Regionerne vil dele ud af data fra patientjournaler: Drop det, lyder kritikken

Illustration: Andrei_R, BigStock
Etisk råd ser ikke noget problem ved yderligere liberalisering af forskeres adgang til sundhedsdata, men Dansk Selskab for Almen Medicin er skeptiske.

En ny bekendtgørelse flytter kompetencen til at godkende ansøgninger om videregivelse af oplysninger fra patientjournaler.

Bekendtgørelsen er en udmøntning af lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter der blev vedtaget i december sidste år. Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. juli i år.

Ændringerne indebærer bl.a., at kompetencen til at godkende ansøgninger om videregivelse af oplysninger fra patientjournaler til brug for konkrete forskningsprojekter af væsentlig samfundsmæssig interesse, statistik eller planlægning, flytter fra Styrelsen for Patientsikkerhed til regionsrådene. Fra den 1. juli vil der således skulle ansøges om godkendelse hos regionsrådet i den region, hvor et forskningsprojekt hører hjemme.

Men Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) mener, at Danmark bør bevæge sig væk fra videregivelse af patientjournal-oplysninger uden en form for patientsamtykke. Det skriver selskabet i et høringssvar.

»Det kan for eksempel være som et metasamtykke som foreslået af Etisk Råd,« skrives der i svaret.

Ved et metasamtykke tilkendegiver borgeren, hvilke typer forskning der kan foregå uden fornyet specifikt samtykke.

Læs også: Derfor godkendes næsten alle anmodninger om følsomme sundhedsdata til forskning: »Det handler ikke om, at nogen skal afvises«

Derudover mener DSAM, at danske borgere bør have adgang til logningsfortegnelse over alle de videregivelser, som foretages af deres oplysninger fra den primære journal. Det gælder for videregivelser til eksempelvis forskningsformål og kvalitetsudvikling, som endnu ikke er underlagt logning.

Øget liberalisering af adgang til patienters data

Tiltaget er endnu en liberalisering af forskeres adgang til patienternes data, hvor Danmark i forvejen ligger langt fremme.

Generelt er der ret let adgang til data for forskere, har Mette Hartlev, som er formand for National Videnskabsetisk Komite og professor ved Københavns Universitet, tidligere udtalt til Version2:

»Jeg er ret overbevist om, at vi absolut ligger i den liberale ende.«

Læs også: Forsker: Vi har en meget liberal adgang til borgernes sundhedsdata

En anden etisk myndighed, Det Etiske Råd, anerkender i sit høringssvar behovet for en mere smidig adgang til data i form af journaloplysninger med henblik på at kunne udføre og varetage kliniknær forskning. Samtidigt har rådet altid været optaget af og opmærksom på, at data i form af patientjournaler i modsætning til mange andre registre, indeholder mange forskelligartede oplysninger af varierende privat og personfølsom karakter.

»Patienternes ret til privathed er en så central etisk værdi, at sikkerheden altid må prioriteres højt, og derfor er det rådets opfattelse, at man bør have et skarpt øje for, at begrænse adgangen til de pågældende data til så få som mulige. Det er således helt afgørende for rådet, at videregivelsen både sker sikkert, men også i så begrænset omfang som overhovedet muligt,« skrives der i svaret.

Det overordnede i forhold til bekendtgørelsen er at lette adgangen til patientdata og liberalisere adgangen, så det ikke skal igennem en central instans, men kan håndteres decentralt i regionerne.

Læs også: Millioner af personhenførbare data er frit tilgængelige for sundhedsforskerne

Version2 har spurgt Det Etiske Råds formand Anne-Marie Gerdes, der tillige er klinikchef på Rigshospitalets Klinisk Genetiske Klinik og professor i arvelige kræftsygdomme ved Københavns Universitet, om der ikke ligger kompetencer i Styrelsen for Patientsikkerhed i forhold til godkendelser, og hvordan man kan være sikker på, at de tilsvarende kompetencer ligger i regionerne:

»Dette spørgsmål har rådet ikke forholdt sig til, men det må være op til de respektive regionsråd at sikre, at de nødvendige faglige kompetencer er tilstede, og her kunne man jo skele til de videnskabsetiske komitéers faglighed på området.«

Forskere får let overblik over sundhedsdata

Sundheds- og Ældreministeriet vil sammen med Danske Regioner etablere en fælles indgang til data til forskning. Visionen for den fælles indgang er, at man som forsker kan tilgå et samlet sted, hvor man let kan danne sig overblik over sundhedsdata, få information og vejledning om rammer og krav samt ansøge digitalt om forskningsbrug af sundhedsdata hos relevante myndigheder, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke i et svar til Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg.

Forskeres vej fra ide til adgang til relevante sundhedsdata skal opleves som gennemskuelig, hurtig og smidig.

Arbejdet med den fælles indgang er i gang, og den vil komme til at bestå af følgende tre elementer:

  • Et datalandkort i form af et landsdækkende digitalt metadatakatalog, som giver et samlet og opdateret overblik over de danske sundhedsdata og data-ansvarlige institutioner.

  • En vejledningsfunktion med henblik på at gøre det lettere for forskere at danne sig overblik over rammer, krav og processer for ansøgning om adgang til sundhedsdata på tværs af statslige og regionale dataansvarlige aktører og andre relevante myndigheder.

  • En ansøgningsportal med digitalt understøttede og mere sammenhængende ansøgningsprocedurer for forskningsbrug af sundhedsdata til centrale data-ansvarlige institutioner og andre relevante myndigheder.

Derudover har regionerne et stort fokus på at skabe ensartede rammer for adgang til sundhedsdata gennem regionale datastøttecentre, står der i svaret til udvalget.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jesper Hansen

Vi har forskningsfrihed Det er et gode Blandt andet fordi forskerne ikke er tvungne til at skulle forklare politikere hvad der giver mening at forske i. Det kommer der gode ting ud af. Også underlige ting. For eksempel danske forskere der arbejde med DNA fra materiale taget fra uighurer i Kina. Sandsynligvis uden deres samtykke, men nok hjemtaget fra en statsorganiseret indsamling. Friheden giver altså også mulighed for at samarbejde med hvem man har lyst.

Dette forslag gør det så også muligt at spare besværet med at spørge danskerne om de vil deltage med sine data eller ej. Tænk nu hvis de sagde nej. Hvad med om man i det mindste gav mulighed for at give samtykke - helt eller delvist? Der vil så nok på et tidspunkt ske et “dataudslip” så databasen kopieres over på en server udenfor kontrollen.

Af samme grund kan man være tilbageholdende med at lade sig Corona teste eller på sigt gå til lægen. Mistilliden til systemet breder sig.

  • 17
  • 1
#4 Gert Madsen

Statistisk set vil halvdelen vel sige nej.

Jeg er sikker på at det er væsentligt færre. I mange tilfælde spørges folk, som er i en alvorlig, evt. livstruende krise. Her er de ikke tilbøjelig til at tænke på risikoen for at data havner hos feks. forsikringsselskaber, eller bruges til uetisk forskning.

Så hvordan gør man det? Jeg garanterer, det er svært.

Det er også svært at få finansieret min geniale ide til fremstilling af evighedsmaskiner. Skal vi så også have lempet reglerne for det ?

  • 3
  • 1
#7 mikkel Holm

Det lyder... interessant. Har du en kilde på det?

Det var oppe og vende i medierne i forbindelse med de hvide telte til corona test, der blev stillet op landet over. Artiklen er betalings, men sikker på du kan finde mange andre kilder:

https://finans.dk/erhverv/ECE12191377/saadan-bliver-din-coronatest-et-sl...

Det undre mig som sådan ikke at der ønskes lettere adgang til danskernes sundhedsdata. Det er jo ikke borgernes egne data. Det er statens data, omhandlende danskerne. Det burde ikke være sådan. Den eneste måde at bekæmpe det på, er ved kun at afgive strengt nødvendige data til staten og gøre det med stor omtanke. Noget som danskerne allerede er begyndt på.

  • 8
  • 0
#9 Louise Klint

Den eneste måde at bekæmpe det på, er ved kun at afgive strengt nødvendige data til staten og gøre det med stor omtanke. Noget som danskerne allerede er begyndt på.

Du har ret.

Men problemet med denne nye lov og bekendtgørelse er, at de omfatter oplysninger, som er afgivet i behandlingsøjemed.

Disse oplysninger må fx. hospitalet fremover dele videre til andre, udenforstående. Uden at du, som patient, ved det eller bliver spurgt.

I praksis fungerer det således: Du bliver syg eller kommer ud for en ulykke og får brug for hospitalets hjælp. Inde på hospitalet er du nødt til at afgive nogle private oplysninger, så de kan hjælpe dig med behandling.

Efterfølgende videregiver hospitalet dine private oplysninger til tredjepart. Vedkommende, du ikke kender, og som ikke har noget med din behandling at gøre. Det kan være forskere, men kan også komme fra medicinalindustrien. Altså, være interessenter med kommerciel interesse.

Det kan være dybt private oplysninger. Om behandling, om alkoholforbrug, medicinforbrug, diagnoser, mv. Har en mand vrøvl med potensen, en kvinde fået en abort. Det kan også dreje sig om livstruende sygdom. Oplysninger, som de fleste almindeligvis holder tæt ind til kroppen, og kun nødigt deler med andre.

Du kan ikke se denne udlevering i sundhed.dk. (Fordi dine data trækkes direkte fra hospitalets it-systemer). Dine private oplysninger, som du har afgivet i tillid og fortrolighed, til lægen/hospitalet, for at få behandling, bliver således udleveret og videredelt bag din ryg.

Og du bliver ikke spurgt om lov. Du får det heller ikke at vide.

Jeg har meget svært ved at se det etiske i dette.

§ 46, stk. 5. (Stk. 6 giver også udenforstående lov til at kontakte dig). https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L35/index.htm https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l35/20191_l35_som_vedtaget.htm

  • 12
  • 0
#10 Louise Klint

Hver gang der omtales ”teknisk bistand”, i bekendtgørelsen, betyder det lægesekretærerne:

kan yde teknisk bistand til den autoriserede sundhedsperson i forbindelse med indhentning.

I loven (link ovenfor ^^) og i bekendtgørelsens § 12, stk. 2. https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/UER/bilag/21/2217588.pdf

I praksis vil det således sige, at behandleren, lægen – det kunne fx. være Anne-Marie Gerdes, formand for Etisk Råd – ikke øver et direkte tillidsbrud over for sine patienter. Ved således at videregive de oplysninger, patienten har betroet hende i tillid. Nej, sekretæren gør arbejdet for hende. Vupti!

Ingen kvaler...

  • 7
  • 2
#11 Louise Klint

^^

§ 12. Indhentning som nævnt i § 11, stk. 1 må kun udføres af en autoriseret sundhedsperson, der er ansat i sundhedsvæsenet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ledelsen på behandlingsstedet eller den dataansvarlige sundhedsmyndighed kan give tilladelse til, at en anden person, der efter lovgivningen er underlagt tavshedspligt, kan yde teknisk bistand til den autoriserede sundhedsperson i forbindelse med indhentning efter stk. 1. Oplysningerne indhentes under den autoriserede sundhedspersons ansvar.

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/UER/bilag/21/2217588.pdf

I praksis, på hospitalerne, er det sekretæren, der ordner dette.

  • 6
  • 0
#12 Louise Klint

Relateret – en konkret case fra virkeligheden. Om udlevering af sundhedsoplysninger:

Jeg kunne rigtig godt lide at vide, om cpr-numrene på danskere, der er testet positivt for Covid-19, er blevet udleveret til ”forskere”.

(Skriver forskere i citationstegn, fordi det er den definition, der anvendes generelt, uanset der kan være tale om udvikling af et kommercielt produkt. Fremgår af nedenstående).

For halvanden måneds tid siden hørte jeg overlæge og professor Jens Lundgren, fra Rigshospitalet, ytre ønske om at få udleveret cpr-numrene på alle de personer, der er testet positivt for Covid-19 herhjemme. Pt. godt 12.000 danskere på landsplan.

Men de oplysninger måtte han ikke få for Statens Serum Institut, SSI, der råder over dem (Covid19-smittedatabasen/MIBA). Derfor ringede han til pressen og klagede sin nød.

20.05.20: https://www.dr.dk/radio/p1/orientering/orientering-2020-05-20/00:18:35

De mange personhenførbare data skal bruges i et projekt, V2 også tidligere har skrevet om. 28.04.20: https://www.version2.dk/artikel/ai-vaerktoej-skal-snart-forudsige-corona...

Lundgren og projektet ^^ skulle bruge cpr-numrene til at komme i gang med at træne algoritmer.

Projektet/værktøjet har behov for alle tilgængelige sundhedsdata/oplysninger, på hver enkelt patient – i real-time – inklusiv røntgenbilleder.

Patienternes sundheds- og helbredsoplysninger havde Lundgren allerede, i hospitalets ”datasø”, sagde han til P1. Nu manglede de således bare cpr-numrene på de specifikt smittede, således de kunne kobles, forstod man mellem linjerne.

Projektet har modtaget x-antal millioner fra Innovationsfonden og Novo Nordisk. Den private virksomhed, Cerebriu, der er medudvikler af værktøjet, er, ifølge DR/Ritzau også i gang med at starte samarbejder op med en række hospitaler i Europa og Indien. https://innovationsfonden.dk/da/investeringer/investeringshistorier/kuns...

”RAM-COVID – Risk Assessment Modeling of COVID-19 Patients for Monitoring and Triage” https://innovationsfonden.dk/da/nyheder-presse-og-job/se-hvilke-covid-19... https://www.dr.dk/nyheder/indland/kunstig-intelligens-snart-klar-til-for...

Har SSI mon udleveret de over 12.000 cpr-numre på danskere, der er testet positivt for corona?

Kan V2 måske hjælpe?

  • 8
  • 0
#13 Kjeld Flarup Christensen

Patienternes sundheds- og helbredsoplysninger havde Lundgren allerede, i hospitalets ”datasø”, sagde han til P1. Nu manglede de således bare cpr-numrene på de specifikt smittede, således de kunne kobles, forstod man mellem linjerne.

Der findes en enhed som ligger inde med en masse data, og kan lave forskellige udtræk. Som led i sin speciallæge uddannelse, skulle min kone lave et forskningsprojekt, hvor hun skulle lave en journal gennemgang af en række patienter (som ganske vist var døde)

  1. Her var proceduren at projektet skulle godkendes af et nævn. At det var relevant.
  2. Dernæst skulle der bestilles et udtræk i dødsårsags registret.
  3. Så fik hun en CD med CPR numre, hvorefter hun kunne gå i hospitalets arkiver og finde journalerne.
  4. Da projektet var færdigt skulle CD og journaler destrueres. Og skulle i øvrigt opbevares aflåst!

På grund af det med journalerne var CPR numrene nødvendige. Det var så også kun gennemførligt fordi der var et begrænset antal patienter i udtrækket.

Hvis vi taler om 12.000 patienter og AI, så vil jeg mene at alle data kan udtrækkes pseudo randomiseret, så maskinlæringen ikke sker på noget personhenførbart overhovedet. Så den enkelte forsker har ikke behov for CPR numre.

Men der er stadigt en "datasø", som NOGEN har adgang til!

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere