Rekordmange it-projekter i staten har problemer: Over halvdelen får røde og gule advarsler

5 kommentarer.  Hop til debatten
Rekordmange it-projekter i staten har problemer: Over halvdelen får røde og gule advarsler
Illustration: monticello / bigstock.
Udgifterne stiger, tidsplanerne vokser og de røde lamper blinker på rekordmange af statens store it-projekter. Sådan lyder konklusionerne i en ny rapport fra Statens It-råd, der er bekymret over udviklingen.
10. maj kl. 15:28

Advarselslamperne blinker for rekordmange it-projekter i staten, og samtidig vokser både tidsplaner og udgifter for de store projekter.

Sådan lyder konklusionen i en ny statusrapport fra Statens It-råd, der kalder udviklingen »bekymrende«.

I den nye statusrapport samler samler it-rådet op på, hvordan det er gået med de største it-initiativer i staten i løbet af den sidste halvdel af 2021. Her fremgår det, at eksperterne i it-rådet har givet det røde eller gule stempel til 24 ud af i alt 40 projekter.

Dermed har det været over halvdelen af projekterne, der i større eller mindre grad har oplevet forsinkelser, fordyrelser eller tab af gevinster.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kigger man alene på antallet af mest udfordrede projekter, viser der sig også en kedelig udvikling. I alt 12 projekter har fået tildelt det røde trafiklys, og det er det højeste antal, der nogensinde er uddelt af it-rådet i den kategori.

»Udviklingen i røde og gule trafklys er udtryk for, at flere og flere projekter oplever udfordringer, der gør, at de afviger fra deres oprindelige plan,« skriver Statens It-råd i rapporten, som også påpeger, at udviklingen i røde trafiklys er accelereret siden 2018.

Sådan uddeler Statens It-råd sine trafiklys

Statens It-råd følger halvårligt fremdriften for alle statens igangværende risikovurderede it-projekter. Formålet med den halvårlige status er at skabe overblik på tværs af staten og håndtere problemer i projekterne så tidligt i forløbet som muligt.

Alle projekter får et rødt, gult eller grønt trafiklys baseret på overholdelse af budget, tid og gevinstrealisering. Rådet går i dialog med myndigheder med røde eller gule trafiklys. Hvert halve år offentliggøres trafiklysene, og én gang om året samles data fra projekterne i en statusrapport, der både viser fremdriften i det enkelte projekt samt tendenser på tværs af projekterne.

Fire målbare parametre har betydning for Statens It-råds vurdering af, om projekterne skal have et rødt, gult eller grønt trafiklys ved den halvårlige statusrapportering:
1. Forventede projektudgifter
2. Overholdelse af tidsplan
3. Forventninger til realisering af økonomiske
4. Forventninger til realisering af ikke-økonomiske gevinster. Dette parameter er kun relevant for projekter, hvis primære formål er at skabe kvalitetsløft og ikke effektivisering.

Den samlede status for projektet er en faglig vurdering fra Statens It-råd, der bygger på flere faktorer end de fire målbare parametre.

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen, Statens It-råd

Udgifter og tidsplaner 

Udover at flere projekter oplever problemer med forsinkelser og fordyrelser, peger Statens It-råd på, at de samlede projektudgifter i staten også er »steget væsentligt« i løbet af de seneste år.

Hvor der i 2018 var flest projekter med forventede udgifter under 100 millioner kroner, har udviklingen nu vendt til, at størstedelen af projekterne i 2021 regnede med at have udgifter for mere end 100 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den udvikling viser sig også, hvis man kigger på statens samlede udgifter til it-projekter, som er vokset fra cirka seks milliarder i 2020 til 12,7 milliarder i 2021.

It-rådet påpeger i den forbindelse, at antallet af projekter i gang har ligget på samme niveau i de seneste par år, og at der dermed tegner sig en tendens af, at »myndighederne i dag igangsætter langt flere store projekter sammenlignet med tidligere«.

Det er ikke kun udgifterne til de store projekter, der er steget markant i løbet af de seneste år.

Også tidsplanerne har vokset sig større for statens it-projekter - de dyre it-satsninger tager simpelthen længere og længere tid at komme i mål med.

Den gennemsnitlige forventede varighed for projekterne i 2021 lå på 4,9 år i modsætning til 4 år, som tendensen har været i de seneste år.

Ifølge rådet er der to hovedårsager til, at projekterne er blevet længere. Dels er de i højere grad planlagt med en lang tidshorisont fra starten, og dels er der flere projekter, der »har svært ved at overholde tidsplanerne og er for langsomme til at komme i mål«.

»Store og lange projekter er ofte komplekse, vanskeligere at styre og mere risikodrivende. Derfor opfordrer It-rådet til, at myndighederne fokuserer på at reducere scope i planlægningen af projekterne og fra start opdeler de store projekter i flere mindre projekter, som leverer selvstændig værdi,« skriver it-rådet i sin rapport, hvor det også fremgår, at »It-rådet finder udviklingen med længere og dyrere it-projekter bekymrende.«

Problemer i flere ministerier

Problemerne med de store it-projekter fordeler sig ud over mange ministerier.

I alt er ni forskellige ministerområder repræsenteret i bunken med de 24 projekter, der enten har fået røde eller gule trafiklys, bemærker it-rådet også i sine konklusioner.

»Fordelingen af trafiklys viser, at der er udfordringer med it-udviklingen på tværs af næsten alle ministerområderne, der har projekter i porteføljen,« skriver it-rådet.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
11. maj kl. 08:50

Store og lange projekter er ofte komplekse, vanskeligere at styre og mere risikodrivende. Derfor opfordrer It-rådet til, at myndighederne fokuserer på at reducere scope i planlægningen af projekterne og fra start opdeler de store projekter i flere mindre projekter, som leverer selvstændig værdi

Skat har haft gang i to gigantiske projekter indenfor de sidste par år: ICI og ICE; PSRM og ejendomsvurderinger. ICE har flest år på bagen og har kostet flest penge. Mig bekendt kørte man i mange år med ét stort projekt. Resultatet er, at man ikke er færdig endnu. ICI blev afviklet som 4 delprojekter/releases. ICI blev ikke færdig til tiden, men meget tæt på, og pånær problemer med tilkobling og besvær for fordringshavere med at bevise at man skylder dem penge, har der ikke siden idriftsættelse været de store problemer.

Man fristes til at give It-rådet ret; mindre projekter giver mere styring af budget og tidsplan.

3
11. maj kl. 22:08

I.f.t. ICI, var den opdeling så planlagt på forhånd? Eller kom den retroaktivt idet man kun leverede en del, da man skulle levere det hele? Og samme spørgsmål i.f.t. at en del af byrden blev flyttet til fordringshaverne.

Jeg kan huske at Rigsrevisionen udtalte kritik af også det nye inddrivelsessystem (https://www.version2.dk/artikel/rigsrevisionen-nyt-inddrivelsessystem-er-hverken-faerdigt-testet-eller-tilsluttet) fordi der var leveret meget mindre end planlagt og man samtidigt solgte det som færdigt. Så måske de bare havde en bedre PR-afdeling! Der er iøvrigt kommet kritik af inddrivelsen også i 2021 som igen er gået i stå og ikke overholder reglerne, hvilket netop var problemet med forgængeren. Ved dog ikke hvordan det er gået overordnet. I lang tid var det kun licensen der kunne opkræves.

5
12. maj kl. 13:30

Morten Andersen skrev: I.f.t. ICI, var den opdeling så planlagt på forhånd? Eller kom den retroaktivt idet man kun leverede en del, da man skulle levere det hele?

Mig bekendt blev det planlagt efter en markedsdialog - hvor et par tilbudsgivere fik et antal uger og nogle folk fra Skat, og så fandt de ud af, hvordan man smartest skulle strukturere udviklingen, og derfor før selve udbuddet blev skrevet. Derfor kunne kun DR komme på systemet fra starten, fordi licensen var så enormt simpel at håndtere. Mange andre fordringer har relaterede fordringer - primært rykkergebyrer og morarenter - og det kræver et væsentligt større maskineri. Man leverede en MVP, som så kunne udvides i de følgende releases.

Morten Andersen skrev: Og samme spørgsmål i.f.t. at en del af byrden blev flyttet til fordringshaverne.

Hvordan - undskyld mig - pokker skulle man ellers gøre? Skulle Skat have taget ansvaret for udvidelse/tilpasning af systemer, som ejes eller i hvert fald betales af kommuner, styrelser, myndigheder, regioner?

Morten Andersen skrev: Der er iøvrigt kommet kritik af inddrivelsen også i 2021 som igen er gået i stå og ikke overholder reglerne

Jeg mindes at der kom kritik af, at det var enormt besværligt at overholde datakravene så fordringshaverne kunne bevise at borgerne skyldte dem penge (og det er vel meget fint - har du ikke beviser, kan du ikke få dine penge). Ikke at der kom kritik af overholdelse af reglerne. Har du et link jeg kan kigge på?

1
10. maj kl. 15:37

Ih, hvor vi effektiviserer....

(Hvor meget ville vi mon spare, hvis vi rullede tilbage til analoge tider?)

4
11. maj kl. 23:24

Anne-Marie Krogsbøll skrev: Hvor meget ville vi mon spare, hvis vi rullede tilbage til analoge tider?)

Det kommer an på, om vi vil bruge regnestokke eller kuglerammer.