Bare et enkelt selskab har budt på opgaven med at give bornholmere bredbånd til trods for, at opgaven kom med 60 millioner over to år i statsstøtte. Alle store teleselskaber undlod at byde ind, og det udstiller, at regeringens mål om at give alle danskere adgang til 100/30 Mbit-internet i 2020 er dybt urealistisk, mener tidligere TDC-chef Mogens Ritsholm.
»Hvis de store operatører ikke kan få det til at hænge sammen på Bornholm, selv om de får 60 millioner, så kan de jo ikke få det til at hænge sammen andre steder, hvor de ikke får noget, og hvor det er lige så slemt – som for eksempel på Langeland og i Vestjylland,« siger Mogens Ritsholm til Version2 og tilføjer:
»Og hvem kan så have tiltro til, at man når målene?«
Det er det mindre selskab GlobalConnect, der som den eneste virksomhed kunne se en fidus i at byde på bredbåndsopgaven. Og det er til trods for, at TDC i august fortalte Version2, at man ville byde ind.
»Vi byder på opgaven, og vi vil gerne vinde den. Alt andet ville være mærkeligt fra en stor operatør som os,« fortalte Jesper Gronenberg, der på det tidspunkt var direktør for ekstern kommunikation i TDC.
Og det er sigende for 2020-målene, at TDC har holdt sig væk fra solskinsøen, mener Mogens Ritsholm.
»Det, som skulle opbygges med udbuddet, var jo en sikkerhed for, at også Bornholm kunne komme til at opfylde 2020-målsætningen. Det var det, det hele gik ud på. Og nu har alle de store operatører sagt, at det vil man ikke have noget at gøre med, selv om de får 60 millioner,« siger han.
Gentænk telepolitikken
Laboratorieingeniør Michael Jensen, der forsker i digital infrastruktur og bredbåndsudvikling på Aalborg Universitet, er enig med den tidligere telechef i, at det ser sort ud for 2020-målene for bredbåndsforbindelserne, når de store spillere holder sig væk fra Bornholm.
»Hvis ikke de vil gøre det med statsstøtte, så er der ingen grund til at tro, at de vil gøre det uden,« siger han.
Michael Jensen er ikke overrasket over, at TDC undlod at byde på opgaven. Støttepengene måtte nemlig ikke bruges til at opgradere TDC’s kobbernet og skulle ifølge EU-reglerne også nødigt gå til en dominerende spiller på markedet. Det skulle derfor være et vidt bud fra TDC, hvis selskabet skulle have tildelt millionerne.
»Omvendt er det måske også et udtryk for, at TDC ikke har den vilje, der skal til for at investere i Udkantsdanmark. Og det betyder, at der er god grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om vores telepolitik kan opfylde 2020-målsætningerne ved at sidde med hænderne i skødet, som er det eneste, der er lagt op til nu,« siger Michael Jensen.
Regeringen fortryder millionstøtte
Regeringens mål om at give 100/30 Mbit-internetadgang til alle i Danmark senest i 2020 blev gentaget af erhverv- og vækstminister Henrik Sass Larsen ved et samråd den 20. november.
Her gav ministeren dog også udtryk for, at millionstøtten til bornholmerne var et fejltrin.
»Vi skal holde os væk fra den slags og alene holde fast i de mål, som vi har sat os, hvor der skal være teknologineutralitet (ingen favorisering af en bestemt teknologi, f.eks. mobil frem for kabler, red.), og at det skal ske på markedsvilkår. Det gik galt på Bornholm. I det øjeblik staten kommer og siger, at vi gerne vil hjælpe bornholmerne og give 60 millioner kroner til udrulning af bredbånd, ophører alle med at lave noget fra det øjeblik, indtil de 60 millioner fra staten kommer. Vi har gjort alle en bjørnetjeneste. Vi skal lade markedet fungere,« sagde Henrik Sass Larsen ifølge Berlingske.
Erhvervsstyrelsen vil i løbet af december tage stilling til, om buddet fra GlobalConnect lever op til kravene for at få udbetalt statstøtten. Indtil da kan bornholmerne glæde sig over, at budrunden ikke gik fuldstændigt ubemærket hen.
»Det er glædeligt for Bornholm, at der dog er nogen, der interesserer sig for opgaven,« siger Michael Jensen.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
