Regningen for Smittestop-app vokser med 1,4 millioner kroner

26. november 2020 kl. 10:0513
Regningen for Smittestop-app vokser med 1,4 millioner kroner
Illustration: petovarga / Bigstock.
Det kommer til at koste 1,4 millioner kroner at holde Smittestop-appen kørende i de første tre måneder af 2021.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Prisen for at drifte og vedligeholde den danske corona-app, Smittestop, i første kvartal af 2021 bliver omkring 1,4 millioner kroner.

Det skriver ITWatch, der har indhentet oplysningerne hos Sundheds- og Ældreministeriet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ministeriet har tidligere oplyst, at drift, videreudvikling og vedligeholdelse af appen skal sendes i udbud. Dette skyldes, at kontrakten med leverandøren til appen, Netcompany, udløber til årsskiftet.

Kontrakten kan dog forlænges i tre måneder, og det koster cirka 1,4 millioner kroner. Samlet set betyder det, at prisen for corona-appen løber op på omkring 36,4 millioner kroner. Derudover peger ministeriet på, at der kan komme flere udgifter til appen i løbet af første kvartal af næste år.

»Dertil kan der komme større videreudviklingstiltag, som afhænger af politiske ønsker til videreudvikling i appen, og det kan give en udgift, som ikke er kendt i dag," skriver ministeriet til ITWatch.
Værdien for det kommende udbud er endnu ukendt.

13 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
13
9. december 2020 kl. 11:13

Efterhånden virkelig svært at have tillid til offentlige IT-projekter.

Og nu røg Nationalbankens Kronos 2 også ned i det sorte hul til de andre kuldsejlede multimillionprojekter.

Gad vidst, hvor mange milliarder, der egentlig ligger dernede ?

12
1. december 2020 kl. 10:54

Er der nogen med en Android telefon, hvor appen automatisk har downloaded smittelisten i baggrunden?

På min telefon og en håndfuld kollegaers telefoner har den ikke downloaded smittelister i hele november - medmindre appen åbnes manuelt.

Så umiddelbart ser den totalt ubrugelig ud.

11
30. november 2020 kl. 12:06

Ovre på Digitech så jeg, at Sundhedsdatastyrelsen nu varsler et udbud på Smittestop-appen. Videreudvikling, vedligehold, support og drift, (undtaget NemID-validering):

https://udbud.dk/Pages/Tenders/ShowTender?tenderid=61404

Udbuddet forventes offentliggjort d. 22. december 2020, med frist for afgivelse af tilbud d. 29. januar 2021.

Forhåndsmeddelelse (vejledende). Informationsmøde 10. dec. kl. 10:https://ted.europa.eu/udl?uri=TED:NOTICE:575339-2020:TEXT:DA:HTML

10
29. november 2020 kl. 21:59

Hvor meget af løsningen kommer app og infrastruktur med, og hvor meget er OS funktionaliteten Google og Apple leverer?

9
26. november 2020 kl. 15:55

De indledende udviklingsomkostninger for "pro bono"-appen var 0 kr. for den danske stat. Hvordan amortiserer du den udgift?

Jeg kan forstaa at din frustration drejer sig om den maade Netcompany tiltuskede sig opgaven med at udvikle appen, og jeg er helt enig. Jeg tror bestemt at den kunne have vaeret udviklet billigere af nogle andre, hvis der havde vaeret et udbud.

Det har bare ikke noget med beregningerne i mit indlaeg at goere. Hvis udviklingsudgiften virkelig havde vaeret 0 kr som lovet, kunne denne ogsaa amortiseres over et antal brugere, da 0 delt med et vilkaaerligt tal forskelligt fra 0 som bekendt er 0.

8
26. november 2020 kl. 15:42

Det spændende er jo også hvordan de 1,4 mil bruges. Kigger man på de 12 mil der blev tildelt i oktober, var halvdelen jo til kommunikation dvs. sikkert PR arbejde. Det er vist svært at brokke sig over Netcompany ikke dækker regningen for hvad end regeringen vil have lavet af PR arbejde og PR materiale for appen.

Disclamer: er ansat i Netcompany, men har intet med Smittestop projektet at gøre.

6
26. november 2020 kl. 13:59

For det foerste er det kun ca. 50% der har oplyst hvorfor de har bestilt en test. Dermed er det realistisk at fordoble antallet af smittede som appen har fundet, til ca. 260. Det er stadig over en mio kroner per smittet, og det virker jo umiddelbart dyrt, specielt fordi disse smittede har lavere positivprocent i forhold til folk som henvender sig for at blive testet at andre aarsager, maaske fordi de faktisk har symptomer eller med sikkerhed ved at de har vaeret i kontakt med en smittet. Det er dog ikke overraskende at en spredehagls-metode som appen, har lavere positivprocent i forhold til de andre motiver for at henvende sig, det ville snarere vaere overrraskende andet. Appen er teknisk set foerst en fiasko, hvis der ikke er forskel paa positivprocentem i en helt tilfaeldigt udvalg gruppe af danskere, som ikke forventede at have corona, og gruppen som henvender sig efter advisering fra appen, og det har jeg ikke set nogen dokumentation for skulle vaere tilfaeldet (det ville kraeve at 0,9% af befolkningen gik rundt og var nyligt smittede uden at vide det, i den periode appen har vaeret aktiv)

Det som er formaalet med appen, er at fange folk der ikke vidste at de var smittede, for at stoppe smittekaeder saa tidligt som muligt. Indtil nu har det vaeret umuligt at sige noget som helst om vaerdien af kontaktopsporing, udover at det ser ud til at virke, men vi er nu saa "heldige" at det ekstreme fuckup mht. at bruge et Excelark i England, som betoed at mange blev glemt i kontaktopsporingen, giver en ny indsigt i betydningen af opsporingsarbejdet. Se denne artikel for detaljerne: https://warwick.ac.uk/fac/soc/economics/research/centres/cage/manage/publications/wp521.2020.pdf

Iflg. artiklen betoed det, at man i England oversaa ca. 15.800 smittede i kontaktopsporingen, at 120.000 yderligere blev smittet, og at 1.500 af disse afgik ved doeden. Hvis, og det er natuligvis et stort hvis, disse tal kan overfoeres til Danmark, har den ekstra kontaktopsporing, som appen har givet anledning til, altsaa sparet et antal doedsfald svarende til knapt 10% af de opsporede, altsa. ca. 20-25 personer udfra antagelsen om 260 positive ovenfor. Dvs. at prisen per reddet menneskeliv indtil videre kan anslaas til under 2mio kr stykket. Dertil kommer, at de indledende udviklingsomkostninger for appen kan amortiseres udover alle de fremtidige smittede der findes, hvorfor prisen per liv vil falde over tid, givet at epidemien fortsaetter og sikkert forvaerres hen over jul og vintermaanederne, ligesom prisen per bruger ogsaa falder jo flere der rent faktisk bruger appen.

5
26. november 2020 kl. 12:43

Var det ikke meningen at man også skulle kunne få fat på de asymptomatiske med appen som ikke er nære og kendte kontakter?

Har alle positive der er fundet med appen været symptomatiske?

Hvis man er anonym med appen, hvordan ved de så hvor mange der er fundet positive?

Er det ved hjælp af spørgeskema? Kan man så ikke forvente bias i svar?

Jeg vil ud fra det mene at de ikke kan komme til den konklusion at asymptomatiske skal undlade isolation.

Og har det ikke altid været formodet, at når der ikke er mange smittede vil positiv procenten være lav med appen?

Den skulle være et supplement og dermed jo altid "dyr" per fundet smittet?

4
26. november 2020 kl. 12:27

Var det ikke meningen at man også skulle kunne få fat på de asymptomatiske med appen som ikke er nære og kendte kontakter?

Har alle positive der er fundet med appen været symptomatiske?

Hvis man er anonym med appen, hvordan ved de så hvor mange der er fundet positive?

Er det ved hjælp af spørgeskema? Kan man så ikke forvente bias i svar?

Jeg vil ud fra det mene at de ikke kan komme til den konklusion at asymptomatiske skal undlade isolation.

Og har det ikke altid været formodet, at når der ikke er mange smittede vil positiv procenten være lav med appen?

Den skulle være et supplement og dermed jo altid "dyr" per fundet smittet?

3
26. november 2020 kl. 11:37

Endnu mere grotesk:

Kun en mindre andel af dem, der gennem appen Smittestop får besked om, at de har været nær en coronasmittet, bliver selv bekræftet smittet efterfølgende. Det fremgår af en nyhed på smittestop.dk. Derfor ændrer myndighederne nu anbefalingerne, så folk uden smittesymptomer ikke længere behøver at gå i selvisolation, hvis de får besked om smitterisiko fra appen.

ifølge TV2: https://nyheder.tv2.dk/2020-11-26-myndighederne-aendrer-retningslinjer-for-smittestop-app

Så nu er konklusionen jo nærmest, at hvis ikke man føler sig syg, så er notifikationen ligegyldig - I guder.

2
26. november 2020 kl. 11:25

Tænk hvor meget smitteopsporing man kunne få for de penge...</p>
<p><a href="https://www.version2.dk/artikel/smittestop-appen-har-fundet-161-coronas…;.

Da ca. 1,5% af befolkningen må forventes at være smittet med Covid-19 gør det det endnu mere grotesk:

Ifølge Jyllands-Posten har næsten 25.000 personer valgt at bestille tid til en coronatest som følge af corona-advarsler gennem Smittestop-appen. Heraf er 161 personer fundet positive, hvilket svarer til lidt over otte personer om ugen.</p>
<p>Dermed ligger positivprocenten for disse tests på 0,6 procent, hvilket er lavere end den generelle positivprocent, der ifølge Jyllands-Posten er på omkring 1,65 procent af alle testede.

Med mindre man altså tror at auratydnings appen virker direkte helbredende.

Man bliver så dårligt til mode når man hele tiden præsenteres for tåbelig ih-hvor-er-vi-fremme-i-skoene magisk IT-sovs, som koster kassen for samfundet.

36 millioner kroner på en virkningsløs smittestop app, 35 millioner på løsning af et ikke problem for kørekort, og sikkert det samme når nu de skal til at lege med at "digitalisere" det såkaldte sundhedskort.

100 millioner hist og 100 millioner pist spildt på djØFFERnes legeplads.