Region H giver 10 millioner til Sundhedsplatformen - og tager 102 bagefter

5. september 2017 kl. 10:304
Region H giver 10 millioner til Sundhedsplatformen - og tager 102 bagefter
Illustration: Todikromo/Bigstock.
For et par uger siden lød det, at der skulle indkaldes forslag fra hospitalerne til besparelser med Sundhedsplatformen. Med ny budgetaftale 'har Sundhedsplatformen frigivet midler'.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Sundhedsplatformen får tilført 10 millioner kroner til forbedring og optimering af systemet. Det sker i forbindelse med, at regionsrådet mandag aften har indgået en aftale om hovedstadsregionens budget i 2018 på i alt omkring 38 mia. kroner.

»Vi står også i 2018 med en stor udfordring med at gøre Sundhedsplatformen til en del af hospitalernes hverdag, hvor vi kan høste de fordele, som den på sigt vil give både patienter og ansatte. Jeg og mine kolleger i regionsrådet er meget bevidste om, at det er en svær proces, og vi forventer med dette budget at kunne forbedre Sundhedsplatformen hurtigere,« udtaler formanden for regionsrådet Sophie Hæstorp Andersen (S) i en pressemeddelelse.

Men samtidig skal Sundhedsplatformen også give besparelser. Version2 har tidligere omtalt, at regionspolitikerne i midten af august meldte ud, at man ville indsamle forslag til realisering af gevinster til næste år med Sundhedsplatformen som redskab for 102 mio. kroner.

Sophie Hæstrup Andersen henviser til, at den elektroniske patientjournal allerede har betydet, at en række opgaver er bortfaldet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bemærkelsesværdigt er det, at med den nye aftale er ordlyden omkring besparelsesarbejdet ændret.

I en tidligere omtale heraf i forbindelse med med business casen fremgik det, at der »skal indkaldes forslag fra hospitalerne til realisering af gevinster« til nu i budgetaftalen, at Sundhedsplatformen »har frigivet midler«:

»Dermed har Sundhedsplatformen via omlægninger og generelle effektiviseringer frigivet midler for i alt 102 mio. kroner – et overskud, som bidrager til regionens økonomiske råderum, fremfor grønthøsterbesparelser,« lyder det i budgetaftalen.

»Vi har valgt denne løsning, hvor vi har bedt hospitalerne om at pege på opgaver, der ikke længere skal løses, fordi vi nu bruger Sundhedsplatformen. Langt hovedparten af midlerne findes ved, at medarbejderne ikke længere dikterer, og der derfor ikke skal skrives diktat. Alternativet til denne besparelse var, at vi havde bedt hospitalerne om at finde dem ved en almindelig ’grønthøstermetode’, hvor alle skulle spare samme procentsats,« lyder det i budgetaftalen (PDF) fra Region H.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Beslutningen om at realisere gevinster sker på samme tid, som regionen - som omtalt på Version2 - melder ud, at Sundhedsplatformen er årsag til såkaldt aktivitetsnedgang på hospitalerne, altså færre undersøgelser og/eller behandlinger.

I beretningen om budgettet for næste år minder Region Hovedstaden om baggrunden for at indføre Sundhedsplatformen.

»Vi havde nogle forældede it-systemer, som stod på et skrøbeligt fundament, og vores medarbejdere brugte alt for meget tid, fordi man skulle logge på flere systemer samtidig. Og vigtigst af alt: Vi havde ikke tidstro og kvalificerede data, så vi spildte meget af vores patienters tid med at stille de samme spørgsmål eller tage de samme prøver,« lyder det.

Samtidig medgiver man, at indførelsen af det store nye fagsystem har sat de ansatte under pres:

»For mange af vores medarbejdere er Sundhedsplatformen en daglig udfordring. Det er både svært at lære et nyt system at kende og samtidig udnytte alle de forskellige muligheder. Der er også behov for tekniske tilpasninger. Det giver helt naturligt anledning til kritik som vi lytter til i vores arbejde med at forbedre sundhedsplatformen.«

Regionen peger samtidig på, at med patienttilbuddet 'Min sundhedsplatform' kan patienterne følge med i, at regionen overholder ventetider, udredningsret, behandlingsgaranti m.m.

Regionen forventer, at omkring 80 ansatte bliver afskediget som følge af besparelserne.

»Grunden til, at tallet ikke et højere, er, at der også er mulighed for såkaldt naturlig afgang for en del af regionens 40.000 ansatte. Medarbejdere kan blive omplaceret, og regionen kan undlade at slå ledige stillinger op,« står der i pressemeddelelsen.

Budgettet skal behandles igen i regionsrådet den 19. september 2017.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
5. september 2017 kl. 22:22

Sophie Hæstrup Andersen henviser til, at den elektroniske patientjournal allerede har betydet, at en række opgaver er bortfaldet.

Som f.eks. behandling af patienter, i samme omfang som før det system blev indført.

3
5. september 2017 kl. 14:54

Muligt at dette sparer lægesekretær-ressourcer, men tager det ikke længere tid for lægerne at skulle skrive journal selv fremfor at diktere?

Idéen med at "spare" ved at udskifte sekretærtimer med lægetimer er desværre ikke enestående. Da man på et unavngivet hospital på et tidspunkt skulle spare på budgettet til det der i gamle dage hed portører, blev det gjort ved, at de blev fritaget for opgaven med at redde sengene op, inden de blev kørt op på en afdeling. At denne opgave så i stedet som regel blev udført af en sygeplejerske til en højere timeløn, var jo (åbenbart) sagen uvedkommende...

2
5. september 2017 kl. 14:19

Nejda, læger er da lige så hurtige som f.eks. politifolk til at skrive rapporter - det behøver man da ikke HK'ere til. Uddannelse i tekstbehandling er jo kun noget man tager, for at få tiden til at gå med noget :-)

1
5. september 2017 kl. 11:47

Langt hovedparten af midlerne findes ved, at medarbejderne ikke længere dikterer, og der derfor ikke skal skrives diktat.

Muligt at dette sparer lægesekretær-ressourcer, men tager det ikke længere tid for lægerne at skulle skrive journal selv fremfor at diktere?