Regionsdirektør: Vi har fokus på at forbedre, tilpasse og oplære i Sundhedsplatformen
»Vi er overordnet set tilfredse, selvom der stadig er udfordringer. Implementeringen skrider frem som planlagt.«
Sådan siger regionsdirektør i Region Hovedstaden Hjalte Aaberg.
Han fortæller, at alle hospitaler i Region Hovedstaden er kommet på Sundhedsplatformen, og at der nu er 35.000 medarbejdere, som bruger systemet.
»Vi har nu en samlet elektronisk, driftssikker patientjournal, hvor medarbejderne har et langt bedre overblik over den enkelte patient – og hvor vi har tidstro patientdata. Det er en stor gevinst for patientsikkerheden,« siger han.
Hjalte Aaberg er dog godt klar over, at det ikke er samtlige 35.000 medarbejdere, der er lige begejstrede over Sundhedsplatformen.
»Det er vigtigt at huske på, selvom vi selvfølgelig også er klar over, at nogle medarbejdere også oplever udfordringer i dagligdagen.«
Han fortæller, at der stadig ligger et stort arbejde forude, og at der hele tiden tilpasses og forbedres på Sundhedsplatformen.
»Der er stadig arbejdsgange, som ikke fungerer optimalt, så vi har fremadrettet også meget fokus på at forbedre systemet og uddanne og oplære medarbejderne, så alle kan arbejde rigtigt i systemet.«
Regionen har en robust økonomi
På det ambulante område er erfaringen, at der indtil nu har været et længerevarende aktivitetsfald, lyder det i et mødeoplæg i IT- og Afbureaukratiseringsudvalget. Er dette aktivitetsfald på det ambulante område overraskende? Vurderes det som reelt, eller er det et udtryk for manglende registrering?
»Aktivitetsfaldet dækker både over manglende registreringer og reel nedgang og har varet længere, end vi havde regnet med. Konsekvensen er primært økonomisk. Når vi behandler færre patienter, får vi også færre indtægter fra Staten, kommunerne og de andre regioner,« siger Hjalte Aaberg.
Men ifølge ham har regionen en robust økonomi og har polstret sig mod denne slags udfordringer.
Derudover kan aktivitetsfaldet også have betydning for ventetider på behandling på nogle af de mindre alvorlige sygdomme.
»Men det er vigtigt at understrege, at patienter med alvorlig sygdom prioriteres først, og kan vi ikke behandle dem til tiden, så skal vi sørge for, at de bliver tilbudt behandling i andre regioner eller på privathospitaler,« siger han.
Når du nævner konsekvens for ventetid på behandling for mindre alvorlige sygdomme, har I eksempler på, hvilke sygdomme der er ramt – og hvor meget ventetiden er forøget?
»Region Hovedstaden ligger ikke aktuelt inde med data om, for hvilke mindre alvorlige sygdomsgrupper ventetiden er blevet længere,« siger Hjalte Aaberg.
Hvor lang tid har aktivitetsfaldet på det ambulante område varet?
»Siden de enkelte hospitaler gik på Sundhedsplatformen.«
Hvilken periode for aktivitetsfald havde man forventet på forhånd?
»Der var planlagt med lavere aktivitet i såvel ugerne før ibrugtagning – forårsaget af den ganske omfattende uddannelsesopgave – som i op til 8 uger efter.«
Men han tror på, at nedgangen er midlertidig, og at regionen kommer tilbage på mindst samme niveau som før Sundhedsplatformen, i takt med at systemet optimeres, og lægerne får arbejdsgangene ind under huden.
»Vi har nu tidstro og struktureret data i journalen, langt bedre patientinddragelse og færre overgange, hvor der kan ske fejl,« fortæller han.
Hvornår forventer I konkret at komme op på normalt aktivitetsniveau for ambulante behandlinger?
»Det er Region Hovedstadens forventning, at aktivitetsniveauet i løbet af resten af 2017 og især i 2018 vil nærme sig normalt niveau. Når Region Sjællands sygehuse i løbet af resten af 2017 også er kommet på Sundhedsplatformen, vil der være øgede kræfter til rådighed til udvikling af Sundhedsplatformen og dermed også til øget uddannelse, smidiggørelse af arbejdsgange forbundet med brugen med videre.«
100.000 kontakter med fejl
Ifølge Region H's administration er der lige nu knap 100.000 kontakter med fejl. En kontakt er en særegen dansk måde at registrere data på i det danske sundhedsvæsen. Eksempelvis kan et årelangt forløb på et ambulatorium udgøre en kontakt; men hvis samme patient både er indlagt og går på ambulatorium med samme sygdom, udgør det to kontakter.
Kontakterne registreres i Landspatientregistret, LPR, med henvisningsdato, henvisningsdiagnose, forløbstype, behandlende afdeling, aktionsdiagnose og kommunekode.
De knap 100.000 kontakter med fejl skal holdes op mod 1,7-1,8 mio. kontakter; de udgør altså 5-6 procent. Alle kontakter, der er omtalt her – både dem med fejl og dem uden – er ifølge regionen fra den periode, hvor de enkelte hospitaler er gået på Sundhedsplatformen til nu.
Har I et konkret tal på den økonomiske konsekvens af faldet på ambulatorieområdet? Altså hvad er nedgangen i indtægt fra staten til regionen i millioner, og i hvilken periode vil dette fald indtræffe?
»Det har vi ikke endeligt overblik over endnu, fordi vi stadig er i gang med at efterregistrere og efterindberette. Der er imidlertid en væsentlig risiko for, at vi ikke når fuld finansiering fra den statslige meraktivitetspulje. I værste fald betyder det en manglende indtægt på 430 millioner kroner. Resten af regionens finansiering gennem bloktilskud og kommunal medfinansiering er ikke påvirket.«
Sammenhæng mellem Sundhedsplatformen og fejlregistreringer
*Er sammenhængen mellem Sundhedsplatformen og fejlregistreringerne helt entydig? *
»Sammenhængen er ret entydig i den forstand, at vi langtfra havde samme antal fejlregistreringer før Sundhedsplatformen. Og jeg kan godt forstå, at det er dybt frustrerende, at lægerne knokler med at behandle og få registreret deres behandlinger, og det så ender i LPR’s fejlregister,« svarer Hjalte Aaberg.
Han mener, at det i langt de fleste tilfælde kan lade sig gøre at foretage korrekte registreringer til LPR. Nu skal det sikres, at lægerne får den vejledning, de har brug for, så patientjournalen kan bruges rigtigt.
»I juni gennemførte vi kurser i registrering af kræftpakker for læger – og det gentages igen her i sensommeren. I den forbindelse blev der desuden udarbejdet nyt undervisnings- og vejledningsmateriale for kræftpakkerne. Vi er nu ved at gøre det samme på en række andre områder, ligesom der er planlagt yderligere uddannelse i brugen af Sundhedsplatformen på alle hospitaler.«
Han fortæller også, at LPR’s valideringsregler nu er bygget ind i Sundhedsplatformen, hvilket betyder, at Sundhedsplatformen fanger alle kodningsfejl og sender advarsel om manglende data/koder til sekretærernes arbejdslister, så fejlen kan rettes, før indberetningen fremsendes til LPR.
Hvilken konsekvens har det store antal registreringer, der havner i LPR's fejlregister?
»Konsekvensen er igen økonomisk. Finansieringen fra staten og kommunerne fastlægges ud fra de data, der ligger i LPR. Når data er fejlbehæftede, tæller de ikke i opgørelserne. Så kan vi risikere at stå og mangle finansiering. Heldigvis ligger data jo i LPR, så vi kan gå registreringerne igennem og rette de ting, der ikke er gjort rigtigt. Det er et stort arbejde, og vi er allerede i gang.«
En anden konsekvens er, at flere kvalitetsdatabaser henter oplysninger fra LPR.
»Når data er fejlbehæftede, bliver de ikke automatisk lagt over i kvalitetsdatabaserne. Kvalitetsdatabaserne bruges til kvalitetskontrol- og udvikling, benchmarking og til registerforskning, så det er ikke holdbart i længden. Vi har bedt hospitalerne om at registrere direkte til kvalitetsdatabaserne, hvilket så beklageligvis betyder, at de skal dobbeltregistrere i en periode, indtil registreringspraksis er blevet bedre.«
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
