Rekordmange danskere taber penge på internet-bedrageri

Illustration: leowolfert/Bigstock
Antallet af danskere, der lider økonomiske tab som følge af phishing-mails eller online-misbrug af kreditkort, er godt i gang med at vokse ind i himlen. Det viser en ny rapport fra Danmarks Statistik, der afdækker danskernes it-brug.

Siden 2010 er kurven over danskere, der taber penge som følge af internet-bedragere, steget ufortrødent, viser en ny rapport fra Danmarks Statistik. På bare tre år er antallet af danskere, der har været udsat for økonomiske tab som følge af falske e-mails (phishing) og bedrageriske hjemmesider (pharming) vokset fra under 60.000 til over 160.000 i 2013. Det er næsten en tredobling på de tre år.

Tallet er det højeste Danmarks Statistik har målt i de fire år, der er kørt statistik på fænomenet. Det seneste år alene har tegnet sig for en stigning på mere end 60.000 i antallet af økonomiske tab på baggrund af falske e-mails og pharming.

Kurven over misbrugte kreditkort på nettet er ligeledes steget uden ophold i samme periode og er ifølge Danmarks Statistiks opgørelse oppe på mere end 115.000 berørte danskere i 2013. Et tal, der i 2010 lå på knap 66.000.

Læs også: Pas på: Smårapserier i netbanken fordoblet

Stigningerne kan dog til dels forklares med, at der i samme periode er koblet flere danskere på internettet. Procentdelen af danske internetbrugere, der rammes økonomisk som følge af internet-bedragere, har således været konstant indtil det seneste år, hvor andelen af berørte internet-brugere sprang fra to til fire procent.

Tallene er indhentet via et spørgeskemaundersøgelse og Justyna Wijas-Jensen, der står bag undersøgelsen, understreger, at formuleringen af spørgsmålene i 2013 blev ændret, hvilket også kan have indflydelse på den markante stigning det seneste år.

Læs også: Opråb: Hvorfor bruger danske banker ikke nem og effektiv phishing-beskyttelse?

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Schack

At phishing er i stigning er ikke så underligt.
Danmark er et slaraffenland for svindelere, der er frit valgt på alle hylder man vælger bare et kendt brand og phisher løs, ingen stiller tekniske hindringer (DMARC) i vejen for de kriminelle.

  • 4
  • 1
Daniel Udsen

Er der nogen der har set på om statens valg af et http://en.wikipedia.org/wiki/Niue registeret domæne til deres flagskibs it sikkerhedsystem har ændret på den måde folk vurdere legitimiteten af et link sent i en email.

I gamle dage var reglen firmanavn.dk for ethvert dansk firma eller organisation, med nemid oplæres borgerne til at den regel ikke gælder. Ikke at nemid er de eneste der har skiftet til domæner fra fjene lande.

Samtidigt slog de danske banker vist en masse af deres overvågning fra fordi det med nemid ikke var deres ansvar længere.

Spøgsmålet er også hvor meget af det der sker som følge af de mange iøvrigt legitime webshops der har haft massive sikkerhedsproblemer på de seneste.

En stor del af phishing problemet er formenteligt skabt pga fejldesignet infrastruktur og regler uden nogle materielle sikkerhedskrav.

  • 1
  • 1
Poul Pedersen

Når SKAT sender phishing-mails ud selv, så giver det ikke brugerne en chance.

Gid folk ville tage opgaven bare en lille smule seriøst, og da især de offentlige væsener som gerne ønsker at fremstå med autoritet.

  • 8
  • 0
Chr Hannested

Inden vi går i selvsving her, bør vi få facts på bordet. Jeg savner antallet af politianmeldelser og måske tal fra kreditkortselskaberne, og endda fra bankerne. Spørgeskema er et for tyndt grundlag til, at vi kan konkludere noget som helst. Nuvel, det kan give en retning eller tendens, om I vil. Og den der med at flere er kommet på internettet, den holder altså heller ikke, når vi taler om stigningen fra år12 til år 13. I flg fdim, med tal fra DK Statistik så havde 92% af hustandene i DK i 2011 adgang til Internettet. Det spring, som vi ser i grafen, kan ikke forklares med øget adgang, men måske på øget køb via Internettet? Jeg er enig i antagelsen om at vi er flere der er ramt, men det er kun fordi vi er flere der køber ind på internettet, og at vi fortsat er ved at lære hvirdan vi skal gebærde os på nettet. Jeg selv er meget påpasselig med køb. Har jeg fundet et produkt hos en udbyder, så laver jeg lige en simpel søgning på Goolgle, for at finde noget historik fra andre kunder. Personligt har jeg ikke været ramt og jeg har ingen i min familie eller omgangskreds. Og det med links i nyhedsbreve fra en leverandør er en udfordring. Hvis bare vi kunne opfinde en form for et vandmærke i en mail, som ikke kan kopieres, så er vi godt på vej.

  • 4
  • 0
Erik Bruus

Jeg er meget påpasselig når jeg handler på nettet, og holder mig fra skumle sider. Jeg kunne aldrig finde på at indtaste mine kreditkortoplysninger i en formular som jeg har fået fra min bank på mail. Længere ude i bekendtskabskredsen er der nogle som ingen virus beskyttelse har, og køber ting på skumle sider med kreditkort. Så skal det gå galt. Jeg kunne godt tænke mig at vide, skyldes stigningen af svindel at kort bliver brugt mere, eller skyldes stigningen at folk er mere ligeglade, og måske dummer sig?

  • 1
  • 0
Jørgen L. Sørensen

Så skal det gå galt. Jeg kunne godt tænke mig at vide, skyldes stigningen af svindel at kort bliver brugt mere, eller skyldes stigningen at folk er mere ligeglade, og måske dummer sig?

Et treje bud kan være at de kriminelle har fået øjnene op for et nyt forretningsområde, hvor andre tager skraldet. Åbenbart er det nemt at få muldyr til at hjælpe sig --- når f.eks. en tidligere bankansat siger ja til et job med hvor man får 24000 om måneden for 3 timers dagligt arbejde med pengeoverførsler via Western Union, viser det at bagmændene godt kan få hjælpere (http://www.version2.dk/artikel/dansk-muldyr-skal-betale-390000-kroner-hj...)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere