Rejsekort trækker i land på app-løfte

4. april 2014 kl. 05:1550
Rejsekort trækker i land på app-løfte
Illustration: Rejsekort.dk.
Rejsekortet rykker længere væk fra at blive integreret med din smartphone – stik imod andre kort-teknologier.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Mens betalingskort generelt bevæger sig i retning af at kunne ligge digitalt på en mobiltelefon, så kommer du fremover fortsat til at gå rundt med dit fysiske rejsekort i lommen – med den konsekvens, at du eksempelvis ikke kan tjekke saldoen på telefondisplayet.

»Udsigten til, at rejsekortet, om jeg så må sige, bliver lagt ind i mobiltelefonen, er svindende. Det ser dårligere ud nu, end det gjorde for et år eller to siden,« siger chefkonsulent i Rejsekort A/S Gregers Mogensen.

Årsagen er, at den trådløse NFC-­teknologi (Near Field Communication), som Rejsekort A/S tidligere har lagt op til kunne anvendes til at checke ind og ud med en mobiltelefon ved rejsekortstanderen, alligevel ikke uden videre fungerer med rejsekortsystemet.

Ekspert inden for kort-teknologier Henning N. Jensen, seniorpartner i PlusCon, kalder det et betydeligt strategisk distributionsproblem, at rejsekortet og mobiltelefonen har bevæget sig længere fra hinanden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det vil befolkningen ikke kunne forstå. Det giver ikke logisk mening, sådan som teknologierne udvikler sig. Andre kort er jo netop på vej til mobile NFC-løsninger i henhold til de standarder, der har eksisteret i flere år,« siger han.

I april 2013 skrev Gregers Mogensen i et notat, at rejsekortet var teknisk klar til NFC-mobiltelefoner.

Men det holder i udgangspunktet kun, hvis NFC-chippen i telefonen kommer fra en bestemt producent, nemlig NXP, og Gregers Mogensen vurderer selv, at kun omkring 25 procent af telefonerne på markedet opfylder det krav.

En anden chipproducent, Broad­com, der nu leverer NFC-chips til flere af Googles populære Nexus-enheder, fungerer altså ikke med rejsekortsystemet. Den første Nexus 7-tablet (2012) havde således en chip fra NXP, mens den seneste fra 2013 har en chip fra Broadcom.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Desuden fremgik det af notatet, at NFC-teknologi mangler i de populære iPhones, som har en stor markedsandel i Danmark. Uanset hvad Apple gør, ændrer det dog ikke på, at der kommer stadig flere NFC-telefoner fra andre producenter.

»Notatet er skrevet i forventning om, at vi ikke ville få et problem i forhold til Broadcom-chips. Det er skrevet, før det problem dukkede op. Vi troede, det var nemmere, da jeg skrev det, end det viste sig at være. Ikke kun på grund af iPhone, men nu også på grund af Broadcom,« siger Gregers Mogensen.

Henning N. Jensen hæfter sig ved, at den tekniske udvikling er løbet fra rejsekortet.

»Systemet er forældet, og det her er endnu et eksempel på, at det ikke er tidssvarende. I realiteten bør systemet skrottes, men det sker næppe. Der er investeret for meget i det,« siger han.

Ifølge Gregers Mogensen er der også generelle problemer med kvaliteten af NFC-antenner i mobiltelefoner til brug for et rejsekortsystem, ligesom det tager for lang tid at checke ind og checke ud for en telefon ved en rejsekortstander sammenlignet med et fysisk kort:

»Hvis du kigger rundt omkring til andre rejsekortselskaber i verden, så er der faldende interesse for rejsekort og NFC, fordi komplika­tionerne er begyndt at tårne sig op i den virkelige verden.«

I sidste ende bliver det mobiltelefoner, og ikke rejsekortstanderne, der kommer til at skulle ændre sig, fortæller Gregers Mogensen:

»Det mener vi ikke er vores opgave. Vi sætter os ned og venter, men det gør vi ikke alene. Vi holder tæt kontakt med en række af de øvrige rejsekort-selskaber rundt om i Europa og følger med i, hvad der sker. Der er ikke nogen, der er klar.«

Gregers Mogensen kan ikke umiddelbart få øje på alternative måder at flytte rejsekortet over på mobiltelefonen på – altså uden om NFC.

50 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
45
6. april 2014 kl. 19:35

Bare i nærområdet kan Norwegian og DSB finde ud af at have en brugervenlig, simpel gyldig, checkbar rejsehjemmel på en mobiltelefon. Jeg glæder mig meget til at hører en vandtæt teknisk forklaring på, hvorfor Rejsekortet ikke kan.

En teknologi, der sagtens kan klare en checkin kø på en lettere overbooket indenrigs flyvning kan vel også klare en overfyldt 150s på Nørreport :)

46
6. april 2014 kl. 19:58

Bare i nærområdet kan Norwegian og DSB finde ud af at have en brugervenlig, simpel gyldig, checkbar rejsehjemmel på en mobiltelefon. Jeg glæder mig meget til at hører en vandtæt teknisk forklaring på, hvorfor Rejsekortet ikke kan.

Rejsehjemmel på mobiltelefonen (til Norwegian og DSB ) er blot en kvittering for en forudbetalt ydelse (kendt rejse). Rejsekortet er ved ind-checking kun starten (betalt depositum og dermed gyldig rejsehjemmel, og status er checkbar), destinationen er ikke kendt, prisen derfor heller ikke, først ved ud-checkning kendes rejsen og prisen, og saldoen justeres derefter.

48
7. april 2014 kl. 09:07

Rejsekortet er ved ind-checking kun starten (betalt depositum og dermed gyldig rejsehjemmel, og status er checkbar), destinationen er ikke kendt, prisen derfor heller ikke, først ved ud-checkning kendes rejsen og prisen, og saldoen justeres derefter.

Det er da fint at du sådan kan recitere rejsekortets forretningsmodel som den er tænkt af selskaberne bag det men du får altså ikke mig til at hoppe på den limpind at deres 'geniale' konstruktion skal være målestokken for alle andre løsninger. At man skal tjekke ud gavner ingen andre end nogle offentlige kasser som har et mig ligegyldigt behov for at sikre en i deres øjne retfærdig fordeling af midlerne. Jeg skal nok betale hvad rejsen koster men så vil jeg også have lov til at fortælle både hvor jeg rejser fra og hvor jeg skal hen inden rejsen starter så jeg ikke havner i en af rejsekortets latterlige "hov du kører med bus og da du skulle tjekke ud virkede standeren ikke så nu må du vente på den næste bus der først kommer om en time eller tåle en dummebøde"-situationer.

49
7. april 2014 kl. 10:43

At man skal tjekke ud gavner ingen andre end nogle offentlige kasser som har et mig ligegyldigt behov for at sikre en i deres øjne retfærdig fordeling af midlerne

Det har du vist misforstået. (det er mellem-check-ind, der gør det) Check-ud er for at finde ud af hvad du skal betale for rejsen.

Jeg skal nok betale hvad rejsen koster men så vil jeg også have lov til at fortælle både hvor jeg rejser fra og hvor jeg skal hen inden rejsen starter

Fint, så brug mobilbillet, som jeg henviste til oven over.

50
7. april 2014 kl. 10:56

Fint, så brug mobilbillet, som jeg henviste til oven over.

Lad mig citerer fra google play (https://play.google.com/store/apps/details?id=dk.unwire.projects.dmm):

"Horrible Almost every time I buy a ticket and then switch to another app, I have to re-register my mobile number just to see the ticket again... And get error messages until I Uninstall and reinstall the app again. How am I supposed to use my phone for other things while on the train if it behaves like this? Please help."

...

"Dårlig app! Det er den mest upålidelige app jeg nogen sinde har haft.Den er næsten ubrugelig til sit formål."

47
7. april 2014 kl. 07:39

Hej Peter,

Rejsehjemmel på mobiltelefonen (til Norwegian og DSB ) er blot en kvittering for en forudbetalt ydelse (kendt rejse).

Det ved jeg. Men hvis man enten f.eks. kombinerer tekniskken med køb af en eller flere rejser på et forudbestemt antal zoner med en simpel brugerflade med en knap til start af rejse, får man alle fordelene ved klippekortet kombineret med alle fordelene ved en app. Mman slipper for udcheckning, man kan fjerne de grimme blå standere der står i vejen når man skal ind/ud af tog og bus og røgslørs argumenterne om NFC etc. kan ignoreres. win-win-win

41
6. april 2014 kl. 08:34

Tjekke ud - så kort kan rejsekortets altoverskyggende problem beskrives. Hvis arbejdsgangen 'tjekke ud' ikke fandtes, kunne man med det samme indføre mobilbilletter. Derfor ligger løsningen lige for, drop tjek-ud, drop rejsekortet, opret et forenklet zonesystemet og lad den håndholdte computer/mobilen være guide for det store flertal, der har svært ved at gennemskue zonesystemet.

42
6. april 2014 kl. 12:01

Se min kommentar lige over din. Mobilbilletten findes allerede, også med hjælp til at gennemskue zonesystemet.

43
6. april 2014 kl. 13:44

Du har fuldkommen ret, men det er som om alle nu er låst fast i den tankegang, at der nødvendigvis skal være en udtjekning. Dropper man udtjekningen, dropper man rejsekortet. Det var min pointe.

35
5. april 2014 kl. 07:46

Hvad med at droppe det der rejsekort som noget separat og i stedet integrere ind i DSB billetapp. Den fungerer overraskende godt, tager betalingskort, husker billetter og kan scannes af kontrollørenes hardware.

26
4. april 2014 kl. 11:29

Jeg er meget glad for Mobilbilletter appen som virker efter klippekorts konceptet. Simpelt og lige til. Håber ikke de skrotter den.

23
4. april 2014 kl. 11:10

Idag kan man gå ombord på et fly ved at vise en datamatrix på sin mobiltelefon. Men man kan ikke forestille sig en smart løsning til at køre en tur i en forhistorisk bus.

Jeg siger bare: Godt disse folk ikke laver systemer til fly... ;)

18
4. april 2014 kl. 09:43

Skal det - udover almindelige optanknings- og saldoøvelser kunne Lave tjekind også inden jeg ankommer til stationen/bussen Lave tjekud inden jeg står af, også fra en anden placering end den fysiske (jeg vil kunne lave tjekind og tjekud til en rejse samtidig, også før rejsen er påbegyndt) Tjekke priser på rejser Tjekke tidligere rejser

Altså alt hvad man kan med rejsekort , standere og automater. Uden at være i nærheden af rejsekortets udstyr. Online.

Hvis der er kontrolmæssige problemer i ikke at benytte rejsekortet men en app, må kontroludstyret udvides med bluetooth funktionalitet.

Hvis jeg skal bruge rejsekortet er features tæt på ovenstående et must.

17
4. april 2014 kl. 09:37

det ser vel ikke dårligere ud nu end det gjorde før.

før var der bare så lang tid til implementering at det var nemmere at bilde verden ind at det kunne lade sig gøre.

nu begynder det at blive alvor og så kommer sandheden frem.

sandheden har hele tiden været der.

vh nh

10
4. april 2014 kl. 08:29

Det viser bare hvor lidt fantasi og innovationslyst der findes i det system.

I stedet for at lade sig begrænse af NFC, som ikke løser problemerne med at folk glemmer at checke ind og ud, ikke virker over Øresund, ikke kan oplyse priser på forhånd, folk skal stå i kø foran standerne etc., så kunne man jo tage udgangspunkt i at smartphones er udstyret med GPS, Bluetooth og Wireless LAN og ikke mindst evnen til at køre apps.

Jeg er sikker på at man kunne finde på nogle løsninger der var meget smartere og mere brugervenlige.

34
4. april 2014 kl. 19:33

så kunne man jo tage udgangspunkt i at smartphones er udstyret med GPS, Bluetooth og Wireless LAN og ikke mindst evnen til at køre apps.</p>
<p>Jeg er sikker på at man kunne finde på nogle løsninger der var meget smartere og mere brugervenlige.

Der er da ikke noget mere brugervenligt for alle aldersklasser, for dem som ikke har en smartphone osv., end et lille kort, man bare hold hen til en skanner. (Man skal endda ikke ramme en lille spalte med et klippekort;-) )

40
5. april 2014 kl. 18:44

En app til smartphone ville være et rigtig godt (og prisbilligt) sted at starte.

Det betyder da ikke, at du slipper for at gøre noget, når rejsen er slut, med mindre du angiver rejsens mål i form af antal zoner ved rejsens start, og det findes allerede, mobilbillet ( det er så ikke billigere end rejsekort, hvor der gives rabat uden for myldretid). F.eks.https://play.google.com/store/apps/details?id=dk.unwire.projects.dmm

37
5. april 2014 kl. 09:55

</p>
<p>Nu talte vi om apps på smartphones ...

Nej vi talte om at flytte rejsekortet over i en app på smartsphones med NFC (inkl MiFare).

Rejsekortet rykker længere væk fra at blive integreret med din smartphone

For mange er smartphones ikke en option, derfor er et simpelt Rejsekort et must.

8
4. april 2014 kl. 08:28

Hvis check-in standerne ikke er online må det betyde at hele rejsekort konceptet bygger på at data gemmmes på kortet i løbet af dagen, og først synkroniseres om natten. Dette forklarer hvorfor der går noget tid før indsatte penge er synlige på, og det er derfor at håndterminalerne fungerer så hurtigt...De er heller ikke online, men læser info direkte fra kortet. Og derfor kan man kun lave en rejsekort app der viser saldo hvis man bruger kortets specifikke NFC Standard. Jeg ville ønske rejsekortet droppede søforklaringerne og lagde kortene på bordet.

33
4. april 2014 kl. 19:08

Og derfor kan man kun lave en rejsekort app der viser saldo hvis man bruger kortets specifikke NFC Standard. Jeg ville ønske rejsekortet droppede søforklaringerne og lagde kortene på bordet.

Yeps, now you got it. Det er kun kortet, der gælder. Alt andet er administrativt back-office. Man kunne jo nøjes med de Rejsekortautomater, der så sparsomt er spredt ud over Rejsekortets anvendelsesområde. (hint. de er dyre) Så kunne man direkte tanke op og bruge det straks efter. Men mange vil gerne have automatik (betalingsservice-lignende tank-op), og da check-ind/ud-standere ikke er garanteret online (slet ikke i busser) og man ikke ved hvor kortindehaveren er næste gang, skal informationen (optankning mm) være klar på alle standere så hurtigt de kan lade sig gøre.

15
4. april 2014 kl. 09:03

Der findes faktisk en App der kan læse dit rejse kort. Den hedderRejsekort Scanner. Den er ikke lavet af Rejsekort og kan derfor ikke skrive på kortet. Men virker ellers meget fint på nogle mobiler. Men som det også fremgår af indlægget, så er der også her problemer med den nye hardware.

6
4. april 2014 kl. 08:17

Denne gang har jeg svært ved at holde Rejsekortet ansvarlig: MiFare og NFC er kompatible: Overførsels metode er det samme, frekvens er det samme og protokollen er næsten den samme. Det eneste der stopper Broadcom fra at understøtte MiFare er software patenter.

Jeg er ked af at miste MiFare funktionalitet, men jeg er virkelig glad for at NXP temmelig sikkert mister en masse kunder på deres patent krav (hvem gider satse på MiFare nu?).

21
4. april 2014 kl. 10:29

Så de sprang på den forkerte NFC-standard. Det er jo hvad der kan ske. Det er da let at rette. Men det tager lang tid inden rettelsen slår fuldt igennem. Hvor lang forventes en terminals levetid at være inden den udskiftes?

25
4. april 2014 kl. 11:12

Gregers Mogensen kan ikke umiddelbart få øje på alternative måder at flytte rejsekortet over på mobiltelefonen på – altså uden om NFC.

BLE virker da som en rimelig oplagt afløser eller er der noget jeg har misforstået?

28
4. april 2014 kl. 14:06

Det virker farligt: BLE virker på stor (større) afstand, så der skal som minimum implementeres en måde at bekræfte at man ville checke ind/ud.

På den anden side kunne det være en fordel, så man ikke nødvendigvis skal stå i kø ved standerne.

24
4. april 2014 kl. 11:11

Så de sprang på den forkerte NFC-standard.

Nej, det gjorde de ikke. MiFare havde den bedste pris vs. funktionalitet ratio (i forhold til f.eks. UltraLight og DESFire). Den var billig, havde nok hukommelse og understøttet kryptering.

Det kan dog godt være at Rejsekort A/S vil skifte til DESFire - ikke så sværet da infrastruktur allerede er på plads og formatet bliver mere og mere udbredt pga. prisfald (VISA og MasterCard ser ud til at bevæge sig i den retning fra NativeOS til UBJ).

32
4. april 2014 kl. 17:23

Hvis resten af markedet bevæger sig den modsatte retning af det man har valgt, så mener jeg at man har valgt forkert. Men pyt nu med det. Både min telefon og tablet kan læse mifare classic, så for min skyld kan de bare sætte sig til tasterne og lave den app. ;-)

31
4. april 2014 kl. 15:55

Nej, det gjorde de ikke. MiFare havde den bedste pris vs. funktionalitet ratio (i forhold til f.eks. UltraLight og DESFire). Den var billig, havde nok hukommelse og understøttet kryptering.

Krypteringen i MiFare Classic 4k er dog en joke. Det tager 30 sekunder at knække alle nøglerne på et kort, og derefter tager det ganske få sekunder at dumpe data.

Nøglerne er desuden mig bekendt ens på alle kortene, så du kan nøjes med at knække nøglerne hjemmefra.

27
4. april 2014 kl. 14:04

MiFare havde den bedste pris vs. funktionalitet ratio (i forhold til f.eks. UltraLight og DESFire)

Errrr, UltraLight og DESFire er også MiFare. Begge er, så vidt jeg ved, heller ikke kompatible med NFC.... På trods af at mange applikationer kalder deres MiFare-brugende dimser "NFC". Se f.eks. Samsung TecTile NFC tags som er MiFare Classic, og dermed kun virker med NXP chips (jeg mener dog godt at chippens ID kan læses, så de kan bruges til visse ting der ikke er afhængigt af at læse/skrive selve indholdet).

5
4. april 2014 kl. 08:09

bare gøre offentlig transport gratis.

// Jesper

7
4. april 2014 kl. 08:20

bare gøre offentlig transport gratis.</p>
<p>// Jesper

Jamen så er det jo citat-tid igen.

"Gratis, betyder bare at der er nogen andre der betaler".

Bilejerne betaler i forvejen for 3 biler når de køber en, de betaler grøn ejerafgift, miljøafgifter og moms hver gang de får bilen serviceret, jeg syntes ikke det ville være fair at vælte regningen for offentlig transport over på dem også.

PS. Før du nu siger "Så kunne de sælge deres bil og tage det "gratis" offentlige transportmiddel" så husk at den slags ofte ikke er muligt når man bor udenfor København og der er 30 kilometer til nærmeste togstation og busserne kører hver 3 time samt at det tager 2 timer at komme fra A til B fordi man skal skifte bus og vente ved skiftet på den næste bus.

22
4. april 2014 kl. 10:31

Det er ikke muligt, fordi der er for få kunder, fordi det er for dyrt. Ved flere kunder ville man også kunne køre flere steder. Alt efter hvordan amn sætter det op, kan det jo altså godt være "gratis" (ikke skal finanseres), hvis vi sparer penge på sundhedsudgifter ved at fjerne forurening og dermed død ved at fjerne bilerne fra vejene.

Hvorfor er det man tager udgangspunkt i NFC, er da også mere simpelt, at det er GPS i mobil, man benytter til at stemple ind og ud. Ved at have wifi's på stationerne, kunne dette bidrage til at gøre det præcist, hvor man er. Og så endelig afregne fra a-b og ikke pga alle mulige amts-regler.

16
4. april 2014 kl. 09:18

25 km til nærmeste jernbanestation, men bussen kører kun 2 gange daglig (til den ene jernbanestation og slet ikke til den anden jernbanestation)

14
4. april 2014 kl. 09:02

Re: Man kunne også...

Det var lidt af en automat reaktion ;) Rent basalt er rejsekortet jo bare en fakturerings metode til endnu en offentlig indtægtskilde. Prøv at lave analysen på, hvor stor del af dem der er ansat i det offentlige transport system der er beskæftiget med at kradse penge ind, lave IT-systemer til fakturering, reklamer, kontrol etc etc. etc. Igen hvis offentlig transport var gratis, kunne disse mennesker lave noget (undskyld udtrykket det er ikke for at nedgøre det arbejde de laver) mere produktivt for samfundet.

Når det så er sagt så ligger der en dybere underliggende IT-politisk diskussion her, nemlig hvor meget af det 'offentige' IT der laves bibringer egentlig os skatteydere værdi ? Og hvor meget af det går ud på bare at fiske flere penge op af lommen på os skatteydere ? Det kunne være noget der var relevant at grave i for en journalist :)

Hvis du har børn i børnehave, så prøv at se på hvor mange forskellige hænder der er nede i dine lommer for at betale for denne ene ydelse. Det er ineffektivt som bare..

// Jesper

12
4. april 2014 kl. 08:57

Jamen så er det jo citat-tid igen.</p>
<p>"Gratis, betyder bare at der er nogen andre der betaler".

Tjah, man kunne jo begynde med at se på hvor mange penge, der kunne spares ved ikke at skulle holde milliarddyre billetteringssystemer i live, samt at forestå lønninger til kontrollører mv.

De har gjort det i Tallinn, med en stigning i offentlig bytransport på 12,6% og en mindskning af bybilisme på 15%.

Selvfølgelig skal privatbilisme også kunne lade sig gøre for folk, der ikke er bosat i de store byområder, men det er altså ikke et argument for ikke at se på hvad nultaksering egentlig ville koste, hvis man samtidigt kunne frigøre sig af omkostningerne til at holde hele billetsystemet i live i de store byer. Jeg ved ikke om kalkylen giver mening, men det fungerer tilsyneladende i Tallinn.

3
4. april 2014 kl. 07:41

Sagde han virkelig det - 'Vi troede...'?

9
4. april 2014 kl. 08:29

Nu må i lige skille skidt fra snot.

Indtil man har færdiggjort en given opgave af sådan størrelse, så er der altid tale om "tro" - troen på at ens antagelser er rigtige. Så ja, det sagde han og ja, det giver god mening. (At de muligvis er inkompetente til at estimere en opgaves kompleksitet, er en helt anden snak)

2
4. april 2014 kl. 07:18

Gregers Mogensen - "I sidste ende bliver det mobiltelefoner, og ikke rejsekort-standerne, der kommer til at skulle ændre sig, fortæller Gregers Mogensen:"

Ja det tror jeg helt sikkert komme til at ske. Verden retter ind efter dansk rejsekort standard. Jeg håber virkelig at Gregers har nogle gode forbindelser til HTC, Google, Samsung & Apple, for der skal nok en del lobby arbejde til.

Det næste bliver vel at NemID skal vedtages, som en påkrævet fælles EU standard.

1
4. april 2014 kl. 07:12

Lav nu bare den app, hvor jeg kan se:

  1. Hvad min rejse kommer til at koste, baseret på mit personlige rabattrin
  2. Se mine seneste rejser og registrerede saldo (i Jeres langsomme system)
  3. Indsætte penge på mit rejsekort og
  4. Registrere et nyt betalingskort, eller skifte det jeg har til et andet!

Jeg ved godt at pkt. 3,4 er 'nærmest umulige' at håndtere, I bliver groundbreaking firstrunners på dette.. Eller måske ikke ;-)

Kig lidt på Post Danmarks mobil porto app, hvis I vil have et par hints..

Jeg kan fint leve med et plastic kort der aldrig forlader tegnebogen, men hvor svært kan det andet være?

Kom nu igang.

God weekend, har I den klar til på mandag?

mvh

29
4. april 2014 kl. 14:28

Helt enig Søren, (o.a) Pkt 2) "Se mine seneste rejser og registrerede saldo", bliver noget nemmer med mobil apps som f.ex.http://minerejser.i-con.dk(der er udviklet af mig, og ikke af rejsekortet). Men funktionalitet, som betaling, stemple ud osv. kan (bør) kun laves I tæt samarbejde med Rejsekortet.