Regioner binder patientdata sammen i stedet for at ensrette EPJ

10 kommentarer.  Hop til debatten
Regioner binder patientdata sammen i stedet for at ensrette EPJ
Illustration: wikimedia commons.
Det er ikke nødvendigt at bygge ét stort fælles EPJ-system, sådan som fagforeningen IDA foreslår. Fra 2013 får alle læger og patienter nemlig adgang til væsentlige data fra de eksisterende systemer.
27. januar 2012 kl. 08:08
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Skal Danmark satse på ét fælles system til elektroniske patientjournaler? Det mente et panel nedsat af Ingeniørforeningen IDA, som udgav en rapport.

Men faktisk er Danmark allerede på vej til at høste de fordele, som IDA-panelet peger på i rapporten, dog uden at skifte regionernes forskellige EPJ-systemer ud med ét fælles nyt system.

»Det kan godt være, at overskriften i IDA-rapporten er ét EPJ-system, men samtidig siger IDA i teksten, at vi skal have en løsningsmodel, hvor vi tænker flere systemer sammen. Og det er netop vores fokus: Vi binder flere systemer sammen, så data om patienter bliver tilgængelige på tværs af sundhedsvæsenet,« siger Heidi Forberg, chef for Regionernes Sundheds-it, RSI, til Version2.

Lige nu er de fleste regioner i færd med de sidste etaper af en konsolidering af deres EPJ-systemer. Det betyder, at hver region skal ned på ét EPJ-system på sygehusene. Men der er ingen planer om at skifte regionernes individuelle EPJ-systemer ud med et nyt nationalt system.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I stedet arbejder regionerne på at udbygge et eksisterende system til deling af patientdata, e-journalen.

Ikke egentligt EPJ-system

E-journalen er ikke et EPJ-system, men derimod en fællesregional database med udvalgte patientdata, som allerede den dag i dag indeholder samtlige sygehuses journalnotater, herunder diagnose- og procedurekoder. Læger og patienter kan få adgang til disse data, uafhængigt af hvilke EPJ-systemer dataene er lagt ind i.

Systemet trækker data fra de eksisterende EPJ-systemer hver nat og gør dem tilgængelige for lægerne. Patienterne selv får adgang til dataene 14 dage efter.

E-journalen er ved at blive udbygget til Sundhedsjournalen, hvor det er meningen, at flere data (f.eks. medicin, laboratoriesvar og billeddiagnostik) skal blive tilgængelig, og blandt andet de praktiserende læger også skal kunne lægge data ind.

»Vi anerkender, at vi har forskellige systemer i regionerne, men vi kan godt dele data på tværs. Det er det, vi gør nu mere og mere,« siger Heidi Forberg.

Udfylder behovet: Behandlere får adgang til information

E-journalen og senere Sundhedsjournalen kan opfylde den samme funktion som et fælles nationalt EPJ-system, men uden at skulle tage hensyn til alle de forskellige behov, som brugerne af systemerne har.

Patientdata fra journaler kan bruges af både speciallæger, praktiserende læger, laboratorier og afdelingslæger på hospitalerne - men kun af de folk, der rent faktisk har patienten i behandling

»At opbygge ét nationalt system for at løse problemet ville ikke gå godt. I Storbritannien måtte sundhedsvæsnet for nylig helt skrotte et nationalt system,« siger Heidi Forberg.

Det britiske system havde oprindeligt et budget på over 60 milliarder kroner, men endte med at have kostet over 100 milliarder kroner, før systemet helt måtte droppes i efteråret 2011.

Vil undgå skandale ved åben dataudveksling

Det er sådan et fejlslagent projekt, man forsøger at undgå i Danmark ved i stedet at gøre dataene tilgængelige mellem systemerne i stedet for at få alle brugere til at anvende det samme store system.

Patienterne vil også få adgang til data fra Sundhedsjournalen via sundhed.dk, men oplysningerne vil blive opdateret med 14 dages forsinkelse, så en patient eksempelvis ikke skal læse om en kræftdiagnose på sundhed.dk, men får beskeden overbragt af sin læge.

Dataene i sundhedsjournalen vil omfatte notater, medicin, laboratorieprøver, røntgenbilleder allergier og data fra praktiserende læger

Mens et EPJ-system til en specialafdeling på et sygehus skal kunne håndtere oplysninger til brug for specielle arbejdsgange, er det kun de væsentligste og generelle patientdata, som bliver delt via e-journalen.

Målet er at have sundhedsjournalen udbygget ved udgangen af 2013 med fuld adgang til alle de nævnte typer af data. Parallelt med dette fortsætter regionerne arbejdet med at konsolidere på ét EPJ-system i hver region.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
27. januar 2012 kl. 13:40

Så vidt jeg er orienteret, så tog ensretning af systemerne omkring blodprøvetagning i Region Hovedstaden over 6 år! inden det var implementeret på alle sygehuse. Gamle velbegrundede vaner er meget svære at slå huld i!

Og det hele skal fungere undervejs både på det enkelte sygehus, mellem sygehus og patient, praktiserende læge og sygehus / patient etc.

6
27. januar 2012 kl. 10:44

Det er fordi det man prøver at lave er ikke et Patient journal system, men et behandlings system.

Hvor et system der 'kun' håndterer selve journalerne, "burde" kunne laves som et centralt system, enten ved at data er centralt eller at bare metadata er centralt, så er et behandlings system noget ganske andet.

For at et centralt behandlings system ikke skal blive fuldkomment uoverskueligt og være ekstremet dyrt at vedligeholde, med de løsninger der eksisterer i dag. Så skal de behandlingsmetoder, indlæggelses metoder udskrivnings metoder etc etc. være nogenlunde ens på tværs af sygehuse og regioner. Og det er de ikke.. ikke engang inden for samme region. Jeg ved det fra min kone der har siddet med i en af de tænketanke, der skulle prøve at strømline bare en funktion.

// Jesper

8
27. januar 2012 kl. 11:33

Fordi journal og behandling er forbundet ved hoften... Og heldigvis for det ;) fx. at et journal notat er markeret med en diagnose kode. Den autorisere en behandling og den følges op med fx en operation der har en behandlingsdiagnose kode og sidst jeg checkede var det ikke mere dobbelt arbejde systemer skulle give hospitalspersonalet... Idag er det kun cirka halvdelen af tiden de bruger på at dokumentere tidsforbruget nu...

7
27. januar 2012 kl. 11:31

Sådanne behandlings-systemer er jo allerede opfundet og bruges i stor stil i andre brancher, med stor success. For at sætte det lidt firkantet op, kan man jo sammeligne en patient med et stykke software (eller andet produkt), som jo også skal vedligeholdes m.m. Her kan man feks bruge "behandlingssystemet" Jira, til at håndtere produktets livscyklus fra "fødsel", opstået/behandlet "sygdomme", udfra brugerdefineret regler/procedurere m.m.

http://www.atlassian.com/software/jira/overview

Men start med den simple journal-data-system og udbyg det med behandlingssystemer m.m. :-)

/Jesper

5
27. januar 2012 kl. 10:16

at det kan være så svært at lave/definere et system der kan håndtere et landsdækkende EPJ. Start dog i det simple .. Gør det landsdækkende og udvid det løbende med nye features. OG SLIP FOR STORE FORKROMET BIG-BANG TEST. Men problemet er jo nok at der er alt for mange kokke og vanvittige urealistiske høje krav til et minimum system.

/Jesper

9
27. januar 2012 kl. 13:27

Det jeg læser af Jesper Frimanns beskrivelse, er kort sagt at dem der skal bruge systemet ikke er enige om hvad der skal stå i kravspecifikationen.

Så længe det er tilfældet kan et landsdækkende EPJ kun blive en katastrofe.

4
27. januar 2012 kl. 09:42

Jakob, jeg har ikke så lidt insider viden, endda på flere fronter :)=

Grunden til, at jeg vil skille opbevarelsen af data med behandlings moduler er jo netop fordi, der ikke er to regioner... ok lad os sige tingene som de er, hospitaler i samme region, der har noget så basalt, som f.eks. samme indlæggelses procedurer. (Vi er ikke engang nået til behandlingen endnu). Derfor har du nøjagtige de samme problemer inden for en region, som du har på tværs af regioner. Og endelig, som du også skriver, er behandlings metoderne ikke er de samme.

Hvis man forsøger at lave et centralt behandlings system er det foobar fordi man så skal streamline alle behandlings metoder i hele landet. Det er ikke sikkert det er en god ide. Og det er en >> opgave end at lave et EPJ system. Og man kan sige at det er en prereq for at i praksis kunne lave et centralt EPJ system. Igen det her burde være BAU for folk, der har haft med udvikling af komplekse systemer at gøre.

Til sidst så er et EPJ system ikke et behandlings system per definition. Det er blevet det, men skulle man nu ikke starte med at løse det problem, det er at man i praksis mange steder ikke stoler på journalerne bare inde for samme sygehus, og slet slet ikke i samme region. Fordi de ikke er centrale, opdaterede etc. Og tro mig jeg har selv brugt årevis som barn på Glostrup Amtsygehus med nyreundersøgelser, fordi hospitalet ikke viste at min praktiserede læge havde givet mig binyrebark hormon salve i spandevis.

Hvis du du på et sygehus f.eks. får en patient overført fra et andet sygehus i regionen, og det sker mange mange gange dagligt, og med specialiseringen af afdelinger og rationaliseringer er det en trafik der er stigende. Så er det første rigtig mange læger vil gøre, at bestille alle de samme test som han/hun nu mener skal laves igen, bare for at være sikker. Selv om de lige er blevet lavet på sygehuset hvor patienten kommer fra.

Tro mig det koster kassen.

// jesper

3
27. januar 2012 kl. 09:12

Men desvære viser det at du ikke ved hvad du taler om... Selve databasen er klart det mindste problem at smække på en stor nok computer og sikre at du faktisk kan garentere at a den aldrig går ned og data er fuldstændigt konsistente over en 100 årig periode (nå ja det sidste er ikke spor nemt men der vil sikker ikke være nogen der om 70 år vil være oprørt over at databasen lige glemte at de er allergiske overfor pinicillin de blev diagnostisseret med da de var 4 år når de er blevet indlagt bevidstløse.... Index fejl sker, men de skal kunne lappes konsistent) Men det er alle de uhygeligt mange forskellige procedure og behandlingsforløb (og forskellige forløb forskellige steder for samme behandling) som der får et nationalt system til at blive abnormt komplekst. I teorien er det simpelt nok men der er så mange detaljer der bare alle sammen skal virke perfekt (fordi det er folks helbred der er på spil, ikke deres pensionsudbetaling) at det bliver uoverskueligt.

2
27. januar 2012 kl. 09:11

Ja, jeg tror der er flere ting i det her. Det man virkelig behøver er en centralt patient journal database. Altså et centralt sted, hvor selve journalen opbevares. For at interface med dette system skal der så være en klar og beskrevet grænseflade. Problemet er lidt at man ṕrøver at lave et supersystem... undskyld 5 super systemer, der alle kan det hele. De patient behandling moduler, der skal så skal arbejde på data kan så inde

Jeg må indrømme at det løber mig koldt ned af ryggen når man snakker om væsentlige data. For hvem har kompetencen til at vide, hvad væsentlige data er ? Det er ikke dem der skriver specifikationerne til det her, ej heller de folk der udvikler det. Igen vil jeg mene at hvis alle data ligger centralt så vil man sikre at de behandlere der skal behandle folk har adgang til de rigtige informationer. Med mindre man har en slags distribueret p2p style måde at gemme data på. Men så er "informationerne om informationerne" jo også gemt centralt.

Men der er mange ting der foregår bag scenen her. Måden at få opgraderet og fornyet infrastruktur og software er tit ved at bruge dedikerede projekt penge til at få hverdagen til at fungere. // Jesper

1
27. januar 2012 kl. 08:44

"budget på over 60 milliarder kroner"... Ingen systemudvikling og -implementering i denne verden skal koste så meget! Der er noget helt galt med den valgte model, hvis det er sådanne astronomiske beløb, der er nødvendige. Det lugter af det klassiske "design som vi ønsker det"-syndrom, der altid koster for mange penge. Prøv i stedet at se, hvad der findes Open source, eller hvilke standardsystemer, der findes for området. Så svært kan det heller ikke være at styre nogle patientjournaler!