Region Sjælland vil have gang i datadrevet sygehusvæsen

Illustration: Systematic
Analyse af sundhedsdata skal bruges til at nedbringe antallet af borgerkontakter, samtidig med at der udvikles tilbud til det stigende antal multisyge kronikere.

Det danske sundhedsvæsen er udfordret, mener Region Sjælland, og derfor afsætter regionen 80 millioner kroner til dataanalyse, der skal hjælpe til med at reducere efterspørgslen efter sundhedsydelser. Det fremgår at et opslag på EU's udbudsportal.

Regions Sjællands afdeling Data og Udviklingsstøtte benytter sundhedsdata til understøttelse af en lang række innovations- og udviklingsopgaver.

Afdelingens hovedformål er at øge den såkaldte præhospitale indsats, således at antallet af borgerkontakter nedbringes, samtidig med at der udvikles effektive tilbud til det stigende antal multisyge kronikere.

Læs også: Skal dine sundhedsdata stilles til rådighed for medicinalindustrien?

Sådanne opgaver støttes i høj grad af analyse af sundhedsdata, mener Region Sjælland, hvor man på den korte bane vil forebygge indlæggelser.

På den lange bane skal antallet af borgerkontakter nedbringes ved hjælp af at prædikative modeller med henblik på en forebyggende indsats.

Behovet for behandling er stigende, samtidig med at mulighederne for udvidelse af behandlingskapaciteten er begrænset. Herudover ses et stigende antal multisyge kronikere, og de nuværende tilbud i det etablerede sundhedsvæsen er ikke hverken effektive eller tilstrækkelige i behandlingen.

Igennem mange år har fokus været på at optimeret udbuddet af sundhedsydelser, bl.a. ved at optimere behandlingsflows. Dette er ikke længere tilstrækkeligt, skriver regionen i udbudsteksten, og der arbejdes derfor nu mere på at reducere efterspørgslen efter sundhedsydelser.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

"dataanalyse, der skal hjælpe til med at reducere efterspørgslen efter sundhedsydelser."

Læs: Vi må igang med at finde anvendelser for de mange, mange data, sundhedsplatformen producerer, så det ikke bliver alt for tydeligt, at den er en fiasko.

"Sådanne opgaver støttes i høj grad af analyse af sundhedsdata, mener Region Sjælland, hvor man på den korte bane vil forebygge indlæggelser.
På den lange bane skal antallet af borgerkontakter nedbringes ved hjælp af at prædikative modeller med henblik på en forebyggende indsats."

Hvad indebærer det så i praksis? Endnu mere ukritisk og privatlivsoverskridende dataindsamling, eks. via Smartbox, diverse smart-apps, samkørsler (med eller uden samtykke?) osv. - eller hvad mener man lige, sådan helt konkret? Jeg får lidt myrekryb - det lyder som noget Singularity University-gylle.

Har man evidens/dokumentation for, at det vil virke sådan, og ikke lige modsat, så man "fanger" en hel masse måske/måske-ikke kommende sygdomstilfælde/mulige kronikere, som så også skal behandles - med øgede indlæggelser, øgede udgifter og øget sygelighed til følge? For hvis man monitorerer os alle sammen tæt nok, så tvivler jeg på, at der overhovedet er nogen, som ikke kan forudsiges på et eller andet tidspunkt at være syge, så vi må hellere behandle forebyggende, for en sikkerheds skyld?

Jeg var til en konference sidste efterår, hvor lignende tanker blev fremført (selvfølgelig af en lobbyist fra et firma, der leverede sådanne påståede ydelser). Da visionerne blev gået på klingen af nogle af de gangske få kritiske røster, var der ingen evidens - kun ønsketænkning og busines-modeller. Faktisk er der vist eksempler rundt om i verden (muligvis var det England, men kan ikke lige huske det), som endte med at vise det modsatte.

Og kardinalspørgsmålet: Bliver det mon frivilligt at blive "prædikteret" mht. nedbringelse af kontakter?

Juridisk sprøgsmål:

Af udbudsmaterialet fremgår:
*"Databehandleraftale: Tilbudsgiver vil skulle behandle personoplysninger på Ordregivers vegne. Jf. kontrakten skal der underskrives en databehandleraftale i medfør af persondatalovgivningen. Aftalen skal alene udfyldes af vindende tilbudsgiver i forbindelse med kontraktindgåelse. Se udkast til kontrakt pkt. 19 og Kontraktbilag 12.

Hvad betyder det? Har det nogen (positiv eller negativ) betydning for forsøgene på at redde resterne af privatlivet? Eller har det kun noget at gøre med, hvor besværlig tilbudsgiver opfatter kontrakten? Eller noget helt andet?

  • 3
  • 2
Hans Nielsen

"Region Sjælland vil have gang i datadrevet sygehusvæsen"

Hvad nytter det, at prøve at udvide sit arbejdesområde, når man ikke er i stand til at overskue eller udfører sit kerne område.

Er det FUD, eller forsøg på røgslør. Eller er det bare tåbeligheder.

"der arbejdes derfor nu mere på at reducere efterspørgslen efter sundhedsydelser."
Det lykkes vel også, efterhånden som man slår sine patienter ihjel, eller de flygter til det private eller andre regioner, og bliver behandlet under garanti ordningen.

Men skulle de ikke bruge de 80 millioner kroner på at få behandlet kraftpatienter til tiden, så de ikke dør på grund af nøgl i sunhedsvæsnet på Sjæland. Eller få styr på medisinen, så mennesker ikke bliver fejl medisineret


Man kunne også spørge.
Når deres store forkrommet udgave af et sundhedssystem blev indkøbt, så der kunne komme mere politisk styring og overblik over forbrug af tid og penge (NPM).

Hvorfor kan de så ikke kan lave en rapport på, hvor mange færer de nu får gennem systemet.
Hvor mange der dør før tid, på grund af manglende behandling.
Samt hvor mange, som finder andet tilbud under garanti ordningen.

Det var jo dette som SP skulle kunne til UG ?
Hvis ikke, så må den snarest muligt på losepladsen. For andet kunne det hvis ikke bruges til under Danske forhold.

  • 3
  • 1
Anne-Marie Krogsbøll

Hans Nielsen:

Men skulle de ikke bruge de 80 millioner kroner


Jeg tror, vi bør skrive de mindst 80 millioner, for i udbudsmaterialet fremgår følgende:

"Den anslåede værdi af rammeaftale, jf. pkt. II.2.6 er et skøn over det forventede forbrug"

Så har man lissom ikke sagt for meget, og mit gæt bliver: 300 millioner and still growing... Og hvad med driften af dette tiltag på længere sigt? Det bliver næppe gratis at drive. Så bliver det endnu en af de sager, hvor man sparer på kerneydelserne for at få råd til det påstået besparende innovationsprojekt?

Mere fra udbudsmaterialet:
"Dokumentation for en dansk Tilbudsgiver er en Serviceattest udstedt senest 6 måneder før tilbudsfristen samt dokumentation for opfyldelse af mindstekravene, jf. udbudsbekendtgørelsen. Dokumentation for en udenlandsk Ansøger anhænger af mulighederne i det pågældende land, hvor ansøgeren er etableret."

Hmmm...der er i hvert fald åbnet for udenlandsk leverandør, som jo så vil få adgang til vore sundhedsdata. Ikke godt. Men hvad betyder den sidste sætning? Hvor langt ned kan man mon skrue kravene, hvis der er tale om eks. Bulgarien eller Indien? Og vil alene dette kunne gøre det fristende at ende med en udenlandsk leverandør?

Kan nogen i øvrigt fortælle mig, hvor man finde de kontraktbilag og kravspecifikationer, der henvises til flere steder i udbuddet? Jeg kunne godt tænke mig at se, om der er angivet hvilke datakilder, der kunne blive tale om, og om der er begrænsninger ift. eks. underleverandører og arbejdssted (sidstnævnte er kun angivet som "Hovedudførelsessted Sorø".

  • 3
  • 2
Thomas Birk Kristiansen

Region Sjælland er ikke en rig region og sundhedstilbudet er ikke luksuriøst. Men nu ser ud som om nogle smarte konsulenter har forklaret politikerne at alt med data er vejen frem ligesom de også har forklartet dem at alt med tele er det. Ved alle projekter sætter man nu “data-” eller “tele-“ foran uanset om projekter er realistisk eller ej. For så er man med på vognen inden toget er kørt og samtidig forstummer med et al kritik.



Helt væsentlige spørgsmål, som næppe er stillet: Er der tale om profilering til forskning? Eller er der tale om profilering til patientbehandling? Er der lavet lodtrækningsforsøg som viser at det virker? Er det proportionalt? Er der nogen der kender til kvaliteten af de data man har tænkt sig at fordre systemet med? Er man klar over at sundhedspersonale i realiteten fodrer Sundhedsplatformen med ”tilrettede data” for at kunne få det daglige arbejde til at glide?

  • 5
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Helt væsentlige spørgsmål, som næppe er stillet: Er der tale om profilering til forskning? Eller er der tale om profilering til patientbehandling? Er der lavet lodtrækningsforsøg som viser at det virker? Er det proportionalt? Er der nogen der kender til kvaliteten af de data man har tænkt sig at fordre systemet med? Er man klar over at sundhedspersonale i realiteten fodrer Sundhedsplatformen med ”tilrettede data” for at kunne få det daglige arbejde til at glide?


Gode og væsentlige spørgsmål, Thomas Birk Kristiansen. Vi får jo nok desværre ikke svar. Men jeg bliver forbavset, hvis ikke vi beboere i Region Hovedstaden kan se frem til, at man får samme "gode" ideer hos os inden længe.

Gad vide, om det ligefrem kan tænkes, at Epic tilfældigvis lige kan tilbyde en sådan "innovations"-løsning, som - vupti - kan løse alle problemer i sundhedsvæsnet - og udgøre "væksteventyr" (med vore sundhedsdata) samtidig? Det ville faktisk undre mig, hvis Epic ikke lige har en løsning, som passer skræddersyet til det udbud... (så er det bare lige det der med også at få det til at virke - det kan nok godt blive dyrt).

Epics CEO Judy Faulkner har i flere år haft visioner om, at alle Epic-tilknyttede hospitalers sundhedsdata skal lægges sammen i en stor database - det er jo meget velegnet til at (påstå at man kan) levere AI til en sådan opgave - så er det mon nu, man arbejder på at finde på en undskyldning for at tilslutte sig det initiativ?

Det vil vise sig, om jeg er for mistroisk her....Det håber jeg meget.

  • 3
  • 1
Anne-Marie Krogsbøll

Læs og gys:
https://www.modernhealthcare.com/article/20170927/NEWS/170929906/epic-s-...

"The EHR is so last year," Faulkner said. Now, the company is interested in a "comprehensive health record," which includes information on diet, sleep, weather, crime, education, food access and more. In the future, this information will exist in a patient's record alongside the more traditional health data already there.
What's more, this information will help inform decisions to connect the patient with community resources, adding to Epic's existing population health management tool, Healthy Planet Link."

Jeg mener, at det var omkring 70 af vore topembedsfolk og ledere i regionerne, som deltog i denne rottefænger-begivenhed (også kaldet UGM, som er en blanding af kult-initiering og sælgermesse) i 2017 - de har altså direkte, on site, lyttet til disse lokkende toner....

Epic har en løsning på alting ...... og det vil vise sig, om Epics lobbyister og UGM endnu engang er lykkedes med at snøre vore topembedsmænd og politikere.

Det, der gør mig arg, er, om man opfinder/opskruer mulige problemer, og opfinder fiktive begrænsninger for, hvilke andre løsninger, man evt. kunne finde på kommende problemer i sundhedsvæsnet, som kunne tænkes at løse problemerne meget bedre og mere driftssikkert. Endnu engang bruges Silicon Valley-tilgange som begrundelse for udbuddet: "Det er uafvendeligt, at denne digi-løsning er den eneste mulige...", er budskabet, som skal få pillen til at glide ned.
Et eksempel på det, som klogt omtales i dagens blog-indlæg af Johnny Lüchau:
https://www.version2.dk/blog/du-ogsaa-gaaet-hen-blevet-teknochauvinist-p...

Hvor mange millioner/milliarder ville man kunne spare i sundhedsvæsnet og samfundet som helhed - økonomisk og i menneskelig lidelse - hvis man i stedet satsede stort på at nedbringe de ca. 60 000 årlige hospitalsinfektioner, med deraf følgende omkring 3000 dødsfald? Det er jo svimlende tal, som går stort set upåagtede hen. Men besparelsespotentialet er enormt, så hvorfor storsatser man ikke i stedet der? Svaret er:

  • technochauvinisme
  • digital totalitarisme
  • algokrati
  • 1984 (Orwell)
  • Fagre Nye Verden (Huxley)
    (kært barn har mange navne).
  • 5
  • 1
Jens Frederik Dalsgaard Nielsen

Hvis det ikke var fordi at det her er farlig rigtig alvorligt ville man tro det var gid gammeldags god syg humor. At de folk i beslutnings lagene synes at det her er ok er fuldstændigt ude i hampen. Man kan læse fahrenheit 451, gamle Niels E Nielsen og andre med dystopiske budskaber der ikke når denne nye virkelighed til sokkelholderne. Der må være en diagnose man kan sætte på disse "overmennesker"... for nu at blive på deres banehalvdel

  • 1
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Det ser ud til, at sagen uddybes her:

https://www.berlingske.dk/samfund/big-data-skal-helbrede-dig-biologisk-a...

Men så er der vist noget kærkommen kritisk tænkning her fra Klaus Høyer - som modvægt mod jubeloptimismen - tusind tak (kræver drøvtygning - jeg kan have misforstået konklusionen i skyndingen, men jeg håber, at den holder- læs selv, fra Abstract):
"Although this population-based ‘personalization’ of prevention and treatment is said to be about making the health services ‘data-driven’, the policies and plans themselves use existing data and evidence in a very selective manner. It is as if data-driven decision-making is a promise for an unspecified future, not a demand on its planning in the present. I therefore suggest interrogating how ‘promissory data’ interact with ideas about accountability in public health policies, and also with the data initiatives that the promises bring about. Intensified data collection might not just be interesting for what it allows authorities to do and know, but also for how its promises of future evidence can be used to postpone action and sidestep uncomfortable knowledge in the present."
https://journals.sagepub.com/doi/full/10.1177/0306312719858697

  • 1
  • 1
Louise Klint

Ingen tvivl om, at hospitalerne og sundhedsvæsenet er presset.

I Region Sjælland vil man nu bruge 80 mio. kroner på at løse et problem, der, for mig at se, synes at være en konsekvens af dårlig ledelse samt Sundhedsplatformens ineffektivitet.

1) For det første kunne man sige, at Region Sjælland har været så dårlige til økonomistyring – selvom de har dobbeltadministration (med regionen oven på sygehus- og afdelingsledelserne) – at de måtte gennemføre (endnu) en stor fyringsrunde i efteråret.
Dette gør, at de nu har for lidt personale til at behandle patienterne, så de må sende et stigende antal videre på privathospital på det offentliges regning.
08.03.19: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/sjaellands-universitetshos...
26.11.18: https://www.tveast.dk/artikel/region-sjaellands-udgifter-til-privathospi...
19.11.18: https://politiken.dk/indland/art6853146/Sygehusdirekt%C3%B8r-f%C3%A5r-gy...
06.11.18: https://politiken.dk/indland/art6824732/198-f%C3%A5r-en-fyreseddel
23.10.18: https://politiken.dk/indland/art6787057/%C2%BBDet-er-klart-at-det-vil-ku...
22.10.18: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/over-300-staar-til-miste-j...

Hvilket er en nedadgående dødsspiral for hospitalerne.

Ovennævnte dataprojekt skal så finde en måde at holde patienterne helt væk fra hospitalerne, i første omgang (”nedbringe antallet af borgerkontakter”) for at komme problemet til livs.
Hvad skal man sige til sådan noget?

Måske – hvis de startede med at se lidt indad og skære fra i ledelseslaget (som jo har bevist sin ineffektivitet) og realisere midler herfra, som i stedet kunne anvendes på kerneydelsen – patientbehandling – så gav det måske lidt mere mening.
(Der er skåret lidt fra i den regionale administration, men det er minimalt i forhold til hvor meget sundhedspersonale, der er afskediget).

2) Og så er der det med Sundhedsplatformens ineffektivitet…

  • 2
  • 0
Louise Klint

Ja, det er dejligt lavteknologisk og ikke grænseoverskridende
eller privatlivskrænkende.

^^ Dette forskningsprojekt har succes med at reducere genindlæggelser.
En af fokusområderne i Region Sjællands dataprojekt ^^ ligeså – at holde borgerne væk fra hospitalerne, skabe færre indlæggelser.

Dette kan evt. hænge sammen med, at hospitalernes økonomistyring
er delvist ændret fra i år.
Til bl.a. at have dette kriterie som mål.
(Gælder for den mindre del af sundhedsudgifterne, som finansieres af statslige midler).

Den tidligere aktivitetsbaserede styring, der har eksisteret siden start-00’erne, havde fokus på høj produktivitet og effektivitet. (2%s kravet om årlig meraktivitet, for de samme penge, der udløste en bonus af statslige midler fra Aktivitetspuljen).
Den handlede om at skabe øget aktivitet og effektivitet (behandle flest muligt patienter), men har nu fået 5 andre kriterier (mål) at leve op til:

Aktivitetspuljen er afskaffet til fordel for Nærhedsfinansiering.
En omtrent tilsvarende størrelse statslig pulje, på 1,5 mia. kr., der er betinget af, at regionerne præsterer på min. 4 af 5 kriterier med henblik på at fremme en omstilling, hvor behandling flyttes ud af hospitalet og tættere på borgerne.

Se de 5 kriterier/krav her:
https://www.regioner.dk/media/9368/bilag-til-naerhedsfinansering-2019.pdf
Om Nærhedsfinansiering (under pkt. 3):
https://www.regioner.dk/aftaler-og-oekonomi/oekonomisk-vejledning/oekono...
Se ”Fakta” nederst her: https://www.regioner.dk/services/nyheder/2019/februar/regionerne-leverer...
21.06.19: http://ugeskriftet.dk/nyhed/aktivitetsstyringen-forsvandt-og-laenge-sket...

At reducere akutte genindlæggelser og nedbringe antallet af hospitalsbesøg er også et fokus i det big data-forskningsprojekt, linket til længere oppe ^^, som Berlingske skrev om:
https://www.berlingske.dk/samfund/big-data-skal-helbrede-dig-biologisk-a...

Det vil jeg gerne sige lidt om…
>>

  • 1
  • 0
Louise Klint

Tak, Anne-Marie, for henvisning til Klaus Høyer. Vil jeg glæde mig til at læse.

Mht. artiklen i Berlingske, så er det vist ikke en del af Region Sjællands dataudbud ^^, men jeg vil gerne sige noget om det alligevel, for forskningsprojektet har rumsteret i mit hoved siden jeg så det omtalt på dr.dk i forrige uge:
18.07.19: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/hvad-er-din-biolo...

Et dataprojekt med lidt samme formål som ^^ Region Sjællands:
At undgå unødvendige indlæggelser samt forebygge genindlæggelser via (foreløbig) 2 akutmodtagelser, Amager og Hvidovre, i Region Hovedstaden.

Da jeg havde læst artiklen, fik jeg det indtryk, at man indgik i et eksperiment, hvis man, som patient, kom ind på hospitalet via disse modtagelser, hvilket jeg selvfølgelig ikke tror er realiteten.
Derfor søgte jeg selv pressemeddelelserne frem, for at få klarhed.
Det lykkedes ikke helt:
04.07.19: https://www.hvidovrehospital.dk/presse-og-nyt/pressemeddelelser-og-nyhed...
https://gchsp.dk/cag/cag-improved-prognostication-in-acute-care-for-olde...
05.06.19: https://www.hvidovrehospital.dk/presse-og-nyt/pressemeddelelser-og-nyhed...

Målgruppen er afgrænset til ”ældre mennesker” (ej nærmere defineret).

Forskningsprojektet vil søge at fastlægge en ”biologisk alder”, for den enkelte patient, via op til 50 såkaldte biomarkører. Således at behandling og indlæggelsestiden kan tilpasses bedre end den standardbehandling, der angiveligt gives i dag.

Foruden de gængse data, der vurderes ud fra i dag – bl.a. alder, alkohol- og tobaksforbrug, højde/vægt, puls og blodtryk, medicinforbrug, blodprøvesvar, mv. – indhentes sociologiske data fra folkeregistret, ligesom fx psykiske diagnoser kan indgå, fordi ”psykiske lidelser forkorter levetiden”.

Det bliver ikke nævnt noget sted, men jeg synes, det virker til,
at her er tale om algoritmetræning.

(Man kalder det udelukkende ”værktøjet”, ”måleredskabet”, ”en tragt” og lignende…)
Og jeg kan ikke finde et klart svar på afgrænsning. Ifølge DR-artiklen ønsker forskerne at udbrede forsøget til flere hospitaler, endnu før man ved, om det fungerer.

7 hospitaler (fra Region H + Sjælland) og 3 universiteter (heriblandt DTU) medvirker.
30 professorer, fra forskellige specialer, skal være med til at bidrage med input – biomarkører.

Jeg er udmærket klar over, at her er tale om store omkostninger ifb. med (gen)indlæggelser, samt utilfredsstillende behandling for patienten, og at her er et problem at forsøge at finde en løsning på.
Alligevel finder jeg det problematisk
:

1) Vægtningen af de mange data.
Jeg mener at huske, at det ikke er helt enkelt, at finde balancen mellem de forskellige faktorer (50 biomarkører her).
De siger det selv: Hvad vejer tungest? En adresse på Hvidovrevej eller at ryge 1 pakke cigaretter om dagen?

2) Iblandingen af øvrige, sociologiske data.
Dels en (statistisk) stigmatisering, der ikke nødvendigvis er korrekt og retvisende.

(Damen på Hvidovrevej lever ikke nødvendigvis 6 år kortere end hende fra Hellerup (eksempel der nævnes).
Ligesom det ikke er alle mennesker uden uddannelse/ufaglærte, som har usund livsstil (og dermed er i risiko for overvægt, diabetes, hjerte-karsygdomme, mv). Eller er mindre begavet (og derved har vanskeligere ved at forstå, hvad lægen siger). Statistikken viser det sandsynligvis, men de fleste af os kender nogle, det ikke passer på. Ozzy Osbourne lever for øvrigt endnu, selvom det ikke burde være statistisk muligt).

Dels finder jeg disse sociologiske oplysninger overflødige
(ifh. til fokus; akutindlæggelser).
Det må være tilstrækkeligt med de nuværende livsstilsoplysninger og medicinske data i denne forbindelse: Alder, tobaks- og alkoholforbrug, højde/vægt, puls og blodtryk, medicinlisten og evt. diagnoser samt hospitalshistorik og lægekontakter et begrænset antal år bagudrettet, må samlet give et relativt retvisende billede.

Det andet er grotesk og grænseoverskridende.
Jeg kommer i tvivl om her er ”tale om profilering til forskning? Eller er der tale om profilering til patientbehandling?” Som Thomas Birk Kristiansen siger ovenfor.

3) Det er ikke nødvendigvis alle, som ønsker at kende sin reelle, ”biologiske alder”, som er det, dataprojektet beregner.
Det bør man holde sig for øje. Det er en sårbar sag.
(Måske får man det ikke oplyst? Måske kommer det til at stå på sundhed.dk?)

4) Samt det aspekt, at hvis forskningsprojektet viser sig at bære frugt, er der ikke langt til en generel implementering.
Hvilket vil indebære, at man ikke kan komme på hospitalet, uden at få hele sit liv og private anliggender endevendt.
Det, mener jeg, vil være stærkt problematisk.

Som forskningsprojektet er proportioneret nu, gælder det ”kun” ældre mennesker.
Ældre mennesker har også rettigheder.

  • 1
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Du har ret, Louise Klint - man kan få mistanke om, at det er en mere generel profilering, man her åbner for.

Og hvad er det egentlige formål? Er det bedre behandling/overlevelse - eller er det endnu et besparelsesønske?

Jeg forstår heller ikke rigtigt det der med f.eks. bolig på "Hvidovrevej". For hvis folk lever 6 år kortere på Hvidovrevej - statistisks set - så har det jo nogle årsager. Livsstil, økonomiske forhold, luftforurenig etc. Disse forhold afspejler sig jo så direkte i helbreddet (ellers er de jo ikke relevante), og det vil vel (burde vel) afspejle sig i de øvrige prøver, man tager, f.eks. blodprøver, EEG osv.? Så hvis man både lader alle disse individuelle prøver indgå i en algoritmen, og dertil lægger ikke-individuelle faktorer, såsom bolig på Hvidovrevej (det deler man jo med mange andre), så forekommer det mig, at de sociale faktorer kommer til at vægtes dobbelt - både i form af individuelle prøvesvar (som jo i forvejen afspejler evt. skadevirkninger ved at bo på "Hvidovrevej"), og som socialt forhold i sig selv. Det forekommer mig forkert, jeg synes, at det må give forkerte resultater, men det kan være mig, der ikke forstår, hvordan algoritmerne regner.

Men altså: Kan man virkeligt sige noget om den enkelte patient ved at indregne statistiske sociale forhold for store grupper patienter? Eller kommer man ikke netop til at overse den enkelte, som man tvinger ind i et statistisk mønster, som måske passer på store grupper? Hvad med dem, som ikke passer ind i "statistikken", f.eks. fordi de selv har gjort noget særligt for enten at passe på helbreddet eller det modsatte? Hvad hvis man nu kun har boet på Hvidovrevej i 1/2 år? Har levet de første 50 år af sit liv under overpriviligerede forhold, hvorefter man r geåt konkurs? Er det ikke hele patientens livsforløb, man skal kortlægge, for at algoritmen ikke bliver snydt? Hvis det er det, er det godt nok et meget nærgående billede man skal have af hver patient - ønsker patienten det? og i hvilke andre sammenhænge kan det tænkes at dukke op? Og som du siger, Louise - ønsker man nødvendigvis at få sin biologiske alder at vide - og så i en situation, hvor man i forvejen er lidt ude i tovene?

Er ønsket fra "systemet" i virkeligheden på længere sigt (det vil man nok benægte) at erstatte en stor del af de individuelle undersøgelser med profilering baseret på eks. sociale forhold, arvelighed etc?

Eller er det endnu en skamriden af borgere og det offentlgie system med private karriereformål for øje - ikke patienten? Eller ren nysgerrighed?

Det er fint, hvis man gerne i højere grad vil tage individuelle hensyn - men i mine øjne er det et spørgsmål om tilstrækkelig tid til undersøgelse og overvejelser, herunder samlet helbredsbillede og social støtte etc. Men jeg har meget svært ved umiddelbart at se, at det kan puttes i en algoritme med de beskrevne faktorer, uden at man netop gør det modsatte af "personlig" - man mister blikket for patienten, som det individ denne er, og risikerer at overse noget.

Og hvad er mon medicinalindustriens rolle i dette? Ingen? Heller ikke sponsorering? Fra pressemeddelelsen: "Den ene bliver indlagt - den anden får anvist en medicinsk behandling og bliver derpå udskrevet."
Kan det tænkes, at tilgangen vil medføre mere medicinering?

Mht. lægevidenskabens tilstand i øvrigt - her er en "sobering" artikel fra NRK om ny forskning, som viser, hvor ringe respekten for videnskaben faktisk er i lægeverdenen:
https://www.nrk.no/viten/1.14591163

De fik måske ram på Peter Gøtzsche - men der står heldigvis andre parat til at tage over.

  • 0
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

I øvrigt tak for de mange spændende oplysninger, du har fundet frem, Louise. Og du har ret - projektet med hurtig opfølgning i hjemmet, som reducerede genindlæggelser med ca. 50% , er jo i høj grad også relevant ift. CAG - projektet. Hvis et hurtigt hjemmebesøg efter udskrivning kan have så stor effekt, hvorfor så satse på at lade algoritmerne overtage?

Men på den anden side: Hvorfor give et venligt, opmærksomt hjemmebesøg, hvis man i stedet kan bruge situationen som undskyldning for at samle en milliard data og skabe en uigennemskuelig algoritme? Jeg kommer til at tænke på Johnny Lüchaus blogindlæg forleden:
https://www.version2.dk/blog/du-ogsaa-gaaet-hen-blevet-teknochauvinist-p...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere