Da Region Hovedstaden i maj 2016 tog Sundhedsplatformen i brug, skete det uden at have set resultaterne af en såkaldt funktionel kravtest.
Formålet med testen var at, ja, teste, om systemet opfyldte regionens funktionelle krav, og ifølge regionen selv var testen desuden essentiel for at sikre, at man ikke tog et system i brug, der kunne være til fare for patienterne.
Men ifølge Rigsrevisionens nylige beretning (PDF) om implementeringen valgte man altså alligevel at rulle Sundhedsplatformen ud, uden at gennemføre den vigtige test.
»Hvis testen ikke blev gennemført, var der ifølge regionen en risiko for, at Sundhedsplatformen blev taget i brug med mangelfuldt testede områder, hvilket i yderste konsekvens kunne kompromittere drifts- og patientsikkerheden,« hedder det i Rigsrevisionens rapport.
Statsrevisorerne fulgte op med at kalde ibrugtagelsen af Sundhedsplatformen for 'uprofessionel'.
Overset kritik
Rigsrevionens rapport og Statsrevisorernes konklusioner har affødt en massiv kritik af Region Hovedstaden i medierne, men et overset punkt er altså, at regionen tilsyneladende gamblede med patienternes sikkerhed og brugte det siden så udskældte EPJ-system i næsten et halvt år, før man gennemførte den funktionelle kravtest.
»Beslutningen skyldtes ifølge testrapporten for den funktionelle kravtest mangel på resurser. Ifølge samme testrapport blev færdiggørelsen af den funktionelle kravtest udskudt ad 2 omgange til oktober 2016, dvs. 5 måneder efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. Testen afdækkede 196 mangler i systemet, herunder 40 mangler relateret til afregning og 21 mangler relateret til brugervenlighed,« skriver Rigsrevisionen.
Direktør i Danske Patienter, Morten Freil, har forståelse for, at fejl er et vilkår i implementeringen af et så stort nyt it-system som Sundhedsplatformen.
Men han er overrasket over Rigsrevisionens konklusion, om at Region Hovedstaden gik i drift med platformen, til trods for at testarbejdet ikke var afsluttet:
»Man må forvente at nye it-systemer bliver testet så godt som det er muligt, inden man går i luften, især når der er tale om et system, som har direkte indflydelse på patienternes sikkerhed. Derfor er det dybt bekymrende læsning fra Rigsrevisionen, at Region Hovedstaden ikke i tilstrækkelig grad har testet - og det skaber også en bekymring for, om man har styr på patientsikkerheden,« siger han.
Region H: Rigsrevisionen har ikke belæg for sin påstand
Administrationen i Region H afviser Rigsrevisionens kritik. Det fremgår af en orientering om Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen, som regionspolitikerne fik fra administrationen på et ekstraordinært forretningsudvalgsmøde torsdag den 28. juni 2018.
»Administrationen er ikke enig med Rigsrevisionen i store dele af bemærkningerne til de tekniske tests og mener ikke, at Rigsrevisionen har forstået det fulde test-setup omkring Sundhedsplatformen. Helt grundlæggende mener administrationen ikke, at Rigsrevisionen har belæg for at anføre, at regionen traf den endelig beslutning om ibrugtagning af Sundhedsplatformen på et tidspunkt, hvor testområdet var udfordret, og hvor størstedelen af de tekniske tests ikke var afsluttet,« skriver administrationen i oplægget til mødet (PDF) i forretningsudvalget.
Hertil siger Morten Freil:
»Vi forventer, at Region H tager Rigsrevisionens kritik alvorligt og nu ser på, om der stadig er fejl og mangler i Sundhedsplatformen. Ligeledes må man sikre, at der er tilstrækkeligt med støttepersonale til lægerne. Det er nødvendigt at komme til bunds i, hvad der gør, at Sundhedsplatformen ikke fungerer,« siger Morten Freil.
Region Hs administration påklager i indledningen til orienteringen, at der i Rigsrevisionens beretningen 'ikke er en anerkendelse eller vægtning af, at det altafgørende og overordnede fokus i beslutninger og handlinger fra regionens side har været hensynet til patientsikkerheden.'
