Rekordbøde: SAP skal betale Oracle 7,2 milliarder for tyveri af software

SAP er dømt til at betale 7,2 milliarder kroner til Oracle som erstatning for, at firmaet TomorrowNow ulovligt downloadede kildekode og software fra Oracle og videresolgte det.

Den tyske softwaregigant SAP er blevet dømt til at betale den hidtil største bøde i en sag om piratkopiering af software. Juryen i retssagen mellem SAP og rivalen Oracle takserede overtrædelsen til hele 7,2 milliarder kroner.

»Vi er selvfølgelig skuffede over afgørelsen og vil forsøge alle muligheder inklusive appel, hvis det bliver nødvendigt. Det her vil desværre blive en langtrukken affære, og vi håber fortsat, at sagen kan blive løst uden flere års retssag,« skriver SAP i en pressemeddelelse.

Sagen begyndte i 2005, da firmaet TomorrowNow gennem en kunde angiveligt fik adgang til Oracles komplette softwarearkiv, som stilles til rådighed for udvalgte kunder og partnere. TomorrowNow udnyttede imidlertid adgangen til at downloade kildekode og software, som blev solgt videre ulovligt.

SAP købte TomorrowNow, og ledelsen i SAP var angiveligt blevet informeret om TomorrowNows adfærd, men alligevel fortsatte den ulovlige praksis i en periode efter SAP's overtagelse.

Læs også: Oracle sagsøger SAP for industrispionage

Oracle er ikke overraskende tilfredse med afgørelsen, hvor juryen altså valgte at tildele Oracle den erstatning, som Oracle havde krævet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere