Region H-direktør bag Sundhedsplatformen: »Folk må tro, vi er bindegale«
»Både borgere og ansatte må jo tro, vi er bindegale inde i Region H med den megen omtale af Sundhedsplatformen. Derfor ligger der en opgave foran os med at få genskabt tilliden til projektet.«
Det siger Gitte Fangel, der er programdirektør for Sundhedsplatformen. Hun har især lægernes højlydte og månedlange kritik af it-systemet i tankerne.
I hendes optik er Sundhedsplatformen godt i gang med at løfte teknologiniveauet på hospitalerne i Region H markant, ligesom systemet med hendes ord vil 'gøre det lettere at gøre det godt'.
Konkret er det missionen, at hospitalerne kan tilbyde både bedre og mere sikre behandlinger. Ligesom patienterne skal have en bedre oplevelse, fordi data er samlet i ét system, så de ansatte ikke skal spørge patienterne igen og igen om de samme informationer.
Den voldsomme kritik af Sundhedsplatformen er ifølge Gitte Fangels analyse opstået bl.a. på baggrund af de såkaldte kliniske standardforløb, som er digitaliserede standardbehandlinger, som er indført i Sundhedsplatformen.
»I Region H havde vi før Sundhedsplatformen 50.000 forskellige instrukser for behandlinger. Vi var altså nødt til at få mere ensartede arbejdsgange på tværs af regionen,« siger hun.
Kliniske standardforløb betyder, at lægen f.eks. ved diagnosen hoftebrud med få klik kan iværksætte hele den pakke af indsatser, der skal til – lige fra at få taget blodprøver og booket operation til at få sikret opfølgende behandling.
»Det har fået lægerne til at spørge, om de skal hænge deres hjerne ved indgangen, når de nu skal følge et bestemt forløb. Fordelene ved at bygge måden, man får data ind i systemet på, så systematisk op, er jo, at man kan bruge data igen til blandt andet beslutningsstøtte og efterfølgende analyser – struktureret data ind er lig med struktureret data ud. En anden fordel er, at ensartede behandlingsforløb understøtter lighed i sundhed for borgerne – og sidst, men ikke mindst understøtter det brug af best practice,« siger hun.
Hun påpeger samtidig, at lægerne var involveret i f.eks. at fastlægge de kliniske standardforløb:
»Man skal holde sig for øje, at det ikke er it-systemet, der beslutter et behandlingsforløb. Det gør lægerne selv, idet ordresættene i Sundhedsplatformen er udpeget af sundhedsfaglige råd inden for de enkelte specialer,« siger hun og medgiver dog, at det nye system medfører en relativt stor forandring for klinkernes arbejdsdag.
Lægerne kan selv bygge standardforløb
Samtidig medgiver hun, at ikke alle forløb endnu er standardiserede, og »ironisk nok«, som hun kalder det, efterspørges også de ordinationssæt, som endnu ikke er bygget.
»Samtidig efterlyses lokale tilpasninger, som faktisk kan gøres af lægerne selv med lidt ekstra uddannelse – de såkaldte kliniske byggere,« siger programdirektøren.
Målet er langt mere ensartede arbejdsgange og behandlinger på tværs af regionen:
»Vi vil standardisere dybt i bund og efter en stram plan, så en læge på Roskilde og Hillerød arbejder på samme måde, og ja, det kan måske godt virke som en lille form for gidseltagning, at vi nu kræver disse standardforløb – og nogle vil sige, at de på ikke vidste helt, hvad de gik ind til, da de medvirkede i processen i starten,« medgiver Gitte Fangel.
Men selv om arbejdsgangene nu er digitaliserede og mere fastlagt på forhånd, er der mulighed for individuelle afvigelser.
»Nogle læger er bange for, at man hver gang skal bruge de færdige klodser, som man man måske ikke synes, at alle patienterne passer ned i. Derfor kan man altid afvige, og der er også indlagt fritekstfelter. De kan bare ikke længere diktere til en sekretær,« siger hun og indrømmer samtidig, at man enkelte steder godt kan luge ud i antallet af klik i check-bokse på skærmen.
Fremskridt med Sundhedsplatformen ifølge Gitte Fangel
»Det er vigtigt for os, at vi også på den måde får genskabt tilliden til det her system,« siger hun. Helt generelt er der ifølge hende mange eksempler på kvalitetsforbedringer med Sundhedsplatformen, som allerede nu viser sig - eksempelvis i form af advarsler om forkert eller fejlbehæftet medicinering - se faktaboksen til højre.
Gamle data i gamle dage
En anden kritik er gået på, om et amerikansk system fra en stor fjern leverandør passer til de danske forhold.
Men her er det også ifølge Gitte Fangel vigtigt at huske på erfaringen fra fortiden, hvor man udviklede it-systemer selv - op imod 30 forskellige - men samtidig havde problemer med at implementere dem og altså høste de fornødne gevinster:
»Man kunne godt have fået mere ud af de systemer, men det var vi altså ikke verdensmestre til, fordi vi drev dem alene. Vi var altså nødt til at få hjælp fra en leverandør udefra,« siger Gitte Fangel.
Eksempelvis måtte man tidligere kvalitetsudvikle behandlingerne på baggrund af 3 måneder gamle – eller i værste fald år gamle – data, mens Sundhedsplatformen nu giver helt friske data med mulighed for at øge patientsikkerheden meget hurtigere.
Svagheden fra de centrale it-aktører i Region H har måske været, at man har glemt at gentage den overordnede vision:
»Med Sundhedsplatformen kommer vi fra en situation på de internationale niveauer, som er god, til at vi er bedre. Det er selvfølgelig uinteressant for lægerne, og vi begik nok et selvmål ved at sige, at nu ville det blive lettere at være kliniker. Men Sundhedsplatformen betyder faktisk en markant kvalitetsforbedring,« siger Gitte Fangel.
Et eksempel er, at den tidligere arbejdsdeling mellem sekretær og læge betød, at der var masser af tilfælde, hvor patienten f.eks. mødte op i et ambulatorium, hvor der var ikke bestilt den nødvendige blodprøve, eller et prøvesvar var væk.
»Den slags uheldige episoder undgår vi med det nye system, hvor lægen blot verificerer det behandlingsflow, der skal til,« siger hun og mener også, at læger sagtens kan benytte it.
»Der er læger, der spørger, hvorfor man vil skabe en dårlig sekretær ud af en god læge, nu hvor de selv skal indtaste diagnose og behandling i systemet frem for at aflevere det i en diktafon.«
»Men sagen er jo, at de fleste læger godt kan bestille en rejse på nettet,« siger hun og slår samtidig fast, at der dog ligger en opgave for Region H i at konsolidere ideen om, at sundhedsvæsen og IT er fuldstændig sammenknyttet – det går ikke væk.
Antallet af klik er under løbende revision
Hun medgiver, at man i iveren efter at udvikle en så sikkert patientforløb som muligt måske har fået etableret et klik for meget:
»Men det kigger vi selvfølgelig på,« siger programdirektøren.
Og ifølge hende er der også rent faktisk klinikere, der nu i stedet for at alene at kritisere er begyndt at spille konstruktivt med i videreudviklingen af systemet:
»Nu begynder flere at melde ind, at ‘man kunne også gøre sådan og sådan ...’. Og i 2018 kommer der en ny store release fra Epic, og i forbindelse med den vil der formentlig komme ny kritik, men forhåbentlig også dem, der kan se, at det udvikler sig til det bedre,« siger hun.
Ud over de rent kliniske arbejdsgange lægger Sundhedsplatformen også en række administrative arbejdsgange over på lægen. Det betyder bl.a., at lægen skal sikre, at den fulde diagnose indberettes til Landspatientregistret, herunder om patienten er kategoriseret som indlagt eller som i ambulant behandling – hvilket for nogle læger kan synes som en ekstra byrde.
»Det synes nogle læger er irriterende, men ved at lægerne selv registrerer de her informationer, undgår vi fejl i informationsstrømmen, fordi de seneste oplysninger i forløbet ikke er kommet med i journalen, fordi de er strandet hos en lægesekretær til indskrivning,« siger Gitte Fangel.
»Vi opnår altså ubrudte forløb, hvor alle sundhedsfaglige personaler har adgang til de nyeste opdaterede informationer, så man undgår en journalisering, der er et patchwork af forskellige versioner,« siger hun.
»Og det er præcis de visioner om bedre forhold for patienterne og øget kvalitet, vi skal blive bedre til at fortælle om,« siger Gitte Fangel.
Gitte Fangel holdt oplæg om Sundhedsplatformen på konferencen 'Gode offentlige it-projekter', som blev afholdt i sidste uge på Datalogisk Institut, Københavns Universitet.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
