Et register med navnet ‘Stop-id-tyven’ skulle have været effektueret med udgangen af 2015, men registeret er endnu ikke oprettet, og udsigterne til det er indtil videre lange.
Det skriver DR, som har fået aktindsigt i kommunikationen mellem Justitsministeriet og Rigspolitiet om registret.
Her fremgår det, at det er uenighed blandt parterne, der har sat en stopper for registeret, der havde til opgave at ‘kvæle’ identitetstyverier, som Kim Aarenstrup, der er centerchef i Rigspolitiets Cyber Crime Center, formulerede det i februar 2015, da visionen blev fremlagt.
I dag er tonen en lidt anden fra Kim Aarenstrup.
»Jeg skal være den første til at beklage, at vi ikke er lykkes med det her. Vi var klar på aftrækkeren i sommeren 2015, så det er omstændigheder udefra, der forsinker det,« siger han til DR.
Interesseorganisation bremser
Det er blandt andre Finansrådet, som er bankernes interesseorganisation, der har bremset registeret, der ellers lå klar til effektuering.
Forslaget, der var udarbejdet af Rigspolitiet, gik på at indlede et offentligt-privat samarbejde med firmaet Experian, som også står bag RKI-registeret, men det er favoriseringen af en bestemt virksomhed, der har fået Finansrådet til at trække i nødbremsen.
»Juridisk har vi fået grønt lys hele vejen rundt. Men forsinkelsen skyldes primært Finansrådets bekymring om, at man favoriserer en konkret virksomhed i stedet for at stimulere et helt marked,« fortæller Kim Aarenstrup til DR.
Rigspolitiet har forsøgt at få enderne til at mødes, men forhandlingerne gik i hårdknude.
Derfor har Kim Aarenstrup blandet andet undersøgt muligheden for en ren privat løsning, men den idé er Experian afvisende over for.
»Vi tager meget gerne vores del af ansvaret og bidrager meget gerne med en løsning. Men jeg synes, at det offentlige har en rolle at spille i forhold til at beskytte borgerne og deres identitet. Derfor er det oplagt, at vi finder en løsning i spændingsfeltet mellem det offentlige og det private,« siger administrerende direktør hos Experian Henrik Kølle Petersen til DR.
Portal for stjålne CPR-numre
Meningen med ‘Stop-id-tyven’-registeret var, at man som borger kunne spærre sit sygesikringsbevis, kørekort, pas eller andet ID-kort, hvis man havde mistanke om, at en identitetstyv udnyttede det til eksempelvis at optage lån eller handle online.
Tanken var så, at handelssider og banker skulle tjekke registreret på samme måde, som de tjekker RKI-registeret på, før en handel eller et lån bliver godkendt.
På den måde ville tyven blive stoppet i svindlen ligeså snart, CRP-nummeret blev meldt ‘stjålet’. På den måde undgår borgere ikke kun at blive udsat for en ubehagelig oplevelse, fortæller Kim Aarenstrup til DR.
»Vi får også fjernet hele gerningsmandens incitament til at lave kriminalitet. På den måde kunne vi med lidt held havde fået standset hele denne her kriminalitetsform,« siger han.
