Regioner binder patientdata sammen i stedet for at ensrette EPJ
Skal Danmark satse på ét fælles system til elektroniske patientjournaler? Det mente et panel nedsat af Ingeniørforeningen IDA, som udgav en rapport.
Men faktisk er Danmark allerede på vej til at høste de fordele, som IDA-panelet peger på i rapporten, dog uden at skifte regionernes forskellige EPJ-systemer ud med ét fælles nyt system.
»Det kan godt være, at overskriften i IDA-rapporten er ét EPJ-system, men samtidig siger IDA i teksten, at vi skal have en løsningsmodel, hvor vi tænker flere systemer sammen. Og det er netop vores fokus: Vi binder flere systemer sammen, så data om patienter bliver tilgængelige på tværs af sundhedsvæsenet,« siger Heidi Forberg, chef for Regionernes Sundheds-it, RSI, til Version2.
Lige nu er de fleste regioner i færd med de sidste etaper af en konsolidering af deres EPJ-systemer. Det betyder, at hver region skal ned på ét EPJ-system på sygehusene. Men der er ingen planer om at skifte regionernes individuelle EPJ-systemer ud med et nyt nationalt system.
I stedet arbejder regionerne på at udbygge et eksisterende system til deling af patientdata, e-journalen.
Ikke egentligt EPJ-system
E-journalen er ikke et EPJ-system, men derimod en fællesregional database med udvalgte patientdata, som allerede den dag i dag indeholder samtlige sygehuses journalnotater, herunder diagnose- og procedurekoder. Læger og patienter kan få adgang til disse data, uafhængigt af hvilke EPJ-systemer dataene er lagt ind i.
Systemet trækker data fra de eksisterende EPJ-systemer hver nat og gør dem tilgængelige for lægerne. Patienterne selv får adgang til dataene 14 dage efter.
E-journalen er ved at blive udbygget til Sundhedsjournalen, hvor det er meningen, at flere data (f.eks. medicin, laboratoriesvar og billeddiagnostik) skal blive tilgængelig, og blandt andet de praktiserende læger også skal kunne lægge data ind.
»Vi anerkender, at vi har forskellige systemer i regionerne, men vi kan godt dele data på tværs. Det er det, vi gør nu mere og mere,« siger Heidi Forberg.
Udfylder behovet: Behandlere får adgang til information
E-journalen og senere Sundhedsjournalen kan opfylde den samme funktion som et fælles nationalt EPJ-system, men uden at skulle tage hensyn til alle de forskellige behov, som brugerne af systemerne har.
Patientdata fra journaler kan bruges af både speciallæger, praktiserende læger, laboratorier og afdelingslæger på hospitalerne - men kun af de folk, der rent faktisk har patienten i behandling
»At opbygge ét nationalt system for at løse problemet ville ikke gå godt. I Storbritannien måtte sundhedsvæsnet for nylig helt skrotte et nationalt system,« siger Heidi Forberg.
Det britiske system havde oprindeligt et budget på over 60 milliarder kroner, men endte med at have kostet over 100 milliarder kroner, før systemet helt måtte droppes i efteråret 2011.
Vil undgå skandale ved åben dataudveksling
Det er sådan et fejlslagent projekt, man forsøger at undgå i Danmark ved i stedet at gøre dataene tilgængelige mellem systemerne i stedet for at få alle brugere til at anvende det samme store system.
Patienterne vil også få adgang til data fra Sundhedsjournalen via sundhed.dk, men oplysningerne vil blive opdateret med 14 dages forsinkelse, så en patient eksempelvis ikke skal læse om en kræftdiagnose på sundhed.dk, men får beskeden overbragt af sin læge.
Dataene i sundhedsjournalen vil omfatte notater, medicin, laboratorieprøver, røntgenbilleder allergier og data fra praktiserende læger
Mens et EPJ-system til en specialafdeling på et sygehus skal kunne håndtere oplysninger til brug for specielle arbejdsgange, er det kun de væsentligste og generelle patientdata, som bliver delt via e-journalen.
Målet er at have sundhedsjournalen udbygget ved udgangen af 2013 med fuld adgang til alle de nævnte typer af data. Parallelt med dette fortsætter regionerne arbejdet med at konsolidere på ét EPJ-system i hver region.
