Rekordmange ansøgninger til ITU - men må skære ned med 10 procent

7. juli 2021 kl. 10:51
Rekordmange ansøgninger til ITU - men må skære ned med 10 procent
Illustration: IT-Universitetet.
IT-Universitetet ærgerlig over at måtte afvise kvalificerede unge.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

IT-Universitetet (ITU) i København har i år modtaget 1851 ansøgninger, hvoraf 805 er 1. prioritetsansøgninger. Det er en vækst på 6 pct. i antallet af 1. prioritetsansøgninger sammenlignet med 2020. Det skriver universitetet i en meddelelse.

Men universitetet må reducere antallet af studiepladser med 10 procent i 2021 sammenlignet med året før. Det sker, fordi ITU i 2020 var begunstiget af et ekstra optag som følge af den såkaldte STEM-pulje, der har genereret ekstra pladser til STEM-uddannelserne i 2020. Denne pulje, der muliggjorde øget optag i et enkelt år, er nu ophørt.

»De kompetencer, som vores dimittender kommer ud med, er stærkt efterspurgt i både det private erhvervsliv og i den offentlige sektor. Derfor er vi ærgerlige over, at vi skal afvise så mange kvalificerede unge, som finder vores uddannelser og studiemiljø spændende,« udtaler Stine Due Hansen, der leder af studievejledningen på ITU ifølge meddelelsen.

Det er særligt de tekniske bacheloruddannelser i softwareudvikling og data science, der trækker mange ansøgere. 311 har Softwareudvikling som 1. prioritet, mens bachelor i Data Science også er meget populær med 246 1. prioritetsansøgninger. De to uddannelser tegner sig for en vækst på hele 6 pct. i forhold til 2020.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som Version2 kunne skrive i går, er der ellers et generelt fald af ansøgere til it- og STEM-uddannelser.

Ansøgninger på første prioritet på det it-faglige område blandt erhvervsakademi-og professionsbacheloruddannelser er faldet seks procent i forhold til året før.

Blandt de 25 mest søgte uddannelser falder multimediedesigner med tre procent og datamatiker med 11 procent, og på bacheloruddannelserne falder naturvidenskab med tre procent og teknisk videnskab med ni procent.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger