Regionsdirektør: Derfor vinder Epic milliardstor sundhedsplatform

Amerikanske Epic vinder milliardstort it-udbud på sundhedsplatform til Region Sjælland og Region Hovedstaden. Deres bud er nemlig vurderet til at have den bedste funktionalitet.

Epic blev vinderen af det store it-udbud om sundhedsplatformen, fordi de kan levere det mest funktionelle produkt. Det fortæller Lars Onsberg Henriksen, der er koncerndirektør i Region Sjælland.

Læs også: Epic og NNIT vinder milliardstor ordre på sundhedsplatform

»Det er funktionaliteten, der vægter højest. Men alle punkter er blevet vurderet, og så er det en samlet score,« siger Lars Onsberg Henriksen til Version2.

Direktøren forklarer at udvælgelsen er resultatet af en meget grundig vurdering, og han understreger, at Epic scorer højest på både funktionalitet og samlet bedømmelse.

»De scorer højest på flest punkter, og de leverer et rigtig godt produkt. Det har været afgørende at få et system, der kan være en samlet flade for en masse forskellige funktionaliteter. Og det er det, Epic kan levere,« siger Lars Onsberg Henriksen til Version2.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Troels Arvin

Så vidt jeg kan se, benytter Epic "MUMPS".

MUMPS er i følge Wikipedia et særligt (ISO-standardiseret) sprog til key-value databaser, og kan dermed siges at være buzzword-compliant mht. nutidens NoSQL-bølge. Det er i den forbindelse interessant, at MUMPS fødtes i slutningen af 60'erne.

Palle Simonsen

Slog det første patent op:
https://www.google.com/patents/US6983423?dq=6,983,423&hl=en&sa=X&ei=d_F8...

"A system for providing users with decision support tools and features triggered by opening an order entry activity for a patient or by selection of orders within a graphical user interface. The system may be adapted to operate in conjunction with an integrated medical record system."

Jacob Christian Munch-Andersen

Jeg vil lige påpege det åbenlyse.

Et bud er en rent abstrakt entitet, det kan derfor ikke besidde egenskaben funktionalitet. Det kan højest indeholde et løfte om funktionalitet i det beskrevne produkt.

Kigger man på den generelle historie for offentlige udbud af it-systemer forekommer det ret ligegyldigt at der er løfter om nogle få ekstra perifere funktioner. Det altoverskyggende vigtigste er hvor dårligt systemet bliver implementeret, og det har ikke særligt meget med buddet at gøre, men kommer an på hvor inkompetente folk man sætter til at løse opgaven og hvor ringe arbejdsbetingelser disse får.

Peter Lange

Ordet "ordre" skal i EPJ sammenhæng forstås som det at man f.eks. bestille en blodprøve. En del af EPJ funktionaliteten er det man kalder CPOE (http://en.wikipedia.org/wiki/Computerized_physician_order_entry) som man nu om dage helst ser som en integreret funktion i en EPJ. Men hisorisk har det været noget man undertiden lavede i adskilte systemer. Så man kan altså godt have været baseret på pairjournal og have et IT baseret CPOE system. Men over tid er de fusioneret.

Peter Lange

Det er en kommerciel platform. Ikke Open Source. Tror nu også et softwarehus som Epic, Cerner eller Systematic vil være bedre til at vedligeholde koden end regionerne. Deres kerneydelse bør være behandling af patienter. Og så holde fast i åbne integrationsstandarder så f.eks. en behandlingsplan kan deles med andre systemer som de praktiserende lægers og hjemmesygeplejersken. Eller data kan udtrækkes til beslutningsstøttesystemer uden for platformen.

Troels Henriksen

Tror nu også et softwarehus som Epic, Cerner eller Systematic vil være bedre til at vedligeholde koden end regionerne.

Hvad er deres motivation til at gøre et godt stykke vedligeholdelsesarbejde ud i fremtiden, hvis ikke regionerne selv ejer koden og i yderste konsekvens kan hyre en anden leverandør til at videreføre arbejdet?

Når det så er sagt, så kan det nok være ligemeget med koden hvis de vitterligt har tænkt sig at bruge MUMPS...

Anonym

Hvad er deres motivation til at gøre et godt stykke vedligeholdelsesarbejde ud i fremtiden, hvis ikke regionerne selv ejer koden og i yderste konsekvens kan hyre en anden leverandør til at videreføre arbejdet?

Jeg holder selv af open source, og anvender det selv der hvor jeg kan.

Men man skal også være realistisk - jeg tror at det ville være fantastisk dyrt at starte fra scratch med et Open Source EPJ system, og jeg vil næppe tro at det ville kunne være i brugbar stand på samme tidshorisont som det system der bliver leveret.

Et eller andet sted må selve kildekoden være underordnet, så længe data er til at behandle i andre systemer og er til at flytte over i et andet når kontrakten udløber (jeg håber da at de har betinget sig data migrering i kontrakten).

Motivationen burde enhver da kunne regne ud - så længe der er betalende kunder har de en motivation til at holde disse kunder tilfredse.

Troels Henriksen

Motivationen burde enhver da kunne regne ud - så længe der er betalende kunder har de en motivation til at holde disse kunder tilfredse.

De skal sådan set bare sørge for, at det vil være dyrere for de betalende kunder at skifte til en anden leverandør. Og eftersom det åbenbart koster over en milliard kroner at lave et system som dette, så kan citronen altså presses pænt groft.

Log ind eller Opret konto for at kommentere