Rekord: 255 terabit per sekund i et fiberkabel

Forskere har smadret rekorden for hvor meget data man kan presse gennem en enkel fiberstreng.

En gruppe forskere fra Holland og USA står bag en hastighedsmæssig sensation. De har simpelthen smadret rekorden for, hvor meget data, de kan presse gennem et fiberkabel. Det skriver Extremetech.com.

255 terabits per sekund. Kig godt på tallet. 255 terabits per sekund... Det er hvad forskerne har presset gennem en enkelt streng af glasfiber. Det svarer til 32 terabyte per sekund - hvilket svarer til at flytte alt indholdet på fem stopfyldte udgaver af den største harddisk på edbpriser.dk, hvert sekund, gennem en fiberstreng. Det er så hurtigt, at det ikke kan betale sig at begynde at snakke om overførselstiden på en film, for du vil formentligt ikke engang nå at blinke med øjnene på den tid, det ville tage.

Den hurtigste kommercielle single-fiber forbindelse er på 100 gigabit per sekund – det vil sige, at forskernes nye forbindelse er 2550 gange hurtigere. Det er ifølge Extremetech.com hurtigere end de kabler, som lige nu forbinder Europa og USA gennem Atlanterhavet. Kabler, som består af hundrede af glasfibre.

Extremetech nævner, at 255 terabits per sekund svarer til – eller er mere end – den totale sum af trafik, som flyder gennem internettet, når det peaker.

Forskerne fra Eindhoven University og University of Central Florida har benyttet sig af multi-core fiber. Som det er nu er hele rygraden af internettet bygget op omkring af single-mode glas- og plastfiber. Disse fibre kan kun bære et modus af lys fra en enkelt laser. (meget simpelt beskrevet)

Teknologien kan stadig benyttes, og man kan stadig presse ret meget data gennem sådan et kabel – et par terabits, skriver Extremetech.com.

Men multi-core fiber, eller flerkernet fiber, er en enkelt streng af optisk fiber, som har flere kerner løbenede langs det. Det har været svært og dyrt at lave den slags kabler af en høj kvalitet, men nu ser det ud til, at de barrierer er overskredet.

Forskerne har i dette tilfælde benyttet sig af et glasfiber med syv individuelle kerner arrangeret i en sekskant. De benyttede multiplexing til at nå 5,1 terabits per bærer, og derefter sørgede for at multiplekse de optiske signaler ved hjælp af forskellige bølgelængder, hvorved det var muligt at presse 50 bærere ned ind i de syv kerner, hvorved det totalt blev til 255 terabit per sekund.

Med tiden vil det flerkernede fiber sandsynligvis erstatte internettets single-mode-rygrad, men Extremetechs overvejer alligevel, at det er millioner af kilometer ny multikernet kabel og en masse anden hardware, der skal erstattes, så de regner med, at det har en lang tidshorisont.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Christian Nobel

Please, kan I nu ikke droppe de der EB udtryk, og så f.eks. bruge udtryk som "sat ny rekord for" (herudover er smadret et negativt og destruktivt ord, man ikke sætter i forbindelse med noget positiv som at sætte en ny rekord).

Jeg ved godt det er en lille ting, men når ellers V2 i det store hele fremstår seriøst, så er der ingen grund til den forfladigelse.

Tak.

  • 10
  • 1
#2 Baldur Norddahl

Den hurtigste kommercielle single-fiber forbindelse er på 100 gigabit per sekund – det vil sige, at forskernes nye forbindelse er 2550 gange hurtigere.

Nej det er noget vrøvl. Eksperimentet benytter multiplexing, men det må den kommercielle løsning ikke?

De mest almindelige hastigheder på singlemode fiber er:

1 Gbps 10 Gbps 40 Gbps 100 Gbps

Heraf er 40 Gbps implementeret som fire 10 Gbps forbindelser på 4 forskellige bølgelængder. Og 100 Gbps er fire 25 Gbps forbindelser på 4 bølgelængder.

Du kan så bruge et DWDM system til at sende på 96 forskellige bølgelængder. Et sådan system kan fås for under USD 9000, så det må være "kommercielt tilgængeligt": http://www.fiberstore.com/96-channels-2ru-rack-mount-duplex-thermal-awg-...

Det vil sige at du på en enkelt fiber kan have 96 gange 10 Gbps eller 960 Gbps, kun med komponenter som du kan købe på førnævnte webshop. Eller hvis du bruger 100 Gbps teknologien (meget dyrere) så har du mulighed for 24 gange 100 Gbps (da hvert link benytter 4 bølgelængder).

Med 24x 100 Gbps har du en kommerciel løsning på 2,4 Tbps. Jeg overlader det til læseren at udregne hvor mange gange hurtigere 255 Tbps er. Men det er altså ikke 2550 gange hurtigere.

Jeg er iøvrigt meget lidt imponeret over fiber med flere kerner. Det er effektivt bare det samme som at bruge 7 individuelle fibre. Det er ikke som om vi har et problem med at fiber fylder for meget. Jeg kan ikke se at det nogensinde bliver populært eller omkostningseffektivt at lægge flerkernefiber i jorden.

  • 4
  • 0
#6 Jens Jönsson

Det eneste man kan bruge historien til, er at forklare folk, hvorfor at et fiberkabel (ifht. kobber/coax) ikke er dødt om 100 år....

Så når man i dag graver fiberkabler ned i rør, så er det så fremtidssikret som noget kan være....

  • 3
  • 0
#7 Jens Åge Holm

Heraf er 40 Gbps implementeret som fire 10 Gbps forbindelser på 4 forskellige bølgelængder. Og 100 Gbps er fire 25 Gbps forbindelser på 4 bølgelængder.

Er der lavet en implementering med 4x 25 Gbps (der kører 4x 25 Gbps internt nogle steder i udstyret)? Der findes også 100G på en bølgelængde med almindelig DWDM spacing, så de kan puttes ind mellem 10G bølgelængder. Transmode, som vi køber udstyr af, (de har vist ikke en webshop) har i hvert fald forsikret os om, at det er uproblematisk at opgradere til 100G på eksisterende udstyr, såfremt vi bare sender et passende beløb i deres retning. 40/80 kanalers DWDM og 100G bølgelængder kan købes i dag, og det giver 4/8 Tbps på et fiberpar.

  • 1
  • 0
#8 Jn Madsen

Jeg tror han blander tingene sammen. 1Gb elektrisk ethernet overføres som 4x250Mb på hvert sit par (4 pars Cat kabel). Det sker så i full duplex,- så enderne så at sige snakker i munden på hinanden. Det fik han så rodet over i noget optisk snak,- 100Gb ethernet er ganske normalt på 1550 nanometer spektret. Og ja, så smider man skidtet i DWDM. Og på DWDM flytter grænsene sig næsten hver dag.

  • 0
  • 0
#9 Baldur Norddahl

Er der lavet en implementering med 4x 25 Gbps (der kører 4x 25 Gbps internt nogle steder i udstyret)?

De to eneste muligheder er 10x 10 Gbps og 4x 25 Gbps. Læs selv her: http://en.wikipedia.org/wiki/100-gigabit_Ethernet#100G_Optical_Module_st...

CFP and CFP2 modules use the 10-lane CAUI electrical interface. CFP4 will use the CAUI-4 electrical interface.[28]

Cisco has the CPAK optical module that uses the four lane CEI-28G-VSR electrical interface. The QSFP28 module also uses this electrical interface.

There are also CXP and HD module standards.

På same side er der også en oversigt over hvor mange "lanes" eller "media count" der bruges for diverse 100 Gbps standarder: http://en.wikipedia.org/wiki/100-gigabit_Ethernet#100G_Port_Types

Det fik han så rodet over i noget optisk snak,- 100Gb ethernet er ganske normalt på 1550 nanometer spektret. Og ja, så smider man skidtet i DWDM.

100 Gbps på en bølgelængde findes, men kun som proprietære løsninger der koster spidsen af en jetjager. Det normale (hvis man ikke har uendeligt med penge) er at bruge standardmoduler, f.eks. 100GBASE-LR4 der kører på 4 bølgelængder:

Single-mode fiber, WDM: 1295.56nm, 1300.05nm, 1304.59nm, 1309.14nm

Her har du et eksempel på et sådant modul til salg: http://www.fiberstore.com/100gbase-lr4-cfp-optical-transceiver-module-fo...

Fiberstore CFP 100GBASE-LR4 module supports a link length of 10 kilometers on standard single-mode fiber (SMF, G.652). 100 Gigabit Ethernet signal is carried over four wavelengths. Multiplexing and demultiplexing of the four wavelengths are managed within the device.

Supports multi-rate from 103.1Gb/s to 111.8Gb/s aggregate Lane bit rate 25.78 Gb/s GbE, 27.95 Gb/s OTU4

Eller hvis du hellere vil have det fra Cisco: http://www.cisco.com/c/en/us/products/collateral/interfaces-modules/tran...

The Cisco 100GBASE-LR4 (Figure 1) CFP module supports a link length of 10 kilometers on standard single-mode fiber (SMF, G.652). 100 Gigabit Ethernet signal is carried over four wavelengths. Multiplexing and demultiplexing of the four wavelengths are managed within the device.

(så ved vi hvorfra kineserne kopierer deres tekster...)

Her er et Cisco modul der benytter kun en bølgelængde: http://www.cisco.com/c/en/us/products/collateral/routers/carrier-routing...

Bemærk at de stadig kører med 4x25 internt i modulet og i forhold til switchen/routeren.

Mig bekendt er det proprietært da standardiseringsarbejdet kun lige er begyndt. De har også 400 Gbps på vej (implementeret som 4x 100 Gbps). Det er dog fint hvis man har mulighed for at bruge det samme udstyr i begge ender.

Du kan nok købe din egen private ø for hvad det vil koste at købe 80 (eller 96) gange 100 Gbps... Så en teoretisk mulighed, men næppe brugt. Måske på et transatlantisk kabel, men disse er typisk specialbygget.

  • 0
  • 0
#10 Martin Rasmussen

http://ing.dk/artikel/dtu-slaar-verdensrekord-datatransmission-169478

Eller fra 43Tbit/s til 255Tbit/s på 5 måneder.. Spørgsmålet er så, med den hastighed, hvornår har vi den første fiber der er hurtigere end 1 Pbit/s?

(og ja, til dem der ikke gider læse ing.dk, så er det præcist samme metode, som meget bedre beskriver hvordan man når de hastigheder)

  • 0
  • 0
#11 Jens Åge Holm

100 Gbps på en bølgelængde findes, men kun som proprietære løsninger der koster spidsen af en jetjager. Det normale (hvis man ikke har uendeligt med penge) er at bruge standardmoduler, f.eks. 100GBASE-LR4 der kører på 4 bølgelængder:

OK - jeg må give dig ret, jeg har blandet tingene sammen. 100G over et fiberpar mellem to stykker udstyr er tilsyneladende implementeret på den måde. Det er også helt fint - her skal fiberen jo ikke deles med andre. DWDM systemer sender 100G på en bølgelængde og koster som du nævner en del penge og er proprietære ift. kodning etc.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere