Region H: Samlede pris for implementering af Sundhedsplatformen var 1,3 mia. kroner

Illustration: Hanne Kokkegård
Region Hovedstaden har fremlagt regnskab for implementeringen af Sundhedsplatformen. Det løber op i 1,3 milliarder kroner - og det er under budget, anfører regionen.

Regionsrådet i Region Hovedstaden fik i går fremlagt det samlede regnskab for implementering af Sundhedsplatformen i regnskabsårene 2014-2018, og prisen lander på lidt mere end 1,3 milliarder kroner.

Det fremgår af et bilag (PDF) til dagsordenen på gårsdagens regionsrådsmøde (s. 297-304).

Sundhedsplatformen blev ifølge regionen færdigimplementeret 31. december 2017, og ifølge redegørelsen er implementeringen blevet billigere end forventet.

Illustration: Screendump

»Der forventes et samlet forbrug på 1.347 mio. kr. for hele programmets periode. Set i forhold til den samlede bevilling på 1.363 mio. kr. udgør mindreforbruget ca. 16 mio. kr., der svarer til en afvigelse på knap 1,2 procent af den samlede finansiering. Regnskabet for Sundhedsplatformen er opgjort pr. 1. november 2018 og der forventes ikke yderligere forbrug i år,« skriver Region Hovedstaden.

De 1,3 milliarder er dog langt fra hele prisen på projektet Sundhedsplatformen, og det fremlagte regnskab omfatter således ikke tunge poster som for eksempel uddannelse af brugerne.

Samlet set kommer hele projektet sandsynligvis til at runde et prismærke på 2 milliarder kroner.

»Det skal bemærkes, at regnskabet for det fælles program ikke indeholder personaleressourcer, som har været anvendt i den samlede programperiode i de to regioner. Det drejer sig om udlånte medarbejdere til programorganisationen fra IT-afdelingerne, hospitalerne og administrationerne samt om superbrugerressourcer på hospitalerne i forbindelse med go-live-perioderne,« hedder det.

Selvom regnskabet for programmet er fremlagt, er det dog relativt svært for lægmand at gennemskue, om det er godt eller skidt.

Investeringsomkostninger til Sundhedsplatformen fra Region Hovedstadens business case. Illustration: Henning Mølsted

Hvis man sammenligner med den oprindelige business case for Sundhedsplatformen, fordeler posterne sig nemlig noget anderledes, og Version2 kan derfor ikke drage nogen konklusioner.

Interesserede læsere med tilstrækkelige regnskabstekniske kompetencer er naturligvis meget velkomne til at dykke ned i tallene.

Ifølge Region Hovedstaden er man desuden også på vej med en regnskab, der sandsynligvis kan give lidt bedre overblik over, hvor mange penge der er blevet brugt på Sundhedsplatformen.

»Arbejdet med at udarbejde investeringsregnskab for det samlede regnskab 2014-2018 vil blive igangsat i regionerne så snart regnskabet for 2018 er færdigopgjort.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

"Version2 kan derfor ikke drage nogen konklusioner."

Det er nok heller ikke meningen...

Mht. oplæring så fortæller Kirsten Tulstrup Velschow om fortsatte problemer med oplæring ift. den nye version i foråret. Det lyder lidt som om, man må frygte samme problemer som sidst - at oplæringen og forberedelsen er for dårlig:
https://www.facebook.com/groups/217879532080844/

  • 6
  • 1
Mikkel Hansen

De 1,3 milliarder er dog langt fra hele prisen på projektet Sundhedsplatformen, og det fremlagte regnskab omfatter således ikke tunge poster som for eksempel uddannelse af brugerne.

Så hvis vi lige fjerner nogle udgiftsposter fra regnskabet så har vi faktisk hodt os inden for budgettet.

Eller har jeg helt misforstået?

  • 16
  • 0
Jan Heisterberg
  • det er rigtigt, fair og som det skal være - også selv om der er et separat budget og regnskab for andre poster (uddannelse).

  • at det var strengt påkrævet at udskifte en hobe antikke systemer med eet nyt, samlet og mere moderne system.
    Kritik af dette forbrug af ressourcer, som kunne være brugft andre steder i sundhedsvæsenet, er derfor sandsynligvis forkert. Dermed ikke sagt et et andet, billigere, system, måske havde været bedre.

Det mest bemærkelsesværdige er en vis tilfredshed ved at overholde et budget OG så levere et så kritiseret system:
- volsomt hadet af alle brugere - ifølge pressen
- voldsom kritiseret for et antal objektive fejl
- volsomt kritiseret for at have en forsinket opdatering (til 2. februar)

Det er vel ingen (stor) kunst at skære SÅ meget i "implementeringen" (udruldningen) af et system, at det overholder budgettet ?
Der kan laves mange analogier.

Konklusionen må derfor være, at nok er budgettet tilsyneladende overholdt, men der er leveret et stærkt kritiseret system.
Projektmantraet: til tiden, til prisen og til kundens tilfredshed synes derfor at fejle på på det helt afgørende punkt:
kunden = sundhedspersonalet.
Det er der så sikkert flere grunde til, men - men - men ......

Og så bemærker jeg ovenfor:
»Det skal bemærkes, at regnskabet for det fælles program ikke indeholder ........«
Det kan godt være, at lige netop DETTE punkt er det helt afgørende, fundamentale, faktor i den voldsomme kritik: det blev et teknologi-projekt UDEN at lytte til de test-brugere, som blev involveret for to år siden.
Der er i mine øjne ingen tvivl om, at projektet burde være UDSAT, måske 6 måneder, efter erfaringerne fra go-live på Gentofte og Rigshospitalet (bedre havde det været at have lyttet til test-grupperne).

Tydeligvis et teknokratisk projekt, uden respekt for brugerne, drevet igennem af politisk magtbrynde og selvtilstrækkelighed i det administartive lag hos regionen.

  • 16
  • 1
Martin J. Ernst Blogger

Jeg troede, jeg skulle på juleferie mht. at skrive på blogs, men denne artikel skriger på en kommentar.

Region H har fået tallene til at stemme og - surprise - Sundhedsplatformen er gået under budget. Så kan man ikke skyde dem dét i foden. Det flugter meget godt med Michael S.'s (tidligere programdirektør) udtaleser om projektet (bl.a. på IDAs "Ledelse der styrker" arrangementet), at projektet var en succes.

Hvad skyldes denne blå-øjet tilgang? Alle som er bare en lille smule ved "musikken" inden for implementering af store forretningskritiske initiativer ved, hvor mange omkostninger som kan absorberes i andre dele af organisationen, hvis man vil det. Udfordringen er bare her, at det er så åbenlyst, at udmeldingen fra Region H minder mest af alt om en Monty Pyton sketch (af eget valg). Urkomisk britisk humor!

Jeg ser frem til se regnskabet for 2018, hvor vi relativt nemt bør kunnese hvor i organisationen pengene er forsvundet fra. Det burde bl.a. være muligt at se, hvor stort et produktionstab, som regionerne har måtte være vidne til. Bare for at tage et eksempel. Og dette produktionstab lagt oveni investeringen gør dette til at være meget dyr - og denne udmelding om at man gik under til at være et sminket lig.

  • 9
  • 0
Louise Klint

Jeg synes, som flere andre også er inde på, at det er en
problematisk opgørelse.

Hvis det er meningen, at der skal være transparens og gennemskuelighed i
anvendelsen af skattekronerne, og man/vi/politikerne skal have mulighed for
at føre kontrol med embedsværkets arbejde og dispositioner – endsige få noget
sagligt og brugbart ud af vedlagte regnskab – så er det helt afgørende, at der vedlægges dokumentation – altså bilag – som er langt mere detaljeret, end det foreliggende.

På det aktuelle grundlag er det ikke muligt at konkludere noget fornuftigt,
for mig at se. Det er skin.

  • 2
  • 0
Louise Klint

Uddybning af ovenstående ^^:

Hvis implementeringsregnskabet ikke inkluderer omkostninger til uddannelsen af brugerne, er det, for mig at se, som at opgøre omkostningerne til opførelsen af et nyt hus, og så udelade taget.
Vupti, vupti, så gik vi søreme under budget!

ET ANDET EKSEMPEL:
Inkluderer implementeringsregnskabet de knapt 5 mio. kroner, som regionen har brugt, mellem 2014-2018, på at sende primært regionens ledelseslag, fra administrationen og hospitalerne, på rejser til Epics hovedkvarter i USA og deltagelse ved deres UGM samt øvrige arrangementer?

(Inklusiv ikke mindst programdirektør Gitte Fangels mange udlandsrejser for at holde oplæg om SP og således promovere indkøbet).
https://www.regionh.dk/politik/spoergsmaal-fra-regionsraadet-til-adminis...
(Se konkrete opgørelser sidst i dokumentet)

Dette må vel være en afgørende del af implementeringen?
(At tilvejebringe indsigt til ledelsen om programmet og dets funktioner?)
Siden Regionen vælger at afholde så store udgifter til formålet?
Var disse udgifter en del af implementeringsbudgettet, altså planlagt?

Eller er disse, også udgifter, vi har til gode at se en opgørelse af i et senere regnskab?
Jeg kan intet udlede af det foreliggende.

TILFØJELSE:
Regionens opgørelse af rejseudgifter, ovenfor ^^, er i øvrigt også mangelfuld.
Opgørelsen indeholder, af en eller anden grund, ikke politikernes rejseudgifter.

Eksempelvis det daværende IT- og Afbureaukratiseringsudvalgs 2 dages studierejse, 28.-29. april 2016,
til Epic-hospitalet Radboud i Holland, med anslået deltagelse af 12 personer (3 embedsfolk + de 9 udvalgsmedlemmer).
Budget kr. 133.000.
Dagsorden, møde 01.12.15: https://www.regionh.dk/politik/nye-moeder/Documents/151201%20-%20ITA%20d...
(Pkt. 4, side 43 + følgende side m. specifikation af program. Ingen pris her, se nedenfor).

Vi mangler at se et regnskab for udgifterne, men turen og budgettet er godkendt ½ år forinden, af både Forretningsudvalget (08.12.15) og Regionsrådet her:
Referat, Regionsrådsmøde 15.12.15: https://www.regionh.dk/politik/nye-moeder/Documents/RR%20Beslutninger%20...
(Pkt. 18, side 61 + 62)

Ligesom Regionsrådsformand, Sophie Hæstorp Andersen, i denne artikel bekræfter at udflugten har fundet sted.
”Vi har haft et udvalg på besøg på et hospital i Holland, som indførte Sundhedsplatformen for nogle år siden.”
09.07.17: http://politiken.dk/indland/art6026708/%C2%BBJeg-havde-h%C3%A5bet-p%C3%A...

  • 1
  • 0
Louise Klint

ENDNU ET EKSEMPEL:
Er merbevillingen til (gen)ansættelse af lægesekretærer inkluderet i
det vedlagte implementeringsregnskab fra regionen?

En ekstraomkostning på kr. 22 mio.
Af en merbevilling på i alt kr. 42 mio.
, der skulle afhjælpe det 10%s fald i
hospitalernes produktivitet, som Sundhedsplatformen medførte sidste år.

27.11.17: https://www.regionh.dk/presse-og-nyt/pressemeddelelser-og-nyheder/Sider/...
28.11.17: https://www.version2.dk/artikel/efter-sundhedsplatformens-besparelser-re...
16.12.17: http://politiken.dk/indland/art6257249/Region-Hovedstaden-genans%C3%A6tt...

Omkostningen på 22 mio. dækker genansættelse af 55 lægesekretærer.
De skulle råde bod på den høje produktivitetsnedgang, som følge af lægernes overtagelse af sekretærarbejdet og de deraf afledte tusindtallige manglende/
fejlregistreringer.
Efter at man først fyrede lægesekretærer i stort antal og derefter satte de tilbageværende til bl.a. at dobbelttjekke lægernes registreringer (sekretærernes eget, tidligere arbejde).
Med andre ord: Ebberød Bank.
05.10.17: https://www.version2.dk/artikel/sundhedsplatformen-opgaverne-har-bare-sk...

Denne omkostning må vel også være en del af implementeringen?
Og en omkostning, der vanskeligt kan siges at være budgetteret med oprindeligt,
eftersom den fungerer som en slags redningsplan.

En redningsplan, der skulle minimere underskuddet pga. produktivitetsnedgang, som var oppe omkring 730 mio. kroner for godt et år siden, efteråret 2017.

Vi har fundet en skør og skæv arbejdsdeling, som vi må ændre på

udtalte Regionsrådsformand, Sophie Hæstorp Andersen, i den anledning.
28.11.17: http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art6227149/Det-g%C3%A5r...

Hvordan har embedsværket justeret for disse ekstraomkostninger
i det vedlagte implementeringsregnskab?

Har der været en ”buffer-pulje” i implementeringsbudgettet til
uforudsete omkostninger?
Det er meget svært at udtale sig kvalificeret om på det foreliggende grundlag.

  • 2
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll
  • 0
  • 0
Jim Pedersen

Tidligere har jeg op levet, at et hjemme lavet tidregisterings system hvor det tog 5 min. at oprettee ny kunde og timer med beskrivelse, så købte man et "standard" regnskabs system så tog samme operation 3 timer, ja for mig, en som gjorde det hver dag måske 1 time. Der var brugt MANGE timer på at tilpasse dette system.

Man køber ikke et system som kan det man skal, men en skald med en kode platform for at tilpasse.

I dette tilfælde kunne man omskrive de mange millioner til flg.
1347 årsværk, timer pr år 1924, total timer 2.591.628 timer.
I time antal er indregnet HR, admin mm.
Gode koder kan nok lave 80 linier funktionel kode i timen altså,
207.330.240 linier kode. Hmmmm fuldt linux os har vel idag ca 500 millioner linier kode.

Måske et audit/benchmark af leverandør og leverance for at se om man er taget ved næsen.

Tænk sig hvad 450 gode freelance folk kunne have leveret over 2 år og, hvis man tænkte at det så var opensource nu når det er vores allesammens platform.... Måske vi skulle stille det krav til politikerne

  • 0
  • 0
Louise Klint

Nej, netop.
Det er det, jeg forsøger at udstille, med mine eksempler ovenfor.
Og ingen har mulighed for at tjekke efter, fordi
regnskabet, med bilag, er ufuldstændigt.

Men det gør ikke så meget, for Region H arbejder også med et
Investeringsregnskab.

Som vi kan se i artiklen, opererer Region H med et parallelregnskab for
Sundhedsplatformen.
1) Det foreliggende regnskab for implementeringen.
2) + Regionen varsler også et investeringsregnskab for samme,
som følger næste år.

Det synes jeg er rigtig smart.
Fordi så kan Regionen sætte de resterende omkostninger (de udgifter, der blev til overs i ovennævnte ^^ i bestræbelserne efter at få regnskabet til at gå i nul/balancere) på investeringsregnskabet.
Voila!
Fordi investeringsregnskabet ikke, i samme grad, som ^^, skal gå i nul (nu).

Dvs. – der er jo næsten ingen grænser for, hvad man kan kontere
som ”investering” i denne sammenhæng.
Det kunne fx være…

A) De 5 mio. kroner til Epic-rejser for regionsledelsen:
Disse kan ses som en investering i at ruste ledelsen bedst muligt i forhold til ledelsesmæssigt overblik og indsigt i systemet, samt kendskab til dets udviklingspotentiale. (Altså hvilke fremtidsmuligheder, det rummer). Forandringsledelse ifm. implementering, ligeså.

B) De 22 / 42 mio. kroner til bl.a. (gen)ansættelse af lægesekretærer kunne også ses som en investering i at få produktiviteten op (igen).

C) Den store opmanding/udvidelse af CIMT med mange årsværk (som viste sig at være en afledt omkostning og en tvingende nødvendighed for at opretholde driften af Sundhedsplatformen) kan også karakteriseres som en investering i drift, vedligehold og udvikling af platformen.
21.06.17: https://www.version2.dk/artikel/it-organisationen-bag-sundhedsplatformen...

D) Konsulentydelser er også en investering i at få IT-systemet til at fungere bedst muligt (og i samspil med brugerne), ikke sandt?

Man kunne blive ved.

Jeg kan næsten ikke vente på at se det investeringsregnskab…

  • 1
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

A) De 5 mio. kroner til Epic-rejser for regionsledelsen:
Disse kan ses som en investering i at ruste ledelsen bedst muligt i forhold til ledelsesmæssigt overblik og indsigt i systemet, samt kendskab til dets udviklingspotentiale. (Altså hvilke fremtidsmuligheder, det rummer). Forandringsledelse ifm. implementering, ligeså.


Jeg tvivler på, at 5 millioner er nok til det formål...

Og fejlene pibler stadig frem - se denne beretning fra i dag:

Maj Siercke Bergstedt
Har forgæves igennem de sidste 2 år forsøgt at blive udskrevet fra gynækologisk afdeling,
...
fik at vide at det var en fejl i SP som de ikke vidste hvordan skulle løses.​
https://www.facebook.com/groups/217879532080844/

Så gad vide, hvor mange fejlregistrerede patienter, som ligger på Region H's og Region Sjællands hospitaler? Er det noget, man får indtægter på? Og hvordan kan dette forenes med, at en af SP's fornemmeste funktioner jo netop skulle være de geniale styringsredskaber for administratorerne - i følge dette webinar?
https://www.youtube.com/watch?v=o1GFpcwxlwc&feature=youtu.be

Det er da godt nok ikke let at styre patientflow, hvis man ikke kan få patienterne udskrevet igen....

  • 0
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Mht. historien om de fejlbehæftede recepter vil de fleste vel mene, at det bør undersøges helt tilbage til start, da det ellers ikke er til at vide, hvilke konsekvenser det har haft for patienterne (ud over at dobbeltmedicinering skæpper i kassen hos medicinalindustrien). Måske var fejlen værre/hyppigere for 2 år siden? Måske var der færre fejl? Kan patienter være døde af fejlmedicinering, uden at det er blevet opdaget?

Men direktionen mener, at man kun skal undersøge sagen 1/2 år tilbage. De er dog blevet stillet et politikerspørgsmål om, hvad det ville koste at undersøge denne sag på den måde, den selvfølgelig bør undersøges, og svaret er her:
https://www.regionh.dk/politik/spoergsmaal-fra-regionsraadet-til-adminis...

Så burde man ikke regne den slags med i regnskabet over omkostninger ved implementering? Man kan vælge ikke at undersøge sådanne konsekvenser af fejl, fordi man mener, at det er for dyrt og tidskrævende. Men i så fald kan det tænkes, at der er en masse menneskelige omkostninger i form af skader og død, som bare ikke regnes med som omkostning ved implemtering. Omkostingen bliver usynlig, både økonomisk og menneskeligt.

At holde den slags helt uden for regnskabet virker ikke rigtigt. Omkostninger til ordentlig opfølgning på alvorlige fejl bør regnes med - også selv om man så (gud forbyde det) fravælger faktisk at udføre denne fejlopfølgning.

Så jeg spekulerer over, hvor meget andet "hug en hæl og klip en tå", som man ellers har manipuleret ind i regnskabet ved simpelthen at droppe ordentlig opfølgning på fejl? Her kan man også se på fejl omkring udskrivning af patienter, som jeg nævner ovenfor. Det er åbenbart en kendt fejl, og det kan jo ikke passe, at den ikke kan løses - det må være fordi, man vælger ikke at løse den.

Kan det tænkes, at man skubber en pukkel af manglende fejlopfølgning foran sig, simpelthen af hensyn til ovenstående regnskab?

  • 0
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Ingen får nogensinde de ansvarlige beslutningstagere til at skrotte SP frivilligt - for hvem skrotter et system, som mere eller mindre garanterer årlige - eller endda hyppigere - personaleudflugter til dette slaraffenland for kunder og beslutningstagere?
https://www.nytimes.com/2018/12/20/business/epic-systems-campus-verona-w...

Artiklen illustrerer til fulde Epics kundekapringsstrategi: Opbyg en kult!! Få kundernes beslutningstagere til at føle sig udvalgte, heldige, særlige. Træk beslutningstagerne ud af deres normale, realistiske rammer, så de mister orienteringen og den kritiske sans (det er en normal psykologisk mekanisme i uvante omgivelser). Sørg for at holde lænken stram med hyppigere kult-møder on site. Få ukritiske journalister til at hoppe med på vognen og gøre en del af de beskidte reklamearbejde.

Derudover kan artiklen vist ikke bruges til så meget - den er totalt ukritisk. Men det kan de mange kommentarer under den til gengæld. Her afsløres Epics sande ansigt, og de er i høj grad værd at læse.

Er der en verden udenfor Verona (Shakespeare-citat - mindre kan ikke gøre det i denne sammenhæng) ? Ikke i vore sjællandske beslutningstageres øjne. Vore beslutningstagere og ledere er blevet "bestukket"/forført af den overdrevne rejseaktivitet til dette Disney-land for voksne. At tvinge dem til at skrotte SP - uanset hvad der kommer på bordet af fejl og mangler og kulttræk - vil være lige så umuligt/hjerteløst som at tage suttekluden fra en baby.

Så må patienter og personale på gulvet bare bide tænderne sammen og udvise storsind, indtil vi har fået oprettet et behandlingscenter for Epic-afhængige ledere.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize