Region opgiver gevinst på 10 milliarder: Sundhedsplatformens business case var ‘for lyserød’

</p>
<ol><li>Regionen er 100% afhængig af statens årlige økonomiske tilskud, da den ikke selv kan rejse indtægter via skatter. Samtidig er regionen underlagt et krav fra statens side om årlige effektiviseringer på 2 pct. af deres samlede budget. Hvis pengene ikke kan hentes ved, at (over)lægerne lærer selv at bruge en computer, må de nødvendigvis hentes andre steder.

2) Business casen blev udarbejdet før den nuværende regionsrådsformand overhovedet blev valgt ind i regionsrådet.

I forhold til den evindelige gamle traver om, at regionerne har for mange EPJ'er så savner jeg fra kritikerne af regionalt indkøbt EPJ en stillingtagen til, om vi skal have EN leverandør af EPJ i Danmark eller om vi skal have et par stykker. Hvis vi kun skal have én, så accepterer man dermed også en monopolsituation, hvor en leverandør mere eller mindre vilkårligt kan sætte prisen. Det er i mine øjne et relevant argument for at lade regionerne stå for leverandørvalg på EPJ-området.

Frit leverandørvalg, men med fælles grænseflader IMHO. Monopoler bekæmpes ved at gøre det nemt at skifte leverandør.

Man skal rigtignok holde tungen lige i munden mens man læser.

"»Business casen var i sagens natur primært teori – bygget på en bestemt metode ved skrivebordet. Erfaringerne med Sundhedsplatformen ude på hospitalerne er derimod reelle,« " - siger Hæstorp.

Adskillige i dette forum har gjort opmærksom på, at det ikke i sagens natur er primært teori - men at man normalt underbygger sin teori med eksempler fra virkeligheden - hvilket man i vid udstrækning undlod i business casen.

"der nu gået næsten 1½ år, .." - siger Hæstorp.

Ja, det er der - og alligevel har EPIC endnu ikke afleveret den årlige rapport om datasikkerheden, som er aftalt i kontrakten. Den skulle have været afleveret sidst i juni. Jeg har spurgt regionen om, om der er aftalt en ny frist for denne, men det har jeg ikke kunnet få svar på. Det er åbenbart ikke noget, man går så højt op i. Kunne datasikkerheden ikke også være et godt succeskriterium? Trist, at det åbenbart ikke er det.

Peter Hansen:

”For et projekt i den størrelsesorden er det en selvstændig bedrift, at man har holdt sig inden for anlægsrammen.”

Hvorvidt ”økonomien holder” tror jeg er et spørgsmål om, hvordan man ser på det… Hvis man nærlæserDagsordenen for gårsdagens Forretningsudvalgsmøde, pkt. 9, afsnit 2:https://www.regionh.dk/politik/nye-moeder/Sider/Moede_i_forretningsudvalget_den_15_august_2017.aspx#11673349

er der flere punkter, hvor Sundhedsplatformen genererer udgifter på øvrige (budget)områder. Administrationen skriver flere gange lignende:

<strong>”Det kan imidlertid være svært at sondre mellem, hvad der er udgifter, som er direkte afledt af Sundhedsplatformen</strong>, og udgifter, som <strong>formentlig</strong> alligevel ville være afholdt som led i understøttelsen af et digitaliseret sundhedsvæsen og den teknologiske udvikling i almindelighed.”

<strong>[…]Derfor er det vanskeligt at lave præcise opgørelser over, hvad selve implementeringen koster/har kostet.</strong>

Man skal rigtignok holde tungen lige i munden mens man læser. Især undrer jeg mig over at Regionens administration ikke forholder sig til de mange funktioner, bl.a. medicinkortet FMK og vigtige integrationer til videnskabelige registre, der lige siden implementeringsstarten for 1,5 år siden, ikke har fungeret, som de skal.Disse mangler rubriceres i stedet som ”udvikling” og ”forbedringstiltag”.(Se nedenfor).

”Det har særligt her i slutfasen af projektperioden været nødvendigt at foretage stramme prioriteringer inden for den samlede bevilling. <strong>Dette skyldes blandt andet, at der fra hospitalsside er en forventning om og ønsker til forbedringstiltag i Sundhedsplatformen.
Fra Herlev og Gentofte Hospital, som første hospital gik på Sundhedsplatformen, er der nu gået næsten 1½ år, og der er et stigende behov for at imødekomme ønsker til udvikling og forbedringer. Med så lang en implementeringsperiode bliver det meget vanskeligt, at sondre mellem hvornår noget er en del implementering af Sundhedsplatformen, og hvornår det er tale om almindelig løbende udvikling.</strong> Eksempelvis i forhold til behov for nye eller ændrede integrationer til fællesoffentlige systemer, nyt brugerudstyr mv.”

På dette grundlag er det jo en smal sag at sige som Hæstorp: ”Økonomien holder”! :)

Der har været skrevet meget om den sundhedsfaglige kritik, som derfor ikke gentages her.
Patienternes kritik handler primært om den nedsatte "produktion", som blev resultatetaf udrulningen. Altså færre og forsinkede patientforløb.

Succesfulde projekter skal opfylde tre klassiske kriterier; til tiden, til prisen og til kundens tilfredshed.</p>
<p>Jeg har især hæftet mig ved Peter Hansens første indlæg, som jeg overordnet er enig i - især kritikken af debattens form og ordvalg.
Det er korrekt at projektet i Region Hovedstaden i den væsentlige overholdt de to første kriterier (set som it-projekt), men det er ganske klart - og ikke nævnt - at projektet IKKE blev leveret til "kundens tilfredshed".

Projektet er ikke reelt leveret til tiden, da de ønskede mål og funktionalitet ikke blev realiseret til tiden, alt imens en baseline af "sundhedsfaglige SLA's" blev opretholdt. Ja det kan godt være at man har sagt.. Så nu ja er vi færdige. Men det betyder jo ikke at man har opfyldt afslutnings kriterierne. Man har bare vedtaget at man er færdige.

Projektet er løbet over budgettet. Man har skulle opretholde licens mæssige udgifter til eksisterende software ud over den i business casen beregnede tid. Desuden har man skulle afsatte yderlige ressourcer til drift og udvikling. Igen så skal cost ses i forhold til hvad der leveres. Man har bare serveret det som en manglende gevinst realisering. Men det er jo reelt en merudgift. Desuden kan man så starte hele diskussionen om gevinst realisering som ikke er sket. Men det er jo ikke projektets økonomi, så der er vi enige.

// Jesper

Succesfulde projekter skal opfylde tre klassiske kriterier; til tiden, til prisen og til kundens tilfredshed.

Jeg har især hæftet mig ved Peter Hansens første indlæg, som jeg overordnet er enig i - især kritikken af debattens form og ordvalg. Det er korrekt at projektet i Region Hovedstaden i den væsentlige overholdt de to første kriterier (set som it-projekt), men det er ganske klart - og ikke nævnt - at projektet IKKE blev leveret til "kundens tilfredshed".

Kunden er her to parter:

• det sundhedsfaglige personale
• patienterne og de har naturligvis ikke samme succeskriterier.

Der har været skrevet meget om den sundhedsfaglige kritik, som derfor ikke gentages her. Patienternes kritik handler primært om den nedsatte "produktion", som blev resultatetaf udrulningen. Altså færre og forsinkede patientforløb.

Konklusionen, min konklusion, er, at Region Hovedstaden mislykkedes med udrulningen fordi disse kriterier helt eller delvis ikke er opfyldt. En række observationer blev gjort på de to første hospitaler, og en mere moden, professionel, lydhør projektledelse (ikke drevet af politisk hovmod og valgfiksering) ville have 1) lavet en time out for hospitaler efter de første, 2) iværksat afhjælpning på væsentlige punkkter (lægesekretærer, mange "klik" - for bare at citere to kendte kritikpunkter).

Denne manglende "tilpasning" under udrulningen sætter desværre alle andre kriterier, herunder tid og budget, fuldstændig i skyggen.

Det er sjældent store it-projekter "gentages". En gentagelse giver netop mulighed for at gøre ændringer baseret på erfaringer - og dermed at gøre det bedre. MEN denne gang får vi syn for sagen når Region Sjælland laver big-bang udrulning i november 2017. Version2.dk har skrevet om visse tiltag, men det bliver da "spændende" at se hvad de har lært af Region Hovedstaden. Desværre handler det her ikke om it, det handler om patienternes ve og vel. Så "spændende" er vist både en underdrivelse og et forkert begreb her.

P.S.: Ifølge det oplyste foreligger der ej heller en plan for teknisk opgradering (kald det en version 1.1) af systemet. Det afventer udruldning i Region Sjælland. Jo, jo: føj endelig spot til skade for de 30.000 brugere !

P.P.S.: Til slut vil jeg, selvom denne artikel handler om Business Casen, også minde om risikovurderingen - et emne som også har været omtalt på version2.dk. Denne risikovurdering, som aktindsigt fra version2.dk har kunnet vise, var ekstrem mangelfuld - så det kan ikke undre, at det tredie succeskriterie for projektet ikke blev opfyldt.

Du glemmer så at budgettet ER overskredet. Ikke i kroner og ører, men i det der reelt skal måles på i sundhedsvæsenet, nemlig evne til at behandle. Den evner er stærkt reduceret, hvis du fraregner ekstra-indsatsen fra personalet.

At et projekt sættes i søen overholdende tid og budget er set før i statslig regi. Der opgav jeg at tælle tab i produktionstid pga. nedbrud for de 800 implicerede medarbejdere, da det indenfor 3 mdr. nåede op på to-cifrede årsværk. SHP er umiddelbart mere stabil, men det ændrer ikke på at der hver dag TABES timer i forhold til før udrulningen; før dette er vendt, giver det ingen mening at rose projektet.

Du vil blive overrasket over hvor tit det går den anden vej.

Jeg har imidlertid også forståelse for, at eks. Region Syddanmark måtte ønske at bevare en konkurrencesituation på det danske marked ved at vælge en anden leverandør, som det ser ud til, at de påtænker at gøre jfr. dagens forsidenyhed.

Det er forhåbentlig begrænset, hvor ofte praktiserende læger i hovedstadsområdet sender deres patienter til hospitaler uden for Region Hovedstaden og Region Sjælland?

Du vil blive overrasket over hvor tit det går den anden vej.

I øvrigt også denne:

Man må antage at læger sender deres patienter til sygehuse i flere forskellige regioner.

Måske endda begrænset i en grad, så det ikke behøver at være et uløseligt problem at skulle medsende fornøden dokumentation via MedCom og foretage de fornødne opslag på sundhed.dk i forbindelse med forberedelse af patientmodtagelsen?

Jeg har i øvrigt lige prøvet at bestille tid hos min praktiserende læge. Hun er på ferie og kommer først tilbage om 3 uger.

Hendes turnuspraktikant er "fully booked" de næste 3 uger.

Jeg mener faktisk, at de praktiserende læger kunne have rigtig, rigtig godt af at professionalisere deres tilgang til organisering, kundebetjening og brug af digitale virkemidler.

Tak for det konstruktive indspil, som har været en fornøjelse at læse. Der er desværre meget, hvor jeg ikke er enig, men også steder, hvor jeg er blevet klogere!

Man kan så diskutere om man burde have haft et eksternt journal system, eller muligheden for at eksportere til et centralt system. (det er muligt at man har tænkt over dette men jeg husker ikke lige at have læst om det), for folk rejser rundt i landet, sundhedsfaglige specialer bliver centraliserede, således at man måske har ekspertisen i du skal bruge som borger i region hovedstaden i en anden region.. eller måske endda i et andet land. Derfor er det vigtigt at man kan 'give borgeren' sin journal med og importere denne igen når borgeren er færdigbehandlet 'eksternt'.

I mine øjne fungerer arbejdsdelingen mellem sundhed.dk og Sundhedsplatformen samt de øvrige regionale EPJ'er fantastisk godt, og det skal da heller ikke være nogen hemmelighed, at sundhed.dk er særdeles velrenommeret på verdensplan.

Derudover er det værd at bemærke, at Sundhedsplatformen allerede i dag tilbyder integration til Apple's HealthKit og at andre former for eksport bør være en formssag at implementere - evt. via sundhed.dk.

I forhold til den evindelige gamle traver om, at regionerne har for mange EPJ'er så savner jeg fra kritikerne af regionalt indkøbt EPJ en stillingtagen til, om vi skal have EN leverandør af EPJ i Danmark eller om vi skal have et par stykker. Hvis vi kun skal have én, så accepterer man dermed også en monopolsituation, hvor en leverandør mere eller mindre vilkårligt kan sætte prisen. Det er i mine øjne et relevant argument for at lade regionerne stå for leverandørvalg på EPJ-området.

Og det er i høj grad pga. det sundhedsfaglige personale at .. der ikke er flere folk der har lidt overlast af det her. Så en stor tak til dem.

Når det så er sagt, så synes jeg, at din tilgang til, hvem der har "skyld og uskyld" i forhold til Sundhedsplatformen er noget unuanceret.

I særdeleshed finder jeg det underligt, at når projektet nu er leveret til tiden og inden for budgettet, at du så finder det rimeligt at skyde så hårdt på administrationen og programledelsen, men samtidig helt frikender det sundhedsfaglige personale, som jo ellers i alle implementeringsprojekter på sundhedsområdet er den største og mest væsentlige interessent i forhold til realisering af effektsiden.

I mine øjne er det ikke nogen hemmelighed, at der også blandt sundhedspersonale findes forskellige typer. Rigtig mange er idealistiske, omstillingsparate og har øje for patientens ve og vel. Men der findes her som i alle andre professioner mere 'brådne kar', der måske sidder godt og mageligt i deres eget lille kongerige og ikke har travlt med at give medløb til initiativer, der kan styrke den centrale ledelse og måske udhule deres privilegier m.v.

For mange af disse typer i sundhedsvæsenet spiller sundheds-IT lidt samme rolle, som EU gør for dårlige politikere: Nemlig som en bekvem prügelknabe, man kan pege på som undskyldning for, at man ikke ønsker at ændre på egne vaner og/eller give køb på velerhvervede privilegier. Og der er i mine øjne ingen tvivl om, at en stor del af den i pressen refererede kritik af Sundhedsplatformen kom fra den fløj, der har for vane at gøre sundheds-IT til bekvem syndebuk for, at man i virkeligheden ikke ønsker at gøre tingene anderledes.

Igen skal jeg pege på, at det faktisk er en bedrift i verdensklasse at levere et implementeringsprojekt med et budget på 2,1 mia. kr. uden at overskride budgettet og inden for tidsplanen. At det så ikke har været muligt at realisere gevinsterne inden for den forudsatte tidshorisont, det har jeg svært ved at se, at man skal klandre programledelsen for i så høj grad, som du også gør dig til talsmand for:

Men der er IMHO ingen tvivl om at den ledelse der har siddet med projektet i administrationen skulle have været fyret for længst. De har simpelt hen ikke været dygtige nok til at køre et IT-projekt af den her størrelse og kompleksitet.

Du kan selv finde det på region hovedstadens hjemmeside.

Og hvem bliver lige rituelt fyret og udstillet offentligt for denne fiasko?

Mage til ...

Regionen stod således med en burning platform og arbejdede faktisk for at indføre den konsoliderede patientjournal-løsning, som en lang række kommentatorer i dette medie gennem mange år har råbt og skreget om, at regionerne skulle indføre. Det er nu gjort i Region H og Region Sjælland og belønningen er tilsyneladende en møgspand af nedladende udtryk.

Det er rigtigt, at man stod med en masse gamle systemer, der var dyre i drift, utidssvarende og ikke stabile nok. Derfor var det IMHO (og her er vi enige) det rigtige at få et nyt mere integreret system. Man kan så diskutere om man burde have haft et eksternt journal system, eller muligheden for at eksportere til et centralt system. (det er muligt at man har tænkt over dette men jeg husker ikke lige at have læst om det), for folk rejser rundt i landet, sundhedsfaglige specialer bliver centraliserede, således at man måske har ekspertisen i du skal bruge som borger i region hovedstaden i en anden region.. eller måske endda i et andet land. Derfor er det vigtigt at man kan 'give borgeren' sin journal med og importere denne igen når borgeren er færdigbehandlet 'eksternt'.

Artiklens overskrift er således misvisende, når det påstås, at Region H "opgiver gevinst på 10 mia." Regionsrådsformanden giver jo netop udtryk for, at man stadig har som ambition at realisere gevinsten, men at det ikke kommer til at ske i det tempo, som er forudsat i business casen, der blev udarbejdet, før hun kom i regionsrådet.

Der burde måske have stået 'Store dele af 10 mia.'. Nej, man kommer ikke til at høste 10 mia i gevinster, og det er heller ikke det hun siger. Man kommer til at få noget over tid, mod at man bruger flere penge nu. Det kræver at man har læst de oplæg der er givet til politikerne fra 'projektet/administrationen'. Gevinsterne der snakkes om i oplægget til politikerne er meget meget vage.. Alt imens ekstraudgifterne og de ikke realiserbare besparelser er meget meget reelle. Du kan selv finde det på region hovedstadens hjemmeside.

Konkrete eksempler på de kvalitative forbedringer, som Sundhedsplatformen kommer til at medføre i den nærmeste fremtid, men som åbenbart ikke er værd at nævne i artiklen af uvisse årsager.

Nej. Man havde styr på kræftpakkerne og behandlings garanti før man indførte sundhedsplatformen. Så det er ikke en forbedring i forhold til før. Derimod blev det nedprioriteret således at området sejlede under indførelsen af sundhedsplatformen. Mht. integration til praktiserende læger, så er de vist lidt tossede over måden det sker på... og det burde jo igen være en national standard ikke en del af et regions projekt... hvor man presser lægerne til at integrere med et specifikt system. Man må antage at læger sender deres patienter til sygehuse i flere forskellige regioner.

Der er da klare forbedringer, og mange af de fejl og mangler vi hører om, skyldes i høj grad dårlig implementering. Når vi hører om sygeplejersker der ikke kan udskrive medicin m.m., skyldes det jo ikke at systemet ikke kan, men at projektet ikke har fået fulgt op på procedurer og behov ordentligt alle steder. Den afdeling min kone var på under implementeringen, der havde de lavet uddelegeringer og adgange ordentligt, fordi de havde (bla. min kone) ledende personale der forstod problematikkerne. Igen så er hele manglen på talegenkendelse også noget man burde have kunne have forudset.

Meget rimeligt, hvis de har fået indtryk af, at man "har smidt 10 mia. ud af vinduet", men det er der jo ikke tale om, som pressemeddelelsen også giver udtryk for..

// Jesper

Ved genlæsning virker nærværende artikel desværre som en stærkt selektiv og sensationalistisk vinklet gengivelse af pressemeddelelsens udsagn, hvilket måske er medvirkende årsag til de mange vrede mænd, som i kommentarsporet vælger at bruge udtryk som "kriminelle skrivebordsnazister", "svineri", "NO SHIT" og "imponerende grad af inkompetence".

Artiklen linker rent faktisk til pressemeddelelsens fulde ordlyd. Jeg gengiver lige linket her:https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/businesscasen-har-tjent-sin-rolle?publisherId=3111258&releaseId=11263518

Af udeladte udsagn kan bl.a. nævnes følgende:

I maj forlod Region Hovedstaden de gamle it-systemer, og i stedet for 30 forældede og usammenhængende it-systemer samles patientoplysninger ét sted.Region Hovedstaden stod med en række gamle systemer, der ikke længere kunne vedligeholdes, så der skulle anskaffes nyt. Businesscasen understøttede beslutningen om at vælge Sundhedsplatformen og få den indført.

Regionen stod således med en burning platform og arbejdede faktisk for at indføre den konsoliderede patientjournal-løsning, som en lang række kommentatorer i dette medie gennem mange år har råbt og skreget om, at regionerne skulle indføre. Det er nu gjort i Region H og Region Sjælland og belønningen er tilsyneladende en møgspand af nedladende udtryk.

Sundhedsplatformen er en kæmpe investering, som vi valgte at udføre for at øge kvaliteten, give patienterne øget muligheder for inddragelse og frigive tid til medarbejderne. Disse gevinster tror vi stadig på, at vi kan hente, men bare ikke i samme takt som beskrevet i businesscasen,” siger regionrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).

Regionrådsformanden er tilfreds med, at leverandøren har leveret systemet til tiden, alle hospitaler fik indført systemet til tiden, Sundhedsplatformen går ikke ned og økonomien holder. Til gengæld har nogle arbejdsgange taget længere tid at tilpasse og oplære personalet i, end det var umiddelbart forventet.

Der er udarbejdet et katalog med 26 mål som hospitalerne sigter efter i brugen af Sundhedsplatformen.</p>
<p>”Vi vil fx gerne sende udskrivningsbrev til patientens praktiserende læge hurtigere. Det er vigtigt, at lægen ved, hvad der er sket med patienten på hospitalet. Sundhedsplatformen giver mulighed for at kommunikere hurtigere – bl.a. med lægen,” siger Sophie Hæstorp Andersen.</p>
<p>Et andet mål, der er fokus på at nå, er protokoller for kræftpatienter. Her kan Sundhedsplatformen hjælpe læger med et godt overblik over behandlingen og en hurtig og smartere måde at bestille og ordinere de forskellige behandlinger fx kemoterapi.

Mens businesscasen ikke fremadrettet skal bruges til konkret at styre gevinsterne i Sundhedsplatformen, så holder businesscasens estimat på de samlede omkostninger – for Region Hovedstadens vedkommende 2,1 mia. kr.

Jeg synes, at artiklen af uvisse årsager udelader stærkt betydningsbærende og relevante passager, som læserne selv forventes at klikke videre til pressemeddelelsen for at læse. Det virker i mine øjne som om, at mange af de vrede kommentatorer i det ovenstående har undladt at gøre dette og i stedet faret direkte i kommentarsporet for at gøre brug af flere af sprogets mindre høviske gloser. Meget rimeligt, hvis de har fået indtryk af, at man "har smidt 10 mia. ud af vinduet", men det er der jo ikke tale om, som pressemeddelelsen også giver udtryk for..

Det er naturligt nu, at fokus rettes på de konkrete erfaringer, så vi kan understøtte, at vi rent faktisk når de politiske mål om øget kvalitet

Hvad med også at fokusere på at gøre de uduelige og tangerende til kriminelle skrivebordsnazister ansvarlige, rejse erstatningskrav og sørge for de aldrig nogensinde mere for lov til at arbejde med andet end at skrælle kartofler på Hvidovre Plejehjem.

Regionsrådsformanden mangler lige i sin liste over ting der fungerer at nævne arbejdsgangene og dermed SELVE BEHANDLINGEN. Hvor godt går det med den?</p>
<p>Man realiserer besparelserne fra år 1, dvs. flipper arbejdsgangene fra en dag til en anden, erkender det ikke går, nikker til budgettet endnu en gang og går så formentlig igang med at piske sine ansatte til at overholde kvalitetskrav nu uden de dertil ret essentielle kollegaer, der blev i overskud i de nye arbejdsgange, for samtidig at vaske ethvert ansvar fra egne skuldre....</p>
<p>Suk...

1. Regionen er 100% afhængig af statens årlige økonomiske tilskud, da den ikke selv kan rejse indtægter via skatter. Samtidig er regionen underlagt et krav fra statens side om årlige effektiviseringer på 2 pct. af deres samlede budget. Hvis pengene ikke kan hentes ved, at (over)lægerne lærer selv at bruge en computer, må de nødvendigvis hentes andre steder.

2. Business casen blev udarbejdet før den nuværende regionsrådsformand overhovedet blev valgt ind i regionsrådet.

Regionsrådsformanden mangler lige i sin liste over ting der fungerer at nævne arbejdsgangene og dermed SELVE BEHANDLINGEN. Hvor godt går det med den?

Man realiserer besparelserne fra år 1, dvs. flipper arbejdsgangene fra en dag til en anden, erkender det ikke går, nikker til budgettet endnu en gang og går så formentlig igang med at piske sine ansatte til at overholde kvalitetskrav nu uden de dertil ret essentielle kollegaer, der blev i overskud i de nye arbejdsgange, for samtidig at vaske ethvert ansvar fra egne skuldre....

Suk...

Ja, nogen gange kan man. Region hovedstaden og region sjællands forsøg med implementering af sundhedsplatformen er en af de gange.

Det er både flot og imponerende at nogen kan arbejde sig op til at have beslutningsindflydelse på det niveau, og så samtidig udvise en sådan grad af inkompetence.

NO SHIT?!

Betyder det så at der stadig skal være lægesekretærer på hospitaler ?