Region i Sverige undersøges for ulovlig overførsel af patientdata til USA

Den svenske ombudsmand indleder en undersøgelse af et forskningssamarbejde mellem Region Halland og et amerikansk hospital. Ifølge en anmeldelse til ombudsmanden er hundredvis af patientjournaler blevet sendt til USA – uden at en aftale om beskyttelse af data er indgået.

Et ambitiøst forskningssamarbejde mellem den svenske Region Halland og det amerikanske Brigham and women’s hospital i Boston indledtes i 2016 og skal køre til og med 2018.

Det skriver Läkartidningen.

Ifølge Region Halland er formålet med projektet at forbedre akutbehandling, udvikle metoder til mere effektive analyser af sundheds- og behandlingsdata, som regionen varetager, samt skabe bedre grundlag for forskning.

Prisen for samarbejdet lander på cirka 15 millioner kroner pr. år, skriver Hallandsposten.

»Vi ser dette som en investering i fremtiden, og vi får nu adgang til helt uvurderlig viden,« sagde Ann Ekberg-Jansson, chef for projektdatabasen FoU og ordfører for regionens styregruppe for samarbejdet, til Hallandsposten i marts i år.

Men ikke alle er lige begejstrede. Den svenske ombudsmand har modtaget to anmeldelser af regionen, som begge hævder, at patientjournaler er blevet sendt til det amerikanske hospital, uden at der er indgået en aftale om beskyttelse af private data.

Patienterne skulle efter sigende heller ikke være blevet informeret om, at deres journaler er blevet videregivet til tredjepart.

På baggrund af dette indleder ombudsmanden nu en undersøgelse og kræver, at Region Halland redegør for aftalerne bag samarbejdet. Region Halland skal levere sit svar senest den 22. januar 2018.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 10:31

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017