To år med rejsekort: Elendig brugervenlighed er kommet for at blive

Efter to år har danskerne stadig ikke vænnet sig til rejsekortet, afslører en stor undersøgelse, der giver systemets brugervenlighed bundkarakter. Kunderne er stærkt utilfredse og glemmer stadig at checke ud af et system, der tilsyneladende favoriserer kvinder.

Selvom rejsekort nu har været i brug i hovedstadsområdet siden december 2011, har brugerne stadig svært ved at gennemskue billetsystemet. Det viser en ny undersøgelse fra DTU.

Samlet får rejsekort en karakter på 57 i den internationalt anerkendte test System Usability Scale, hvilket svarer nogenlunde til et amerikansk F, altså dumpegrænsen, og hvad der kan oversættes til et 02 på en dansk karakterskala. Det fortæller Ali Gürcan Özkil, adjunkt på DTU Mekanik (Konstruktion & Produktudvikling), som sammen med sine studerende fra Design & Innovation stod bag undersøgelsen.

»Vi har lavet en spørgeskemaundersøgelse med 442 deltagere, der alle bruger rejsekortet. Det er, så vidt jeg ved, den største undersøgelse om brugervenlighed, der er lavet af et transportsystem i Danmark,« siger Ali Gürcan Özkil til Version2.

System Usability Scale-testen bliver brugt til at måle på alverdens forskellige systemer, alt fra kaffemaskiner til online-booking. Deltagerne skal svare på ti forskellige spørgsmål, for eksempel om de er trygge ved at bruge systemet, og resultatet kan sammenlignes direkte med alle andre, der har været testet på samme måde.

»Testen viser folks opfattelse af rejsekort. En score på 57 viser, at folk er utilfredse,« forklarer adjunkten, som for to år siden begyndte at inddrage rejsekort i sin undervisning om usability.

Det er blevet til to større undersøgelser, hvor de studerende bad folk, som ikke havde prøvet rejsekort før, om at gennemføre for eksempel en optankning af kortet i en stander på stationen. De sidste to år var cirka 150 deltagere med i undersøgelsen og tog en test-tur med rejsekort.

Læs også: Rejsekort dumper usability-test med kæmpe brag

Men én ting er, hvor nemt eller svært førstegangsbrugere har det, for de fleste lærer hurtigt at bruge et system, de er afhængige af. I år ville Ali Gürcan Özkil derfor undersøge, hvad daglige rejsekort-brugere oplevede.

»Vi samlede de over 50 forskellige problemer, vi har afdækket i de tidligere undersøgelser, og analyserede dem, og så lavede vi spørgeskemaet ud fra det. Vi ville se, om problemerne stadig var valide,« siger han.

Ud over at brugerne selv dumpede rejsekortet i den internationale standardtest, var der også spørgsmål om for eksempel, hvor mange gange folk havde glemt at checke ud efter en rejse. Dermed kunne DTU-forskeren også se, om folk faktisk havde problemer, eller om de bare var utilfredse. Når der har været skrevet negativt om rejsekort i medierne, kan det nemlig smitte af på folks vurdering.

»Det er ikke mediernes skyld, når så mange stadig glemmer at checke ud. Så er det systemet i sig selv, der er hovedproblemet,« siger Ali Gürcan Özkil.

Undersøgelsen viste, at tre ud af fire af deltagere havde glemt at checke ud mindst én gang. Knap hver femte havde mere end fire gange glemt at checke ud efter en togrejse. Og faktisk var kvinder bedre til at huske det end mænd.

»Der var en signifikant forskel. Blandt kvinderne havde 29 procent aldrig glemt at checke ud, mens det var 19 procent af mændene. Det overraskede mig,« siger Ali Gürcan Özkil.

Mange af de problemer, som undersøgelsen påviste, er ikke nye, men blev blot bekræftet blandt daglige rejsekort-brugere. De var allerede med Version2’s artikel om DTU-adjunktens første undersøgelse i december 2011. Men hvorfor er der så ikke rettet op på dem?

»Det er for sent at ændre på de store designbeslutninger. Hvis man skulle gå fra to forskellige standere til én stander, der både kan bruges til check-in og check-ud, ligesom de gør i Holland, ville det koste det hvide ud af øjnene,« siger Ali Gürcan Özkil.

I stedet skulle en så stor ændring af hele landets billetsystem til offentlig transport have været meget bedre forberedt, mener adjunkten.

»Hvis rejsekort havde lavet flere usability-test tidligere i forløbet, kunne vi måske have undgået nogle af de problemer, vi står med i dag. Men det er meget dyrt at lave user-testing med mange deltagere kommercielt. Derfor går man måske ikke så meget i detaljer,« forklarer han.

Når man omvendt har et universitet i ryggen og ’arbejdskraft’ fra studerende, kan det lade sig gøre at få mange hundrede igennem en brugertest i den virkelige verden.

»De studerende lærer meget af det, fordi de kan teste noget, de også selv bruger,« siger Ali Gürcan Özkil.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (78)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Palle Simonsen

Når man rejser med DSB kan man nøjes med at fremvise en QR kode og et dertil knyttet betalingskort som rejsehjemmel, når/hvis man bliver checket. QR koden kan så komme fra et stykke papir, en PC, pad eller smartphone.

Det må kunne lade sig gøre at frembringe en crossplatform APP, der kan kommunikerer med rejsekortets backend og en betalingsudbyder for at købe en A til B rejse og som kvittering bl.a. få en passende QR kode, der kan vises på forlangende. Hvis man så ikke kan fremvise QR koden, fordi man f.eks. har brugt den sidste strøm på at se youtube, må man selvfølgelig betale en bøde, da man jo ikke har gyldig rejsehjemmel.

Bjarne W. B. Petersen

En ting jeg har oplevet som jeg ikke synes har været nævnt er at der er forskel på check-in standerne på fx på hovedbanegården. Jeg har fået flere løftede pegefingre på at jeg har glemt at tjekke ind igen når jeg skifter fra S-tog til Regional-tog til trods for at jeg har tjekket ind. Jeg har bare gjort det på S-tog perronen. Det må man åbenbart ikke.

David Askirk Fotel

Nej det må man ikke. Grunden til man ikke må er at hvis du skal rejse mellem landsdelene skal der være et større depositum på kortet end hvis du blot rejser med s-toget.

Så hvis du checker ind på hovedbanen på en s-togs perron og går derefter over og stiger ind i et IC-3, så er der kun reserveret 50(80) kr. Ellers mener jeg det er 750 kr.

Ellers kan man jo rejse til Ålborg for 50 kr.

Søren Malling

Nej det må man ikke. Grunden til man ikke må er at hvis du skal rejse mellem landsdelene skal der være et større depositum på kortet end hvis du blot rejser med s-toget.

Og den logik er jo helt hen i vejret!

Vil man så i teorien kunne gære rejsekortet helt rundtosset, ved at checke ud på en S-Togs perron efter en rejse på tværs af landsdelene?

En stander fremstår ikke som unik for den perron den er placeret på, så med den nye viden er det kun endnu mere hovedrystende!

Troels Jensen

Det gør også en forskel mht. hvilket trafikselskab der får penge for rejsen. Det er derfor man ikke må tjekke ind på S-togsperronnen på f.eks. Nørreport når man tager metroen - så er det jo DSB og ikke Metroselskabet der tjener på rejsen.

Man skulle tro at man kunne finde ud af at gøre standerne visuelt forskellige (ved f.eks. at give dem en anden farve) for at fremhæve forskellen - eller man kunne ihvertfald prøve at informere ordentligt om det, men nej.

Torben Mogensen Blogger

Det gør også en forskel mht. hvilket trafikselskab der får penge for rejsen. Det er derfor man ikke må tjekke ind på S-togsperronnen på f.eks. Nørreport når man tager metroen - så er det jo DSB og ikke Metroselskabet der tjener på rejsen.

Det er efter min mening en helt forfejlet designbeslutning, at brugerne skal assistere rejseudbydernes mellemregninger. Registrering af antal rejsende på diverse strækninger kan nemt ske ved et loftmonteret kamera over dørene til bus/tog/metrotog. Så kan forholdsvis enkel software tælle hoveder, der går ind og ud, og endda også tælle barnevogne, cykler, m.v, som man ikke som bruger behøver at registrere, men som kan være interessante for afregningen mellem udbyderne.

Takstsystemet kan så helt afkobles fra registreringen, sådan at man kun behøver stemple/scanne ved rejsens start. Det kræver blot, at man ved rejsens start vælger et antal zoner eller angiver destinationen, så prisen kan udregnes og betales på forhånd. Det er sådan, det har fungeret i årtier, og selv om det ikke er helt problemløst, så er det mange gange nemmere for brugerne end rejsekortet. Det kan godt være, at det en rejsende betaler, ikke er 100% proportionalt med, hvad udbyderne tjener på rejsen. Men hvorfor skal det også være sådan, når blot den samlede indtjening fordeles, så udbyderne får penge proportionalt med de personkilometer, de har befordret (justeret efter rejseform m.v.)?

David Askirk Fotel

Hvis du har et personligt, er der også andre regler end med et anonymt.

Med et anonymt rejsekort skal der står 750 for at rejse mellem landsdelene. Dvs. krydse Storebælt, Lillebælt og et par steder i Jylland. Udover dette så skal et anonymt kort sættes til at man gerne må rejse mellem landsdelene.

Har ikke lige kunne finde noget omkring personligt rejsekort.

Rene Madsen

Som der er skrevet, så er der i designet tænkt på, hvad selskaberne skal have af informationer, ud fra at det må brugerne finde ud af. Men faktum er at det kan de ikke finde ud af og det kommer de nok helt sikkert heller ikke til.

Alle rejsekortstandere skal kunne bruges til ind/udtjekning på alle rejser. Lad så selskaberne slås internt omkring deres afregning.

Det virker på mig som at de mennesker der har ladet systemet designe har haft hovedet oppe i røven, pardon my french.

Ebbe Hansen

Standeren man checker ind ved har da ingen mulighed for at vide man vil rejse over Storebælt ved rejsens start, så jeg har svært ved at se hvordan den skal kunne vide hvor stort et beløb der skal reserveres når rejsen starter.


Jo, det har den tilsyneladende, den ved jo på hvilken perron den står, og den går altid ud fra at du tager hele turen :-)
Lad dig ikke bedrage af, at standerne ser ens ud. De behandler kunderne helt forskelligt.
Det er også derfor du skal checke ind igen når du skifter undervejs. Så fattigrøve kan sorteres fra inden broen.
....og det er også derfor, jeg aldrig bliver rejsekort-kunde. Om jeg så en dag skal købe en bil :-(

Jens Peder Kristensen

Hej

Det er lidt sjovt med al den kritik af Rejsekortet. Jeg har lige været i Stockholm, hvor man drømmer om et dansk system, så man ikke skal konfigurere kortet med rejsens længde på forhånd, men bare kan nøjes med et simpelt check ind- check ud. Mange brugere af Rejsekortet glemmer den bekvemmelighed, der er at slippe for at skulle lave komplekse zonetællinger og klippe x antal gange med et klippekort med y zoner, hvor X og Y ikke passer sammen.

Rasmus Rask

Udover de hundrede andre designfejl og brugerfjendske dogmer, som allerede er nævnt, er jeg stødt på et andet irriterende problem:

Check ind-standerne virker langtfra altid, men de fleste stationer er til gengæld oversået med dem. Fint.

Skal du checke flere ind på ét kort, eller skal have en cykel med, kan du kun checked in via "check ind ekstra" standerne. Dem har man til gengæld været nærige med!

Selv på store stationer, har jeg ofte kun kunnet finde én, nogen gange to, "ekstra" standere. De er på ingen måde fremhævet, men ligner til de almindelige check ind-standere på afstand. Der er ingen pile på jorden der peger mod den nærmeste. Intet oversigtskort (som jeg har opdaget), der viser hvor de befinder sig, eller angiver hvor mange der er på stationen.

Gad vide hvordan man er stillet ved billetkontrol, når man har stået med hele familien, ét rejsekort og en "ekstra" stander som ikke reagerer? Jeg ved hvordan jeg mener det burde være, men jeg tror desværre ikke det stemmer overens med virkeligheden.

Flintholm station har usandsynligt mange check ind-standere, så hvis man ikke lige har fået memoet om hvor "ekstra" standeren er, kan du jo bare vade perroner, fortove og trapper tynde, til du finder en - og så håbe på at den fungerer.

suk

Christian Nobel

Mange brugere af Rejsekortet glemmer den bekvemmelighed, der er at slippe for at skulle lave komplekse zonetællinger og klippe x antal gange med et klippekort med y zoner, hvor X og Y ikke passer sammen.

Og man kan løse problemer på mange måder.

Måske det var mere begavet at starte med at løse det grundlæggende problem med en tåbelig zonestruktur med alt for mange zoner, i stedet for symptombehandling.

Torben Mogensen Blogger

Mange brugere af Rejsekortet glemmer den bekvemmelighed, der er at slippe for at skulle lave komplekse zonetællinger og klippe x antal gange med et klippekort med y zoner, hvor X og Y ikke passer sammen.

Zonetællinger er ikke specielt komplekse: På klippestanderen er der et farvekodet kort, der fortæller dig, hvor mange zoner, du skal bruge for at komme til din destination. Med en elektronisk løsning (en app) kan du skrive din destination, og så regner den selv antal zoner ud.

Mismatch mellem antal zoner per klip på et kort og det nødvendige antal zoner er ganske rigtigt et problem: Hvis man skal bruge 3 zoner og man kun har et blåt kort, så skal man klippe for 4 zoner. Men det kan ordnes ved kun at have en slags kort, men lade antallet af klip bestemme antal zoner efter en ikke-lineær formel:

1 klip: 1-2 zoner
2 klip: 3-5 zoner
3 klip: 6-9 zoner
4 klip: 10-14 zoner
5 klip: 15-20 zoner

osv. Så behøver du kun et klippekort. Farvekoderne på kortene ved standerne kan så angive antallet af nødvendige klip i stedet for antallet af nødvendige zoner. Apps kan stadig beregne antallet af "klip" ud fra angivelse af destinationen, og endda fortælle dig den hurtigste rute (i stil med rejseplanen). Et rejsekort kan scannes enten lige så mange gange, som antallet af "klip", eller ved at vælge antal klip inden scanning. Selv om det tager en smule længere, så sparer man scan ved skift og afslutning på rejsen.

Flemming Jønsson

Jeg har lige været i London for første gang i umindelige tider.

Hvis man i andre lande kigger mod Danmark, så vil jeg også råde de lande til at evaluere OysterCard i London.

Jeg har brugt rejsekort i Danmark - men ikke hver dag, jeg bruger primært pendlerkort fordi det er 4-500 kroner billigere per måned med mit rejsemønster. Jeg rejser mellem Aalborg og Aarhus hver dag.

Jeg brugte udelukkende OysterCard i London og det var en meget positiv oplevelse. Alene den ting at der kun er én slags stander man skal holde kortet op imod i stedet for at finde den 'rigtige' til check-in eller check-ud er en stor forbedring for brugeren og standerne opfanger kortet meget hurtigt, så selvom undergrundsbanen er proppet til randen så er det aldrig kortlæseren man står og venter på når folk skal af/på.

OysterCard dækker dog ikke alting eller hele landet, så på den måde kan man ikke sammenligne det med rejsekortet. Men set fra en brugers synspunkt virker det meget mere modent og gennemtænkt at benytte - også ved optankning, køb af kort m.v.

Jacob Nordfalk

Jeg er rigtig glad for offentlig transport.

Hvorfor?
Fordi jeg under transporten kan koncentrere mig om noget ANDET end transporten, f.eks. læse eller arbejde.

Når jeg så pludselig skal stå af, ja, så får jeg altså overhovedet ikke øje på de standere.

Så jeg er en af de mange, der glemmer at tjekke ud. For mit vedkommende er det ca. hver 4. gang.

De standere burde stå sådan at man nærmest FALDT over dem, og så skulle det være muligt at tjekke ud lidt senere, f.eks. over nettet, via en app, eller med nogle standere ved stoppestedet så man ikke skal vente på næste bus.

I mellemtiden er jeg gået over til månedskort og klippekort og bruger kun rejsekortet måske en gang om måneden når der ikke er andre muligheder.

Christian Nobel

lade antallet af klip bestemme antal zoner efter en ikke-lineær formel:

Hvorfor skal det være ikke-lineært?

Prisen for at blive transporteret bør vel kun afhænge af afstanden (hvor den simple udgave så er zoner) - benzinen (eller miljøbelastningen) bliver jo ikke billigere når man kører mellem 30 og 50 km fra udgangspunktet end når man kun er mellem 10 og 20 km væk.

Og så lidt OT - man har besluttet sig for at befordringsfradraget skal sættes ned, med begrundelse i de faldende benzinpriser.
Men da befordringsfradraget jo ikke afhænger af transportform, betyder det så at offentlig transport også bliver billigere?

Thorvald Johannes Pedersen

Ser det ud til at man stadig kan købe billetter på rejseplanen.dk. Det lyder ikke som om dem, der har designet rejsekortet har husket princippet om "keep it simple". Jeg ville jo sige at rejsekortet burde være et debet kort, som er knyttet til ens bankkonto. Hvis man så køber billetten eller månedskortet f.eks. derhjemme online, så er det som at købe hvad som helst andet online. Hvis man skal købe billetten på stationen foregår det ved en automat som man putter kortet i, og hvor man vælger destination og evt. afrejse sted, hvis det ikke er det samme som den station man står på. Ved begger metoder bliver rejsen betalt og gemt på kortet, sådan at billetkontrollører kan scanne kortet og se at man har billet for den aktuelle rejse. Til bus ved jeg ikke rigtigt hvordan det kunne gøres simpelt, hvis ikke man har købt månedskort f.eks. Men måske en "klippeterminal" som man putter kortet i og så vælger destination - og så trækkes beløbet og billetten gemmes på kortet - evt. sendes en sms automatisk til mobilen, som man så kan vise chaufføren. Evt. er der en stander i bussen som har en skærm mod chaufføren og den holder man kortet op til, og chaufføren kan se der er købt rejse.

Tommy Bell

Det her belyser jo den typiske ide vi har her i Danmark når vi skal finde på noget nyt.

Vi er meget bedre selv, vi skal slet ikke kigge mod andre fordi deres udfordringer er slet ikke noget vi kan lære noget af.

Oyster kortet fungere hamrende godt, til formålet. Rejsekortet fungere hamrende godt til at få folk til at betale overpriser, men er dybt elendigt for forbrugerne.

Jeg bruger det ikke, og vil aldrig bruge det. Hvis jeg en dag flytter til København, så vil jeg kører i min benzin forurenede automobil, eller tage cyklen. Dælme om jeg ikke vil bidrage til den fadæse, som jeg er tvunget til med NemID.

Pelle Söderling

Jeg er ganske overbevist om at der er store nok problemer med rejsekortet.

Men mig bekendt er det altså svært at konkludere noget procentvis ud fra en undersøgelse der på årlig basis har inkluderet blot 150 personer og hvad har man gjort for at de skal repræsentere et bredt udsnit af folk der benytter rejsekortet?

Hvis jeg husker ret (det er mange år siden jeg har haft statistik) skal man spørge lidt over 1000 personer bredt udvalgt i targetgruppen for at have en fejlmargin på omkring 3 procentpoint.

Jeg synes det er ofte man ser konklusioner lavet på baggrund af undersøgelser med alt for få deltagere til at retfærdiggøre nogenlunde statistisk sikkerhed. Er der nogen med mere forstand på emnet der kan sige om det er mig der er gal på den her? Burde forskerne ikke vide bedre?

Tommy Bell

Hvis de nu havde tænkt sig om, og bygget det så det var lige gyldigt hvor jeg stod på og stod af, så skulle jeg kun scanne ét sted, så ville det her være fint.

Udover det, jeg har aldrig brugt særligt meget krudt på at regne ud hvad en rejse kostede, fordi første gang spørg man. Anden gang virker det bare, hvis man er pendler, så bliver det rimelig hurtigt vane.

Erik Jensen

... lade antallet af klip bestemme antal zoner efter en ikke-lineær formel:

1 klip: 1-2 zoner
2 klip: 3-5 zoner
3 klip: 6-9 zoner
4 klip: 10-14 zoner
5 klip: 15-20 zoner

osv.

Wow.... så kan man da vist ikke komplicere det meget mere. Men ok, det bliver da dejligt billigt for dem som skal rejse langt.

Så hellere beholde det elendige gamle klippekortssystem, for dem som ikke kan overskue at bruge Rejsekort.

Jarle Knudsen

Med de mange regler og ansvaret lagt over på kunden, er rejsekort i mit optik defekt pr. design.

Der var flere rigtig gode alternativer:
- klippekort
- mobilbillet
- SMS-billet

Hvor specielt den sidste synes jeg var rigtig god.

Jeg mener hermed man burde afskaffe Rejsekortet nu. Det virker jo ikke efter hensigten.


PS. De manglende tjek-ud giver over 15 mill. om året ekstra. Hvorfor fikse når det virker? O_o

Kasper Birch Olsen

I togene er det primært et spørgsmål om at folk glemmer det. Hvis du kommer i tanke om det på vej op af trappen kan du gå tilbage og checke ud. No harm done. I busserne derimod har du et problem: Bussen er kørt.

Ifølge rejsekortets support skal du:

Glemmer man for eksempel at stemple ud, når man forlader bussen, skal man ifølge Rejsekort vente på næste bus, stige ind, stemple ud og stige ud igen med det samme.

Tænk hvis det havde været en mobil app i stedet... så kunne jeg bare checke ud når jeg kommer i tanke om det, og ofte ville det være helt ok. Eller hvis jeg havde valgt antal Zoner på forhånd (evt frivilligt som et alternativ til at checke ud) så slap jeg helt for at bekymre mig.

Michael Thomsen
s_ mejlhede

Måske i det offentlige man kan kommetil Tenerife for 500 kr, en rejse på omkring de 4000 km, så hvis man vil lidt langt, behøves der ikke at stå så meget på rejekortet, hvis man kan accepter at flyve.

Når man er fremme er der mulighed for lejlighed med alt incl, bar og 4 måltider, for 250,- kr. om dagen.

Søren Larsen

Der var flere rigtig gode alternativer:
- klippekort
- mobilbillet
- SMS-billet

Klippekort er forældede, og de andre stiller krav, som man ikke kan forvente en bus- eller togpassager kan imødekomme. Men de eksisterer som alternativer.

Faktum er Jarle, det virker i øjeblikket - ikke optimalt, men det virker! Hundrede tusindevis af rejsende bruger kortet.

Søren Albrechtsen

Jeg bruger selv rejsekorter jævnligt og jeg har også været ved at glemme at checke ud. Jeg undrer mig over at man ikke sætter skilte op med "Husk at checke ud" på strategiske steder. F.ex er det ret fast at man stiger ud a bussens 2 bagerste døre og der kunne man sagtens sætte en streamer op.
Endvidere kunne man godt det noget simplere at checke flere ind på et rejsekort. Efter flere forsøg lykkedes det mig at finde ud af det, men jeg ville da aldrig forlade mig på at børn og/eller ældre mennesker vil kunne gøre det korrekt.

Niels Anders Larsen

Klippekort er forældede, og de andre stiller krav, som man ikke kan forvente en bus- eller togpassager kan imødekomme. Men de eksisterer som alternativer.


Det er sandt, jeg husker de rasende læserbreve, demonstrationerne, facebookgruppen "Os der hader forældede klippekort" mv., det var en slem tid.
Faktum er, at der var et bredt udbud af løsninger, som nu tænkes afløst af One Card To Rule Them All. Trist at man lod en intern afregningsmodel danne grundlag for designet, i stedet for at tage udgangspunkt i kundeoplevelsen.

Jesper Kildebogaard

Men mig bekendt er det altså svært at konkludere noget procentvis ud fra en undersøgelse der på årlig basis har inkluderet blot 150 personer

De første to år var der brugertest med 150 deltagere hvert år, som brugte noget tid på at løse en opgave, der blev stillet.

Dette års undersøgelse er en spørgeskemaundersøgelse med 442 deltagere, hvoraf de 170 blev interviewet af studerende, mens resten svarede via nettet. Der er en overvægt af folk under 30 i besvarelserne pga. netbesvarelserne, har Ali Özkil oplyst (median 27, gennemsnit 33 år).

vh.

Jesper, Version2

Torben Mogensen Blogger

Hvorfor skal det være ikke-lineært?

Prisen for at blive transporteret bør vel kun afhænge af afstanden (hvor den simple udgave så er zoner) - benzinen (eller miljøbelastningen) bliver jo ikke billigere når man kører mellem 30 og 50 km fra udgangspunktet end når man kun er mellem 10 og 20 km væk.

Man belaster faktisk miljøet relativt mere på korte ture end på lange: Start og stop er ikke gratis.

Hvis prisen er lineær, bliver det urimeligt dyrt for lange ture. Det koster 24 kr med almindelig billet at køre fra Nørreport til DR-byen (ca. 3,5 km), så med lineær pris skulle det koste ca. 2000 kr at køre fra København til Esbjerg (ca. 300 km) i stedet for de ca. 375 kr en almindelig billet koster. Selv med klippekortrabat koster Nørreport -> DR-byen 15 kr, svarende til ca. 1300 til Esbjerg med lineær udregning. Derfor er det almindelig praksis, at prisen stiger ikke-lineært med afstanden. I dag sker det indenfor HT-området ved at klippekort med mange zoner pr. klip koster mindre per klip end klippekort med få zoner pr. klip. F.eks. er zoneprisen 7,50 kr ved tozoneskort og 5,87 med ottezonesort. For togrejser er regnestykket mere kompliceret, men essensen er stadig, at lange ture koster relativt mindre end korte ture.

Lad os antage at alle zoner er ca. 3km i diameter. Så skal man med min ikke-lineære skala bruge et klip til rejsen fra Nørreport til DR-byen (1-2 zoner), mens man skal bruge 100 zoner for København - Esbjerg. Det vil med samme skala kræve 13 klip (som dækker 91 til 104 zoner). Hvis et klip koster 24 kr. vil 13 klip koste 312 kr, hvilket ikke er langt fra de 375 kr, det koster i dag.

Christian Nobel

Man belaster faktisk miljøet relativt mere på korte ture end på lange: Start og stop er ikke gratis.

Jeg havde næsten gættet du ville bringe det argument til torvs - men så kan man jo bare sige at der er en takst for 0 - 10 km (svarende til at bilen bliver varm), og alt derudover skal være liniært.

Hvis prisen er lineær, bliver det urimeligt dyrt for lange ture. Det koster 24 kr med almindelig billet at køre fra Nørreport til DR-byen (ca. 3,5 km), så med lineær pris skulle det koste ca. 2000 kr at køre fra København til Esbjerg (ca. 300 km) i stedet for de ca. 375 kr en almindelig billet koster.

Ja, men hvis vi så følger min ide om en grundtakst, så er det kun interessant hvad der sker ud over - og hvis det bliver grotesk dyrt, så er der jo nok basis for konkurrence.

At det så koster 24 kr for at køre fra Nørreport til DR-byen (hvad man så end skulle der?) er kun et argument for at priserne er grotesk høje herhjemme - eksempelvis koster en enkeltbillet med en varighed på 100 minutter til hele Rom 1,50 Euro!

Lad os antage at alle zoner er ca. 3km i diameter.

Det er her du går helt galt i byen - enten skal man have relativt få og meget store zoner så der måske var 8-10 hexagonale zoner på hele Sjælland - grundpris 25kr og 15kr per efterfølgende (eller noget i den størrelsesorden), eller også skulle der være ren km afregning baseret på fugleflugtslinie fra start til slut (som kunde ser jeg intet attraktivt i at turen laver et herresving, tværtom gør det bare lidelsesperioden længere).

Og så skal man måske overveje om man overhovedet skal blande transport- og socialpolitik.

Thomas Hansen

Jeg har også lavet nogle beregninger i stil med Torben Mogensen.

I København er der tale om en prisstigning på 60 % i forhold til klippekort. Og det har jeg prøvet at lave om til en minutpris. ( selvom det ikke er helt fair )

Med et klippekort koster hver minut 25 øre.
Med rejsekort koster hver minut 3 kr.

Så noget må der være galt med rejsekort i forhold til klippekort.

Dan Andersen

For mig, der bor I Espergærde og tager ind til København mindst 1 gg. hver uge og ofte flere gg. gjorde jeg min besparelse op marts mdr. då: Jeg har sparet 326 kr. (ca.) fra 1/2 - 2012 i forhold hvis jeg havde brugt klippekort!! Andre i tråden foreslår, at man på forhånd køber et antal zoner for at slippe for at tjekke ud:
Hvis han/de vidste hvor mange der i løbet af en arbejdsdag spørger om hvor mange zoner, der er til den og den destination eller blot klippe er par gg. eller tre på en gult eller blåt klippekort for at være på den sikre side, ville de nok ikke ytre sig, som de gjorde.
Jeg synes det er fantastisk, at nogen foreslår at gå tilbage til klippekortene: Nu har man endelig fundet et system, der selv regner ud, hvor mange zoner, der er. Zone systemet er ellers blevet udskældt for at være indviklet og ikke til at finde ud af. Nu har man endelig fundet et system (RK) der finder ud af zonerne for dig..
Jeg har ikke på noget tidspunkt været ude for, at der har været fejl i min rejser med RK.
Og jeg har meget svært ved at se, at det skulle være så besværligt at tjekke ind, når man skifter bus eller tog. Man viser jo alligevel sit klippekort til chf. - Ja.. og til sidst så lige huske at tjekke ud... hvor svært kan det være.. Ja undskyld mig..
Som buschf. er der betydelig meget mere bøvl med klippemaskinerne: Dels teknisk, men så sandelig også med folk, der kommer med krøllede/bøjede/defekte kort, der sinker hele indstignings flowet i den grad...

Dan Andersen

Hvis du vidste hvor mange problemer og udgifter, der er ved at vedligeholde de mekaniske klippeautomater, så ville du ikke ønske at bibeholde to billetsystemer... Og der bliver svindlet så meget med sms biletter, så du tror det er løgn...Og de andre løsninger, kræver en smartphone, hvilket kun 50% (2011)i flg. Danmarks Statistik har...

Albert Nielsen
Hans Schou

til at opfylde rejseudbydernes behov. Kundernes behov er tilsyneladende slet ikke kommet i betragtning.


Egentlig burde denne årsag med "rejseudbydernes behov" være nok til at skrotte hele projektet.

Måske man skulle spamme politikerne med Torben Mogensens detaljerede blogindlæg om emnet Rejsekortet bliver aldrig smart, med forslag om at få rejsekortet stoppet. Det ødelægger den offentlige transport.

Henrik Rasmussen

Direktøren for Rejsekort A/S, Bjørn Wahlsten, har, over for avisen Ingeniøren, beklaget at både Kundeservice og kontrollører i togene har givet forkert information. »Det er fuldstændigt ligegyldigt, om kunden anvender den ene eller den anden stander til ‘mellem-check ind’ på en station. Det er ikke kundens ansvar,« siger han til Information. http://hrasmussen.dk/2013/11/30/rejsekort-direktor-bekraefter-vaelg-frit...

Jan Vennike

Oplevede i fredags lige en knap så smart ting vedr. rejsekortet.

Min papdatter skulle fra Høje Tåstrup til Kolding, men havde ikke nogen penge på sit rejsekort - dvs der stod 17 kr, men det er jo ikke nok ;-)

Satte så 300 kr ind 5 timer før, men hun ringede desperat nede fra perronen at hun ikke kunne checke ind, fordi der ikke var penge på kortet.

Jeg er godt klar over at der skal stå et vis mindste beløb for at checke ind - men rækkefølgen er åbenbart "Få identitat fra rejsekort, check om der er penge nok på rejsekortet til Check Ind og hvis der er, så sæt eventuelle ventende penge ind på det".

Løsningen, ifølge rejsekortet, er så at gå ind på 7eleven og få aktiveret sit rejsekort - syntes godt nok ikke det er særlig gennemtænkt :-(

Dan Andersen

Jeg synes du burde have læst i god tid, at der går op til 24 timer fra en manuel indsætning af penge på RK til man kan bruge kortet. Endvidere er det min overbevisning, at man som rejsende og i det hele taget borger i dette samfund har et ansvar for, at sætte sig ind i, hvordan og hvorledes billetsystemer funderer og det er uanset om det er klippekort, RK eller periodekort. Den situation, som din datter har været udsat for kunne I have undgået, hvis I havde lavet en tank op aftale! Så er der altid penge på kortet og hun kunne problemfrit have rejst..
Man har altså også et ansvar selv..
Ved ethvert produkt du køber, er der en brugsanvisning. Ved godt at mange springer denne anvisning over - men så er det jo ikke produktets skyld hvis det fejler..

Jan Vennike

Nu siger de selv op til 4 timer og 24 timer hvis det er en offline, dvs en bus. Og det var jo en online check ind terminal på selve stationen.

Og jeg har forgæves forsøgt at finde nogen steder hvor der står at der skal stå penge på rejsekortet før man kan sætte penge ind - men kan ikke finde det.

Det er, for mig, fuldstændigt ulogisk at man gør det på den måde - det er så absolut ikke indført for at hjælpe brugerne, men for at hjælpe systemet :-(

Dan Andersen

Det ville være en katastrofe for den kollektive transport... Der er langt færre problemer i den daglige busdrift med klippekort automaterne i busser og på perroner end ved Rejskortet.. Og det siger jeg som aktiv buschauffør. Klippekort, der er bøjede, krøllede eller af ene eller anden grund ikke kan klippes. Automater, der skifter forket zone eller tid. Farvebånd, der er slidte. Tal, der ikke stemples. Kort, der lige præcis er en anelse bredere end automatens slids osv.. passagerer, der tår og fedter med om det er den ene eller anden vej kortet skal vendes. Alt sammen med til at forsinke transporten.. Du er velkommen til at komme med mig på en 8 timer vagt med bussen... så vil du få et an det syn på sagen.

Dan Andersen
  1. Der er lovgivning omkring hvorledes data opsamles og kan bruges. Det sørger Datatilsynet for - og denne tilladelse ligger også inde på rejsekortets hjemmeside.
  2. Jeg går således ud fra, at du hverken har kreditkort eller mobiltelefon? Eller for den sags skyld adgang til internettet? Hvis du har disse nymodens ting, bliver du kontant overvåget (hvis der foreligger en dommerkendelse) - jeg taler slet ikke om hele sagen omkring NSA.
    Alt dette er heldigvis reguleret via Persondataloven: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=828
    Jeg bryder mig heller ikke om overvågning, men det kommer i sidste ende an på hvor man sætter krydset ved valget og i hvilket omfang man stoler på de mennesker, man i vores demokrati vælger at agere på vores vegne omkring lovgivning osv.
Dan Andersen

Fordi man er It professor, behøver man jo ikke at have de vise sten eller blot sætte sig ind i de praktiske ting. Det han forslår og desværre nogle andre der kalder sig kommunikations eksperter (det er desværre ikke en beskyttet titel) er en løsning, hvor alle, der kører med den kollektive trafik skulle investere i en smartphone til mellem 3000 - 5000 kr. for at kunne anvende et billetsystem.
Mon ikke der ville rejse sig et ramaskrig i befolkningen, hvis man skulle investere/udskifte sin telefon og have en sådan udgift?? Iflg. Danmarks Statistik, er det kun halvdelen af alle mobiltelefoner, der er smartphones og hvor mange af dem, der har den nyeste teknologi i sig (f.eks. NFC) som bl. andet skal bruges til mobilbetalinger ved dankort betalinger - det angives ikke. Det er således over halvdelen af befolkningen, der IKKE kan bruge de forslåedes løsninger uden store omkostninger.. Men det er godt nok nemt at kaldes sig ekspert - komme med løsninger, der på papiret ser smarte ud, men ikke er særlig gennemtænkte - og så stadig kaldes sig ekspert.. hmmm..

s_ mejlhede

der kører med den kollektive trafik skulle investere i en smartphone til mellem 3000 - 5000 kr. for at kunne anvende et billetsystem.


Nok nærmer 300-500 kr. for en smart phone der kan det som skal til, eller det koster de om 1 år eller 2, rejsekortet er jo heller ikke kommet længere på den tid. Men det man man skal have et mobil abo., og måske Data adgang, er nok et større (dyre) problem i længden.

Med med prisen for rejse kortet, kunne man vel snart give alle rejsende en gratis telefon i stedet :(

Men godt jeg ikke længere benytter offentlige transport, og ikke er tvunget til det.
Sidste gang vi skulle hjem fra københavn, havnet vi med en nedfalden køreledning. Har aldrig oplevet dårligere, eller mere ingen service fra DSB, næsten alle medarbejder tog bare hjem og lod 600 mennesker stå og glo på fortovet, efter de var gendet ud af toget.

Ja de sidste 3-4 gange vi har kørt med DSB har vi aldrig betalt fuld billetpris, da beløb er refunderet på grund af forsinkelser. Så nu køre vi i stedet for, det er også billigere, selv for en person, hvis vi ikke skal over Storebælt. Så nu køre vi til Hamburg i stedet hvis det er indkøb og ikke noget personligt. Det er også langt billigere, både turen og indkøb.

Jacob Pind

Jeg går således ud fra, at du hverken har kreditkort eller mobiltelefon? Eller for den sags skyld adgang til internettet? Hvis du har disse nymodens ting, bliver du kontant overvåget (hvis der foreligger en dommerkendelse) - jeg taler slet ikke om hele sagen omkring NSA.
Alt dette er heldigvis reguleret via Persondataloven: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=828

Fantisk ståmands argument at komme kom, fordi du i forvejen bliver overvåget skal du blind sige ja til mere ?
Er fandest til forskeld om du tillader et privat selskab at kunne se alle din bevægelse blot fordi du ønsker at ikke betale grov overpris.

Er jo ingen grund til at rejsekortet ikke kan tilbyde rabater til folk med anonyme kortet, man kunne havde laget infomationer på kort, og ikke den bagvente med gøre rabater person bundet.

Jeg bryder mig heller ikke om overvågning, men det kommer i sidste ende an på hvor man sætter krydset ved valget og i hvilket omfang man stoler på de mennesker, man i vores demokrati vælger at agere på vores vegne omkring lovgivning osv.

Har intet med valg eller demokrati at gøre, vi har ikke stemmt om det her, og de ryggradsløse levebrødpolitiker, kunne jo blot som tyskerne havde sagdt nej, vi logger ikke, istedet går de gudhjælp ude over hvad EU sagde de skulle.
Så hvordan er det lige at jeg har et valg ?

Henning Hansen
s_ mejlhede

Vi er da snart kun 99,- kr fra. Og hvis du vil give 200-300,- kr. mere, får du også en lidt mere mærkevare telefon :-)

http://www.medion.com/dk/prod/MEDION+LIFE%C2%AE+E3501+%28MD+98172%29/300...

Så vi er jo snart der henne, at det have været billigere at lave en mobilløsning, og give dem som ikke har, en mobiltelefon.
Så kan NSA også nemmere følge dem :-)

Det er selvfølgelig stadig problemet med abo. og dækning, men et gratis låst simkort, var også nemmere og billige ind rejsekortet.

Dette her viser jo bare at hvis en løsning ikke er færdigt til tiden, og man ikke reagere her på men stadig bare poster penge ind i projektet. Så ender man op med en total håbløs og teknologisk forældet løsning, som ikke løser det den var sat til for i verden.
Som IC4, Polsat og nu Rejsekortet.

Så nu står man med en total håbløs, dybt forældet, og meget mere besværlig og dyr løsning. Dyre og mere besværligt ind det, som den skulle afløse.

Jesper Poulsen
Jarle Knudsen

I kigger på Rejsekort på en forkert måde. Først og fremst I skal spørge hvem Rejsekort henvende sig til, altså hvem den egentlig kunden er:
1) Passagererne.
2) Trafikselskaber (DSB og Movia).

Hvis man siger pkt. 2 og passagererne er blot varer der transporteres fra A til B, så begynder pludselig det hele give en mening.

Trafikselskaber vil nemlig nu have en helt nøjagtig beregning ned til øre over hvad de transporterer og hvor meget (%) de skal have fra billetsalget.

...og varerne skal blot holde sin kæft og være glad!

Jan Vennike

Er der virkeligt nogen som tør det til denne "service" ?

Jeg ville elske at kunne gøre det - det er LIDT irriterende at jeg bliver nødt til regelmæssigt at logge på mine ungers rejsekort for at kunne se hvad der er af penge på det - hvis jeg så i det mindste kunne få en mail, når saldo'en er under et bestemt beløb, ville det hjælpe - men det kan man heller ikke :-(

På de gamle klippekort kunne man jo umiddelbart rent visuelt på 1 sekund afgøre om der var "penge" nok på - og når det var tid, fik ungerne bare penge med til et nyt.

Og når ungerne så er små, kommer man også til at betale "dumme" bøder fordi det der med at "checke ud" bare ikke er logisk når man har hovedet fuldt af sjov og ballade.

Syntes ikke det her rejsekort på nogen måde er et fremskridt ifht klippekort - ihvertifald ikke for kunderne - æv :-(

Casper Bang

Det må kunne lade sig gøre at frembringe en crossplatform APP, der kan kommunikerer med rejsekortets backend og en betalingsudbyder for at købe en A til B rejse og som kvittering bl.a. få en passende QR kode, der kan vises på forlangende.

Det kan desværre ikke lade sig gøre, da deres system er opbygget meget asynkront og der typisk går 20-30min før transaktionen optræder i frontenden til deres backingsystem.

En af mine venner har lavet en app til Android, der dog netop ikke kan benyttes som "kvittering" grundet dette lag.

Jeg kommer i løbet af næste uge med en app til Android, der kan scanne kortet og vise basale info incl. check-in status såfremt ens telefon har NFC/Mifare support.

Jarle Knudsen

Syntes ikke det her rejsekort på nogen måde er et fremskridt ifht klippekort - ihvertifald ikke for kunderne - æv :-(


Tillader mig at være uenig. Kunderne (DSB, Movia) synes at være yderst tilfredse med nøjagtig registrering og afregning af varetransport. På den mode vil Rejsekort forblive en "kæmpe success".

Hvad varerne (passagererne) synes om den måde de bliver registreret og hold øje med er noget helt andet. Her er vi 100% enig.

Log ind eller Opret konto for at kommentere