Region Hovedstaden er bagud: For meget papir og for lidt digital udveksling af patientdata

23. februar 2017 kl. 05:151
Patientjournaler i Region Hovedstaden bliver ikke sendt elektronisk i samme omfang som i resten af landet. Ny software kan være løsningen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Region Hovedstaden er markant bagud i forhold til landets øvrige regioner, når det handler om at undgå de tykke papirjournaler, men i stedet overføre patientdata elektronisk ved overflytning af patienter.

Det viser en ny rapport fra Rigsrevisionen, som sætter fokus på, hvordan de danske hospitaler benytter it.

Datoer for indførelse af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden og Region Sjælland

TidHospital
21.05.16Herlev og Gentofte Hospital
05.11.16Rigshospitalet (på Blegdamsvej og i Glostrup)
18.03.17Nordsjællands Hospital, Amager og Hvidovre Hospital samt Bornholms Hospital
20.05.17Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Region Hovedstadens Psykiatri
25.11.17Sygehusene i Næstved, Slagelse, Ringsted, Nykøbing Falster, Holbæk, Sjællands Universitetshospital (Roskilde og Køge) og Psykiatrien Region Sjælland.

Målet for andelen af elektronisk understøttede patientoverførsler er på 95 procent på tværs af alle typer enheder. Men hovedstaden er nede på 70 procent mellem hospitaler i samme region og helt nede på 68 procent mellem afdelinger inden for samme hospital.

Det er langt under det ønskede mål. Men trods alt en stor fremgang siden 2014, hvor samme tal var 36 procent og 39 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rapporten påpeger, at det både kan føre til unødige og uhensigtsmæssige forsinkelser, men også risiko for dobbeltregistrering, hvilket er spild af hospitalets ressourcer.

Region Hovedstaden forventer, at det bliver bedre, når Sundhedsplatformen bliver implementeret på tværs af alle hospitalerne i regionen.

Sundhedsplatformen er i dag implementeret på Herlev og Gentofte Hospital samt Rigshospitalet, men vil blive indført løbende i resten af regionen over de næste måneder.

»En af de mange gevinster ved Sundhedsplatformen er netop, at overflytning af patienter fra afdeling til afdeling, hospital til hospital eller på tværs af de to regioner bliver nemmere, fordi alle kan følge patienten i den fælles journal,« skriver Region Hovedstaden i en mail til Version2.

Midtjylland har også problemer

Region Midtjylland halter også bagefter, når man kigger på deres evne til at sende information digitalt til andre regioner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rapporten påpeger dog, at dette primært skyldes en problematik omkring, at det ikke er muligt at sende informationer til privathospitaler, hvilket i undersøgelsen ligger under kategorien Til andre regioner.

Region Midtjylland oplyser dog i rapporten, at der undersøges muligheder for, hvordan man i fremtiden skal udveksle patientoplysninger.

I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at sende informationen elektronisk, sendes al informationen på papir, så der ikke kan opstå misforståelser.

Ajourføring af behandling i EPJ halter også

Rigsrevisionen har vurderet regionernes udvikling på EPJ-området på fem parametre. Et andet parameter er såkaldt tidstro registrering, der handler om, hvorvidt alle behandlinger hurtigt registreres.

En tidstro registrering er vigtig for, at behandlingen på optimal vis kan fortsætte i andre sektorer, skriver Rigsrevisionen, der derfor måler, om de behandlinger mv., som patienten har fået under indlæggelse, er færdigregistreret samme dag eller dagen efter, at patienten udskrives.

Også her ligger Region H i bund med 74 procent af patienterne i Region Hovedstaden, der er tidstro registreret ved udskrivelsen i 2015.

Region Sjælland opfylder som den eneste region både i 2014 og 2016 målet om, at 95 procent af patienterne skal være tidstro registreret ved udskrivelsen.

Endelig er ajourføring - såkaldt afstemning - af Fælles Medicinkort vurderet. Manglende afstemning af medicinkort er med til at øge risikoen for medicineringsfejl, hvilket kan have store konsekvenser for patienten, anfører revisionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skyldes, at formålet med Fælles Medicinkort er at mindske medicineringsfejl og dermed øge patientsikkerheden, fordi det af et afstemt medicinkort fremgår, hvilken medicin patienten får.

Uoverensstemmelser i patienters medicinlister opstår ofte ved overgang fra den ene sektor til den anden, f.eks. fra hospital til hjemmeplejen, lyder det fra Rigsrevisionen.

I Region H falder også dårligt ud her med 62 procent afstemte medicinkort i juni 2016. Målet er 90 procent.

Rigsrevisionen roser generelt regionerne for, at de hver især har konsolideret ét samlet epj-system for hele regionen.

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger