg tænkte på hvis de Gennemføre den her lov. Vil så den nye aftale omkring Safe Harbor-ordning mellem EU-USA så være ugyldig igen?

4
17. februar 2017 kl. 10:38

Kun paven og den amerikanske kongres er ufejlbarlige. Og den første endda kun i bestemte tilfælde.

En tysker lavede for et par år siden en moderniseret udgave af Die Gedanken sind frei. Gæt om hvad.

3
17. februar 2017 kl. 10:17

:-) Knud Jensen. Du har nok ret. Vi har ganske vist en klappedue - vild skovdue - som vi jo ikke kan holde indendørs eller bestemme, hvor skal flyve hen. Men så bliver det jo også svært at få den til at levere breve, der hvor det passer os.

Og som jeg læser det er ovenstående forslags formål er at den amerikanske regering kan få indsigt i amerikanske borgers gøren og laden. Alle andre er der fri adgang til i forvejen.

Jeg havde lige glemt sidste sætning - igen har du ret.... Øv!

2
17. februar 2017 kl. 10:06

Transport af dyr på tværs af landegrænser er vistnok endnu mere reguleret/kontrolleret end ovenstående forslag. Endvidere er alt med vinger pt. pålagt at befinde sig indendørs, grundet fugleinfluenza.

Og som jeg læser det er ovenstående forslags formål er at den amerikanske regering kan få indsigt i amerikanske borgers gøren og laden. Alle andre er der fri adgang til i forvejen.