Rejsekort - en blind passager i din pengepung

Et check-ud med rejsekort virker som et lotterispil, anfører redaktionschef Henning Mølsted.

Kommentar Søger man på rejseplanen.dk en togrejse fra f.eks. Hvidovre Station til Nordhavn i København eller fra Svenstrup Station i Nordjylland til Aalborg, vil man fint få oplyst en pris for at køre turen med henholdsvis rejsekort, enkeltbillet eller pendlerkort.

Priserne ser troværdige ud. Problemet er bare - som Version2 har omtalt i denne uge - at de rejsende ikke kan være sikre på at betale den oplyste pris, hvis de anvender rejsekort.

Hvis toget er forsinket, eller man glipper den planlagte bus på en videre rejse efter et skifte, fordi det f.eks. er myldretid, så kan rejsen komme til at vare længere end det maksimalt tilladte for den aktuelle billettering. Eksempelvis må det højst tage fem kvarter at rejse 2 zoner i København.

Konsekvensen er en højere pris for den rejsende, når man checker ud med rejsekort. Selv om man er uforskyldt i rejsetidens forlængelse.

Henning Mølsted er redaktionschef i Teknologiens Mediehus, som Version2 hører under. Illustration: Das Büro

Ganske vist er det ifølge Rejsekort kun 1,5 procent, der betaler ekstra i form af den såkaldte tidstakst, men alligevel er bl.a. Forbrugerrådet Tænk kritisk over for, at uforskyldte rejsende bliver ramt. Og det er slet og ret dårlig forretningsmoral, at rejsende skal betale mere for hændelser, som ikke bare er dem uvedkommende, men faktisk har medført en ringere oplevelse.

Et højst besynderligt scenarie

Et andet højst besynderligt scenarie, når man bruger rejsekort, tager udgangspunkt i en rejse, der går 4 zoner væk - som kunne være til nabobyen - for at klare et relativt hurtigt ærinde.

To enkeltbilletter med rejsekort - én frem og én tilbage - med toget vil i et bestemt tilfælde i Nordsjælland koste 52 kr (2 gange 26 kr.). Men hvis ærindet, som kunne være et besøg hos lægen, kan gøres på under 1 time og 20 minutter, fra man stiger ud af toget i ankomstbyen, til man stiger på igen - og man undlader at checke ud - koster det kun 32 kr., altså knap halv pris.

Muligheden for at spare penge, hvis man gennemførte en lang returrejse hurtigt uden en ny stempling ved indgangen, kendte mange til, da de tidligere klippekort var i brug. Men at det faktisk også kan lade sig gøre at spare på kronerne med Rejsekort, hvis man ikke checker ud, når man er halvvejs i returrejsen, er de fleste næppe klar over.

Mange vil synes, det er unfair, at man konstant bombarderes over højttalere og ved opslag med en opfordring om straks at checke ud, når det nu faktisk ikke altid er til ens fordel rent økonomisk.

Helt generelt er det svært at få andet indtryk, end at det virker som et lotterispil, når man checker ud med rejsekort. Jeg tør godt vove den påstand, at de færreste rejsekortrejsende har styr på, hvad displayet bør vise af pris, inden man checker ud. Det er selvfølgelig et helt åbenlyst problem.

En gratis flybillet

Situationen med rejsekorts uigennemskuelige priser minder om den for ca. 10 år siden, hvor man kunne få en ‘gratis’ flybillet, men når indkøbsprocessen nåede til sin ende, var der røget skatter, afgifter og gebyrer på. En sådan wild west-tilstand i forhold til uigennemskuelige priser for en rejse måtte EU til sidst sætte en stopper for.

Ganske vist bliver man stadig ofte tvunget igennem lidt af en labyrint, når man skal bestille en flybillet med tilbud om sædevalg, bagage, flere slags forsikringer, servicepakker, SMS kvitteringer, hotel og billeje. MEN hvis man siger nej til det hele, står den oprindelige viste pris altid til troende, i hvert fald med denne skribents erfaring. Det gælder så bare ikke hos rejsekort.

Også på lånemarkedet er der blevet grebet ind over for uigennemskuelige ekstragebyrer, der blev lagt oven i den umiddelbare pris, og generel mangelfuld information. Det skete bl.a. i 2010, hvor der blev indført et krav om, at långiver netop skal oplyse den samlede pris, som skal tilbagebetales.

Særlig bemærkelsesværdigt er det, at der faktisk er bevågenhed - og det fra rigets allerhøjeste vagthund - over for mangelfuld og dårlig service over for de rejsende i forhold til udbetaling af kompensation til rejsende, der er udsat for forsinkelser.

Statsrevisorerne konkluderede nemlig i maj måned, at det er utilfredsstillende, når DSB og Banedanmark ikke informerer og kompenserer deres togpassagerer på tilfredsstillende vis ved forsinkelser og aflysninger.

»Konsekvensen er gener for passagererne, utilfredse kunder og på sigt risiko for reduktion i passagertal,« lød det i Statsrevisorernes beretning.

I beretningen er fokus på kvaliteten af den information, som passagererne får ved forsinkelser, og om passagererne oplyses om deres rettigheder i forhold til at få udbetalt kompensation samt for lav brugervenlighed for passagererne i forhold til at få gavn af kompensationsordningen.

Det er selvfølgelig en kritik, som skal tages alvorligt, men først og fremmest burde DSB og de øvrige trafikselskaber starte med at indrette rejsekortet, så passagerer altid får adgang til den bedst mulige pris, ligesom man aldrig kan blive udsat for en højere pris, fordi toget eller bussen er forsinket.

Ellers lugter det for meget af, at det fællesoffentlige rejsekort er underlagt andre mere lempelige forhold, end hvad der gælder for private aktører i samme boldgade.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (24)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
David Nielsen

https://dinoffentligetransport.dk/nyheder/mere-metro-koster-lidt-ekstra/

når den nye metroring åbner så indføres der et nyt gebyr for at køre med metro'en - 1.60 kr per tur eller 1.28 kr alt efter om myldretid eller ikke (for rejsekort såvidt jeg forstår)... og så en masse andre komplekse regler for alle de andre rejsetyper selvf. :-)

lige lidt ekstra kompleksitet oven på det hele igen igen - sådan går det når der er politik i systemet og det er det offentlige der råder.

og "kvalitetstillæg" som navn er også et fantastisk eksempel på navngivning af offentlige services

  • 12
  • 0
Peter Kyllesbeck

... hvor mange, der glemmer at udnytte seneste påbegyndelse af returrejse (påstigningstidspunkt) med kontantbilletter, og tilsvarende glemte det med de gamle klipppekort? Altså køber ny billet eller foretog et nyt klip, hvor det ikke er/var nødvendigt.

For enkeltbilletter (2-8 zoner, tasktsæt Sjælland) gælder:
https://dinoffentligetransport.dk/find-og-koeb-billet/enkeltbilletter/en...

For tasktsæt Sjælland er tidsgyldigheden den samme for enkeltbilletter og rejsekort. F.eks. 2 zoner 1h15, og grænsen erpåstigning for enkeltbilletter og afslutning for rejsekort. Pris hhv. 24,- og 16,-.
For 50 % højere pris får man den sidste strækning ekstra.

For lange rejse (9 zoner og mere) er det mere kompliceret:
https://dinoffentligetransport.dk/find-og-koeb-billet/enkeltbilletter/en...

  • 2
  • 3
Peter Kyllesbeck

Man kunn jo hævde, at for enkeltbilletter specielt for længere ture ligger den blinde passager i en potentiel ugyldig rejse med deraf følgende kontrolafgift. Det som følge af kravet om at følge den angivne rute på billetten eller den korteste rute mellem afrejse- og destinationszonen på rejsen.

  • 1
  • 3
Henrik Eriksen

med de gamle klipppekort? Altså køber ny billet eller foretog et nyt klip, hvor det ikke er/var nødvendigt.

I klippekort-dagene kiggede jeg altid på kortet for at se om der var tid nok til næste tur videre eller returrejsen inden jeg klippede igen.

Senere fik jeg en bil, og kunne ikke drømme om at sætte mig ind i et tog eller en bus igen. Det er simpelthen for dyrt.

Mht. OP's bemærkning om flyrejser:

MEN hvis man siger nej til det hele, står den oprindelige viste pris altid til troende, [...]

Ja, bop bop, min kone skulle have en lille lufttur til Bruxelles for et par måneder siden, og turen kostede da også dét de angav når man sagde nej til det hele - inklusive muligheden for at have baggage med, én kuffert til ~600 DKK.
Så ja, 'nej' til det hele giver rigtig nok den pris man starter med, men så rejser man også mere eller mindre i det tøj man går og står i...

  • 2
  • 2
Bjarne Nielsen

Senere fik jeg en bil, og kunne ikke drømme om at sætte mig ind i et tog eller en bus igen. Det er simpelthen for dyrt.

Du er ikke den eneste. Det har i denne uge vakt en del opsigt at formanden for Kystbanens Pendlerklub kaster håndklædet og har købt bil: https://www.dr.dk/radio/p1/p1-morgen/p1-morgen-2019-08-29/01:13:07

Rejsekortet er nok det mindst problem, men det er da en bekvem måde at kaste et røgslør udover de støt stigende priser. For kvaliteten har efter sigende også være støt faldende, med stigende pladsmangel, jævnlige aflysninger, længere rejsetider og længere imellem afgangene ... og de byzantiske takstsregler og rejsekortet kan kun skjule de stigende priser, og kun til en vis grad.

Det ligner en dødsspiral.

  • 12
  • 0
Jan Heisterberg

Rejsekortet minder om EPIC i hovedstaden + Sjælland, idet begge “systemer”:
- er politisk besluttet = vi alene vide
- radikal ændring er enormt prestige-tab = kommer ikke til at ske
- påvirker ekstremt mange mennesker
- fra starten udsat for åbenlys, berettiget, kritik

Vi er afmægtige.

Men rejsekortet ?
Jeg er yderst skeptisk og kritisk, men er nu “tvunget” til at benytte det. Kontantpriserne, selv til få adhoc rejser, er eksorbitante.

MEN, selvom det kun er at pille i såret, er der ikke en vidende læser som kan beskrive e.g. Londons system OG fremhæve de funktionsforskelle som gør det til et bedre system ?

  • 8
  • 0
Anders Lind

Mange problemer kunne løses ved, at man brugte en mobil-app - her nogle aspekter:
* Man vælger destination i app'en, og checker derfor kun ind.
* Det er klart, hvordan man skal forholde sig ved forsinkelser - fx er rejsen startet => så må man fortsætte, og prisen er derfor fast.
* Det er op til trafikselskaberne at fordele deres omkostninger indbyrdes. Det er dem, der er til for os, og ikke omvendt! (Vi er ikke deres tyende! Måske nogle politikere burde stå fast overfor trafikselskaberne.)
* Det skal være muligt i app'en at printe biletten ud til fx en alm. printer, så man kan give børn og ældre den i hånden og med tryghed få dem ombord på en rejse. Samtidig sikres en hvis form for anonymitet i forhold til, hvornår rejsen påbegyndes ligesom med klippekort. Dvs. de der ikke ønsker at bruge et tracking-device på rejse har mulighed for at have en papir-printet billet med i hånden - den kan dog selvf. blive checket af billettering-personale m.m.

  • 6
  • 1
Jan Heisterberg

Her er en sumarisk gennemgang af historikken:
https://da.wikipedia.org/wiki/Rejsekort

I relation til "mobiltelefon-løsning" så er det fundamentale problem timingen - første pilotforsøg i 2008. Smart-phones dukkede op i 2007.

Som det "politiske" projekt det er, så har det ikke været muligt - f.eks. i 2013 - at "sadle om" og satse på en fremtidsorienteret løsning.
Derfor kan man kalde det nuværende rejsekort for "papkort V.2".

Hertil kommer et berettiget krav om OGSÅ at kunne bruges af e.g. ældre pensionister for hvem en smart-phone næppe er aktuel - endnu.

Men alt andet lige, så er det de funktionelle mangler, og tåbelige debiteringshistorier, som er værst, sammen med total uigennemsigtighed. Og så blå-blå standere: enhver design-studerende var DUMPET på det design. Og ja, meget kunne være bedre ved en parallel indførelse af smart-phones. E.g. "mobil klippekort" fungerede fremragende og var transparent for kunderne.

Oyster-kortet, i London, er fra 2003, hvor smart-phone teknologien ikke var opfundet. Den funktionelle brugervenlighed, og en anden, senere, udbredelse af smart-phones har sikret overlevelsen.
https://en.wikipedia.org/wiki/Oyster_card

  • 6
  • 0
Peter Kyllesbeck

Men alt andet lige, så er det de funktionelle mangler, og tåbelige debiteringshistorier, som er værst, sammen med total uigennemsigtighed. Og så blå-blå standere: enhver design-studerende var DUMPET på det design. Og ja, meget kunne være bedre ved en parallel indførelse af smart-phones. E.g. "mobil klippekort" fungerede fremragende og var transparent for kunderne.

Oyster-kortet, i London, er fra 2003, hvor smart-phone teknologien ikke var opfundet. Den funktionelle brugervenlighed, og en anden, senere, udbredelse af smart-phones har sikret overlevelsen.


Og hvor er det så, at den funktionelle brugervenlighed, som åbenbart findes hos Oyster-kortet, ikke findes hos Rejsekortet?

De bygger begge på samme teknologi, kræver begge check-in/ud ved standere/gates.
I London kan check-ud undværes på ruter, der kun kører i en enkelt zone (buser/sporvogne).
De mobile løsninger adskiller sig.
I London, "trådløs" (NFC?) som bruges som Oyster kortet (check-in/ud). I Danmark, præsentation af information/rejsehjemmel i app ved kontrol (og påstigning af busser).
Man har i London en cap(top) på den daglige/ugentlige udgift på rejser, hvor vi har periodekort. (I nogle takstsæt har vi også en mængderabat)
I begge findes off-peak-rabat.

Så alle, der fremhæver systemet i London, kom med vægtige argument for Oysterkortets fortræffeligheder.

https://tfl.gov.uk/fares/find-fares

  • 2
  • 2
Ditlev Petersen

Så alle, der fremhæver systemet i London, kom med vægtige argument for Oysterkortets fortræffeligheder.


Baseret på et totalt fravær af konkret viden, så er det vist nemmere at købe et Oystercard end et anonymt Rejsekort. Det ser ud til, at Rejsikort kun kan købes i udvalgte byer. Der bor faktisk mennesker uden for disse byer. Det kunne også se ud som om, man bare kan købe et kort i en automat, man skal ikke lede efter en udvalgt forhandler.

Det kunne nok være relevant for besøgende i Århus, hvor man kun kan betale med kreditkort i Letbanen og kun kan betale med kontanter i busserne. Og så ellers bruge rejsekort, hvis man kan finde et. Det må jo være en oplevelse af Århushistorier for turister og andre fjolser.

  • 2
  • 0
Christian Nobel

Baseret på et totalt fravær af konkret viden, så er det vist nemmere at købe et Oystercard end et anonymt Rejsekort.

Der er vel heller ikke nødvendigt at sammenligne med Oyster, man kan nøjes med at se over på den anden side af Øresund, hvor Jojokortet ser ud til at fungere ganske glimrende, og det samtidig er muligt at købe kontantbilletter til en rimelig pris.

Man har i Skåne taget udgangspunkt i at brugerene faktisk også er kunderne, og dermed valgt at Jojokortet skal være en service, ikke en tvang!

Herhjemme har man så en lidt anden holdning, hvilket især understreges af at kontantbilletter er ekstemt dyre i forhold til rejsekortet.

Endvidere har man i Skåne så også den holdning at priserne skal være rimelige - det har så ikke direkte noget med Rejsekortet at gøre, men indirekte, da den perverst høje regning for et defekt system jo skal tørres af på nogen.

Herudover er Jojokortet som udgangspunkt anonymt, men man kan vælge at registre det, hvis man ønsker det.

Og så en helt anden ting:

Svjv. er rejsekortstanderne baseret på Windows CE og aDSL forbindelser - dvs. systemet var dybt forældet allerede fra dag 1, og der slæbes rundt på en kæmpe teknisk gæld.
Er der nogen plan for hvad man har tænkt sig at gøre når terminalerne sikkert snart ikke kan mere, eller starter man så bare et nyt milliardprojekt op, som skubber endnu flere brugere over i bilen?

  • 3
  • 0
Ivan Skytte Jørgensen

Svjv. er rejsekortstanderne baseret på Windows CE og aDSL forbindelser - dvs. systemet var dybt forældet allerede fra dag 1, og der slæbes rundt på en kæmpe teknisk gæld.


Første pilotforsøg i 2008. Seneste Windows CE release: 2013.
De kunne have valgt QNX eller VxWorks dengang, med samme risiko for at OSet ikke ville blive udviklet.
Mht. forbindelse så var vdsl/vdsl2 muligvis tilgængelig dengang men rejsekortstanderne har ikke brug for ret meget båndbredde. Alternativet ville have været en 3G forbindelse, men jeg er ikke sikker på der dengang var god nok dækning alle steder, og måske var mobilselskaberne ikke villige til at garantere SLA.

Så jeg mener ikke at man kan sige at teknologien var forældet dengang.

Nu til dags ville man nok vælge linux på et ARM board med en ethernetport, og så have kommunikationsmodulet separat (som nok ville være adsl i de fleste tilfælde).

  • 2
  • 0
Peter Kyllesbeck

Jojokortet ser ud til at fungere ganske glimrende, og det samtidig er muligt at købe kontantbilletter til en rimelig pris.


I Sverige ja, men det er jo ikke Danmark.

Jojo Reskassa kan som Rejsekort Anonym kun fyldes op ved automater.
(muligheden for Jojo at gøre det over web ophører pr 1. oktober)

Rejsekort Anonym kan ud over salgssteder købes på rejsekortautomater på alle metrostationer, på DSB's rejsekortautomater på hovedbanegården eller i Københavns lufthavn.
Det kan så undre, at man ikke sætter nogle flere op i landets andre trafikknudepunkter.

For øvrigt findes Rejsekort Erhverv, som Nobel efterspurgte:
https://www.rejsekort.dk/Erhverv/Bestil

Svjv. er rejsekortstanderne baseret på Windows CE og aDSL forbindelser - dvs. systemet var dybt forældet allerede fra dag 1, og der slæbes rundt på en kæmpe teknisk gæld.
Er der nogen plan for hvad man har tænkt sig at gøre når terminalerne sikkert snart ikke kan mere, eller starter man så bare et nyt milliardprojekt op, som skubber endnu flere brugere over i bilen?


If it ain't broke, don't fix it
Skat har vist lignende problemer.
Nu er der jo ikke meget mekanisk i terminalerne.

Endvidere har man i Skåne så også den holdning at priserne skal være rimelige - det har så ikke direkte noget med Rejsekortet at gøre, men indirekte, da den perverst høje regning for et defekt system jo skal tørres af på nogen.


Tja, i Skåne får man 10 % rabat med Jojo ift. kontant. I Danmark er kontantprisen meget høj ift. prisen med Rejsekort.

  • 0
  • 3
Palle Simonsen

Nej men som skånetrafikkens ganske glimrende app.

1t koster 25 SEK og hvis man er to (eller flere) koster 1t 18,75 SEK eller DKK 17,5 henholdsvis DKK 13,125.

En togrejse fra Malmø til Trelleborg koster SEK 50 (DKK 35).

Og bedst af alt - man kan bestille til/fra Danmark til svenske priser og med svensk brugervenlighed.

Så kom til Malmø min ven og se hvordan det skal gøres :-)

  • 3
  • 0
Christian Nobel

I Sverige ja, men det er jo ikke Danmark.

Det var godt nok debattens mest tåbelige udsagn - hvis man ikke kan sammenligne med hvad der laves andre steder i verden, men udelukkende vil isolere sig i sin egen osteklokke, så står det sølle til.

Tja, i Skåne får man 10 % rabat med Jojo ift. kontant. I Danmark er kontantprisen meget høj ift. prisen med Rejsekort.

Ja, og det giver da også meget mere mening, nemlig at Jojokortet er et tilbud, men det stadig er muligt at benytte Skånetrafikken uden at blive flået, hvis man ikke ønsker at benytte tilbuddet.

Herhjemme benytter man så en perverst høj billetpris (sådan ca. op til tre gange så meget som i Skåne) til at tvinge folk over i et elendigt system, hvis ikke de resignerer og tager bilen i stedet for.

  • 5
  • 0
Peter Kyllesbeck

I Sverige ja, men det er jo ikke Danmark.

Det var godt nok debattens mest tåbelige udsagn - hvis man ikke kan sammenligne med hvad der laves andre steder i verden, men udelukkende vil isolere sig i sin egen osteklokke, så står det sølle til.


Det tåbelige er du selv kilden til. Du sammenligner priser i to forskellige lande på produkter, der er politisk prissat.

Nu er der jo det, at Jojo-kortet er et debetkort, og man skal på togrejse købe et papirbillet med kortet.

För tåg gäller att man måste ha ett kvitto på köpt resa.

Reser du med Jojo Period inom Skåne behöver du inte visa upp något kvitto. Men glöm inte att blippa kortet när du går på bussen.

  • 0
  • 3
Peter Kyllesbeck
  • 0
  • 3
Peter Kyllesbeck

Du ved hvist ikke hvad du taler om min ven. Jeg køber selvfølgelig også returbiletten med Skånetrafikkens udmærkede app til SEK 120 (DKK 83). Igen hvis man er to: SEK 90 eller DKK 63 pr. næse. Hertil kommer så en solid rabat hvis man køber månedskort.


Det er jo stadig en rejse over grænsen, så det er vel ikke så mærkeligt.

Det er derfor uinteressant for 'os' på den danske side.

Man kan jo sammenligne de to apps, men prisstrukturen er ikke ens, hvilket vanskeliggør det.

  • 0
  • 3
Log ind eller Opret konto for at kommentere