Regionsdirektør: Vi har fokus på at forbedre, tilpasse og oplære i Sundhedsplatformen

Illustration: Claus Thomsen
Patientsikkerheden er blevet forbedret, mener regionsdirektør i Region Hovedstaden Hjalte Aaberg. Men der er stadig et stykke vej at gå, og han forventer, at afdelingerne først er oppe i aktivitetsniveau i 2018.

»Vi er overordnet set tilfredse, selvom der stadig er udfordringer. Implementeringen skrider frem som planlagt.«

Sådan siger regionsdirektør i Region Hovedstaden Hjalte Aaberg.

Han fortæller, at alle hospitaler i Region Hovedstaden er kommet på Sundhedsplatformen, og at der nu er 35.000 medarbejdere, som bruger systemet.

»Vi har nu en samlet elektronisk, driftssikker patientjournal, hvor medarbejderne har et langt bedre overblik over den enkelte patient – og hvor vi har tidstro patientdata. Det er en stor gevinst for patientsikkerheden,« siger han.

Hjalte Aaberg er dog godt klar over, at det ikke er samtlige 35.000 medarbejdere, der er lige begejstrede over Sundhedsplatformen.

»Det er vigtigt at huske på, selvom vi selvfølgelig også er klar over, at nogle medarbejdere også oplever udfordringer i dagligdagen.«

Han fortæller, at der stadig ligger et stort arbejde forude, og at der hele tiden tilpasses og forbedres på Sundhedsplatformen.

»Der er stadig arbejdsgange, som ikke fungerer optimalt, så vi har fremadrettet også meget fokus på at forbedre systemet og uddanne og oplære medarbejderne, så alle kan arbejde rigtigt i systemet.«

Regionen har en robust økonomi

På det ambulante område er erfaringen, at der indtil nu har været et længerevarende aktivitetsfald, lyder det i et mødeoplæg i IT- og Afbureaukratiseringsudvalget. Er dette aktivitetsfald på det ambulante område overraskende? Vurderes det som reelt, eller er det et udtryk for manglende registrering?

»Aktivitetsfaldet dækker både over manglende registreringer og reel nedgang og har varet længere, end vi havde regnet med. Konsekvensen er primært økonomisk. Når vi behandler færre patienter, får vi også færre indtægter fra Staten, kommunerne og de andre regioner,« siger Hjalte Aaberg.

Men ifølge ham har regionen en robust økonomi og har polstret sig mod denne slags udfordringer.

Derudover kan aktivitetsfaldet også have betydning for ventetider på behandling på nogle af de mindre alvorlige sygdomme.

»Men det er vigtigt at understrege, at patienter med alvorlig sygdom prioriteres først, og kan vi ikke behandle dem til tiden, så skal vi sørge for, at de bliver tilbudt behandling i andre regioner eller på privathospitaler,« siger han.

Når du nævner konsekvens for ventetid på behandling for mindre alvorlige sygdomme, har I eksempler på, hvilke sygdomme der er ramt – og hvor meget ventetiden er forøget?

»Region Hovedstaden ligger ikke aktuelt inde med data om, for hvilke mindre alvorlige sygdomsgrupper ventetiden er blevet længere,« siger Hjalte Aaberg.

Hvor lang tid har aktivitetsfaldet på det ambulante område varet?

»Siden de enkelte hospitaler gik på Sundhedsplatformen.«

Hvilken periode for aktivitetsfald havde man forventet på forhånd?

»Der var planlagt med lavere aktivitet i såvel ugerne før ibrugtagning – forårsaget af den ganske omfattende uddannelsesopgave – som i op til 8 uger efter.«

Men han tror på, at nedgangen er midlertidig, og at regionen kommer tilbage på mindst samme niveau som før Sundhedsplatformen, i takt med at systemet optimeres, og lægerne får arbejdsgangene ind under huden.

»Vi har nu tidstro og struktureret data i journalen, langt bedre patientinddragelse og færre overgange, hvor der kan ske fejl,« fortæller han.

Hvornår forventer I konkret at komme op på normalt aktivitetsniveau for ambulante behandlinger?

»Det er Region Hovedstadens forventning, at aktivitetsniveauet i løbet af resten af 2017 og især i 2018 vil nærme sig normalt niveau. Når Region Sjællands sygehuse i løbet af resten af 2017 også er kommet på Sundhedsplatformen, vil der være øgede kræfter til rådighed til udvikling af Sundhedsplatformen og dermed også til øget uddannelse, smidiggørelse af arbejdsgange forbundet med brugen med videre.«

100.000 kontakter med fejl

Ifølge Region H's administration er der lige nu knap 100.000 kontakter med fejl. En kontakt er en særegen dansk måde at registrere data på i det danske sundhedsvæsen. Eksempelvis kan et årelangt forløb på et ambulatorium udgøre en kontakt; men hvis samme patient både er indlagt og går på ambulatorium med samme sygdom, udgør det to kontakter.

Kontakterne registreres i Landspatientregistret, LPR, med henvisningsdato, henvisningsdiagnose, forløbstype, behandlende afdeling, aktionsdiagnose og kommunekode.

De knap 100.000 kontakter med fejl skal holdes op mod 1,7-1,8 mio. kontakter; de udgør altså 5-6 procent. Alle kontakter, der er omtalt her – både dem med fejl og dem uden – er ifølge regionen fra den periode, hvor de enkelte hospitaler er gået på Sundhedsplatformen til nu.

Har I et konkret tal på den økonomiske konsekvens af faldet på ambulatorieområdet? Altså hvad er nedgangen i indtægt fra staten til regionen i millioner, og i hvilken periode vil dette fald indtræffe?

»Det har vi ikke endeligt overblik over endnu, fordi vi stadig er i gang med at efterregistrere og efterindberette. Der er imidlertid en væsentlig risiko for, at vi ikke når fuld finansiering fra den statslige meraktivitetspulje. I værste fald betyder det en manglende indtægt på 430 millioner kroner. Resten af regionens finansiering gennem bloktilskud og kommunal medfinansiering er ikke påvirket.«

Sammenhæng mellem Sundhedsplatformen og fejlregistreringer

*Er sammenhængen mellem Sundhedsplatformen og fejlregistreringerne helt entydig? *

»Sammenhængen er ret entydig i den forstand, at vi langtfra havde samme antal fejlregistreringer før Sundhedsplatformen. Og jeg kan godt forstå, at det er dybt frustrerende, at lægerne knokler med at behandle og få registreret deres behandlinger, og det så ender i LPR’s fejlregister,« svarer Hjalte Aaberg.

Han mener, at det i langt de fleste tilfælde kan lade sig gøre at foretage korrekte registreringer til LPR. Nu skal det sikres, at lægerne får den vejledning, de har brug for, så patientjournalen kan bruges rigtigt.

»I juni gennemførte vi kurser i registrering af kræftpakker for læger – og det gentages igen her i sensommeren. I den forbindelse blev der desuden udarbejdet nyt undervisnings- og vejledningsmateriale for kræftpakkerne. Vi er nu ved at gøre det samme på en række andre områder, ligesom der er planlagt yderligere uddannelse i brugen af Sundhedsplatformen på alle hospitaler.«

Han fortæller også, at LPR’s valideringsregler nu er bygget ind i Sundhedsplatformen, hvilket betyder, at Sundhedsplatformen fanger alle kodningsfejl og sender advarsel om manglende data/koder til sekretærernes arbejdslister, så fejlen kan rettes, før indberetningen fremsendes til LPR.

Hvilken konsekvens har det store antal registreringer, der havner i LPR's fejlregister?

»Konsekvensen er igen økonomisk. Finansieringen fra staten og kommunerne fastlægges ud fra de data, der ligger i LPR. Når data er fejlbehæftede, tæller de ikke i opgørelserne. Så kan vi risikere at stå og mangle finansiering. Heldigvis ligger data jo i LPR, så vi kan gå registreringerne igennem og rette de ting, der ikke er gjort rigtigt. Det er et stort arbejde, og vi er allerede i gang.«

En anden konsekvens er, at flere kvalitetsdatabaser henter oplysninger fra LPR.

»Når data er fejlbehæftede, bliver de ikke automatisk lagt over i kvalitetsdatabaserne. Kvalitetsdatabaserne bruges til kvalitetskontrol- og udvikling, benchmarking og til registerforskning, så det er ikke holdbart i længden. Vi har bedt hospitalerne om at registrere direkte til kvalitetsdatabaserne, hvilket så beklageligvis betyder, at de skal dobbeltregistrere i en periode, indtil registreringspraksis er blevet bedre.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

Der er lidt "komiske Ali" (eller måske snarere "tragiske Ali"?) over det....

Det er i hvert fald lidt vanskeligt at få Hans Aabergs udlægning i artiklen til at hænge sammen med dagens artikel om 17 døde på ventelisten til RH's hjerte-kar-kirurgisk:
http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art6139448/Personalet-f... (kræver på nuværende tidspunkt ikke abb.)

"....og hvor vi har tidstro patientdata.."
Hvor pålidelige er de data, set i lyset af artiklen i Politiken?

"»Men det er vigtig at understrege, at patienter med alvorlig sygdom prioriteres først, og kan vi ikke behandle dem til tiden, så skal vi sørge for, at de bliver tilbudt behandling i andre regioner eller på privathospitaler,« siger han."
Hvordan hænger det sammen med de 17 døde på RH's venteliste? Ikke alle pga. af SP, men i følge artiklen skyldes nogle af dødsfaldene sandsynligvis SP.

"»Region Hovedstaden ligger ikke aktuelt inde med data om for hvilke mindre alvorlige sygdomsgrupper, ventetiden er blevet længere,« siger Hjalte Aaberg. "
Hvorfor ikke? Burde det ikke være ret banalt at føre statistik over? Har man bare valgt det fra? Måske burde man opfordre personalet til lidt civil ulydighed i stil med RH. Og hvad regner man i øvrigt for "mindre alvorlige"? Det kunne være rart at få defineret.

"»Vi har nu tidstro og struktureret data i journalen, langt bedre patientinddragelse og færre overgange, hvor der kan ske fejl,« fortæller han."
Hvordan hænger det sammen med, at man ikke engang har data over ovenstående ventetider? Hvad er det helt konkret for data, som man nu har tidstro og struktureret? Og hvilke data er til gengæld røget ud, siden man ikke har overblik over ventelister?

Jan Heisterberg

Dette er et citat fra Søren Kjær, forketingsmedlem sidst i 1800-tallet.
Mon ikke det også dækker Region Hovedstaden holdning - udtrykt af regionsdirektør Hjalte Aaberg, som har samme partifarve som regionsrådsformanden ?

Jeg hæfter mig ved artiklens indledende afsnit, som må antages at udtrykke regionsdirektørens holdning.
Det bemærkelsesværdige er her, at udtalelsen er BLOTTET for enhver omtale af patienterne, som jo trods alt er det centrale. Det er ren DJØF-snak.

Som AMK påpeger: hvad bedyder denne elendige implementering (udrulning)
for patienterne - som venter på behandling, eller som måske ikke overlever ?

Det er bemærkelsesværdigt, at PATIENTERNE ikke nævnes.

Det havde været klædeligt for hr. regionsdirektør, cand.polit., Søren Kjær, hvis udtalelsen, selv om den er politisk, var bygget efter skabelonen:
- det var en succes - desværre (patienterne....) - når det er sagt, så ..... - derfor har vi planlagt ..... - forventningen er ....

Den manglende selverkendelse er et kraftigt signal om 1) fortrængning (strudseprincippet), eller 2) alvorlig misopfattelse.
Derfor er der grund til at frygte for, at den nødvendige opretning vil tage lang tid (måske til efter næste-næste regionsrådsvalg i 2021 - hvis regionerne eksisterer til den tid).

Det er en gyser - med patienterne som tabere.

Anne-Marie Krogsbøll

I følge svar på politikerspørgsmål giver de fejlagtige registreringer problemer i forbindelse med patientklagesager:
https://www.regionh.dk/politik/spoergsmaal-fra-regionsraadet-til-adminis...

Svaret lyder godt nok som en sang fra de varme lande:
"Baggrunden for den lange svartid var, at administrationen og Sundhedsplatformen var optagede af mulighederne for at afdække, hvilke patienter, som måtte være omfattet af fejlen for at gøre den efterfølgende sagsbehandling så let som mulig. Samtidig ønskede administrationen og Sundhedsplatformen at koordinere håndteringen i forhold til
såvel Patienterstatningen som Styrelsen for Patientsikkerhed og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring."

Endnu engang lyder det til, at man ikke har blik for, at der faktisk er en patient i den anden ende af sagen, som går og venter på svar på sin sag. Den konkrete patient, hvis journal der er fejl i, drukner i administrationens regneark og overordnede angivelige ønske om "at gøre den efterfølgende sagsbehandling så let som mulig" - for hvem? Administrationen?

Jeg har svært ved at se, at det ikke skulle være ret enkelt at besvare spørgsmålet om fejl i den konkrete patientjournal straks (som man vel burde være forpligtet til, når man har gjort en fejl) - så kunne man jo altid arbejde videre med den mulige systemfejl efterfølgende.

Men endnu engang vælger man altså at ofre de konkrete patienter for administrationens behov for enten at dække over fejl så længe som muligt, eller at gøre det nemt for sig selv rent administrativt (hvis forklaringen altså overhovedet holder vand).

Jesper Frimann

Men endnu engang vælger man altså at ofre de konkrete patienter for administrationens behov for enten at dække over fejl så længe som muligt, eller at gøre det nemt for sig selv rent administrativt (hvis forklaringen altså overhovedet holder vand).


Problemet er bare, at vi er kommet derhen, hvor vi ikke rigtig kan gøre noget ved det.

  1. Fagforeningerne er blevet mere eller mere tandløse, og i den centrale del af disse sidder, samme type folk som er problemet i 'administrationen' i de offentlige styrelser og virksomheder.

  2. Personale er efter mange års fyringsrunder m.m. så knægtet, at det er få der faktisk har overskud/magter / tør sige fra.

  3. De personer der sidder i administrationen har (for vores skattekroner) fået uddannelse i mediehåndtering og har desuden professionelle folk til at håndtere kommunikation. Desuden er organisationerne i dag så topstyrede, via mål og en ensretnings kultur (se 2), at når chefen siger "hop", så siger hele organisationen hvor højt.. og ud over hvilken kant. Meget usundt og udansk IMHO.

  4. Mange af de folk vi ser her er jo del af det politiske system, mange har aftjent deres værnepligt i typisk S eller V, og er derfor en del af den nye 'samfundsfaglige politiske elite', selv om de sidder som embedsmænd (m/k).

  5. Det har ikke nogen konsekvens, hvis man virkelig laver l*rt i det. Vi kan se at det er vigtigere for embedsmænd at 'have noget i skuffen' og så ellers være loyal, end at følge loven og gøre hvad er bedst for borgerne. Vi kan se at gang på gang har det INGEN konsekvens, at man misbruger milliarder af milliarder af kroner.

Det er så straks værre, for i den her sag så dør folk altså.

http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art6139441/17-patienter...

Og når man presser personalet så har det også en effekt på døedeligheden og antallet af utilsigtede hændelser

http://teamarbejdsliv.dk/opgaver/kvalitet-af-pleje-og-arbejdsmiljo-bland...

Det er også derfor, at det her får mig op i det røde felt. Det her kunne have været forudset, det kunne have været forhindret.

// Jesper

Anne-Marie Krogsbøll

De personer der sidder i administrationen har (for vores skattekroner) fået uddannelse i mediehåndtering og har desuden professionelle folk til at håndtere kommunikation.


Ja, det er også min forestilling, at der er spindoktorer ansat i toppen af administrationen. I givet fald: Fyr dem! Det ligner ikke noget at bruge regionens slunkne midler til at løbe om hjørner med befolkningen, og til at dække bedst muligt over ledelsens fejl (og det er jo typisk det, en spindoktor gør).

Mig bekendt er spindoktorer ikke billige - de mange millioner kunne bruges langt bedre til god behandling i sundhedsvæsnet, og det grænser til magtmisbrug og bedrageri at bruge midlerne til at dække over dårlige sager, som jo tvært imod burde frem i lyset, så man kan rette op på fejlene.

Jan Heisterberg

@Jesper Frimann

Det er naturligvis korrekt, at det som minimum er svært at gøre "noget".

Men det fritager os ikke, hver især, for at deltage i politiske møder (for det kommer vel ?) forud for regionsrådsvalget OG derefter pege på de (få) politikere som siger de vil gøre noget aktivt.
Men man kan jo også skrive til dem ?

Foreløbig er jeg ikke imponeret af strudse-holdningen, men der er kun een vej: gennem valgprocessen.
Jeg har foreløbigt ikke hørt eet eneste fornuftigt ord fra de siddende !

Anne-Marie Krogsbøll

Jeg har foreløbigt ikke hørt eet eneste fornuftigt ord fra de siddende !


Der er nogen, der forsøger at følge op med spørgsmål til administrationen:
https://www.regionh.dk/politik/spoergsmaal-fra-regionsraadet-til-adminis...

Desværre kan man af spørgsmålene få det indtryk, at det ikke er ret meget, politikerne får af oplysninger, med mindre de selv spørger. Eks. ser det ud til, at det er nyt for dem (Marianne Frederik), at det (i følge et interview med en overlæge i Politiken) er en skrabet udgave af Sundhedsplatformen, man bestilte.

Jesper Frimann

Men det fritager os ikke, hver især, for at deltage i politiske møder (for det kommer vel ?) forud for regionsrådsvalget OG derefter pege på de (få) politikere som siger de vil gøre noget aktivt.

Jeg var medlem af et politisk parti i 20 år, og har været med til at bestemme hvilke kandidater der skulle stilles op til .. både amter, kommuner og folketing. Det endte med, at jeg meldte mig ud i frustration over den topstyring og indspisthed, jeg så. IMHO er partierne i dagens Danmark fuldt af karriere politikere og er en dybt hierarkisk organisationer, hvor du skal kæmpe dig til toppen i ledelseshierakiet, lidt som i en store virksomheder, for at få indflydelse. Og du skal helst have baggrund i samfundsvidenskab, for det er jo de nye ypperste præster.

Partierne i dag er IMHO ikke noget der fremmer demokratiet, nærmere noget der begrænser det.

I 1960 var hele 21,4% af de stemmeberettigede voksne, der var medlemmer af et parti.
I dag er det sølle 3.1% af de stemmeberettigede voksne, der er medlemmer af et parti.

De politiske partier i dag er ikke repræsentative i forhold til befolkningen, og igen.. så mener jeg at vi har fået malet os op i et hjørne rent politisk, hvor samfundet bliver mindre og mindre demokratisk, som tiden går.

// Jesper

Frithiof Jensen

Ja, det er også min forestilling, at der er spindoktorer ansat i toppen af administrationen. I givet fald: Fyr dem


Enig. Det er en trussel mod demokratiet med alt det røgslør, spin og omfattende fordrejninger og juristeri af selv helt trivielle og banale, sager. Det som om det er blevet et helligt princip aldrig bare sige sin mening, indrømme en fejl - eller egentligt overhovedet forholde sig til faktiske forhold!

Jeg har en teori om at politikerleden i Danmark vokser mindst proportionalt med budgettet til "særlige rådgivere", "mindst", fordi måske er der en eksponent på?

Jan Heisterberg

Som nævnt ovenfor, så skrev jeg 4. oktober, det er for 4 uger siden, til tre politikere i Regionsråd Hovedstaden.

Jeg sendte et simpelt, og begrundet, spørgsmål, nemlig:
Før regionsrådsvalget i november vil jeg gerne vide, hvilke konkrete forslag (planer) du og <partiets navn> har og støtter for konkrete forbedringer af Sundhedsplatformen og den anvendelse i Region Hovedstaden ?

Jeg er jo bare en af omkring 1.000.000 millioner i regionen, så jeg forventede som minimum et link til partiets hjemmeside, eller en .pdf-fil med et valgprogram.

Hvis tavshed kan være larmende, så er det det jeg oplever.

Kan det blive værre ?

Log ind eller Opret konto for at kommentere