Regioner to år efter go-live: Hvordan kan data fra Sundhedsplatformen bruges?
Mere end to år efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen er det stadig uklart, hvordan Region Hovedstaden og Region Sjælland kan bruge de mange data om forhold på hospitalerne, som Epics EPJ-system opsamler.
Systemets evne til at indsamle data og producere rapporter, der kan bruges til kvalitetssikring og planlægning, var et af de oprindelige argumenter for at købe Sundhedsplatformen, men i Region H's budgetforslag 2019-2022 kan man læse, at det ikke går som planlagt.
Regionen nedsætter nu en task force, der skal undersøge, hvordan man i fremtiden kan få gavn af data fra Sundhedsplatformen til forskning, udvikling og understøttelse af hospitalsdriften.
»Det er målet, at Taskforcens arbejde kan sætte retningen for, hvordan der skal arbejdes med data fra SP på sigt. Arbejdet organiseres i en arbejdsgruppe, som kan bistå med afdækning af de tekniske løsningsmuligheder,« skriver regionen.
Jørgen Bansler er professor på Datalogisk Institut, Københavns Universitet, og det kommer ikke bag på ham, at man først to år efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen skal til at lægge en klar linje for, hvad man skal bruge de data, systemet kan indsamle, til.
»Det er ikke så overraskende, at Region H ikke fra starten har haft helt overblik over, hvad man kunne bruge data til. De har set et potentiale, men det tager selvfølgelig noget tid at finde ud af, hvad man så rent faktisk kan bruge data til,« siger han til Version2.
»Men en anden sag er jo så, at de indtil videre har haft meget svært ved rent faktisk at trække data ud af systemet. Og det er i det lys, at denne her task force er nedsat.«
Data flyder ikke fra Sundhedsplatformen til vigtige databaser
Et konkret eksempel på, at det er svært at få data ud af EPJ-systemet, er, at det stadig kun er meget få af de vigtige kliniske databaser, der spiller sammen med Sundhedsplatformen.
De kliniske databaser bruges til at dokumentere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser og er dermed en vigtig del af grundlaget for at udvikle både kvalitet og patientsikkerhed.
Databaserne bruges i udviklingen af behandlinger til en lang række lidelser som demens, skizofreni, ADHD og endetarmskræft.
Oprindeligt var det ideen, at disse data skulle flyde automatisk fra Sundhedsplatformen til databaserne, men i december 2017 kom det frem, at kun meget få af de omkring 80 databaser får data fra Sundhedsplatformen.
I det nye budgetforslag kan man læse, at kun yderligere to databaser bliver tilsluttet Sundhedsplatformen i 2018.
»Regionens ledelse har jo lovet det kliniske personale, at når de fik det her system, ville de få bedre overblik over deres patienter, og de ville få dataudtræk, der viste, hvordan det så var gået med forskellige typer patienter. Det er indtil videre ikke lykkedes,« siger Jørgen Bansler.
Dyr efterrationalisering
Martin Ernst er CEO i konsulentfirmaet 1Stroke og ekspert i udarbejdelse i af business cases og gevinstrealisering. Og han er anderledes skeptisk over for, at man først nu skal til at finde ud af, hvordan data fra Epics EPJ-system kan gøre livet på danske hospitaler lettere.
Ifølge ham betaler man nu prisen for, at man ikke havde en klar idé om, hvad man ville have ud af det, da man købe Sundhedsplatformen.
»Hvis man ikke ved, hvad man vil have ud af de data, et system kan indsamle, så kan man ende med at designe forkerte forretningsgange, ligesom det system, man har, kan ende med at have en datamodel, der slet ikke understøtter det, man gerne vil have ud af det,« siger han til Version2.
»Det betyder ofte, at dele af systemet skal gentænkes for at honorere de nye krav.«
Martin Ernst mener, at det sender et underligt signal, at man først nu skal til at undersøge det.
»Det efterlader et indtryk af, at man har designet et system uden et klart formål med, hvad man skal bruge data til i forhold til forskningen.«
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
