Rejsekort-bøder for millioner kan være ulovlige

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Der er tvivl om lovligheden i bøder på mellem 50 og 750 kroner for ikke at tjekke ind med rejsekortet ved bus- og togskift. Men DSB betaler bøden tilbage, hvis folk klager, og derfor kommer sagerne ikke videre til ankenævn.

Skifter du som rejsekort-bruger undervejs til en ny bus eller nyt tog, skal du huske at tjekke ind igen. Ellers risikerer du en bøde på enten 50 eller 750 kroner for ’manglende rejsehjemmel’.

Men den praksis er formentlig slet ikke lovlig, for passageren har jo tjekket ind ved rejsens start og tjekker ud igen ved slutdestinationen. Det skriver Metroxpress.

Læs også: Rejsekort-brugere bliver straffet økonomisk når tog og bus er forsinket

Selv hos DSB, som er hovedaktionær i Rejsekort A/S, er der tvivl om den praksis. Kundeambassadør Helle Fuhrmann fra DSB siger til Metroxpress, at hun selv længe har været i tvivl om lovligheden, og hun håber, at Ankenævnet for Bus, Tog og Metro kan komme med en principiel afgørelse om bøderne.

Det får nævnet bare aldrig mulighed for, oplyser ankenævnent ifølge Metroxpress. Når DSB modtager en klage over sådan en bøde, bliver den hver gang betalt tilbage med det samme, og så stopper sagen der.

I en anden afdeling i DSB mener salgschef Christian Linnelyst, at det er juridisk i orden at straffe med bøde, hvis en passager ikke laver et ekstra tjek-ind ved skift undervejs. Det er nemlig nødvendigt for at kunne regne den korrekte pris ud, siger han. Bøderne på 50 kroner er indført for at opdrage folk til at huske det ekstra tjek-ind.

Læs også: Offer for rejsekort-spidsfindighed: Kørte 2x3 zoner - betalte for 8

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (23)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bent Vistoft

... til at udskrive en bøde på 50 kroner til DSB hver gang mit tog eller S-tog er forsinket eller aflyst pga. af manglende lokofører, togfører, dårligt føre eller lign.

Det er nemlig nødvendigt for at kunne regne mit ankomsttidspunkt ud, så jeg ved om jeg kan nå tilsluttende bus/tog fra min ankomststation, skal aflyse møder osv..

Jeg synes at det er juridisk i orden og er sikker på at det vil opdrage DSB til at drage mere omsorg for deres passagerer.

  • 25
  • 0
Jens Henrik Skuldbøl

Som jeg har forstået det, og jeg indrømmer blankt at jeg muligvis har misforstået alt ang. Rejsekortet, så kan jeg rejse fra, f.eks. zone 40 til 41 med en smuttur ind gennem zone 1, og stadig kun betale for to zoner.

Hvordan i alverden kan man så komme med så dumt et argument som

Det er nemlig nødvendigt for at kunne regne den korrekte pris ud, siger han.

?

Det virker, i mine øjne, som om de prøver at undgå at svare på hvorfor de mener det er nødvendigt at tjekke ind ved skift. Om det så er fordi de ikke vil ud med svaret, eller bare ikke ved det kan vi vel kun gisne om.

  • 7
  • 0
Jesper Lund

Det virker, i mine øjne, som om de prøver at undgå at svare på hvorfor de mener det er nødvendigt at tjekke ind ved skift.

Det er formentlig alene "nødvendigt" for at kunne fordele indtægterne mellem de enkelte trafikselskaberne.

Selv om det er borgerne inderligt ligegyldigt (skatteyderne fylder alligevel hullet i kassen op ved årets udgang, og det samlede hul bliver ikke større ved at flytte lidt rundt på indtægterne), kan man efter rejsekortselskabets og DSB's logik naturligvis godt pålægge borgerne en række pligter, og give dem arbitrære dummebøder hvis de ikke makker ret.

Hvis dummebøden er juridisk tvivlsom er det nok en god ide at tilbagebetale pengene til den beskedne andel af borgerne som har personligt overskud til at klage over det trafikale embedsvælde, da man derved modarbejder en juridisk afklaring som hele organisationen ville være nødt til (måske..) at rette ind efter.

  • 14
  • 0
Jens Henrik Skuldbøl

Det er jo også netop det jeg mener. Hvor vidt jeg skifter eller ej har ingen indvirkning på den endelige pris. Et af Rejsekortets helt store mærkesager har jo netop været, at du altid betaler for den korteste rute, og argumentet med, at det skulle være nødvendigt at tjekke ind igen hvis man skifter undervejs, netop for at udregne prisen, giver jo ingen mening.

Jeg kan godt, fra de i Rejsekortet indvolverede parters side, se, hvorfor de gerne vil have at vi gør det så de nemmere kan fordele pengene, men hvorfor står de ikke bare frem og indrømmer dette? Man fristen jo nærmest til at tro, at der ligger mere skumle hensigter bag når de konstant forsøger at undgå at komme med en forklaring.

Jeg kan dog godt se at det giver mening ifht. rejsens varighed og billetternes udløbstidspunkt, men det har de jo for nyligt indrømmet at de fuldstændigt ignorerer.

  • 7
  • 0
Anders Kjærgaard Hansen

Er der nogen der har prøvet at få en sådan bøde?

Hvordan bliver man gjort opmærksom på den - bliver den bare trukket på rejsekortet eller får man en separat besked (mail, sms, brev, telefonopringning eller brevdue)

Når man får en "bøde" for manglende check ud får jeg ihvertfald ikke nogen besked.

Og man kan måske tvivle lidt på den opdragende effekt hvis man ikke fortæller folk at de har fået en bøde. :-)

  • 1
  • 0
Peter Sørensen

Jeg tjekker konsekvent ikke ind igen når jeg skifter fra s-tog -> metro, tog eller lignende.
Det er nok et meget stille oprør fra min side, men jeg mener, at når jeg har tjekket ind én gang, så er det nok. Samtidig slipper jeg for at stå i kø til de alt for få standere der er opstillet.
Jeg har ikke oplevet at få en dummebøde for det - endnu.

  • 3
  • 0
Henrik Hansen

Samtidig slipper jeg for at stå i kø til de alt for få standere der er opstillet.


Glæd dig til den dag de vil insistere på at samtlige pendlere der i dag har månedskort også skal tjekke ind konstant...
Det stopper dog nok når der er sket nok ulykker (og evt. dødsfald) på Nørreport grundet den måde den er indrettet på (skift til s-tog er standerne lige foran rulletrappen op f. eks.).

  • 4
  • 0
Martin Wolsing

Hvordan bliver man gjort opmærksom på den - bliver den bare trukket på rejsekortet eller får man en separat besked (mail, sms, brev, telefonopringning eller brevdue)

Jeg har næsten - jeg slap med en advarsel (det var lige da Rejsekoret blev indført). Det var ved biletkontrol i metroen, hvor kontrolløren gjorde opmærksom på, at jeg havde tjekket ind i en S-togsautomat men ikke i en metroautomat. Derfor ville jeg få en regulære bøde for manglende rejsehjemmel. Som sagt slap jeg med en advarsel. Man får altså kun bøden, hvis man bliver kontrolleret - ellers kan de jo heller ikke vide, hvilket transportmidler man har brugt undervejs.

Al det cirkus om rejsekoret kombineret med en voldsom forringelse af busdriften i Odsherred, hvor jeg bor, har betyder at vi i familien har anskaffet en bil. Noget jeg ellers havde forsvoret aldrig ville ske. Men grænsen blev nået for vores vedkommende. Nu kører vi billigere, altid rettidigt og ikke mindst uden nogen former for bøvl (her ser vi bort fra emsige p-vagter, der er et kapitel for sig selv). Jeg ville så gerne nøjes med offentlig transport, men så ville jeg bare aldrig komme nogen steder.

  • 6
  • 1
Rasmus Bruun

Da jeg bestilte mit rejsekort i februar 2013, stod der følgende om check ind ved omstigning på Rejsekort.dk:

Hvis du skifter transportmiddel undervejs (fx fra bus til tog, fra tog til metro eller fra et tog til et andet), skal du checke ind, hver gang du skifter. Dette behøver du dog ikke, hvis du skifter fra ét S-tog til et andet eller én metro til en anden på én og samme station.

Jeg har ikke hørt, at det skulle have ændret sig, så den vejledning følger jeg stadig. Det ville også være åndssvagt, hvis alle dem, der skifter mellem metrolinjerne skulle rende frem og tilbage på de til tider godt fyldte stationer for at checke ind igen.

  • 3
  • 0
Peter Kyllesbeck

Hvordan bliver man gjort opmærksom på den - bliver den bare trukket på rejsekortet eller får man en separat besked (mail, sms, brev, telefonopringning eller brevdue)


Du kan ved kontrol ikke fremvise gyldig rejsehjemmel, hvis der ikke er checket ind til det pågældende transportmiddel.
Sådan er der flere der har oplevet, særligt ved skift mellem Metro og S-tog på Nørreport. Man skal endda vælge de rigtige standere. Netop der har der været bøvl og Rejsekortets direktør har siden sagt at ikke skulle være nødvendigt at vælge bestemte standere.
Så hvis der ikke er forskel på det standeren skriver på kortet ved ind-check (eks. Metro eller S-tog) på Nørreport, så kan jeg ikke se, at informationen indeholder andet end, at jeg var der (på Nørreport).
Tilbage er så, at ved kontrollen er der så bevis for at man steg på ved et stop på transportmidlets rute. Dette kan have betydning for sammenkædning af etaper (busserne er jo off-line (op til 24h) og de øvrige semi-off-line (op til 4h).

Er der nogen, der har information om dette?

  • 2
  • 0
Rasmus Bruun

Det var ved biletkontrol i metroen, hvor kontrolløren gjorde opmærksom på, at jeg havde tjekket ind i en S-togsautomat men ikke i en metroautomat. Derfor ville jeg få en regulære bøde for manglende rejsehjemmel.

Rejsekort-direktøren har fastslået, at det er ligegyldigt, hvilken stander, man checker ind på:
http://ing.dk/artikel/rejsekort-direktoer-vaelg-frit-mellem-standere-til...

  • 1
  • 0
Anders Gram Mygind

Skal du skifte transportmiddel på din rejse?
Hvis du skifter transportmiddel undervejs (fx fra bus til tog, fra tog til metro eller fra et tog til et andet), skal du checke ind, hver gang du skifter. Rejser du steder, hvor du er i tvivl om, hvorvidt rejsekort kan bruges, bør du også checke ud, hver gang du skifter.

http://www.rejsekort.dk/brug-rejsekort/saadan-bruger-du-rejsekort/check-...

Altså man skal checke ind ved hvert skift af transportmiddel også fra eet s-tog til andet s-tog

  • 0
  • 0
Marcel Buttrup

Jeg har ført en omfattende korrespondance med Forbrugerombudsmanden om sagen, der videresendte spørgsmålet til DSB, der naturligt nok forsvarede deres synspunkt. Min klage gik på, at der ikke var sammenhæng mellem bødens størrelse og alvoren af forseelsen. Bøden på ungefär en dagløn (efter skat) for at forsøge at køre gratis med toget er måske rimelig nok, men at man alene har gjort sig skyldig i, at fordelingen mellem to trafikselskaber ikke er blevet helt korrekt, bør ikke svare til at man forsøger at køre gratis. især ikke, da man jo forlods HAR betalt 50 kr for fornøjelsen. OG at det til dato jo alligevel har været muligt at fordele ydelserne selskaberne imellem, uden ind- og udtjekninger - kun baseret på skøn og lejlighedsvise optællinger.
Men juristerne hos forbrugeromsvøbsmanden havde vigtigere ting at forholde sig til, så de tog DSBs redegørelse til efterretning.
Desværre er det ikke lykkedes mig at få en bøde for manglende genindtjek mellem S- og M, kun en venlig opfordring til at huske det næset gang - hvilke på forespørgsel netop var den instruks den venlige tjekkedame havde fået. Men de kan jo være blevet mere hårde i filten senere.

  • 2
  • 0
Peter Kyllesbeck

Skal du skifte transportmiddel på din rejse?
Hvis du skifter transportmiddel undervejs (fx fra bus til tog, fra tog til metro eller fra et tog til et andet), skal du checke ind, hver gang du skifter. Rejser du steder, hvor du er i tvivl om, hvorvidt rejsekort kan bruges, bør du også checke ud, hver gang du skifter.

http://www.rejsekort.dk/brug-rejsekort/saadan-bruger-du-rejsekort/check-...

Altså man skal checke ind ved hvert skift af transportmiddel også fra eet s-tog til andet s-tog

Da nu perronerne ikke er forsynet med standere for ekstra check-ind ved skift fra et S-tog til et andet S-tog ved samme perron, kunne man jo også fortolke transportmiddel lidt mere kategorisk.
Hvilke type transportmidler har vi så?
Bus, S-tog, Metro og (normalt) tog, altså 4 type. Tog kan måske underdeles.
Ved busser giver det sig selv, da påstigning virker som en sluse, så der er (ekstra) check-ind enkelt.

Man skifter så ikke transportmiddel fordi man går fra et S-tog til et andet S-tog ved samme perron.
Det samme gælder Metro.
Ved tog kan et perronskifte jo være påkrævet, men ikke altid. Er der så standere midt på perronen? Og kan man forklare forskellen på togtyperne, og dermed sandsynliggøre kravet om ekstra check-ind. I så fald må der være let adgang til standere midt på perronen.

Man fristes til at antage, at det er skift af trafikoperatør (DSB, Movia, Metro etc), der er hovedårsagen til kravet om ekstra check-ind ved skift.

Forbrug.dk skriver noget her:
http://www.forbrug.dk/Artikler/Test-og-raad/Transport/Rejsekort-og-mobil...

Men det ville klæde Rejsekortet A/S og deres kunder (trafikselskaberne) at informere klart om reglerne.

  • 2
  • 0
Jesper Lund

Men det ville klæde Rejsekortet A/S og deres kunder (trafikselskaberne) at informere klart om reglerne

Enig. Vi har en regel som er formuleret meget upræcist i de formelle betingelser (bilag 25 til rejsekortets generelle betingelser), og hvor trafikselskaberne giver forskellige "folkelige" fortolkninger af denne regel. Samtidig er der nogle steder, som S-tog til S-tog, hvor det er nærmest umuligt at opfylde en stram fortolkning af reglerne.

Det må kunne gøres bedre :-)

  • 2
  • 0
Flemming Seerup

Det må kunne gøres bedre :-)


hvad med en slags kort hvor man klipper når rejsen starter, og det så gælder i et antal zoner i et foruddefineret periode, så på forhånd har en gyldig rejsehjemmel, som ingen er i tvivl om hvor længe den gælder, hvor man ikke skal registrere sig for hver 500m af hensyn tvivlsomme mellemregninger mellem diverse transportfirmaer.

  • 4
  • 0
Jesper Lund
  • 5
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere