Regler og standarder er næste skridt: Blockchain trives bedst i krypto-valutaens ‘vilde vesten’

Blockchain
Illustration: Nanna Skytte / Version2.
Hvis den finansielle sektor skal nyde godt af blockchain-teknologiens store potentialer, er der brug for regulering, mener forskere.
4. november 2021 kl. 03:45
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Der er skrevet hyldestsange. Der er skrevet nekrologer. Der har været hype. Og snak om, at hypen ikke har ført de forventede resultater med sig.

Men troen på blockchain og teknologiens potentialer lever stadig. Eksempelvis på IT-Universitetet i København, hvor lektor Bernardo David har beskæftiget sig akademisk med teknologien gennem flere år:

»Danmark er langt med digitalisering, vi har netbanker og Mobilepay. Men mange andre steder har store dele af befolkningen end ikke adgang til en bankkonto. Med blockchain-baserede finansielle services kan vi pludselig give disse mennesker adgang til at tage lån og lave investeringer. Det vil være en stor fordel i eksempelvis udviklingslande,« siger han, når han skal fremhæve nogle af teknologiens helt store perspektiver.

Også i Aarhus, hvor byens universitet huser forskningscentret COBRA – Concordium Blockchain Research Center Aarhus – holder leder af centrets gruppe i ‘verificering og smarte kontrakter’, lektor Bas Spitters, idéen varm:

»Blockchain kan forsyne en lang række services med de nødvendige tillidsskabende elementer på en langt billigere måde, end man ellers er vant til at gøre det,« siger han og nævner, hvordan eksempelvis udgifter til advokater, bankrådgivere og andre mellemled kan spares væk ved større aktieinvesteringer, hvis de sker via blockchain.

Log ind og få adgang
Du kan læse indholdet ved at logge ind eller oprette dig som ny bruger.
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
20
9. november 2021 kl. 20:08

For at kunne have en meningsfuld diskussion skal der være et fundament at diskutere ud fra. Det er der ikke her, og du er ikke interesseret i at lære, men har meget stærke holdninger til ting, du ikke ved nok om. Du diskuterer ikke i god tro, og derfor er det meningsløst at fortsætte.

Nu var det ikke mit indlæg der var skabt af at tabe en bunke buzzwords i tastaturet. Med hensyn til at lære så bestiller jeg ikke andet. Det er sådan set mit job. Af samme grund har jeg fulgt både cryptocurrency og blockchain i 10 år. Og set i lyset af at jeg har arbejdet med finansielle instrumenter i 15 år så føler jeg mig på rimelig fast grund der. Derfor har jeg intet problem med at sige rent at dine indlæg mangler substans.

Såfremt du har lyst til at argumentere med substans (og helst uden buzzwords) så syntes jeg kun det vil være spændende.

19
9. november 2021 kl. 17:50

Du mener at hvis man vil lære noget om blockchain så sker det bedst i et et ekkokammer uden kriti? Det skal nok hjælpe.

Nej, referencerne har til formål at give folk der er interesserede i at lære et sted at starte. De er ikke ment som en erstatning for at tænke selv.

Hvis man vil have en diskussion i et offentligt fora så er man nødt til at argumentere sådan at folk forstår det.

For at kunne have en meningsfuld diskussion skal der være et fundament at diskutere ud fra. Det er der ikke her, og du er ikke interesseret i at lære, men har meget stærke holdninger til ting, du ikke ved nok om. Du diskuterer ikke i god tro, og derfor er det meningsløst at fortsætte.

PS: Jeg downvoter stort set aldrig noget her på version2 men du fik lige et par stykker for manglende substans.

Korrekthed er heldigvis ikke en popularitetskonkurrence.

18
9. november 2021 kl. 09:59

Da nytteværdien af at fortsætte denne diskussion nærmer sig nul, med hastige skridt, vil jeg i stedet anbefale folk, der måtte ønske at lære om blockchain, at fortsætte her.

Du mener at hvis man vil lære noget om blockchain så sker det bedst i et et ekkokammer uden kriti? Det skal nok hjælpe.

Det er en fejlslutning at konkludere, at fordi der er en masse buzzwords, hype og støj omkring en ny teknologi, så er der intet der.

Næh men hvis argumentationen drukner i bruzzwords så er det næsten altid fordi der mangler underliggende substans. Dine indlæg ovenfor er et godt eksempel. Hvis man vil have en diskussion i et offentligt fora så er man nødt til at argumentere sådan at folk forstår det. Nu arbejder jeg selv med en del af de begreber du bruger og derfor spotter jeg den manglende substans ganske nemt.

PS: Jeg downvoter stort set aldrig noget her på version2 men du fik lige et par stykker for manglende substans.

16
8. november 2021 kl. 22:23

Da nytteværdien af at fortsætte denne diskussion nærmer sig nul,

Nytteværdien var allerede faktisk et pænt rundt 0 før Tor 4. november 2021 - 20:24.

Men i oplysningens tjeneste Christian, så mange tak. Det er da rart, at vi nu kender endnu en god bunke buzzwords omkring denne klondyke (det 'vilde vesten', you know).. det gør livet lidt enklere fremover.

15
8. november 2021 kl. 21:10

Da nytteværdien af at fortsætte denne diskussion nærmer sig nul, med hastige skridt, vil jeg i stedet anbefale folk, der måtte ønske at lære om blockchain, at fortsætte her.

14
8. november 2021 kl. 19:34

</p>
<blockquote>
<p>Hosted vallets har den risiko at nogen ‘røver banken’ og stikker af med det hele, i alm. banker er der tilsyn og indskyder garanti.</p>
</blockquote>
<p>Ja, på den måde adskiller en "hosted wallet" sig ikke fra en bank, og jeg forventer, at de vil blive reguleret på samme måde.

Nu er jeg ikke Bank uddandet, men jeg vil forvente at der er stor forskel i hvor alvorligt et cyber indbrud er i en normal bank, og en crypto bank. Hvis nogen bryder ind i IT systemerne på f.eks. den Danske Bank og begynder at overføre penge til andre konti i vildskab, så forventer jeg at systemerne bliver lukket ned længe inden banken er tom.

Hvis nogen bryder ind i en crypto bank, og får taget en kopi af alle vallets inden det bliver opdaget, så kan det være svært at få penge tilbage. Det kan faktisk ende med en stats bankerot.

12
8. november 2021 kl. 09:51

Her er en række eksempler på blockchain-baserede finansielle services.

Men er der nogen af dem de bliver bedre af blockchain? Jeg kan ikke se det.

Det er fint hvis man kan beskrive en kontrakt som kode, men jeg kan ikke se at det at indsætte koden i en blok, og indsætte hashen af den forrige blok, i den efterfølgende blok gør anden gavn at man kan bevise at der ikke er ændret i data, efter at det er blevet indsat i kæden.

Man behøver ikkke blockchain for at lave "smart contracts". Smart contracts har eksisteret i mange former i årevis. Det eneste nye er at man ender med et formaliseret sprog for at beskrive "en algoritme".

Ja, på den måde adskiller en "hosted wallet" sig ikke fra en bank, og jeg forventer, at de vil blive reguleret på samme måde.

If it walks like a duck and talks like a duck ... Men i øvrigt har det ikke noget med blockchain at gøre.

Korrekt. Det vil dog i stigende grad blive muligt at konvertere disse lån uden sikkerhedsstillelse til lån med sikkerhedsstillelse, i takt med at verdens aktiver bliver "tokenized".

Problemet med collateral er ikke at beskrive det. Problemet er at vurdere værdien. Hvis jeg stiller min bil som sikkerhed, hvad er så dens collateralværdi? Hvad med hvis jeg stiller en faktura som sikkerhed ... hvad er dens værdi?

Anyway, en vigtig pointe med smart contract wallets er, at de reducerer problemet med forvaring af aktiver til kode, og det i et åbent system, med innovation der ikke kræver tilladelse.

Det må du gerne forklare bedre. Det lyder som om du tabte en bunke buzzwords i keyboardet og det er jeg sikker på ikke var meningen.

Men det grundlæggende problem ved blockchain er at det er en idiotisk algoritme. Man blander min transaktion på Frederiksberg sammen med en lavet af en gedehyrde i Uganda. Man flytter bunker af data rundt blot for at alle skal vide alt (selvom de fleste ikke er interesseret i andet end det der påvirker dem selv).

Og ... i en offentlig blockchain lægger man beslutningskompetence ud til fremmede hvis intentioner man ikke kender. Samtidigt har man et besværligt og fordyrende system med at afgøre hvordan næste block i blockchain skal se ud.

Man tager et problem der nemt kan løses ved at udnævne en trusted party. I stedet ender man med noget meget kompliceret blot for at undgå den trustede party.

11
8. november 2021 kl. 01:00

Mange af de lån der udstedes i Danmark er på dit 'glatte ansigt', uden nogen sikkerhedsstillelse. Her er et unikt ID afgørende [...]

Korrekt. Det vil dog i stigende grad blive muligt at konvertere disse lån uden sikkerhedsstillelse til lån med sikkerhedsstillelse, i takt med at verdens aktiver bliver "tokenized".

Jeg var ved at kigge på dit link, men det var stort set kun en indholdsfortegnelse med nogle halvdøde links. Så jeg har lidt svært ved at gennemskue hvad der menes med ’Collateral Pool ’. Det giver ikke mening at skulle stille 150% crypto valuta som collateral, for et crypto lån, medmindre det er margien for (gearet) spekulation i crypto.

Ja, jeg kom til at give dig et link til noget ældre dokumentation. Beklager. Den aktuelle dokumentation ser ud til at findes her og linker til et praktisk "Maker Protocol 101 Slide Deck (PDF)", som jeg tror besvarer dine spørgsmål.

Hvis der indgår fysiske vare i en smart kontrakt, så skal der være en troværdig part til at værdsætte varen. Noget af det du beskriver minder om en ’Remburs’, som bla. blev implementeret i Nordeuropa af Hanse stadernes kontoer.</p>
<p>Det er fint hvis man kan beskrive en kontrakt som kode, men jeg kan ikke se at det at indsætte koden i en blok, og indsætte hashen af den forrige blok, i den efterfølgende blok gør anden gavn at man kan bevise at der ikke er ændret i data, efter at det er blevet indsat i kæden. Og dog jeg mener faktisk det kunne være smart hvis hver eneste bank førte ’kassebogen’ som en block-chain og offentliggjorte hashen ved afslutning af dagen. Men der skal for alt i verden ikke en global monopol ’kassebog’.</p>
<p>Men da smart kontrakten indeholder booleske betingelser, som f.eks. ’er den korrekte mængde, og kvalitet af en vare leveret’ skal der være en troværdig part der sætter den booleske variable til True eller False. Og der skal være en kæde af troværdighed og lovgivning, og straf til at understøtte processen. Den del findes allerede.</p>
<p>Du kan ikke reducere erhvervsret til et datalogisk problem, desuden er lovgivning forskellig pga. historie og kulturelle værdier. Og hvis vi skal stemme om et fældes værdi sæt her på jorden, så husk at kineserne er flest.

For det første: "smart contract" er en misvisende betegnelse. I virkeligheden er der blot tale om et stykke kode, der som sådan ikke har nogen retsstilling.

For det andet: der er initiativer, der har til formål at give retsstilling til smart contracts. Eet af dem er Mattereum. De har diverse papers. Mattereum benytter sig af voldgiftsklausuler, som anerkendes af 157 lande.

På et globalt marked med frie markedskræfter har magten det med at koncentreres.

Proof-of-Stake har ikke stordriftsfordelene som eksisterer i Proof-of-Work.

10
8. november 2021 kl. 00:37

Hosted vallets har den risiko at nogen ‘røver banken’ og stikker af med det hele, i alm. banker er der tilsyn og indskyder garanti.

Ja, på den måde adskiller en "hosted wallet" sig ikke fra en bank, og jeg forventer, at de vil blive reguleret på samme måde.

"smart contract wallets" virker som noget der kan opsættes så smart, at man kan lukke sig ude for evigt.

"With great power comes great responsibility" -- Peter Parker

;-)

Anyway, en vigtig pointe med smart contract wallets er, at de reducerer problemet med forvaring af aktiver til kode, og det i et åbent system, med innovation der ikke kræver tilladelse. Det har visse implikationer for udviklingen.

I USA er der arvinger (1 ud af 600?) der går glip af arv, da de ikke ved hvilke konti, og forsikringer et familiemedlem havde, og i hvilke selvskaber.

Ja, det eksisterende system har problemer i mange dele af verden, men selv hvor det ser ud til at virke, vil der være gevinster at høste i form af øget effektivitet og produktinnovation.

9
7. november 2021 kl. 15:41

Nej, det er ligegyldigt. Blockchain-baserede lån sker i øjeblikket altid med sikkerhed i andre aktiver og altid peer-to-smart-contract, ikke peer-to-peer. En autonom smart contract garanterer, at der altid er sikkerhed for lånet

Mange af de lån der udstedes i Danmark er på dit 'glatte ansigt', uden nogen sikkerhedsstillelse. Her er et unikt ID afgørende, som jeg har argumenteret for ovenfor.

Jeg var ved at kigge på dit link, men det var stort set kun en indholdsfortegnelse med nogle halvdøde links. Så jeg har lidt svært ved at gennemskue hvad der menes med ’Collateral Pool ’. Det giver ikke mening at skulle stille 150% crypto valuta som collateral, for et crypto lån, medmindre det er margien for (gearet) spekulation i crypto.

Hvis der indgår fysiske vare i en smart kontrakt, så skal der være en troværdig part til at værdsætte varen. Noget af det du beskriver minder om en ’Remburs’, som bla. blev implementeret i Nordeuropa af Hanse stadernes kontoer.

Det er fint hvis man kan beskrive en kontrakt som kode, men jeg kan ikke se at det at indsætte koden i en blok, og indsætte hashen af den forrige blok, i den efterfølgende blok gør anden gavn at man kan bevise at der ikke er ændret i data, efter at det er blevet indsat i kæden. Og dog jeg mener faktisk det kunne være smart hvis hver eneste bank førte ’kassebogen’ som en block-chain og offentliggjorte hashen ved afslutning af dagen. Men der skal for alt i verden ikke en global monopol ’kassebog’.

Men da smart kontrakten indeholder booleske betingelser, som f.eks. ’er den korrekte mængde, og kvalitet af en vare leveret’ skal der være en troværdig part der sætter den booleske variable til True eller False. Og der skal være en kæde af troværdighed og lovgivning, og straf til at understøtte processen. Den del findes allerede.

Du kan ikke reducere erhvervsret til et datalogisk problem, desuden er lovgivning forskellig pga. historie og kulturelle værdier. Og hvis vi skal stemme om et fældes værdi sæt her på jorden, så husk at kineserne er flest.

skifte fra Proof-of-Work til såkaldt Proof-of-Stake. Her er det i stedet tilfældigt udvalgte ‘stake holders’, de som ejer hovedparten af andelene i en given ..

På et globalt marked med frie markedskræfter har magten det med at koncentreres.. Google, Amazon.

Man kunne forestille sig at Kineserne vil stille computer kraft, wallet apps. mm. tilrådighed billigst, og ’Ali-babba’ derfor var ’stake holder’ i mange af transaktionerne, og dermed føre verdens kassebog stort set alene.

8
6. november 2021 kl. 20:36

Såkaldte "smart contract wallets" (f.eks. her) kan have indbygget al den "social recovery" funktionalitet, som du måtte ønske dig.

Hosted vallets har den risiko at nogen ‘røver banken’ og stikker af med det hele, i alm. banker er der tilsyn og indskyder garanti.

"smart contract wallets" virker som noget der kan opsættes så smart, at man kan lukke sig ude for evigt. I Danmark behøver arvinger ikke engang at vide at en konto, aktie depot, pension, eller livs forsikring findes. Skifteretten sørger for at arvinger får adgang til et afdødt familiemedlems aktiver.

I USA er der arvinger (1 ud af 600?) der går glip af arv, da de ikke ved hvilke konti, og forsikringer et familiemedlem havde, og i hvilke selvskaber.https://www.forbes.com/sites/bobcarlson/2020/05/29/be-sure-your-insurance-benefits-arent-among-the-billions-of-dollars-that-arent-paid/?sh=645b4a3a551d

7
6. november 2021 kl. 19:44

Det ville klæde version 2 at spørge ind til konkrete løsninger.

Her er en række eksempler på blockchain-baserede finansielle services.

6
6. november 2021 kl. 19:37

Crypto valutaer har samme problem, der er en større del af valutaen som er på vallets som er døde.

Såkaldte "smart contract wallets" (f.eks. her) kan have indbygget al den "social recovery" funktionalitet, som du måtte ønske dig.

M-Presa har også den fordel at det er fiat penge som er stabil hvis et lands økonomi også er det, hvilket man ikke kan sige om crypto valutaer.

Såkaldte "stablecoins" eksisterer, i flere varianter. Se f.eks. her.

Hvis du skal låne penge ud er det vigtigt at det er sandsynligt at personen kan betale pengene tilbage, og at vedkommende ikke kan forsvinde.

Nej, det er ligegyldigt. Blockchain-baserede lån sker i øjeblikket altid med sikkerhed i andre aktiver og altid peer-to-smart-contract, ikke peer-to-peer. En autonom smart contract garanterer, at der altid er sikkerhed for lånet. I f.eks. MakerDAO-systemet skal værdien af din sikkerhed (ETH) altid udgøre minimum 150 procent af værdien af dit lån (DAI), ellers kan du risikere, at lånet bliver likvideret.

5
6. november 2021 kl. 19:14

Og ifm. personers private og måske store skelsættende værdier, så skal de samme personer til at bruge hyber moderne 'værktøj', som et fåtal (få %) aner noget om dd. Den hopper leverandør/sælger/befolkningen nu ikke lige på - aldrig.

Blockchain-baserede spil vil introducere teknologien til millioner af mennesker på forholdsvis uforpligtende vis.

Samt - det tager utallige år før nuværende "advokater, bankrådgivere" samt utallige andre mellemled slipper deres velerhvervede blokeringer, kanaler og rettigheder.

Hvis en blockchain kræver tilladelse fra etablerede interesser er det blot en distribueret database.

4
6. november 2021 kl. 18:07

»Fem år er nok et meget godt estimat for, hvornår vi vil se regulerede, finansielle services til den brede befolkning baseret på blockchain,« lyder buddet fra Bernardo David.

Sæt i kryds i kalenderen. Jeg glæder mig at at version 2 vender tilbage om 5 år.

»Blockchain kan forsyne en lang række services med de nødvendige tillidsskabende elementer på en langt billigere måde, end man ellers er vant til at gøre det,« siger han og nævner, hvordan eksempelvis udgifter til advokater, bankrådgivere og andre mellemled kan spares væk ved større aktieinvesteringer, hvis de sker via blockchain.

Det ville klæde version 2 at spørge ind til konkrete løsninger. Ovenstående er direkte latterligt. At forestille sig at aktieinvesteringer som i dag kræver involvering af advokater skulle kunne klares uden blot pga. blockchain er nonsens. Det viser en eklatant mangel på forståelse for domænet ... techno-kids som tror alle samfundsproblemer kan løses med teknologi.

3
5. november 2021 kl. 17:44

Jeg kan ikke se at blockchain løser flere problemer end den skaber. Det der er den største begrænsning mht. større lån og investeringer er at staten har et sikkert og effektivt system til at identificere sine borgere.

En borger skal have én og kun én identitet gennem hele livet.

Det må ikke være nemt at stikke af fra sin identitet (og gæld), og påtage sig en ny, eller en andens persons identitet.

Og det skal være muligt at få ’genudstedt’ sin identitet (og adgang til opsparing) hvis man mister papiere mm.

Kenya har deres M-Presa, som er kørt af deres teleselskab. Det kræver ikke meget infrastruktur, det kræver blot en mobil der kan SMS’e, og solceller til at drive et lokalt mobilnet. Ud fra hvad jeg har læst på nettet, så lever mange der bruger M-Presa fra hånden til munden og har kun penge til ganske få dage. Og systemet var i starten anonymt idet at teleselskabet ikke 100% vidste hvem der havde et givet telefonnummer/vallet til. (På samme måde som en facebook account) Det betød også at man mistede adgangen til sin vallet hvis man mistede sin telefon eller PIN, det kan man måske leve med hvis beløbet er småt, men hvis det drejer sig om pensions opsparingen så dur det ikke.

Crypto valutaer har samme problem, der er en større del af valutaen som er på vallets som er døde. M-Presa har nu krav om id for nye konti.

M-Presa har også den fordel at det er fiat penge som er stabil hvis et lands økonomi også er det, hvilket man ikke kan sige om crypto valutaer.

Hvis du skal låne penge ud er det vigtigt at det er sandsynligt at personen kan betale pengene tilbage, og at vedkommende ikke kan forsvinde. Hvis en person kun kan forsvinde ved ikke at bruge mobil, og elektroniske penge så har det en stor omkostning at det nok vil afholde de fleste.

2
4. november 2021 kl. 23:15

Satsede på blockchain i stedet for Tesla. Lars er et fjols...

1
4. november 2021 kl. 20:24

Fem år er nok et meget godt estimat for, hvornår vi vil se regulerede, finansielle services til den brede befolkning baseret på blockchain,...

"regulerede, finansielle services" vel om 10 år tidligst samt "til den brede befolkning" vel tidligst om 15 år.

Som ved al den øvrige it vi allerede har etableret, så er befolkningen endnu rimeligt uvidende ift. it-verden, .. bevares, de kan da dabbe på mobilos og skærme, samt klikke med musen.

Og ifm. personers private og måske store skelsættende værdier, så skal de samme personer til at bruge hyber moderne 'værktøj', som et fåtal (få %) aner noget om dd. Den hopper leverandør/sælger/befolkningen nu ikke lige på - aldrig.

Samt - det tager utallige år før nuværende "advokater, bankrådgivere" samt utallige andre mellemled slipper deres velerhvervede blokeringer, kanaler og rettigheder.