Regionsboss: Lad Apple og Google levere sundheds-it til danskerne

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Flere it-giganter skal lukkes ind på danske hospitaler, mener chefen for Danske Regioner.

Folketinget og medierne har helt misforstået, hvad der er behov for, når debatten går på, at vi skal have én leverandør til et landsdækkende system med elektroniske patientjournaler.

Det slog direktør Adam Wolf, Danske Regioner, fast i åbningssceanen på Dansk IT's årlige konference, Offentlig Digitalisering, som finder sted netop nu i Aarhus.

Læs også: Overlæge: Uetisk ikke at anvende sundhedsdata bedre

Tværtimod så Adam Wolf gerne, at flere internationale it-giganter lukkes ind på de danske hospitaler:

»Vi er nødt til at få mange flere leverandører i spil. Lad os f.eks. få Apple og Google til at lave nogle af løsningerne. De har faktisk nogle tilbud på området,« sagde han.

»Det undrer mig samtidig, at når nu KL har kæmpet sig ud af leverandørafhængighed, så er der i medierne og i Folketinget et billede af, at én leverandør af sundheds-it er det rigtige,« sagde han.

Borgere er i mod databarrierer

Adam Wolf stillede sig samtidig uforstående over for debatten, der stiller sig kritisk over for deling og udveksling af patientdata.

»Danske patienter ønsker, at de ikke skal give data igen og igen, og derfor er der et borgerønske om at bryde databarrierer ned,« sagde han.

Han mener dog samtidig, at der er brug for mere åbenhed omkring, hvem der deler og ser på patienternes data:

Læs også: Ulovlig datahåndtering hos Statens Serum Institut: Holder ikke øje med databehandlere

»Personligt tror jeg, vi er kommet ud over det med, at lægerne vidste bedst, og man skal dele data uden patientens viden, for det er i patientens interesse,« sagde han.

»Det skal ikke gøres bag patientens ryg. Der er vi ikke i dag; man kan se meget, men ikke alt, f.eks. logoplysninger på sundhed.dk, men vi skal være mere transparente i forhold til, hvad data anvendes til – vi har borgerne med os, hvis vi er åbne og transparente,« sagde han.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

*"Adam Wolf stillede sig samtidig uforstående over for debatten, der stiller sig kritisk over for deling og udveksling af patientdata.

»Danske patienter ønsker, at de ikke skal give data igen og igen, og derfor er der et borgerønske om at bryde databarrierer ned,« sagde han."*

Det kommer sandelig an på i hvilke sammenhænge. At data til egen behandling kan ses og deles i den forbindelse er jo noget helt andet, end at data skal deles med forskere/myndigheder/medicinalfirmaer.

"vi skal være mere transparente i forhold til, hvad data anvendes til "

Og I skal lade være med at bruge data til alle mulige formål uden samtykke. Transparens er ikke nok, hvis man ikke respekterer, at det faktisk er andre menneskers privatliv, man låner. "Vi er fuldstændigt åbne om, at vi sælger dig som datamalkeko til dette forskningsprojekt (som vi får penge fra industrien til)." duer altså ikke!

Jakob Skov

Nu synes jeg lige hr. Adam bør tænke sig lidt om.

For det første er datadeling subjektivt hvorfor hans ideer om "alle" er malplaceret til at begynde med.

For det andet er der en kronologi der mangler fuldstændig og som lovgiverne også ignorerer. Man informerer først! Derefter er antagelser og betragtninger om det subjektive "alle" han anvender, ubrugbart. Man skal vide hvad man specifikt giver samtykke til før man kan klassificere hvad flertallet vil! Derfor er hans retorik definitionen af "skødesløs".

For det tredje er der en antydning af at tavshedspligt er noget han ønsker til helvede. Det kunne han godt uddybe. Jeg mener der er mange i Danmark der stadig føler et tabu relateret til visse sygdomme, hvorfor den slags manglende tillid mellem læge og patient vil kunne gøre nogen forsigtige med at gå til læge til at begynde med og så er vi lige vidt, hvis ikke endda længere fra det fælles mål!

For det fjerde er jeg modsat ham mindre vild med sundhed.dk. Data vil uvægerligt spredes for alle vinde når, og ikke hvis, de bliver frigivet ufrivilligt!

Men emnet er obskureret af manglende kommunikation om:
1. Hvilke data man kommunikerer om? Og nej overordnet er ikke i nærheden af nok!
2. Hvad er eksisterende praksis, hvad ligger bag? Thi her er en embedsmands ret voldsomme aktivisme stærkt bekymrende. Noget kunne tyde på at vi allerede er langt nede i det hul vi diskuterer, uden at det er blevet diskuteret ud fra mindre normative standarder som etik!

Louise Klint

Verdens ældste salgsfremmende greb er:

Forbrugerne efterspørger…

Har man noget, man ønsker at øge salget af / gøde jorden for,
er dette, det enkleste greb overhovedet:
”Forbrugerne efterspørger det!” ”Kunderne ønsker…”
Om det er hårshampoo eller mobilabonnementer, det virker!

Når jeg ser direktøren for Danske Regioner, Adam Wolf, anvende dette greb

Danske patienter ønsker…
Der er et borgerønske…

skærpes min opmærksomhed helt naturligt.

Hvad er det, han vil gøde jorden for?
Wolf taler om tech-industrien, Apple og Google, og ”nødvendigheden” af at
samarbejde med ”mange flere leverandører”. (Offentlig-private partnerskaber, som også er regeringens mærkesag, hvad angår strategier for offentlig vækst).

Jeg kan ikke lade være med at undre mig, hver gang jeg ser offentlige ledere
tale industriens sag
.
Hvad motiverer dem?

Peter Hansen

Jeg kan ikke lade være med at undre mig, hver gang jeg ser offentlige ledere
tale industriens sag.
Hvad motiverer dem?


Hvis jeg for en stund må træde bagom dine insinueringer på vegne af den kroniske patient, som har gavn af, at hans hjerterytme og puls dagligt måles og indrapporteres til regionens hjerteklinik ved hjælp af hans Apple Watch (som han allerede er vænnet til at bruge dagligt i modsætning til et eller andet tilfældigt, clunky plastic-kit, som hospitalet måtte kunne udruste ham med) og Health Kit, vil jeg tillade mig at spørge dig, hvorfor du ser en iboende modsætning i, at repræsentanter for vores demokratisk valgte organer vælger at fremme løsninger baseret på aktiv medvirken fra den private sektor?

Hvis jeg ikke tager meget fejl, er en stor del af forklaringen bag dansk sundheds-it's fremmelige tilstand netop, at vores politikere har været snedige og modige nok til at definere nogle rigtigt gode snit i arbejdsdelingen mellem det offentlige og den private sektor og i øvrigt overladt embedsmændene tilstrækkeligt med råderum til herudover at vurdere, hvornår opgaver mest hensigtsmæssigt kunne løses i partnerskab med erhvervslivet?

Kim Henriksen

De glemmer bare at de er nød til at have specialister selv i regionerne inden for de forskellige medicinske systemer og protokoller, som kan se en sammenhæng i de medicinske IT systemer - ellers går det hele op i hat og briller.

Det er bare ikke godt nok at ansætte sundhedspersonale til at stå i spidsen for disse opgaver alene.

Derfor tror jeg at det ville være langt bedre hvis leverandørerne blot stod for at udvikle komponenterne i IT systemerne (gerne i form af open source projekter), og regionerne så selv ansætter folk med de rigtige kompetencer til at installere, konfigurere og drifte systemerne.

Jesper Frimann

Hvis jeg ikke tager meget fejl, er en stor del af forklaringen bag dansk sundheds-it's fremmelige tilstand netop, at vores politikere har været snedige og modige nok til at definere nogle rigtigt gode snit i arbejdsdelingen mellem det offentlige og den private sektor og i øvrigt overladt embedsmændene tilstrækkeligt med råderum til herudover at vurdere, hvornår opgaver mest hensigtsmæssigt kunne løses i partnerskab med erhvervslivet?


IMHO tager du grumme fejl, i det du skriver her.

Grunden til at vi har været fremme i skoene rent IT-mæssigt i sundhedsektoren har IMHO været, at man har været 'first movers', og at man har været villig til at smide offentlige penge efter at udvikle løsninger til det offentlige.

Det system, som sundhedsplatformen i dag afløser i Region hovedstaden og Sjælland, der er dele af systemet basalt næsten 30 år gammelt, og oprindeligt udviklet af Kommune Data. Og i Jylland var man igang med WM-data endnu før. (1983)
Så ja.. der var nogle politikere og embedsmænd for 30+ år siden der gjorde noget rigtig i kommunerne. At man så var så dum at man begyndte med at Kommune Data skulle konkurrere med det private erhvervsliv, og derfor til sidst blev solgt, er så en anden historie.

Men efter at kluddermiklerne inde i folketinget nedlagde amterne og indførte fakturerings helvede og shuffelede ansvar rundt igen igen. (og det var også folketinget der fik Kommune Data solgt) så er det sku gået ned af bakke.

Vi fik aldrig en fælles standard Patient Journal på tværs af landet.
https://da.wikipedia.org/wiki/GEPJ

Og hvis vi ser på hvor mange problemer der er med ting som FMK, eller med fakturerings delen... Eller for at sige det lige ud.. Integration generelt... og vi skriver altså 2018.. igen vi har været igang med Sygehus IT i snart 40 år.
En af grundene til at man valgte EPIC i region Sjælland og Hovedstaden var at man ville have et integreret lukket system der rummede det hele. Problemet er bare at .. sådan er virkeligheden ikke.
Vi ser integrations problemer i stort set alle dimensioner, selv om der er gode kræfter der trækker i den rigtige retning (f.eks. Medcom). Så er deres fokus ikke på et niveau, hvor de kan/har mandat til at komme op med det der skal til.

Så nå det så er sagt så er jeg enig++ med dig i at selvfølgelig skal dit apple watch, kunne levere sundhedsdata til det offentlige via et API (hos det offenlige sygehusvæsen).
Jeg mener også at man f.eks. skal kunne lade private aktører abonnere på f.eks. hændelser i en 'process' på et hospital. Når du f.eks. bliver sat til at du skal udskrives fra et hospital, ville det så ikke være dejligt, hvis du nu har et falck abonnement, at de kunne se at nu bliver en kunde udskrevet om X timer, så de kunne planlægge deres kørsel. Nemmere og billigere for ALLE.

Men det kræver bare, at der i toppen bliver lyttet til nogen med lidt Brains, der forstår at tænke holistisk. Vi kunne jo kalde det Enterprise Arkitektur i mangel på bedre :)
Men det selvfølgelig er jo bedre at tænke kortsigtet, få sine åremålskontrakter opfyldt, tage på leverandør turer til eksotiske steder.

// Jesper

Sygehus EPJ i Danmark:
http://projekter.aau.dk/projekter/files/63241361/EPJ_i_Danmark_f_r_2007_...

Louise Klint

@Hej Peter Hansen,

Jeg ser ikke en

”iboende modsætning i, at repræsentanter for vores demokratisk valgte organer vælger at fremme løsninger baseret på aktiv medvirken fra den private sektor?”

Og jeg har heller intet imod at private virksomheder tjener penge, bestemt ikke, eller at det offentlige og private samarbejder om opgaverne.

Jeg undrer mig.
Fordi der er noget, jeg ikke forstår:
Jeg undrer mig over at se KUNDEN i så udpræget grad tale LEVERANDØRENS sag.
(=For det er der ingen grund til. Kunden betaler.
Der er ingen grund til også at give gratis markedsføring for leverandøren. Ikke umiddelbart, for mig at se, i hvert fald).

Jeg har oplevet det flere gange, i tilfælde hvor ”kunden” har været en offentlig leder.

Hvorfor varetager man – som offentlig leder – LEVERANDØRENS INTERESSER,
når man er ansat til at varetage BORGERNES INTERESSER?

Det forstår jeg ikke.

Eksempler:
1) Tidligere programdirektør med ansvar for implementeringen af Sundhedsplatformen, Gitte Fangel, har jeg flere gange oplevet, i interview her på Version 2, tale som med leverandørens tunge. Det kan jeg ikke forstå.
IMHO burde man stille krav til leverandøren – varetage borgernes/patienternes/medarbejdernes interesser, i dén rolle, når et system, man har betalt 2,8 mia. skattekroner for ikke fungerer, som det skal. Ikke omvendt. (Giver gerne eksempler, hvis det er).

2) Regeringens vækstplaner for ”Personlig medicin” og ”Life Science” er baseret på 17 anbefalinger fra et Vækstteam, hvor 8 ud af 11 medlemmer repræsenterer medicinalindustrien. Anbefalinger som politikerne i alt væsentligt har imødekommet, i industriens favør.
Strategierne rummer en kommercialisering af danskernes DNA – via oprettelsen af Nationalt Genom Center – samt adgang til, og registersamkøring af, store mængder private, personfølsomme oplysninger. Dette for bl.a. at opfylde en målsætning om at gøre Danmark til verdens foretrukne – for medicinalindustrien – når det gælder de risikable, medicinske fase 1-forsøg på mennesker. Det hele tilrettelagt, målrettet og tilpasset industriens behov, med bl.a. smidige godkendelsesprocedurer via myndighederne. Beregninger og prognoser herfor er ligeledes fokuseret på det økonomiske aspekt, uden skelen til at det er mennesker (danske patienter) der skal lægge helbred, gener og privatliv til.
I dén skala, der lægges op til i planen, med en koncentration af højrisiko-medicinske forsøg på et relativt begrænset geografisk område, som Danmark, mener jeg er en
human katastrofe og både etisk og demokratisk uforsvarligt.
Igen:
Jeg er på ingen måde imod at private virksomheder tjener penge, ligesom der givet er fordele for borgere/patienter i dette, men så afgjort samtidig væsentlige og alvorlige risici. Disse risici ser jeg ikke adresseret. Jeg synes det er dybt bekymrende.
https://www.version2.dk/artikel/kontroversielt-forslag-sundhedsdata-stat...
http://em.dk/nyheder/2017/03-31-life-science
https://www.copenhageneconomics.com/publications/publication/the-value-o...
https://nextpartnership.dk
http://em.dk/publikationer/2018/vaekstplan-for-life-science

3) Man kunne også tilføje Justitsministerens telelogning af alle danske borgere.
Kan vel heller ikke anses for at være en varetagelse af borgernes interesser eller ret til privatliv.

Hvorfor varetager man nogle andre(s) interesser, end man burde?

Louise Klint

Nej, det kan du have ret i :)

Men det er vel trods alt BORGERNE, der har sikret den folkevalgte, politikeren,
mandatet…
Og vel også samme BORGERE – skatteyderne – der betaler og garanterer for ens løn, som offentlig leder, hvis jeg har forstået det korrekt…?
Venligst

Anne-Marie Krogsbøll

Helt enig, Louise Klint - sådan burde de tænke....

Men så vidt jeg ved, har regionledelsen lige nu også en møgsag omkring Bispebjerg Akut, hvor den redegørelse, de har leveret til politikerne, vist ikke er blevet taget imod med tilfredshed. Også der kunne man få mistanke om, at man har tjent de forkerte herrer. Nu må vi se, om det overhovedet lader sig opklare...

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder