Region H: Prøvesvar forsvinder ikke i Sundhedsplatformen

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Manglende prøvesvar kan skyldes at en læge ikke er tilmeldt den rigtige beskedmæssige svargruppe.

Prøvesvar er i enkelte tilfælde ikke havnet hos den rigtige læge og i andre tilfælde ikke håndteret korrekt. Men er altså ikke forsvundet i Sundhedsplatformen sådan som Politiken skrev i sidste uge.

Det skriver Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

Lægerne får besked i den såkaldte In Basket, som er en slags indbakke, når der foreligger prøvesvar for ambulante patienter og for patienter, der er udskrevet.

Lægerne får også besked om patologisvar for indlagte patienter. Lægerne får ikke personligt besked, men prøvesvar sendes til grupper af læger – de såkaldte puljer.

»Når den ansvarlige læge i nogle tilfælde ikke får besked om de prøvesvar, som lægen skal have, tyder noget på, at den konkrete læge ikke er tilmeldt den/de rigtige puljer,« skriver regionen.

Der er også en udfordring med, at nogle prøvesvar ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at, at de kan sendes til puljerne af læger.

»Det er alvorligt hver gang, et prøvesvar ikke ses rettidigt, og regionen ser med stort alvor på udfordringerne,« lyder det.

Region H har nedsat en Task Force, der skal løse problemerne, herunder at lægerne skal være tilmeldt de rigtige In Basket-puljer.

»Vi skal have færdiggjort den udvikling, der er igangsat, for at sikre at der ved alle prøvesvar sendes en besked til In Basket puljerne,« skriver regionen.

Midlertidige løsninger

Det er muligt for de enkelte afdelingers In Basket-administratorer at se på et dashboard, som er en slags digital opslagstavle, om der er In Basket-meddelelser, der ikke bliver håndteret.

Alle resultater fra prøver kommer desuden direkte ind i patienternes journal. Bortset fra billeddiagnostiske resultater fra en periode i juli måned har man ikke oplevet nogen form for forsinkelser af prøvesvar i patientens journal, lyder det fra regionen.

Regionen anerkender, at idéen om, at lægerne får elektronisk besked om prøvesvar og skal kvittere i In Basket er ny med Sundhedsplatformen men det er med til at sikre højere patientsikkerhed, mener men – blandt andet fordi man undgår, at prøvesvar overses, lyder det.

Arbejdet med at identificere mulige barrierer i kommunikationen forventes at være afsluttet inden jul.

Indtil Task Forcens arbejde er afsluttet og problemet er blevet løst vil Sundhedsplatform-programmet samarbejde med de enkelte afdelinger om at finde en midlertidig løsning, så prøvesvar ikke overses.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (40)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

...ordkløveri? Svarene når ikke frem til rette vedkommende i rette tid - og som jeg forstår det, skyldes det sundhedsplatformen.

Selve ideen med "baskets" lyder smart - men kun, hvis det virker i praksis.

"lægerne skal være tilmeldt de rigtige In Basket-puljer."
Jeg bliver noget forskrækket over, at dette problem er opdaget for flere måneder siden, og det lyder umiddelbart som et banalt problem (for en ukyndig - could be wrong). Alligevel er det ikke løst endnu. Hvor er det, det går galt?

Hvorfor er noget, der lyder så "småt", så svært at rette op på? Det finder jeg - på helt ukvalificeret grundlag - temmelig foruroligende. Er det symptom på en dybereliggende og mere alvorlig problematik?

Og alligevel - selv om dette problem åbenlyst er til stor fare for patienterne - har man valgt at rulle splatformen ud i Region Sjælland - kunne det ikke lige have ventet, til der var styr på dette?

  • 7
  • 5
Anne-Marie Krogsbøll

hvorfor svarene ikke bare altid som minimum også sendes til lægen der har bestilt prøven/har patienten?


Uden at vide det med sikkerhed, så kan det tænkes, at der ikke er en ansvarlig læge - baseret på erfaringer med den slags forløb, så er der typisk mange læger undervejs - vikarer, nyansatte, praktikanter etc. På trods af alle forsikringer om forløbsansvarlige kontaktlæger osv.

  • 1
  • 0
Jesper Frimann

"lægerne skal være tilmeldt de rigtige In Basket-puljer."
Jeg bliver noget forskrækket over, at dette problem er opdaget for flere måneder siden, og det lyder umiddelbart som et banalt problem (for en ukyndig - could be wrong). Alligevel er det ikke løst endnu. Hvor er det, det går galt?

Hvorfor er noget, der lyder så "småt", så svært at rette op på? Det finder jeg - på helt ukvalificeret grundlag - temmelig foruroligende. Er det symptom på en dybereliggende og mere alvorlig problematik?


Det er jo fordi det basalt er en ny arbejdsgang.
Mange af de digitale arbejdsgange (processer) man har på hospitaler, stammer jo oprindelig fra fysiske arbejdsgange. Ideen med en basket, svarer jo lidt til et 'maildrop', du ved sådan en hylde i et postskab, til en afdelings læger. Så hele ideen med baskets kommer jo nok fra en arbejdsgang, hvor man smed fysiske prøvesvar i et sådant maildrop, og så tog en sekretær så prøvesvarene og sørgede for at den rigtige læge fik dem. Eller lægerne kiggede i maildroppet når de mødte ind, og tog dem der var relevante for dem.

Som jeg forstår det, så sendte man i 'de gamle systemer' besked til den læge der bestilte prøven. Man sørgede så for ved sygdom og ferie m.m., at sende mailen til den substitut, der nu overtog patienterne. Du ved sådan god gammeldags forwarding.

Så det er jo en helt anden process/måde at gøre tingene på. Og at ændre måden at gøre ting på, også selv om det måske er smartere, tager tid. Bare tænk på hvor lang tid det tager, at vende sig til at du f.eks. flytter bestikket fra en skuffe i køkkenet til en anden. Det kan tage.. mange måneder.

Og her er det så vi er ved kerneproblemet med Projekt Sundhedsplatformen. Man ændrer ved rigtig mange procedurer og arbejdsgange, og man gør det hele på en gang (Big Bang). Det vil altid give store problemer. Det er sådan.. ja.. logik for burhøns.

// Jesper

  • 9
  • 0
Twan Manders

Hvordan kan det være at der ikke er en eneste seriøs journalist der undersøger hvor mange prøvesvar der forsvandt før indførelsen af Sundhedsplatformen?

Seriøse kvalitetsmålinger går ud fra en FØR / EFTER logik.

  • 9
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Tak for var, Jesper Frimann.

Og at ændre måden at gøre ting på, også selv om det måske er smartere, tager tid.


Ja - det lyder rigtigt. Men er det hele forklaringen her?
"Problemet blev opdaget i august, men det er endnu ikke løst.
»Vi ved, at der fortsat er svar, der involverer cancer, som ikke kommer ind i Sundhedsplatformen.
... man nedsatte den regionale task force, da man i efteråret »fandt ud af, at der var prøvesvar på Rigshospitalet og Hvidovre Hospital, der var lagt ind på en måde, så lægerne ikke fik øje på dem."

http://politiken.dk/indland/art6234017/Vigtige-kr%C3%A6ftpr%C3%B8ver-for...

Hvis forklaringen er den, du beskriver, at det tager tid at ændre den måde, man plejer at gøre ting på, så er det da en total falliterklæring, at det skulle være nødvendigt at nedsætte en taskforce, som så ikke kan finde ud af at rette op på dette i løbet af flere måneder? Så der er vel tre muligheder:
1) Man tager - på trods af alvorlig fare for patienterne - ikke sagen særligt alvorligt (før der kommer mediefokus på).
2) Der er masser af denne slags alvorlige fejl - og derfor kan man ikke nå at løse dem i rimeligt tid. Og hvis der er forklaringen, så er der meget, vi ikke får at vide - og det er meget bekymrende.
3) Der er tale om få, men meget alvorlige fejl. Så alvorlige, at de faktisk er meget svære at løse - måske endda umulige?

Jeg ved ikke, hvilken mulighed, der er værst. Men slemt er det.

  • 4
  • 1
Anne-Marie Krogsbøll

Du har ret i, at det er vigtigt, Twan Manders. Kender du svaret?

Men stadigvæk: Det lyder så banalt, at læger skal oprettes - så hvorfor er det tilsyneladende et svært problem at løse? Det giver da en mistanke om, at det slet ikke er så banalt, som at man ikke lige får oprettet lægerne til de rigtige puljer.

  • 3
  • 3
Martin Hoffmann

Det giver da en mistanke om, at det slet ikke er så banalt, som at man ikke lige får oprettet lægerne til de rigtige puljer.

Uden at vide det, og netop fordi jeg ikke ved det, må jeg antage at der må være rigtig mange læger og sikkert også mange grupper.
Man skulle tro at nogen skulle sætte sig ned og gennemgå alle læger og alle grupper og validere medlemsskaberne over et par uger, men hvis det var så enkelt var det nok sket.

Men fraset de praktiske problemer med implementeringen, så lyder det da som om processen er den rigtige måde at gøre det på, selvom jeg er enig i at det ville give mening at den læge der bestilte prøven som udgangspunkt altid vil få besked.

  • 3
  • 0
Maciej Szeliga

...ordkløveri? Svarene når ikke frem til rette vedkommende i rette tid - og som jeg forstår det, skyldes det sundhedsplatformen.


Nej, det er reelt nok - det er en brugerfejl - som muligvis kunne være løst teknisk (ved at svarfeltet ved automatisk udfyldt til personen som afsender men det vil jo ikke løse problemet hvis svaret skulle sendes til en anden læge).

Nej, jeg er ikke speciel fan af den måde sundhedsplatformen er blevet indført på... jeg er generelt ikke fan af at indføre teknologi som en spareforanstaltning - det plejer at ende med at være rigtigt dyrt.

  • 8
  • 1
Anne-Marie Krogsbøll

det er en brugerfejl


Ja, det ville passe med de tre muligheder, Svend Hartling opridser:
"Koncerndirektør for Region Hovedstaden Svend Hartling pegede i Politikens artikel på tre mulige forklaringer. Enten at lægerne bruger systemet forkert, så de ikke får set svarene. En anden, at systemet er for kompliceret, så det er for svært for lægerne at bruge. En tredje er, at man har sat systemet op, så prøvesvaret ryger ind i en indbakke, det ikke skulle ind i..."

Men er det ikke ekstra alvorligt, hvis det er der, problemet ligger? Hvis det skyldes, at systemet er for kontraintuitivt og brugeruvenligt, og kræver alt for mange tastetryk, og man ikke har kunnet oplære lægerne til at betjene det korrekt, selv efter at have haft fokus på dette i flere måneder, og teknikerne stadig ikke kan finde ud af at sætte systemet korrekt op, så lyder det som om, det aldrig vil komme til at fungere ordentligt - for der kommer hele tiden nye læger, der vil hele tiden være fortravlede læger, og nye og fortravlede teknikere, og jo mindre brugervenligt og intuitivt systemet fungerer, jo flere fejl vil der uvægerligt opstå - uanset hvor meget man underviser.

  • 2
  • 0
Jesper Frimann

@Anne-Marie Krogsbøll

Det er hele måden man har grebet projektet an på, der er IMHO uansvarligt.
Det her er jo ikke en teknisk fejl, jeg er overbevist om at systemet virker, som det nu er tiltænkt.

Men man har ændrer så mange procedurer og arbejdsgange, at man defacto skal omskole lægerne. Der er vist nok 22 e-learnings kurser + en hel del uger på faktisk kursus.
Og efter det er der stadig en stejl indlærings kurve, for kursus er en ting.. men den virkelige verden er en helt anden.

Hele måden med Big Bang er IMHO hul i hovedet, i den her situation. De større projekter jeg har haft teknisk ansvar for, der har jeg (belært af dårlige erfaringer) kæmpet for en gradvis udrulning, med konstant feedback, der så konstant har ført til at viden og erfaringer blev opsamlet, som så blev implementeret løbende. Altså at man stille og roligt kværner sig igennem problemer, uhensigtsmæssighed m.m. up front før en total udrulning, ved at rulle ud i mindre skala først (f.eks. først en afdeling, så et afsnit.. så et hospital). Således at når man så vælger at rulle ud bredt, så er dette en relativt triviel opgave. For vi har jo gjort det en gang før i mindre skala.

Der er bare ikke nogen substitut for at både IT og at den forretnings mæssige faglighed respekteres og tages alvorligt i sådan nogle projekter.
Ved bare at gøre det rigtigt første gang, så bliver sådanne projekter generelt både billigere og bedre for brugerne.
Men nok lidt sværere at lægge et budget for og estimere tid for.

Men de luftkasteller man har opsat up front (projekt planer, business cases m.m.) har jo vist sig slet slet ikke at holde stik i virkeligheden. De er ikke bare 5%-10%-25% forkerte men flere hundrede procent. Og de har pga. den valgte implementerings metode en synergi effekt, der gør det her til et virkelig stort problem.

Og IMHO så bunder det i at man grundlæggende ikke fra administrationen side respektere den Sundheds og IT-faglighed, der skal til for at få sådan et projekt til at køre ordenligt.

Og det er en dybt og underliggende problem vi har pt. i vores samfund.

// Jesper

  • 7
  • 1
Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Jesper Frimann.

Er bestemt enig langt hen ad vejen - men har nu stadig en mistanke om, at systemet - i samspil med den danske sundhedsvæsensmodel - er så kompliceret, at det vil være meget svært at få til at fungere "flydende". Men vi må jo bare krydse fingre.

I øvrigt har jeg fået aktindsigt i et oplæg (power point), som Gitte Fangel gav på User Group Meeting om netop udrulningen af Sundhedsplatformen i Danmark. Der beskrives en "Wave"-model. Sjovt nok er en del af disse PowerPoints mørklagt med begrundelsen "forretningshemmeligheder". Som uvidende/udenforstående har jeg svært ved at forstå, at udrulningserfaringer fra Danmark kan være forretningshemmeligheder, når man holder foredrag for vel sagtens flere hundrede sundhedsfolk (og måske også journalister) fra hele verden?

Jeg ville gerne vide, hvad man faktisk har sagt/bildt folk ind i de 3 oplæg, som repræsentanter for ledelsen herhjemme om sundhedsplatformens fortræffeligheder. Har man været ærlig om de mange problemer, vi oplever? Eller har man pleaset Epic, eller forsvaret egen ære med et rosenrødt billede? Er User Group Meeting også en salgsmesse, hvor nye ofre fanges ind? Måske ligge svarene i de mørklagte PowerPoints.

  • 5
  • 1
Jesper Frimann

Hmm. ja. igen vil jeg sige, at det ikke er EPIC produktet der er hovedproblemet. IMHO er det jo en glimrende platform til at understøtte det som man gerne vil fra Centralt hold. Nemlig i endnu højere grad gå over til en 'offentlige virksomheds' orienteret styring af sundhedsvæsnet f.eks. i form af indførsel af en fakturerings baseret afregning. Hvor faglighed reduceres til forsimplede generelle behandlingsforløb, hvor der fra centralt hold kan udføres micromangement med en høj grad af ansvars frihed for beslutningstagerne i folketinget og centraladministrationen.

Hele ideen med 'wizard' agtige behandlings forløb, er ikke ny og var allerede det man stilede efter 10-15 år siden, da man lavede EPJ projekt i hovedstadens amt.
Og hele ideen med at hospitalerne skal fakturerer er jo heller ikke noget der er kommet med EPIC/Sundhedsplatformen.

Så EPIC/sundhedsplatformen er sådan set bare blevet brugt som middel til at øge implementeringen af netop disse ovenstående målsætninger.

Og det er så smukt, at fordi der er projekt og også tekniske problemer, så fjernes fokus fra den her 'kamp mod fagligheden', som nok egentlig er de værste langsigtede perspektiver.

Igen EPIC's system er lavet til en verden, hvor det drejes sig om at maksimere faktureringen til hospitalet for de services de udfører. Dette er i et sundhedssystem, der er det dyreste i hele verden.
https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_total_health_expendit...

Og husk på at ikke alle der regnes med i capita i USA er faktisk forsikrede.
Så hvor det danske tal dækker, over sundhedsudgifter til alle divideret med antal indbyggere. Så er det amerikanske kun udgifter til forsikrede divideret med antal indbyggere. (11.3% af alle voksne havde ikke en forsikring i Q1 2017). Desuden så er det nok ikke alle der har fuld dækning, som vi jo har i Danmark.

Og det er da forståeligt med de nedskæringer vi ser fra centralt hold, at man fra regionernes side prøver at maksimere de penge man kan få ind til regionen via de behandlinger man udfører.
Problemet er bare at det hjælper ikke os borgere, som både er brugere men også ejere af sundhedssektoren.
Mere administration giver os ikke bedre behandling.

Så.. det er IMHO den måde man ønsker at køre det offentlige sundhedsvæsen på, vi skal angribe. Ellers så misser vi bolden.

// Jesper

Mht. Waves.
Så kan du se bølgerne her i den her præsentation (side 14) det er bare implementeringen på forskellige hospitaler. Det er der ikke meget prototyping/Agilt whatever over.

http://2013.e-sundhedsobservatoriet.dk/sites/2013.e-sundhedsobservatorie...

  • 4
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Langt hen ad vejen enig - SP er en trojansk hest i det danske sundhedsvæsen. Men jeg synes også, man bør kigge på beslutningsprocesserne i disse kæmpeprojekter. Something's rotten...

Lige nu er der også banedanmark-signalsagen og sagen om bispebjerg-udbuddet og Atea sagen og kampfly-sagen osv. osv. endeløst...

Mit gæt er, at der er lighedstræk i måden, disse projekter udvælges og styres på - for meget lobbyisme, for meget "because we're worth it", for meget "pleje af kunderelationer", for meget fokus på at ville være med med de store - og i et eller andet omfang måske direkte korruption. Det er ikke til at vide, hvor mange af disse ingredienser, der har gjort sig gældende mht. valget af Sundhedsplatformen - men lukketheden omkring processen er et faresignal i mine øjne. Regionspolitikerne har fortalt om rejser til andre hospitaler, hvor de kun blev præsenterede for begejstrede ledende medarbejdere - ingen på gulvet. De burde have sagt fra - men det siger noget om, hvorfor disse fejlbeslutninger sker den ene gang efter den anden - man lader sig i et eller andet omfang besnære/smøre/imponere/smigre.

Det er vi nødt til at få ryddet op i - ellers bliver det aldrig anderledes, tror jeg.

  • 2
  • 1
Mads Bendixen
  • 0
  • 0
Peter Sørensen

Nej, det er reelt nok - det er en brugerfejl - som muligvis kunne være løst teknisk (ved at svarfeltet ved automatisk udfyldt til personen som afsender men det vil jo ikke løse problemet hvis svaret skulle sendes til en anden læge).

Brugerfejl... Hmm det ved jeg ikke. Prøv at møde ind en mandag morgen, med op til+500 svar i afdelingen inBasket. De fleste af beskederne er ret ligegyldige - ala 0,1 forhøjet værdi af en given blodprøve --> tjek, næste: 0,2 forhøjet værdi af en anden prøve, som ikke skal reageres på --> tjek og bliv ved og ved.
Jeg kan godt se ideen med InBasket, men den går fløjten når der ikke er afsat tid i dagsprogrammet til at se den igennem. Der er risiko for at det ender med at blive noget "som de andre tager sig af", og derved opstår der en risiko for at der kollektivt bliver fralagt et ansvar for at se prøverne igennem - netop fordi alle har et ansvar for at gøre det. Selvfølgeligt bliver de set igennem, men der er bare ikke meget tid til det!
Hospitalerne i dag er så tidsmæssigt pressede, at der simpelthen ikke er tid til at gennemgå bunken af ligegyldige inbasket svar for at finde de svar som rent faktisk skal handles på. Samtidig med at der næsten altid er en kollega som har barn syg, særligt her i vintermånederne, hvor der også er ekstra run på fra patienterne. Når der er underbemanding blandt personalet skal der løbes ekstra hurtigt blandt det resterende, evt aflyses ambulatorier/og-eller operationer, og tiden prioriteres der hvor det er nødvendigt - og det er ikke altid InBasket tjek bliver prioriteret særlig højt.
Hvis nu stuegangslægerne fik afsat tid til at gennemgå inbasket (og de så oven i købet var tilmeldt de korrekte lister) , samtidig med at man droppede DEN FULDSTÆNDIGT HÅBLØSE opdeling med de vandtætte skotter mellem ambulante journaler og hospitalsindlagte journaler, så lægerne fik svar fra begge typer samtidig (og mulighed for at skrive i begge), så kunne det være det kunne nedbringe problemerne med manglende reaktion på enkelte prøvesvar.

  • 4
  • 0
Jesper Frimann

Man skal passe på med "centralt hold" - er det regionen eller er det staten?

Staten. Regionen kan ikke skrive skatter ud, de er 100% afhængige af de "indtægter" de får fra Staten. Derfor har de meget lille politisk råderum, de er jo mere eller mindre bare 5 'styrelser', der sidder klemt mellem 3 negle.
Nemlig finansministeriet, sundhedsministeriet og indenrigsministeriet.

F.eks. er ideen om SuperSygehusene ikke en Regional ide, den er født af Lars Lykke tilbage i KV regeringen i 2007.

Så Regionerne står i høj grad med Aben for politik som er besluttet på Christiansborg.

// Jesper

  • 4
  • 0
Mads Bendixen

Staten. Regionen kan ikke skrive skatter ud, de er 100% afhængige af de "indtægter" de får fra Staten. Derfor har de meget lille politisk råderum, de er jo mere eller mindre bare 5 'styrelser', der sidder klemt mellem 3 negle.
Nemlig finansministeriet, sundhedsministeriet og indenrigsministeriet.


Præcis. Og det skal man generelt huske, inden man begynder at kritisere regionerne. De skal først og fremmest tilfredsstille dem med pengene.
Så er det fint hvis de også kan finde tid til at tage blodtrykket på et par patienter.

  • 1
  • 0
Jesper Frimann

Lige nu er der også banedanmark-signalsagen og sagen om bispebjerg-udbuddet og Atea sagen og kampfly-sagen osv. osv. endeløst...

....

Det er vi nødt til at få ryddet op i - ellers bliver det aldrig anderledes, tror jeg.

Jo jo.. man kan jo fortsætte ud af den tangent man bruger lige pt. nemlig, at man fokuserer på project execution, review af business cases m.m. og contract management. Alt samme tiltag der kræver mere administrativt personale, og personale der har samme faglige baggrund som politikerne.
Alt sammen med den indgangsbønd at:

DET ER ALTID KUN LEVERANDØRENS SKYLD

Langt de fleste sager der ender i møg skyldes (root cause) at politikerne iværksætter noget, som er dømt til at fejle.
1. IC4, der lavede man et eltog om til et dieseltog pga. politiske holdninger. Igen så kører metroen fint.
2. Kampfly-sagen der har man fiflet med business casen for, at få virkeligheden til at passe til de politiske ambitioner.
3. EFI, der havde man sammenlagt kommunal inddrivelse med Statslig inddrivelse af gæld selvom man ikke havde ordentlig struktureret viden om kommunal inddrivelse i SKAT centralt (det siger jeg fordi man ikke havde overblik over de faktiske inddrivelses måder).
4. Sundhedsplatformen ... ja.
5. ......
Og man kan bliver ved... Man er simpelt hen nødt til at respektere fagligheden i det man beskæftiger sig med, eller blande sig uden om.

// Jesper

  • 4
  • 0
Søren Neermark

Jeg tænker at det måske vil være behjælpeligt med lidt forklaring omkring In Basket, da der tydeligvis ikke er alle ud fra ovenstående har forstået funktionen skal kunne gøre (og hvad den i nogen tilfælde ikke gør). Regionen egen kommunikations afdeling har vist heller ikke helt fanget visse pointer omkring IB.

Først lidt om prøvesvar og integrationer:

Prøvesvar kan groft sagt deles i tre forskellige grupper (med navnet på den integration i Region H der integreres fra/til i SP i parentes): Vævsprøver (patologi - Patobank), Blodprøver (Labka II) og Billeddiagnostik (RIS/PACS - AGFA).

Som udgangspunkt skal alle prøvesvar kobles til den enkelte patient og dette foregår på baggrund af patientens CPR-nummer/prøvenummer. Ved en korrekt kobling af cpr-numrene og brug af Sundhedsplatformen vil altid kunne se prøvesvaret i patientens journal (hvis man altså ved hvor man skal kigge). Det er det regionen mener med, at der ikke er nogen prøvesvar der er "forsvundet". Hvilket er vigtigt at pointere, ikke er det samme som at man ikke har oplevet at prøvesvaret har været "væk" når man har kigget efter det...

Den SP-integration som er lavet på de fleste hospitaler (ikke fuldt ud på Riget) er sådan at man istedet for at bestille prøver og se svarerne i fødesystemerne (labka/patobank/røntgen) skal kunne se og bestille dem direkte i Sundhedsplatformen.

SP-Integrationen giver ikke altid helt det samme overblik som fødesystemet eller kan køre noget langsommere (særligt røntgen ved store billedserier), men det er nu engang en integration, og man vil dermed ikke altid fuldstændig kunne matche fødesystemet (sådan er IT!).

Om selve inbasket:

In basket er faktisk ikke - i modsætning til hvad mange tror - et "mailsystem". Det er derimod et adviseringssystem, som har mail-lignende funktioner. Prøvesvarerne ligger ikke i selve "inbasket" men er alene adviseringer om at et givent prøvesvar foreligger og om prøvesvaret er set/signeret eller ej. Prøvesvar forefindes kun i patienternes journal (og i fødesystemet!).

In basket er i sig selv en relativt "dum" funktion, som er reguleret af nogen ganske få regler om hvor, og til hvem et prøvesvar skal vises. Det som er problemet, er dog at den virkelighed hvor denne meget simple funktion skal fungere i. Den er meget kompleks og det er det som giver fejlene, og ovenstående alvorlige patientsager. Det er således ikke primært selve In Basket der er problemet, men hele det setup som In Basket skal indgå i som giver problemerne (plus en række reelle systemfejl!).

In basket fungerer ved at alle personer som skal modtage svar skal oprettes som brugere af nogen administratorer (typisk et par stykker i hver afdeling). I hver afdeling er der så typisk 4 "puljer" per organisatorisk afsnit og et par specialpuljer til f.eks. henvisninger mv, hver af disse puljer har forskellig funktion, hvoraf éen pulje primært er håndtering af prøvesvar. Det vil sige at en afdeling med 4 sengeafsnit og 5 forskellige ambulante funktioner og 4 specialpuljer, vil have (45)*4+4 = 84 puljer. Heraf vil prøvesvar som udgangspunkt kunne ryge i 20 af puljerne (et for hvert afsnit), men kan frit videresendes til de andre puljer (faktisk alle i begge regioner!). Alle personer som skal modtage svar i den givne afdeling skal manuelt oprettes af administratorerne, dvs 84 indtastninger hver gang en ny medarbejder starter hvis man skal modtages samtlige svar som vedrører den givne afdeling fra ovenstående eksempel.

Man bliver som udgangspunkt indmeldt i alle puljer, men kan derefter frit melde sig ind og ud af puljerne (giver styringsproblemer i sig selv!!!).

I pressemeddelelsen nævnes at Gastroenheden på Hvidovre Hospital har fået reduceret deres puljer til nogen færre således at overblikket styrkes. Det er dog ikke en løsning som med et slag løser alle problemer, som man godt lidt kan tro ud fra pressemeddelelsen. Men det løser nogen administrative problemer, fordi man trods alt ikke skal lede helt så mange steder, og det administrative puljesetup bliver enklere.

Som udgangspunkt ryger alle prøvesvar mens patienterne bliver indlagt IKKE i in basket, men skal derimod løbende håndtere af lægen/behandleren under indlæggelse (eller senest ved udskrivelse). De prøvesvar som ikke ryger i in basket eller ikke signeres under indlæggelse, skal som udgangspunkt håndteres på en anden særlig liste for udskrevne patienter (en slags rapport) - men vises kun her 4 dage efter udskrivelse i standardopsætningen.

Hvad er det så der går galt?

Fejlkilderne er mange til at de kan nævnes alle sammen her - men blot for at give et indtryk af hvor kompleks, noget så simpelt kan være ude i virkeligheden... Ikke alt af nedenstående kan henføres direkte til SP - men en del af problemerne er blevet værre fordi at arbejdsgangene er blevet ændret.

  1. For det første kan lægerne være kommet til at bestille i fødesystemet - dermed ved SP ikke hvor prøvessvaret skal hen da der ikke er lavet via SP. Dette kan de f.eks. gøre hvis SP er nede (ja det er rutinemæssigt nede til vedligehold!).
  2. At nogen i fødesystemet har "ændret" på bestillingen/svar (primært er røntgenproblem!) så løbenummeret på bestillingen/svar ændres eller der ændres i et tidligere afgivet svar (eller en tilføjelse til et svar).
  3. Prøven kan også være blevet bestilt på en forkert behandlingskontakt, hvis patienten har flere aktive forløb samtidigt (hvis man f.eks. både er hjertesyg OG har et brækket ben - ja så kan hjerteblodprøven ryge i Ortopædkirurgens in basket).
  4. Patienten kan været "flyttet" undervejs og prøvesvaret "hænger" hos den afdeling som har afgivet patienten (eller omvendt).
  5. Der er fejl i selve SP-integration som skal håndtere prøvesvaret.
  6. Prøvesvar er ikke kommet rigtig over i SP på grund af nedbrud (omtales også i pressemeddelsen).
  7. Prøvesvar dukker op med forsinkelse. Det f.eks. være at en læge er kommet til at videresende et prøvesvar (det kan man også!) til en pulje hvor der ikke er nogen der kigger grundet de mange puljer (er alle i de rigtige puljer?).
  8. Kollektive handlingsproblemer ved rigtig mange puljer (hvem gør hvad og hvem skal rydde op?)
  9. Problemer med håndtering af prøvesvar som kommer omkring udskrivelsestidspunkt (i praksis kan der gå nogen timer mellem at lægen udskriver patienten til patienten "administrativt" forlader hospitalet).
  10. Problemer med vikarer og personer som stopper i afdelingen.
  11. Problemer med søgefunktioner omkring ordineringen af prøvessvar.
  12. Problemer med styringsmæssigt overblik over flow af prøvesvar (rapport og dashboards).
  • 11
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Hold da op, Søren Neermark, det lyder ekstremt kompliceret. Det giver netop mistanke om, at problemet også vil være meget kompliceret/umuligt at løse, selv om det lyder ret banalt, når Svend Hartling kommenterer på det. I praksis lyder det som et valg mellem hurtig, effektiv arbejdsgang og patientsikkerhed. Det er jo ikke godt.

Mange tak for din grundige og forståelige beskrivelse - den burde genbruges i diverse medier, så folk ved, hvad det er, man slås med.

  • 0
  • 0
Twan Manders

Ifølge risikomanager Mark Krasnik på Rigshospitalet forsvandt der også prøver FØR Sundhedsplatformen.

Men det vigtige er her at journalister ikke undersøger en sag ordentlig og der laves en masse gætterier, specielt af dem der aldrig har været i nærheden af en patient eller Sundhedsplatformen. Det er ikke dem der råber højest der har ret.

  • 1
  • 0
Twan Manders

Søren : Det er jo generelt en udfordring med SP at der sådan set er lidt frit valg når oplysninger fra fx en behandlingskontakt eller prøve skal tilknyttes en patientkontakt/forløb. Grunden til det er formentlig at den Danske kontaktmodel er implementeret i SP således at det er muligt at overholde modellen, men ikke et krav for at den overholdes. Dermed kan en patient have mere end 1 åben patientkontakt tilknyttet til et forløb eller der kan være flere aktive forløb på samme diagnose. Og dermed kan prøvesvar "forsvinde" for en læge.

  • 0
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Twan Manders:

Gør Søren Neermarks førstehåndsbeskrivelse slet ikke indtryk på dig?

Hele ideen med at give flere milliarder for et nyt system, ofre mange millioner på at uddanne personalet, og køre på nedsat kraft i flere år, var jo netop at komme væk fra disse problemer - så det er da et kæmpe problem, hvis "nissen flytter med", og personalets frustrationer blot er blevet endnu større:
http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art6237607/Endnu-en-ove...

  • 0
  • 0
Twan Manders

Det gør indtryk at Søren i det mindste analyserer problemerne og derefter har nogle konstruktive forslag til forbedringer og løsninger istedet for det per definition negative syn på tingene som mange andre herinde har, specielt dem der formentlig ikke engang selv arbejder med Sundhedsplatformen eller kun har ringe kendskab til det.

"De bedste styrmand står på kajen" er et Hollandsk ordsprog der passende kan anvendes her.

Der var masser af fejl i de gamle systemer og Sundhedsplatformen er langt fra en perfekt løsning og der er begået en del fejl under implementeringen som kunne være undgået hvis man havde valgt en anden proces.

Men netop den konkrete sag med "forsvundne" prøvesvar viser også mange fordele ved et system der bruges på tværs af regionens hospitaler.

Det er nu muligt at se prøvesvar også fra andre hospitaler for samme patient. Hvis en prøve skal tages eller analyseres et andet sted ses resultaterne meget hurtigere end før SP. Og sikkerhedsmæssigt kan jeg slet ikke forstå at nogen synes de skal arbejde med papir.

  • 2
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Twan Manders:

specielt dem der formentlig ikke engang selv arbejder med Sundhedsplatformen eller kun har ringe kendskab til det.


"De bedste styrmand står på kajen"


Man behøver ikke være ansat (sømand/styrmand) i Sundhedsplatformen for at have en oplevelse af denne - det er nok at være passager. Personligt har jeg flere familiemedlemmer, som jævnligt er i klemme i manglende indkaldelser, manglende prøvesvar, manglende recepter, manglende overskud hos lægerne til ordentligt fokus på patienterne.

Hvad så løsningen er - tja, hvis ikke der er nogen, der peger på problemerne, så er der jo heller ingen, der går i gang med at finde løsningerne.

Og man behøver ikke have insiderkendskab for at være betænkelig ved de beslutningsgange, som har ledt frem til beslutningen om Sundhedsplatformen. Man behøver bare at være patient/skatteborger for at føle, at man i et eller andet omfang må have krav på nogle forklaringer på, hvordan det er gået så galt. Er der f.eks. tale om et bevidst (men skjult) forsøg fra ledelses/beslutningstageres side på i det skjulte at dreje det danske sundhedsvæsen i en anden retning, end man ved åben politisk debat kunne få igennem? I så fald har man i det skjulte ført politik, i stedet for at koncentrere sig om at finde det bedste system til det nuværende danske sundhedsvæsen. Det ville jeg ikke synes, var i orden.

Der kan sagtens være fordele ved SP - det ville være mærkeligt andet. Men på nuværende tidspunkt må det være tilladt at være i tvivl om, om fordelene nu også opvejer ulemperne.

  • 2
  • 0
Jesper Frimann

In basket er faktisk ikke - i modsætning til hvad mange tror - et "mailsystem". Det er derimod et adviseringssystem, som har mail-lignende funktioner.


Jo jo. Men de fleste mail systemer er jo basalt bare en database, og hele 'Mail' delen er først relevant når du skal sende beskeder/mail/adviseringer (de fleste mail systemer er jo ikke rene mail systemer i dag) m.m. ud af systemet. Så ja Potato - Potato :)

Men ellers tak for at du deler ud af din indsigt. (En thump up fra mig).

Når jeg læser dine pain points/"Hvad er det så der går galt?" pointer.
Så er de 6-7 første jo meget typiske integrations problemer, det er typer af 'fejl/mangler' 'man' har set før. Problemet er bare at vi snakker om et system, der har været i produktion i 1 1/2 år. De ting du beskriver er jo ting der burde have været fundet og rettet inden man gik i full scale produktion.

Mht. Basket systemet. Så virker det igen som om, at man ikke har sat sig ned og designet en løsning der faktisk bruger Basket 'konceptet' således, at det faktisk understøtter lægernes arbejde bedst muligt.
Det virker umiddelbart som om at man 'bare' har presset den organisatoriske struktur, som er på hospitalet, ned over det design som man har lagt til grund for 'basket konceptet' implementeringen.

Sådan uden at kende systemet (det er altid en god måde at gardere sig på hvis man skriver noget som ikke kan lade sig gøre) ville jeg nok have gået en anden vej. Igen så forudsætter jeg der er kode exits m.m. således at man kan udføre en kodestump, når f.eks. der kommer en 'besked/notifikation' i en basket. Sådan 'off the top of my head' med et highlevel design, ville jeg nok have dynamisk have oprettet en basket til hver patient der blev indlagt, som så blev nedlagt igen ved udskrivelse. Adgang til denne basket ville være baseret på det forløb som patienten er igennem.
Hver gang der kom en notifikation til patientens basket, ville jeg så forwarde en kopi den til de relevante organisatoriske afdeling, hvorfra den så ville kunne uddeles til det relevante sundhedsfaglige personale. Dette kunne man jo så automatisere hvor det gav mening, og f.eks. lade sekretærer tage sig af det hvor det var relevant.

Men det ville give mulighed for et todimensionalt view på notifikationer, altså per patient og per afdeling/afsnit/læge etc. etc. Så ville man som læge altid kunne gå ind og se på patientens basket, hvis man mente, at der manglede noget.

Tja ja.. men igen så sidder man med fornemmelsen af at dele af designet ikke er lavet færdigt før man er gået i produktion. Og igen det er og bliver dårlig execution af projektet.

// Jesper

  • 1
  • 0
Jesper Frimann

Det gør indtryk at Søren i det mindste analyserer problemerne og derefter har nogle konstruktive forslag til forbedringer og løsninger istedet for det per definition negative syn på tingene som mange andre herinde har, specielt dem der formentlig ikke engang selv arbejder med Sundhedsplatformen eller kun har ringe kendskab til det.

"De bedste styrmand står på kajen" er et Hollandsk ordsprog der passende kan anvendes her.

Jo jo.. men vi er jo også nogen, der har bedre halvdele og familie der arbejder andre steder end styrmanden på båden. F.eks. de steder, hvor sparekniven svinges hårdt pga. de fejl der er lavet i SP projektet.

Personlig har min bedre halvdel skiftet arbejde pga. stress og arbejdspres og fordi den faglige kvalitet var blevet så dårlig, at mange ikke følte at de (der var en del der sagde op) kunne stå inde for det mere. Og der var SP en af hovedfaktorerne.

Og det kan godt være, at du arbejder et sted, på soldækket, hvor der er nogen flere ressourcer og præstige. Men samtalen over aftensmaden her er altså om udbrændte kollegaer, grædende medarbejdere og om hvordan sparekniven ødelægger ellers velfungerende afdelinger.

// Jesper

  • 3
  • 0
Martin Hoffmann

Der kan sagtens være fordele ved SP - det ville være mærkeligt andet. Men på nuværende tidspunkt må det være tilladt at være i tvivl om, om fordelene nu også opvejer ulemperne.

Helt enig. Men Twans spørgsmål om hvordan det var før implementeringen er stadig meget relevante. Ikke fordi jeg tror at det det vil redde SPs image i nogen større grad, men dog give et mere nuanceret billede af hvor vi står i forhold til før.

  • 2
  • 0
Søren Neermark

Jeg er helt enig i hvad Twan Manders skriver omkring prøvessvar. Jeg har flere gange her på sitet skrevet at In Basket jo faktisk var en af de store fordele der skulle være ved Sundhedsplatformen - men den praktiske implementering har- i hvert fald indtil videre - ikke givet de gevinster for hverken personalet eller patienterne, som vi skulle have haft på nuværende tidspunkt (vi har altså været i gang i halvandet år).

Prøvesvar har til alle tider været et stort problem i Sundhedsvæsenet og er kilde utroligt mange problemer/fejl og det var det også før SP. Før SP foregik opfølgningen af prøvesvar i direkte fødesystemerne eller via papir, hvor lægerne fik prøvesvarerne i deres kasser og lægesekretærerne/sygeplejerskerne løbende holdt øje med prøvesvarerne. Det var ikke hensigtsmæssigt fra et patientsikkerhedsperspektiv og resulterede løbende i masser af fejl og frygtelige patienthistorier.

Men forskellen var at man før SP havde lægesekretærerne (og til dels sygeplejerskerne!) til at fungere som en et slags "sikkerhedsnet" for patienten. Sekretæren tjekkede typisk patientens svar når de alligevel skulle skrive notatet fra lægen eller udfærdige et brevsvar til patienten, de holdt løbende øje med om der kom nye svar som lægen skulle se (de havde typisk "ansvaret" for alle lægens (e.g. patienterne stående som en liste/kasse ved deres plads). Med SP er sekretærerne i høj grad blevet skåret ud af workflowet og rent ledelsesmæssigt er der ikke blevet sat noget i stedet for hvilket gør visse arbejdsgange sårbare, selvom In Basket på visse områder også indeholder nogen gevinster.

Der med SP opstået en række nye problemer omkring håndteringen af prøvesvar (blot nu af virtuel karakter - hvor det før mere var et "fysisk" stykke papir, der kunne være blevet "væk", omend dette også blot var en kopi af det som kunne ses i fødesystemerne, og derfor rent semantisk efter Regionens definition heller ikke var blevet væk/forsvundet!).

Det er problematisk at en stor del af disse problemer først er kommet i fokus så lang tid efter implementeringen på Herlev/Gentofte for snart halvandet år siden. Det tyder på at den organisation som har skullet løfte opgaven med implementeringen ikke har haft de fornødne ressourcer til at gøre dette, eller har haft den forkerte udformning i forhold til de opgaver som skulle løses (alt for langt væk fra brugerne!).

Jeg mener derfor som sådan ikke at SP er et dårligt system. Det er blot at den valgte opsætning og implementering har vist sig slet ikke at give de gevinster som systemet blev solgt på.

Det er for sent nu at gøre noget ved nu, og vi må prøve og se hvorledes vi kan løse nogen af alle problemerne. Det vil dog kræve en helt anden villighed til rent politisk at "ofre" ressourcer på at dette kommer til at ske. At udmønte 22 mio kroner i et årig bevilling til lidt registreringsoprydning kan i bedste fald kun betegnes som politisk brandslukning, men det giver nødvendig indtægtssikring således aktivitetstabet på 1,4 mia mindskes, hvilket må siges at være ganske presserende og fornuftigt (men man burde nok være gået i gang lidt før...).

Mit bud vil være at de skal bruges minimum yderligere 500-600 mio. til udvikling og tilpasning, før vi blot opnår en samlet paritet med de gamle systemer i forhold til produktivitet og kvalitet - jo længere tid der går jo større vil udgiften til at tilrette systemet blive (fordi organisationen begynder at omgå systemet og disse dårlige vaner så skal aflæres). Der er behov for at Regionerne bliver helt skarpe på om den valgte fremtidige organisering af driftsorganisationen som blev besluttet for få måneder siden er den rigtig til at løse de udfordringer som står foran Region Sj og Region H.

De store beløb som skal til for at opnå paritet, er ikke i nærheden af de pengebeløb som er afsat til udvikling af SP i de kommende år. Næste år vil stort set alle pengene gå til en opdatering af styresystemet til 2017/2018 og udrulningen af LPR3 (et nyt nationalt Landspatientregister). Dette vil "æde" stort set alle driftsorganisationens ressourcer da mange arbejdsgange skal ændres en gang til. Der er kun i meget begrænset omfang afsat midler til yderligere optimering næste år. Den meget omtalte opdatering af FMK/MDA er det ret beset kun tale om et meget lille udviklingsbeløb og man kan være bekymret for om det er nok til at løse de problemer som ses på dette område.

En del af problemerne kunne nok have været undgået hvis man ikke fra implementeringsorganisationen/styregruppen havde haft så meget fokus på at udrulle, og lidt mere fokus på rent faktisk at tilpasse systemet til de arbejdsgange der er i de enkelte afdelinger (for meget standardisering, og for lidt klinisk forståelse af hvorledes et dansk hospital i 2016/2017 fungerer). Denne strategiske beslutning, er nu det som er ved at "rokke" det politiske landskab således at der nu er flere politikere som taler om udfasning af systemet, selvom omkostningen (økonomisk, kvalitetsmæssigt og personalemæssigt) vil være et endnu større beløb end de 2,1 mia der allerede er brugt. Ja i praksis kan det ende med at betyde en nedlægning af regionerne i deres nuværende form, hvis man ikke kan overholde de landspolitiske løfter som folketinget har givet til patienterne/borgerne (patientsikkert sygehus, mest sundhed for pengene, udredningsret, maksimale ventetider mv.).

Der er ikke nogen nemme løsninger på problemerne i SP og heller ikke på problemerne med In basket... Hvis der var nogen der havde det ville de allerede være taget i brug!

  • 4
  • 0
Søren Neermark

Og sikkerhedsmæssigt kan jeg slet ikke forstå at nogen synes de skal arbejde med papir.

Hvis man kan se at der uoverestemmelse mellem det som ses i IB og de prøvessvar som kan ses af "fødesystemet" må den naturlige konsekvens være at man må kigge få oplysningerne fra fødesystemet indtil man er sikker på at man får ALLE de nødvendige svar i IB.

Det kan også hjælpe med at identificere hvorledes problemerne opstår og hjælpe SP-programmet med at finde løsninger på nogen af de problemer som jeg har skitseret ovenfor (hvilket afdelingen er i gang med).

Det er hverken med lægernes, sekretærernes eller ledelsernes gode vilje at man printer prøvesvar - det er omkostningsfuldt og betyder merarbejde for alle at sidde og dobbelttjekke mellem systemerne - men hvad skal de ellers gøre?

  • 4
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

.... at høre Søren Neermark vurdere, at det vil være endnu dyrere - og værre - at rulle platformen tilbage, end at få den til at fungere. Det kan sagtens være rigtigt, men mon ikke det kræver en nærmere analyse for at få det fulde overblik - for det er der vel ingen, der har på nuværende tidspunkt?

Problemet er bare - i mine øjne - at der på nuværende tidspunkt er meget lidt grund til at have tillid til den nuværende direktions evne/vilje til at få en sådan analyse - i tilstrækkelig kvalitet - på bordet. Sporene skræmmer på det punkt - så hvad gør vi?

  • 0
  • 0
Jesper Frimann

Problemet er bare - i mine øjne - at der på nuværende tidspunkt er meget lidt grund til at have tillid til den nuværende direktions evne/vilje til at få en sådan analyse - i tilstrækkelig kvalitet - på bordet. Sporene skræmmer på det punkt - så hvad gør vi?


Jeg er sådan set enig med Søren Neermark, at der kun er en vej og det er fremad.
Det der efterhånden også burde være klart for alle er, som jeg selv har argumenteret for flere gange, at the main reason for at implementere SP har været, fakturerings delen. Det er det systemer som EPIC's er gode til.

Jørgen Bansler fra DIKU har lavet den her analyse:
https://www.version2.dk/artikel/it-professor-ingen-beviser-at-sundhedspl...

Som siger, at der ikke er evidens for stort set alle de andre argumenter for at indføre EPIC. Dog jeg hører på hjemmefronten at ledelses værktøjerne til planlægning m.m. faktisk er gode.

Min mening (ikke at den tæller specielt højt) er at man simpelt hen .. og jeg gentager mig selv her.. er nødt til at tage det IT-faglige og det Sundhedsfaglige alvorligt. Og det gør man kun ved sådan forsimplet ved:

0) Erkend, at der er problemer, der kræver en seriøs indgriben.
1) Udskyd LPR3 og opgraderingen af Sundhedsplatformen.
2) At afsætte de økonomiske midler der skal til.
3) Få Uafhængig highlevel IT faglig hjælp ind fra siden.
4) Få sundhedsfaglige repræsentanter ind fra der hvor det gør ondt.
5) Lav de organisatoriske strukturer i projektet der skal til for at fagligheden fremmes.
6) Giv disse kompetencen til, at fremsætte tiltag der baseret på IT og Sundhedsfaglig viden vil gøre tingene bedre.
6a) Fremsætte disse forslag og få dem godkendt i styregruppen.
7) Eksekver på disse tiltag.
8) Evaluer
9) Hvis der stadig er problemer GOTO 6a ELSE overgå til drift.

// Jesper

  • 1
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Jesper Frimann. Det lyder fornuftigt - men ændrer ikke på, at direktionen ikke er til at stole på mht. evne/vilje til en sådan proces. I mine øjne har de kompromitteret sig selv for meget allerede - eks. sjusk/fusk med business case, bagatellisering af problemer, urealistisk udrulning osv.

Måske er det uretfærdigt, men jeg stoler ikke på dem...

  • 1
  • 0
Jesper Frimann

Det skal selvfølgelig stå: "at direktionen i mine øjne ikke er til at stole på". Det er en subjektiv opfattelse - ikke et fastslået faktum.


Det har jeg ikke grundlag for at kunne udtale mig om. Men den seneste tids afsløringer om manglende konsekvens, åremålskontrakter og bonus'er der udbetales lige meget hvad, i det offentlige. Tyder på at der er en usund kultur, hvor der ingen konsekvens er. Og 'bestyrelsen', Politikerne er simpelt hen ikke klædt på til at kunne matche administrationen.
Det betyder at projekter kan få lov til at køre helt i hegnet, og der er kun en til at betale regningen, det er os skatteydere.

// Jesper

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere