Regioner med Sundhedsplatformen afviste option på billigere alternativ
Region Sjælland og Region Hovedstaden sagde sidste år nej tak til en såkaldt option på at udskifte Sundhedsplatformen med det EPJ-system fra Systematic, som de jyske og fynske regioner enten bruger eller planlægger at tage i brug.
Det skriver Politiken.
De sjællandske regioners it-direktører afviste i juni 2017 et tilbud fra Region Midtjylland om at få mulighed for at tilslutte sig det system, regionen endte med at vælge efter det udbud, der på daværende tidspunkt var i gang.
En option er uforpligtende og koster ikke noget, men alligevel svarede Torben Dalgaard, der er direktør for Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) i Region H, at man ikke var interesseret.
»Da vi, som bekendt, er i gang med at implementere Sundhedsplatformen i begge regioner, vil en option på ny anskaffelse ikke være meningsfuld. Vi takker derfor nej tak til optionen, men tak for tilbuddet«, skrev han ifølge Politiken 8. juni sidste år.
Ifølge it-direktør Per Buchwaldt fra Region Sjælland valgte man også at afvise optionen, fordi det kunne være demotiverende for de ansatte, der arbejdede på Sundhedsplatformen.
Det ræsonnement giver den danske it-professor Søren Lauesen dog ikke meget for.
»Jeg mener, de burde have sagt ja til optionen. Det koster ikke noget, og der er alt at vinde og intet at tabe,« siger han til Politiken.
- Nyt borgerforslag: Skrot Sundhedsplatformen, og brug ét fælles EPJ
- Denne artikel
- Regioner overvejer at udskyde ny version af Sundhedsplatformen
- Nyt landspatientregister udskudt i fire måneder - presset af Sundhedsplatformen
- Professor om Sundhedsplatformen: »Region H undervurderer fuldstændig, hvor mange ressourcer det kræver«
- Region H gamblede med sikkerheden: Tog Sundhedsplatformen i brug uden vigtig test
- Statsrevisor: Folk bag Sundhedsplatformen »er på grænsen til amatører«
- Sundhedsplatformen: Aktivitetsfald på sygehuse spiser ekstra it-bevilling op
- Kæmpe EPJ-udbud: Systematic vandt på alle parametre - men mest på pris
- Region H: Syddanmark får EPJ for 252 mio. - hvorfor har vi betalt knap to milliarder?
- emailE-mail
- linkKopier link

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
Fortsæt din læsning
- Sponseret indhold
V2 Briefing | GENERATIV AI: Sådan bruger du det professionelt
Kunstig Intelligens22. marts
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Politiken har også talt med et par vrede regionsrådsmedlemmer/politikere
(Jacob Rosenberg og Christoffer Buster Reinhardt, formand for Sundhedsudvalget)
Så kunne jeg godt tænke mig at se, hvor vrede de bliver, når man finder ud af, at de "Gamle" systemer alligevel ikke kunne erstattes af SP.
Ledelsen i CIMT var ikke klar over, hvad de gamle systemer består af og troede at de kunne afvikles i forbindelse med implementeringen af SP. Nu prøver man at pakke det ind i en outsourcing øvelse og lade hospitalerne betale regningen, en regning de allerede har betalt.
Interessant, Michael Hansen.
Som amatør på området har jeg nogle muligvis helt ubegrundede "undringspunkter":
"Enterpriselicensen dækker endvidere en række moduler, som ikke er ibrugtaget i forbindelse med Sundhedsplatformen. Dermed kan Region Hovedstaden og Region Sjælland ibrugtage moduler, uden at det vil have en yderligere licensmæssig omkostning. Dog kan der være væsentlige omkostninger forbundet med at konfigurere og implementere modulerne, herunder behov for tilkøb af specialudviklet funktionalitet som ikke er en del af standardmodulerne. Eksempler på moduler som ikke er ibrugtaget er: "Er der nogen dybere mening i at tilkøbe disse licenser halvt på denne måde? Enten skal man vel bruge dem på længere sigt - og så virker det mærkeligt, at man ikke fra start har indregnet de samlede udgifter til dette. Eller også har man ikke brug for dem, og så virker det mærkeligt at betale for at have ret til dem. Er det et forsøg på at "sminke" de samlede omkostninger, at man fordeler dem lidt over nogle år?
Oversigten s. 3 over samlede omkostninger: Er det korrekt at indregne driftsomkostningerne i evt. tab ved skrotning af SP? Man skulle vel under alle omstændigheder have driftsomkostninger i de år, SP (i et eller andet omfang) fungerer. Det samlede tab er vel kun de ekstra udgifter, som en kuldsejlet SP har påført regionen? Og en del af den anskafffede hardware kan vel også bruges til et evt. nyt system, så degt er vel heller ikke rent tab?
"Endvidere bemærkes, at det vurderes at være en grundlæggende forudsætning, at såfremt Region Hovedstaden skulle beslutte at stoppe anvendelsen af Sundhedsplatformen, ville man skulle anskaffe en anden EPJ-løsning – forventeligt via et udbud. Omkostningerne forbundet med at stoppe anvendelsen af Sundhedsplatformen vil således også omfatte omkostninger forbundet med anskaffelse og implementering af en ny EPJ-løsning."Igen: Er det ikke at tælle nogen omkostninger dobbelt?
"Kontraktuelle konsekvenser i forhold til EPIC Programstyregruppen for Sundhedsplatformen godkendte 21. december 2017 EPIC’s overtagelsesprøve (hvor regionerne godkender leverancen fra EPIC forbundet med selve anskaffelsen og implementeringen) med meget få udskudte leverancer. EPIC har også bestået den efterfølgende driftsprøve af løsningen."
Igen: Patienten lykkedes efter tidsplanen, men patienten døde desværre pga. af det, der ikke var sat tid af til."Da beslutning, anskaffelse, konfiguration og implementering af en ny EPJ-løsning estimeres til at tage 3-5 år vil opsigelse og udløb af EPIC kontrakten (jf. ovenstående) kunne løbe parallelt med forløbet omkring en ny EPJ-løsning. Det vurderes således pt. at der ikke ville skulle betales ekstraordinære vederlag til EPIC for opsigelse, så længe ovennævnte frister og forhold opfyldes"
Jeg kan ikke gennemskue - Er dette ikke et argument for, at det vil være smartest at tage en beslutning om udskiftning nu?
En mulig forklaring på hvorfor man ikke lukker SP ned:
Tanken er fristende, men kan godt bekymre mig lidt, efter at KL i ramme alvor fremlagde sine sciencefiktion-fremtidsvisioner via DareDisrupt i efteråret 2017 (var det vist). Det giver ikke den store tiltro til KL's dømmekraft eller objektivitet.Men måske skulle man nedlægge regionerne som politisk entitet, og lade det politiske ansvar overgå til KL,
Du har helt ret. Regionsrådet er jo f.eks. ikke sundhedsfaglige professionelle personer. De har ikke en chance for at gennemskue meget, af det der foregår. Men det bunder jo også lidt i at vores politiske system er lidt ‘broken’. Regionerne er jo ikke en entitet der burde have sine egne politikere, sådan som tingene er skruet sammen med stat, regioner og kommuner i dag. Regionerne har jo kun defacto kun noget miljø, sygehusene m.m. og lidt trafik. Det er der ikke meget politik i, som ikke bliver overtrumfet på landsplan eller lokalt, men der er meget praktisk arbejde i det, så derfor skal der da være en administration. Men måske skulle man nedlægge regionerne som politisk entitet, og lade det politiske ansvar overgå til KL, som også er mere vant til at tænke landsdækkende på feks. IT området, mens man stadig har lokal frihed. Den politiske styring kunne så f.eks. På sundhedsområdet være et råd bestående af de kommunale sundhedsordførende/borgmestre. Og man ville kunne så opnå mere fleksibilitet, da man kunne give frihed til at flytte ting fra kommunalt regi til regionalt, der gav mening.Og med de ofte omkring 500 sider bilag, der i reglen er knyttet til mødernes dagsorden, hvor der skal træffes beslutning på en række samfundsvigtige områder, som også er meget fagspecifikke, så er man vel, som politiker, på en eller anden vis nødt til at forlade sig på administrationens anbefalinger. (På den vis har den megen magt).
Jeg tror det måske kunne løse nogle problemer....
// Jesper
Indtil der er styr på den for borgerne helt essentielle sygehusinfrastruktur, SP, burde man efter min opfattelse simpelthen sætte regionens dagsordener på skrump i et par år ved kun at tage sig af akutte, nødvendige sager - og sige nej til at forholde sig til nye prestigeprojekter, indtil der er fuldstændigt styr på SP eller dennes evt. afløser.
Jeg kan straks høre hylekoret: Vi kommer bagud i den globale (lifescience)-konkurrence, hvis vi ikke konstant og hele tiden fedter for og servicerer vore (lifescience)-virksomheder. Svar: Det gør vi sandelig også, hvis hele vores sundhedsinfrastruktur krakker!
Og regionen er primært til for befolkningen - ikke for (lifescience)industrien.
Jeg kan godt spekulere på, i hvilken grad vore (lifescience)virsksomheder har haft en uofficiel finger med i spillet omkring SP, som med sit overvældende fokus på registrering måske egner sig godt til forskning - når den altså virker.
Ja, det er garanteret en uriaspost at skulle forholde sig til de dagsordener, som man kan se på regionens hjemmeside - og så i fritiden. Men ikke desto mindre synes jeg, at politikerne har været for længe om at vågne op - og jeg er stadig i tvivl om, om de for alvor har indset, at de ikke kan stole på denne administration. Det burde jo i hvert fald nu være åbenlyst.
Og så længe der ikke er åbenhed om parti- og kandidatkasser og VL-klubber og møder med lobbyister og rejseaktiviteter - så længe synes jeg, jeg har svært ved at stole på de magthavende politikere. Hvad har de vidst og hvad har de ikke vidst undervejs?
Jeg ville ønske, at man fra politisk side tog en principbeslutning om at lade uvildige gennemgå alle akter, journallister osv. vedr. SP - uanset hvad administrationen synes om det. Og at man så lagde så meget som muligt ud på en portal, så alle borgere fik mulighed for at granske det - det kunne hjælpe lidt på tilliden.
Eks: Gitte Fangels oplæg på UGM sidste år (eller var det 2016? Eller både 2016 og 2017?), hele direktionens mødeaktivitet med EPIC (hvor, hvornår, dagsordener, fakturaer, hotelregninger etc). Hovedpunkter/konklusioner i sikkerhedsrevisionsrapporten. Alle evt. sidekontrakter, databehandleraftaler, underdatabehandleraftaler, klausuler etc, som du (Louise) også selv efterlyser.
Ja. Men de bliver tilsyneladende ikke altid oplyst, politikerne, som det fremgår af denne sag. De forholdes information, virker det til.
Og så er det kun Hæstorp, formanden, der er fuldtids(lønnet)politiker. For de øvrige er det en bibeskæftigelse. Og med de ofte omkring 500 sider bilag, der i reglen er knyttet til mødernes dagsorden, hvor der skal træffes beslutning på en række samfundsvigtige områder, som også er meget fagspecifikke, så er man vel, som politiker, på en eller anden vis nødt til at forlade sig på administrationens anbefalinger. (På den vis har den megen magt).
Borgerforslag om landsækkende system - men ikke SP:https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art6631187/Borgerforslag-skal-lukke-Sundhedsplatformen
Jeg ved ikke helt, hvad jeg mener om det. Lyder besnærende mht. funktionalitet. Men hvordan med sikkerhed? I tilfælde af cyberangreb/hacking/etc., er det så ikke bedre med flere separate systemer, så man har lidt at falde tilbage på, i stedet for at intet fungerer?
Nogen bud?
^^ Jeg regner med at det er disse, der menes. De er i hvert fald ansvarlige for de beslutninger, der træffes inden for deres revir. Uanset om det er på rådgivning fra embedsværket/administrationen (Torben Stentoft).
Tak, Louise.
Det er godt nok mystisk med alt det hemmelighedskræmmeri. Men også mystisk og bekymrende, at regionsrådspolitikerne ikke har mere vilje/evne til at sætte sig igennem overfor ledelsen, end man har indtryk af, at de har.
Nej, det er uden om politikerne.
Således it-direktørerne og koncernledelsen, der i Region Hovedstaden er/var Hjalte Aaberg, Svend Hartling, Jens Gordon Clausen.
Politiken har også talt med et par vrede regionsrådsmedlemmer/politikere (Jacob Rosenberg og Christoffer Buster Reinhardt, formand for Sundhedsudvalget), men forgæves forsøgt at få en kommentar fra Hæstorp, der holder ferie.
Tak, Louise Klint, der kom jo så svar på et par af spørgsmålene ovenfor.i dialog med koncernledelsen«
"i dialog med koncernledelsen"
"Koncernledelsen" - indbefatter den Hæstorp? (Jo, jeg har forsøgt at google, men det er jeg åbenbart ikke så god til i dag)
Politiken skrev i går aftes, at politikerne i Region Hovedstaden ikke engang er orienteret om regionens afslag på optionen, der fandt sted for et år siden. Først her søndag morgen fik de besked (uddrag):
https://politiken.dk/indland/art6630900/Vi-k%C3%B8res-rundt-i-manegenRegion Hovedstadens it-afdeling fremsendte søndag morgen en orientering til regionsrådets politikere. Anledningen var, at regionen vidste, at Politiken ville bringe nyheden om regionernes nej til den syddanske option.
Af redegørelsen fremgår det, at beslutningen i Region Hovedstaden blev truffet af it-direktøren »i dialog med koncernledelsen«.</p>
<p>»Henvendelsen blev ikke vendt politisk, da vurdering var, at et ja til option var i modstrid med den strategi om at indføre Sundhedsplatformen, som var politisk besluttet, og et ja til en option ville skabe stor usikkerhed for brugerne, programmet og hos leverandøren Epic«, skriver embedsmændene fra regionens it-afdeling.</p>
<p>De beskriver et skifte fra én elektronisk patientjournal til en anden som »et enormt arbejde, der tager mange år«, og vil »betyde, at den store investering, der er gjort i uddannelse, tilpasning, økonomisk etc. kun vil have effekt i få år«.</p>
<p>Politikerne blev heller ikke senere informeret om, at der blev sagt nej til tilbuddet fra Region Syddanmark, og det forklarer it-afdelingen
således:
»Altså forekom en option ikke attraktiv eller værende i tråd med den politisk lagte strategi om at implementere Sundhedsplatformen, men som en del af den almindelige løbende vurdering af tilbud om optioner fra de øvrige regioner. Derfor skete der ikke efterfølgende politisk orientering«.
Jeg er meget enig. Ligesom Anne-Marie Krogsbøll skrev i sidste uge:
https://www.version2.dk/comment/379277#comment-379277…Så fatter jeg ikke, at man fra regionsledelsens side ikke ytrer <em>et</em> kritisk ord om Epic på nuværende tidspunkt.
Det synes jeg også er meget mystifystisk. Den noget nær konsekvente loyalitet over for leverandøren er jævnt ulogisk. Alt fra programdirektøren, der har talt som med leverandørens tunge på lange stræk igennem implementeringen, medicinmodulet, der får lov til at fortsætte med ikke at fungere gennem mere end 2 år til den fatale godkendelse af implementeringen, der bevirker at regionerne først kan komme af med systemet i 2022.
Man stiller ikke krav, man føjer og føjer og føjer. Hvad får man til gengæld for sin åbenlyse loyalitet?
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide hvad, der eksisterer af sekundære aftaler mellem regionerne/evt. ledende medarbejdere og Epic. (Klausuler, bonusser/rabatter, fordelsprogram, whatever). For jeg synes dette er højest besynderlig adfærd.
Måske fordi de dømte i sagen fra region Sjælland, alle sad i toppen af region Sjællands koncern IT under forskellige delfaser af udbud, valg af leverandør og implementeringen af platformen ?
//Jesper
ATEA-sagen. Hvorfor kommer jeg i tanker om den sag? den er da ganske irrelevant, eftersom korruption jo kun forekommer i udlandet.
Det kunne muligvis være fordi at beslutningen for nogle parter har det modsatte prospekt. Der er nok nogle for hvilke der er alt at tabe hvis SP og EPIC bliver erstattet af Systematics løsning.
Det virker som noget, jeg mener at have set før på mindre skala: har nogen i en organisation besluttet at købe noget fra en underleverandør, holder de stædigt fast og forsvarer den underleverandør - helt ud over det rationelle.
Det rationelle er jo at have en plan B, have andre muligheder så underleverandøren kan presses lidt; men dem, som har truffet beslutningen om indkøb, blokerer, da det pludseligt bliver personligt at forsvare beslutningen.
Men når man er leverandør, er det nu meget rart, at det er så gode frontkæmpere inden for kundens organisation. Så er det lidt nemmere at gå på kompromis...
Det er lidt af en omgang at være ude i:
- Man afviser et tilbud om en mulig plan B hvis udviklingen går skævt.
- Man får et produkt som volder betydelige problemer i forsøgsperioden og hvor produktkvaliteten betvivles.
- Man argumenterer at, ja, der er problemer med systemet, men der er ikke nogen plan B...
Det kan godt være at det er demotiverende at man arbejder med alternativer, såfremt noget ikke kommer til at fungere, men hvis der ikke er noget alternativ til et "forsknings- og udviklingsprojekt" som IT-udvikling reelt udgør, arbejder man med en ekstremt høj risiko på ledelsesplan. Såfremt det er meningen bør alle ansvarlige være indforstået med hint.
Det er en skam at der er en større fokus på egen vinding end reel reflektion hos de projektansvarlige. Og at lade personer med ekstrem image-forfængelighed som politikere stå med et højrisiko-projekt er dømt til at skabe buler af skidt under gulvtæppet... Igen: Gå tilbage til risikostyring som bærende element i forarbejdet og lad de ansvarlige stå til ansvar for risiko-gearingen.
I følge artiklen i Politiken traf regionsdirektionerne beslutningen uden om politikerne, hvilket kan undre - og umiddelbart også forarge.
Man begrunder det med, at tidsfristen kun var 9 dage, så man kunne ikke nå at fremlægge det for politikerne. Og det lyder da også mærkeligt useriøst med så kort en frist - men de andre regioner har jo ikke desto mindre sagt ja tak (hvem har taget beslutningen i de andre regioner?).
Så det er interessant, hvad forklaringen er på den korte frist. Har alle regioner fået samme frist? Er der rævekager i kulissen, hvor man i virkeligheden ikke har ønsket at få Sjælland med? Det minder mig en del om de mærkeligt uklare meldinger vedr. årsagen til udsættelsen af LPR3 de seneste dage, hvor det også nærmest kunne lyde som om, de sjællandske regioner ikke helt ved, hvad der foregår. I så fald: Det er meget trist, hvis livsvigtige samfundsstrukturer afgøres på baggrund af rævekager og lusk. Jeg håber, at vi får en (rigtigt god) forklaring.