Region H må erkende: Sundhedsplatformen stækker hospitalsproduktionen

17. august 2017 kl. 05:0221
Region H må erkende: Sundhedsplatformen stækker hospitalsproduktionen
Illustration: Region Hovedstaden.
Det er gået, som Region H blev advaret om for fem år siden, men siden vendte det blinde øje til: Implementering af det nye store it-fagsystem betyder en nedgang i produktionen på hospitalerne.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Region H erkender nu, at implementeringen af Sundhedsplatformen medfører en nedgang i produktionen på hospitalerne.

At implementeringen af det store it-projekt kunne medføre en sådan nedgang, har ellers ikke været nævnt med ét ord i den business case, som Region H hidtil har styret projektet efter.

Men at en nedgang forventes, fastslås nu som et faktum i et referat fra et møde i It- og afbureaukratiseringsudvalget i Region H i mandags:

»Der indgår ikke i business casens estimater for og konsekvenser af en nedgang i aktiviteten på hospitalerne. Det er vurderingen, at der kan imødeses en nedgang i produktionen på hospitalerne i 2017, men der foreligger ikke valide opgørelser på nuværende tidspunkt,« står der i referatet.

Lukkede øjne for tidlig advarsel

Region H blev allerede for fem år siden advaret imod, at antallet af patienter, der kan undersøges og behandles pr. dag, vil gå ned i forbindelse med indførelsen af Sundhedsplatformen. Det er almindelig anerkendt blandt it-konsulenter, at det er stort set umuligt at undgå ved netop sådanne fagsystemer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dengang blev denne advarsel dog skrottet og ikke videreført som en del af det beslutningsgrundlag, som politikerne besluttede it-projektet ud fra.

Det var konsulenthuset Peak Consulting Group, der i en indledende business case fra efteråret 2012, som Version2 har fået aktindsigt i, advarede om et produktionsfald:

»Erfaringer fra de andre regioner i Danmark viser, at der bør imødeses en produktivitetsnedgang i forbindelse med implementeringen på den enkelte afdeling på ca. 10 pct. i de uger, hvor implementeringen finder sted, samt en produktionsnedgang på ca. 1 pct. på hospitalet i det år, hvor implementeringen finder sted på det pågældende hospital,« skriver Peak Consulting i den indledende business case.

»Når udrulningsplanen kendes, er det muligt at estimere den præcise nedgang i produktiviteten,« lyder det endvidere i dokumentet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig anbefalede konsulenthuset, at man kunne imødegå nedgangen i produktion ved at frikøbe klinikere og ved at lade afdelinger og hospitaler samarbejde om at tage ekstraopgaver ind, såkaldt buffering.

Peak Consulting fik ikke opgaven med at gå videre med at udarbejde en fuld business case til Region H.

Det gjorde til gengæld konsulenthuset Oleto, der i deres business case - som altså har været et væsentligt dokument i implementeringen - ikke kommer med ét ord om en sandsynlig nedgang i produktivitet.

Forskel på håndtering af risici

Også i forhold til arbejdet med gevinstrealisering er der forskel på de to konsulenthuses metode.

Oletos business case-rapport version 2,4 fortalte optimistisk, at »analyserne at Sundhedsplatformen i tillæg vil medføre årlige økonomiske nettogevinster (primært produktivitetsgevinster), i en størrelsesorden på ca. 575-910 mio. DKK (årligt, når fuldt implementeret), hvilket betyder, at investeringen også kan betale sig økonomisk«.

Oleto, som omtalt tidligere på Version2, især to forhold, der kan spise hele gevinsten op, nemlig organisatorisk modstand mod forandring fra de ansattes side og manglende sikring af governance til beslutning og gennemførelse af standardisering.

Peak Consulting havde især fokus på

  • risikoen for manglende standardisering (behandlingsforløb, patientdata, på tværs af regioner)
  • manglende kobling mellem krav og gevinster; dvs. hvis man i den implementerede løsning ikke har fokus på de områder, som vil skabe gevinster
  • og at forudsætningerne for den oprindelige business case smuldrer pga. andre ledelsesinitiativer.

Men hvor Peak Consulting leverer hele afsnit med løsningsforslag eller mulige afhjælpninger, selv om der kun er tale om en indledende business case, er det mere sparsomt med anvisningerne fra Oleto.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Eksempelvis nævner Peak Consulting, at i forhold til risici forbundet med manglende standardisering af patientforløb og patientdata kan en mulig afhjælpning være, at:

»der forsat holdes fokus på standardiseringssporet, og i den forbindelse skal der foretages gennemgang af planer og metode for at sikre, at standardiseringen sker. Der skal også indføres 'gate kriterier', således at implementering ikke kan fortsætte, hvis standardiseringen ikke er færdig til et givent stade«.

»Dette forventes at kræve stor ledelsesopbakning, da der skal bakkes op om, at der sker en ændring i gældende praksis for mange klinikere mod en fælles standard, således at der skal være tungtvejende grunde til, at standardiseringen indenfor f.eks. behandlingsforløb ikke følges. Denne ledelsesopbakning skal både findes i alle ledelseslag,« lyder det videre.

Og hvis forudsætningerne smuldrer som følge af andre ledelsesinitiativer, anbefaler man, at:

»Der skal være en opbakning fra ledelsen til, at de identificerede gevinster bliver låst fast til nærværende business case og ikke 'lovet ud' til andre projekter, uden at ledelsen samtidig accepterer, at nærværende business case forværres. Det vil sige, at der på porteføljeniveau ikke startes andre projekter eller programmer, der har til formål at realisere de samme gevinster, som søges realiseret gennem It-Sundhedsplatformen.«

Svage løsningsanvisninger

Oleto kommer kun med meget sparsomme anvisninger på, hvordan man kunne imødegå de risici, der var identificeret. Eksempelvis nævnes det, at eksempelvis risikoen ved organisatorisk modstand skal afværges »ved ledelsesmæssig opbakning og relevant uddannelse af medarbejderne for at sikre ejerskab på tværs af hospitalerne«.

Og den risiko, som Oleto skitserer, der kan opstå ved manglende sikring af den rette governance-struktur til beslutning og gennemførelse af standardisering, får kun som løsningsforslag, at det kan afværges »ved det rette ledelsesmæssige fokus tidligt i forløbet«.

21 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
20
Redaktionschef -
17. august 2017 kl. 22:22
Redaktionschef

Mange tak til Louise for ros - og til jer alle for spændende og interessante, faglige kommentarer.

Det er i høj grad jer læseres engagement og debatlyst, som gør Version2 til et helt særligt medie.

Vh. Henning Mølsted, redaktør

19
17. august 2017 kl. 17:38

Eks: Danmark har tabt 100+12 Milliarder kr. alene på to problemstillinger (indrivelse hhv. tilbagebetaling af udbytteskat) som følge af nedskæringer i skat.

Gid det var så vel, men nej. De 100 mia. kr. er opblæste tal. Det inkluderer beløb som man ikke ikke havde kunnet indkræve selvom man havde velfungerer processer og systemer. Det inkluderer bl.a. folk der ikke kan betale og SKAT må ikke klippe håret af en skaldet (eller nappe en finger eller en knæskal eller nogle organer). Kilde: http://www.skm.dk/aktuelt/nyheder/2017/maj/fejl-og-misforstaaelser-i-debatten-om-gaeld-%E2%80%93-her-er-fakta

18
17. august 2017 kl. 16:59

Denne her er vigtig:

https://www.version2.dk/comment/344148#comment-344148

Det siges, at lægerne nu taster to timer for hver times lægeligt arbejde. Det håber nogen kun er i overgangsfasen. I USA er lønforholdet mellem en læge og en "clicker" måske 1 til 10, så der er det OK, at der ofte går to clickers pr. læge ved en stuegang. Dvs en 20% ekstraomkostning. I Danmark skal lægen gøre det hele selv, dvs. en 200% ekstraomkostning. Det lyder ikke som en overgangsfase, men som en permanent produktivitetsnedgang. Hvad gør vi så? Det ender nok med, at de sender de syge mennesker, der håber at gå på førtidspension, ud at clicke på stuegangene. Så er de alligevel allerede på hospitalet, hvis de skulle bryde sammen...

17
17. august 2017 kl. 14:28

Ja, du har desværre ret, Mogens Lysemose. Samme historie om og om igen. Hvis ikke man vil gribe til høtyvene (og det vil jeg ikke, så længe vi stadig har et demokrati), så er der ikke andet at gøre, end også at råbe op igen og igen - og så håbe, at ophobningen af møgsager på et tidspunkt har nået et punkt, hvor befolkningen tager konsekvensen og vælger nogle politikere, som straks afskaffer Mørklægningsloven og retter op på partistøtteloven, og som i øvrigt har andre værdier end "Enhver er sin egen lykkes smed" - for det mundheld er jo svært at skelne fra "Enhver er sig selv nærmest" - og det mundheld er svært at bygge et velfungerende samfund op omkring.

16
17. august 2017 kl. 14:13

Anne-Marie, jeg er helt enig i det urimelige i dette. Men man kan se historisk at det helt urimelige ikke styrer om man overlever politisk. Eks: Danmark har tabt 100+12 Milliarder kr. alene på to problemstillinger (indrivelse hhv. tilbagebetaling af udbytteskat) som følge af nedskæringer i skat. Advarslerne fra fagfolk var mange, men alligevel er de ansvarlige politikere "overlevet politisk". "Blot" fordi alle partier (minus Ø) har haft del i ansvaret (eller støttet beslutningerne)...

15
17. august 2017 kl. 14:05

Nedgangen i aktiviteten/produktiviteten skyldes at lægerne nu med SP skal udføre registreringerne, sideløbende med deres eget arbejde og en række andre sekretæropgaver, de er blevet pålagt med SP

Plus: at lægerne skal taste i stedet for at bruge diktafon! Hvis man ikke kan forudsige at alt dette kræver ekstra ressourcer i meget lang tid, så er man ubegavet.

Da både embedsmændene og politikerne er begavede mennesker, så har de hele tiden været klar over det! Det har nok været en bunden opgave. Der var kun råd til sundhedsplatformen, hvis man fyrede lægesekretærer mv., og satte lægerne til at taste og registrere istedet for at se patienter.

De erfaringer, der allerede er erhvervet med systemet, er naturligvis kendt af ledelsen, og når ledelsen ikke vil offentliggøre dataene, er det sikkert, fordi disse er meget beskæmmende og langt fra, hvad der blev lovet.

Man er gået ud fra, at man i sidste ende fik tilgivelse! Men dette kan vel ikke ske? Regionen har klart vist, at den ikke er sin opgave voksen, og en nedlæggelse vil spare samfundet for en masse penge, der kan bruges på patientbehandlingen.

14
17. august 2017 kl. 12:01

Peter Hansen: Tak for svar.

Jeg synes elles selv, at jeg ret klart forklarer, hvad jeg mener - men jeg tager åbenbart fejl der.

Det fremgår af artiklen, at man først fik Peak til at udarbejde en indledende business case, som kom til mindre rosenrøde konklusioner vedr. Sundhedssplatformen - de blev sat fra bestillingen og erstattet med Oleto, som leverede et urealistisk skønmaleri.

Og enten har politikerne været vidende om dette - i så fald burde man efter min opfattelse ikke kunne overleve dette politisk (dvs. ikke blive genvalgt), med mindre man kan komme med en meget god begrundelse for denne beslutning - eller også har politikerne ikke vidst det - i så fald bør man efter min opfattelse ikke uden en meget god begrundelse for dette kunne overleve politisk, at man ikke stiller direktionen til ansvar for dette.

Regionsrådets politikere er gentagne gange og i årevis blevet advaret af kyndige folk udefra - men de har ikke for alvor handlet før nu - hvor de så griber til utilstrækkelige lappeløsninger. Det bør man i mine øjne ikke kunne genvælges på, og jeg så også meget gerne en uvildig kulegravning af forløbet - men det er der nok ikke meget håb om.

13
17. august 2017 kl. 11:47

I min øjne burde man ikke kunne overleve det beskrevne forløb politisk - med mindre man kan komme med en rigtigt god begrundelse for forløbet.

Jeg ved ikke hvad du mener med "overleve politisk". Og jeg ved ikke hvad du mener med "udskifte business case". Der har kun været lavet én business case og beslutningen om hvilken leverandør, der skulle udarbejde den er en embedsmands-beslutning, der blev truffet i 2011/12, hvor Vibeke Storm Rasmussen var formand for regionsrådet.

Så du må meget gerne uddybe hvad du mener med "overleve politisk".

12
17. august 2017 kl. 11:41

I min øjne burde man ikke kunne overleve det beskrevne forløb politisk

Tjaeh - Når man aldrig rydder op, så hober skidtet sig jo op alle steder!

Se bare på SKAT og Fiskeri - Miljø- og Fødevareministeriet, det förste sted overlever man skam fint og det er nyligt blevet signaleret at "... skandalen i Fiskeri - Miljø- og Fødevareministeriet minder om Skat ..." så mon ikke det skal betyde at de ansvarlige klarer skärene det sidste sted også?

Sundhedsplatformen er en del af mönsteret, så konsekvenserne fölger også mönsteret.

11
17. august 2017 kl. 10:56

Jasååeh! Det er almindelig anerkendt blandt IT-konsulenter, at fagsystemer nedsætter produktiviteten? Hvilken slags IT-konsulenter er der tale om her? Er der overhovedet en realistisk forventning om produktionsstigning på eet eller andet tidspunkt, eller har nogen bygget noget, der slet ikke skulle have været bygget?

10
17. august 2017 kl. 10:00

Fremgår svagt, indirekte ovenfor ”der foreligger ikke valide opgørelser på nuværende tidspunkt”, skriver Regionen i mødereferatet.

Mon vi skal gætte på, at der faktisk foreligger opgørelser, men at disses resultater er så ubekvemme for politikerne, at man foretrækker at betragte dem som "ikke valide"?

Hvis man læser de statusrapporter, som er kommet i løbet af foråret, og hvor der er opgørelser over "kongeindikatorer", så viser det sig sjovt nok, at ved utroligt mange af "kongeindikatorerne" er anført, at resultaterne ikke er brugbare pga. ændrede opgørelsesmetoder.

Så er 100-kroners spørgsmålet: Hvorfor i alverden udnævne "kongeindikatorer", hvor man ændrer opgørelsesmetoden undervejs, så de ikke kan bruges? Havde det ikke været mest logisk netop at bibeholde opgørelsesmetoden, indtil splatformen var nogenlunde rimeligt implementeret, således at man faktisk kunne have brugt disse indikatorer til noget?

For mig ligner det enten rendyrket idioti, eller et bevidst forsøg på at sløre nogle ubehagelige kendsgerninger.

9
17. august 2017 kl. 09:53

Det tror jeg du har ret i.

”Herlev/Gentofte har været på Sundhedsplatformen siden maj 2016, kan vi få de konkrete tal for hver kvartal før og efter SP?”

Regionen har ikke tallene, så vidt jeg har forstået. Fremgår svagt, indirekte ovenfor ”der foreligger ikke valide opgørelser på nuværende tidspunkt”, skriver Regionen i mødereferatet.

Der er væsentlige problemer med registreringen, præcis som du siger. Nedgangen i aktiviteten/produktiviteten skyldes at lægerne nu med SP skal udføre registreringerne, sideløbende med deres eget arbejde og en række andre sekretæropgaver, de er blevet pålagt med SP. Så er der mindre tid til at behandle patienter, fordi det hele skal foregå samtidig (mens patienten er til undersøgelse).
Det er ikke muligt i praksis. Derudover fungerer en del af integrationerne mellem Sundhedsplatformen og de væsentlige registre ikke.

IMO dybt bekymrende, da en nedgang i aktiviteten ‐ ret konsekvent ‐betyder medarbejderfyringer. Allerede næste år.Hvilket resulterer i at har man mindre personale, kan man behandle færre patienter. Og så har vi problemet… (Der er ikke noget at give af. Der er allerede skåret ind til benet, hvilket har været dækket bredt i medierne det seneste år).

8
17. august 2017 kl. 09:15

Hele processen omkring Sundhedsplatformen virkede for mange som om, at man havde et politisk ønske om en bestemt retning og nogle konkrete valg.

Tentensen inden for dansk politik er i midlertid, at man ønsker at fremstå som om man har taget en videnskablig objektiv korrekt beslutning. Det gør man så ved at få eksperter og andre til at komme med dokumentation der støtter éns politiske holdning. Hvis det går galt, er det så også lettere at lægge ansvaret fra sig - selvom det ofte er meget kluntet. Jeg ser ikke denne sag meget anderledes.

Havde en anden EPJ været bedre? Det ved jeg ikke, men andre regioner har i hvert fald systemer kørende og som har kørt glimrende i mange år.

7
17. august 2017 kl. 08:40

Du har sikkert ret, Axel Nielsen. Men det kan jo ikke nytte, at vi bare slår os til tåls med det den ene gang efter den anden - for så bliver det aldrig bedre. Vi må blive ved at holde fast og forlange en forklaring. For selv om man ikke har del i de oprindelige planer og beslutninger, så har man ansvar for, hvorledes man har fulgt op på dem. Og for, hvis man netop ikke i tilstrækkelig grad har fulgt op på dem. Herunder, at man på nuværende tidspunkt ikke ser ud til fra politiske side at forlange gode forklaringer på forløbet fra direktionen ( i hvert fald ikke offentligt).

Det nuværende regionsråd har været meget fodslæbende med at erkende problemernes dybde - og er det egentligt stadig. Det har de ansvar for, selv om de ikke selv har lagt kimen til problemerne. Og de nuværende rådsmedlemmer har været på en del (dyre) rejser til både EPIC i USA og hospitaler i udlandet. Hvad tog de med hjem fra de rejser? Foreligger der referater og erfaringsopsamling, eller var det bare turistrundvisninger til EPIC's mest velfungerende slagskibe?

Og direktionen - hvor længe har den siddet? Sad Svend Hartling og Hjalte Åberg ikke allerede på processen, inden den var kommet i gang? Begge tiltrådte i 2012, så hvis de nu, 5 år senere, ikke har ansvar for noget i forløbet, så kan vi ligeså godt afskaffe ordet "ansvar".

Det er bare træls, at det går sådan den ene gang efter den anden. Altså både, at det hele tiden går galt, og at vi aldrig får stillet nogen til ansvar for selv de mest åbenlyse bommerter, som burde have kunnet undgås.

Det er for nemt herhjemme at beholde titlen "verdens mindst korrupte land" - for vi lader bare være med at undersøge det, selv når det ville være den mest logiske forklaring (eks. skjult partistøtte). Vores fornemmelse af, hvornår der er noget, der "lugter", er simpelthen skredet hen ad vejen i vores tro på, at korruption ikke findes i Danmark. Vi har oven i købet opfundet vores eget nye positive "spin"-ord for dette begreb - det hedder "partistøtte".

6
17. august 2017 kl. 08:30

"...produktivitetsnedgang i forbindelse med implementeringen på den enkelte afdeling på ca. 10% i de uger, hvor implementeringen finder sted, samt en produktionsnedgang på ca. 1% på hospitalet i det år, hvor implementeringen finder sted på det pågældende hospital"

Det kan vist ikke gøre det, produktionsnedgangen nærmer sig 20% i det indeværende år, det er i hvert fald hvad jeg hører. Tallet er formentlig en blanding af en reel nedgang og vanskeligheder ved at registrere udførte undersøgelser og behandlinger.

Tabet skal naturligvis håndteres uden merbevilling.

Herlev/Gentofte har været på Sundhedsplatformen siden maj 2016, kan vi få de konkrete tal for hver kvartal før og efter SP?

5
17. august 2017 kl. 08:18

Flot arbejde, Version 2!

4
17. august 2017 kl. 08:04

Men hvorfor kan man overleve at udskifte en god og grundig business case med en ubrugelig/uduelig af slagsen? Det burde man vel også kunne stilles til ansvar for - hvad var begrundelsen (ud over den uofficielle, som du nævner)?

Jeg ved det ikke, men jeg tror det har noget med "omsætningshastighed" at gøre - Dén tid en given person har et ansvarsområde, hvad enten det er politisk eller ledelsesmæssigt - Dén er ofte væsentlig kortere end den tid det tager at implementere store projekter.

Dermed vil det aldrig være igangsætteren der tager "læren" af tidligere beslutninger - Fordi hele laget er udskiftet/flyttet til andre stillinger/poster.

I dét lys er det meget forståeligt at det er svært at indrømme at noget ikke er gået efter planen, for i mange tilfælde er "planen" måske ikke engang tilgængelig mere og de nuværende ansvarshavere vil ikke bindes op på tidligeres fejl.

Når verden samtidig er skruet sådan sammen at det er nemmere at acceptere større omlægninger såfremt der også kan forventes en betragtelig økonomisk gevinst, har man årsagen til valget af business case. Tidernes skiften afgør så udfaldet, hvor der sjældent bliver gjort specielt meget ud af at forfølge tidligere, fejlbehæftede beslutninger.

Desværre går en meget stor del potentiel viden formentlig tabt i processen herved, således som du nævner...

3
17. august 2017 kl. 07:54

Det sidste overlever man ikke længe på, ihvertfald ikke i politik og formentlig heller ikke i den øverste offentlige ledelse...

Men hvorfor kan man overleve at udskifte en god og grundig business case med en ubrugelig/uduelig af slagsen? Det burde man vel også kunne stilles til ansvar for - hvad var begrundelsen (ud over den uofficielle, som du nævner)?

I min øjne burde man ikke kunne overleve det beskrevne forløb politisk - med mindre man kan komme med en rigtigt god begrundelse for forløbet. Og den har vi bestemt ikke fået endnu. man "ser fremad", og undgår derved enhver læring, man som det mindste kunne have fået ud af det.

2
17. august 2017 kl. 07:44

Man har vel i ledelse/politisk lag været angste for at tage en beslutning på et alt for "oplyst" grundlag - Nemmere at bortforklare senere besværligheder med "Det nævnte konsulentrapporten ikke noget om", frem for "Det har vi besluttet fordi vi fandt det nødvendigt". Det sidste overlever man ikke længe på, ihvertfald ikke i politik og formentlig heller ikke i den øverste offentlige ledelse...

At der er andre der skal forholde sig til hverdagen på en helt anderledes nærværende måde (ansatte, patienter), betyder ikke så meget når blot chromen skinner på første "spadestik".

1
17. august 2017 kl. 07:14

Flot gennemgang!

Det lyder som om, man med skiftet til Oleto byttede en Rolls Royce med airbags med en folkevogn uden airbags og bremser og med punkterede dæk på alle fire hjul.

Det store spørgsmål er jo så: Hvorfor? Hvad foregik der i ledelsen, da man valgte denne udskiftning? Hvad var man utilfreds med i Peaks gennemgang?

Det er nu ved at gå op for regionsrådet, at hesten halter. Man kommer med forskellige - ikke specielt overbevisende - tiltag til at redde den kæntrende skude.

Men hvad jeg ikke har set tiltag til endnu, er en udredning af, hvordan dette forløb er foregået. Hvorfor skiftede man Peak ud med Oleto? Var regionspolitikerne involverede i den beslutning, og hvilken begrundelse fik de? Har nogen af de involverede firmaer bidraget til partikasser og erhvervsklubber?

Og hvad med datasikkerheden - hvorfor kan man stort set ikke finde omtale af sikkerhedsforhold i SP, når man kigger i gamle referater fra regionsrådet (indrømmet - jeg har ikke læst dem alle)?

På den glædelige side fremgår det af seneste referat fra It- og afbureaukratiseringsudvalget, at Enhedslisten - som de eneste - nu faktisk har stemt imod nogle af direktionens forslag til vedtagelse, og at man fra EL's side - som de eneste - har ønsket mere fokus på kvalitet, patienternes oplevelse og datasikkerhed.

EL er åbenbart de eneste, som (lidt sent) forholder sig lidt mere kritiske til direktionens udlægning af sagen. Hvorfor har de øvrige partier fortsat tillid til, hvad der kommer fra en direktion, som vel må mistænkes for at være rystende inkompetente - ud over at de vist heller ikke har været gode/villige til at orientere politikerne om realiteterne undervejs?

Har de øvrige partier i virkeligheden været bedre orienterede, og mere aktivt "medskyldige" i de dårlige beslutninger, end de vil være ved?

https://www.regionh.dk/politik/nye-moeder/Documents/20170814%20ITA%20protokol.pdf