Region H kender stadig ikke årsagen til stort 1813-nedbrud

Illustration: Hisam/Bigstock
Det undersøges fortsat, hvad den bagvedlæggende årsag var til sidste uges nedbrud på akuttelefonen i hovedstadsområdet.

Region Hovedstaden er ikke klar over den den tekniske årsag til at akuttelefonen 1813 i starten af sidste uge var ude af drift i mindst to timer.

Hvor 112-nummeret skal anvendes ved akut livsfare, skal 1813 bruges af borgene i alle andre akutte tilfælde.

»Telefonisystemet, der modtager kaldene til 1813, stoppede med at viderestille til medarbejderne hos 1813. Det undersøges fortsat, hvad den bagvedlæggende årsag er til det,« oplyser Region H's presseafdeling til Version2.

Den pågældende fejl har ikke tidligere været årsag til nedbrud. Ifølge Region H opdagede 1813 mandag omkring kl. 19.45, at borgerne ikke kunne ringe ind. Kl. 21.45 var tjenesten kørende igen og alle opkald fra nødtelefonerne var håndteret, skriver presseafdelingen i en mail.

Det er ikke muligt at vurdere, hvor mange borgere, der blev berørt.

»De borgere der allerede var i kø da telefonien gik ned, blev håndteret, altså den kø blev afviklet, men nye kunne ikke ringe ind. Der blev iværksat nødprocedure, hvor 1813 medarbejderne logger på nødmobiler, så opkald fra 1813 nummeret går dertil. Da telefoni igen virkede, tømte (besvarede) medarbejderne på 1813 først køen fra nødmobilerne, og derefter gik de på de almindelige telefoner igen,« oplyser Region H.

Det er heller ikke muligt at vurdere, hvor mange opkald, der ikke kom igennem til 1813.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere