Regeringen vil udskyde revision af omstridte logningsregler igen

Illustration: leowolfert/Bigstock
Enhedslistens retsordfører undrer sig over, at det nu er tredje gang, regeringen udskyder revisionen, som skal afgøre, hvor langt man vil gå for at masseovervåge borgerne.

Den ellers planlagte revision af de omstridte logningsregler bliver med al sandsynlighed udsat endnu en gang.

Sådan fremgår det af regeringens reviderede lovprogram for resten af folketingsåret.

Revisionen skulle blandt andet redegøre for politiets erfaringer med logningsreglerne samt politiets anbefalinger til udformningen af de nye logningsregler.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) svarede tidligere på året, at revisionen allerede skulle finde sted, inden folketingsåret i praksis slutter til juni. Det er tredje gang, at den socialdemokratisk ledede regering har udskudt revisionen ifølge Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper.

Læs også: Mette Frederiksen: Vi vil høre relevante parter om sessionslogning

»Der er ingen grund til at blive ved med at udskyde det. Der venter en meget stor principiel diskussion om, hvor meget overvågning vi ønsker af danske borgere, som ikke er mistænkt for noget som helst kriminelt,« siger hun til Version2 og fortsætter:

»Det er i modstrid med alle svar fra den nuværende og tidligere justitsministre om, at nu ville man faktisk gennemføre revisionen. Man må stå til ansvar for sine holdninger i stedet for at gemme sig bag en udskydelse.«

Den obligatoriske logning af danskernes internetbrug, bedre kendt som sessionslogningen, blev ophævet i juni 2014. Siden er det kommet på tale at genoplive sessionslogningen, selvom hverken Rigspolitiet eller Justitsministeriet kan komme nærmere ind på, hvordan reglerne skal udformes.

Logningen indebar, at teleselskaber og internetudbydere blev pålagt at registrere alle telefonopkald og internetbrug. Især det sidste, den såkaldte sessionslogning, blev kritiseret, fordi der skulle lagres datapakker fra borgernes internetfærden, hvilket dog i praksis viste sig at være ubrugeligt som efterforskningsredskab for politiet.

Læs også: Justitsminister: Sessionslogning virkede ikke i praksis

Politiets ønskeliste til den reviderede sessionlogning skal dog forsøge at rette op på dette ved at intensivere overvågningen. Blandt andet ønsker politiet at gøre det muligt i højere grad at masseovervåge mobilbrugerne og kortlægge deres færden ud fra deres telefoners placeringer.

Læs også: Grafik: Så detaljeret ønsker politiet at logge danskernes mobil- og internettrafik

»Det, at hver eneste sms vi skriver, og hvert eneste telefonopkald vi foretager, bliver gemt og registreret, er temmelig voldsomt. Så den politiske diskussion mener jeg bestemt, at vi skal have,« siger Pernille Skipper.

Det fremgår ikke af lovprogrammet, hvor længe revisionen bliver udsat.

Version2 har bedt Justitsministeriet om at forklare, hvorfor revisionen af logningsreglerne igen er blevet udsat, og hvornår en revision kan forventes.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mogens Ritsholm

Det er vist mindst 4. gang det udskydes. Oprindeligt skulle revisionen ske i 2005-6, Jf § 8 i L35 fra 2002.

Men man kan lige så godt udskyde til 2019.

For problemet er ikke, at der ikke logges nok. Det er snarere, at politiet endnu ikke er gode nok til at bruge det IT-mæssigt.

Der er gået 10 år siden den første revision skulle gennemføres. Hvad betyder 5 år mere?

Og IT-problem er i øvrigt endnu støre for data aflytninger, som efterforskningsmæssigt nok er vigtigere end logning.

  • 2
  • 3
Jesper Lund

I det oprindelige lovprogram skulle forslaget om revision af logningsreglerne være fremsat i februar 2015
http://itpol.dk/notater/lovkatalog-2014-itpol-kommentarer

Så blev det udsat til marts (skete 12. december)
http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/reu/bilag/100/1434589.pdf

Udsættelsen til april fremgår af det REU bilag dateret 10/3 som Version2 henviser til, men det fremgår også af REU bilag 174 dateret 13. februar
http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/reu/bilag/174/1496524.pdf

Der er lovkrav om at der skal ske en revision i folketingsåret 2014-15. Dvs. der skal fremsættes en lov om revision, som selvfølgelig kan bestå af en enkelt paragraf om at revisionen udskydes i yderligere N år (ligesom man har gjort tidligere; 3 gange faktisk).

Inden lovforslaget fremsættes skal der være en høringsperiode med lovudkastet, som normalt er 4 uger. Lovforslaget om logning er ikke sendt i høring endnu, så fremsættelse af lovforslaget i marts er fysisk umuligt.

Mens vi er ved det revidere lovprogram. Fra Forsvarsministeren
http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/fou/bilag/56/1505132.pdf

Lovforslaget om de nye CfCS beføjelser over for teleselskaberne (hvor et udkast har været lækket ultimo 2014) skal fremsættes i april.

Det samme gælder et nyt lovforslag (har ikke været på lovprogrammet tidligere) om ændring af FE-loven. Der er uden tvivl den meget omdiskuterede mulighed for aflytning af danske borgere UDEN dommerkendelse.

Ingen af de to lovudkast fra Forsvarsministeren er sendt i høring endnu.

Jesper Lund
Næstformand, IT-Politisk Forening

  • 12
  • 0
Keld Simonsen

Jeg synes det for øjeblikket er godt at de udskyder revisionen. Der er en del hysteri over skudattentaterne på Krudttønden og Synagogen. Den eksisterende retstilstand hvor logningen er ophævet, må vel fortsætte - og det er den bedste retstilstand længe. Hvis der går nogen år må vi vel også forvente at EU har spillet ud med et forslag. Dette er formentlig i overensstemmelse med den Europæiske Menneskerettigheds Konvention (EMK) - som jf dom forbyder så omfattende logning, som vi har været udsat for.

  • 7
  • 0
Jesper Jepsen

Det vil jo være ganske passende at når en lov blev vedtaget så blev der sat en udløbs dato på. Så er politkerne tvunget til at reagere eller lade loven udgå og nej en lov skal ikke kunne forlænges men skal vedtages fra ny og igennem samme process som en helt ny lov. En standart på 5 år for en lovs levetid og et max på 10 år vil være passende.
Med politkernes manglende hukommelse vil det give en solid oprydding i regler og love for de vil ikke kunne huske hvilke love der udløber og hvilke der ikke gør. Det vil måske også sætte deres lovgivnings iver lidt ned og gøre arbejdet grundigere. Nå ja og så mangler vi lige en forfatnings domstol der ikke er i lommen på folketinget og som tør at underkende staten. I dag vinder det offentlige jo sager der står til at koste dem penge, mens sager som er gratis at tabe ikke vindes i nær samme grad.

  • 13
  • 1
John Foley

Tak Jesper Lund for overblikket og sammenhæng i sagen. Det er på høje tid at der gennemføres en høring på Christiansborg, hvor befolkningen og borgerne kan komme til orde, uden at skulle afvente et valg. Jeg er i færd med at undersøge mulighederne, og vender tilbage senere.

Vær i øvrigt opmærksom på at antallet af godkendte love er for nedadgående, ca. 200 i gennemsnittet i en folketingssamling. De godkendte love har nu mere karakter af rammelove, der overlader det til embedsværket selv at udmønte lovene i bekendtgørelser m.m. Dermed kan embedsværket, der også selv udformer lovudkastene til Folketinget, give sig selv netop de beføjelser de ønsker at få, uden befolkningens snagende blikke. Når politikerne spørger f.eks. Politiet og Efterretningstjenesterne om de ikke synes de skal have flere beføjelser og penge til overvågning af befolkningen, så ville det være underligt såfremt de takkede nej. DNA registrering af den samlede befolkning er også på vej, stod det til politiet. Alle former for teknologi, kan bruges - kun fantasien sætter grænser. Befolkningens privatliv, retssikkerhed og menneskerettigheder er prisen!

  • 9
  • 0
Jens Krabbe

Hvis der går nogen år må vi vel også forvente at EU har spillet ud med et forslag.

Hm. Hvad EU kommer med af forslag er ikke nemt at forudsige.

http://lobbyplag.eu har gjort et kanon arbejde for at skabe indsigt i beslutningsprocesserne omkring data privacy ved at grave gennem 11.000 dokumenter og formidle deres findings gennem et interaktivt website, der gør det muligt at se hvem, der foreslår hvad, og især hvor mange af de forslag, der henholdsvis styrker, svækker og er neutrale med hensyn til data privacy og derfra udregner en illustrativ score for hvert parlamentsmedlem, gruppe, land og kommisionen totalt:

LobbyPlag.eu obtained about 11.000 pages of classified EU documents and a number of classified German diplomatic cables on the EU data protection reform. In addition to publishing many of the documents, LobbyPlag.eu also shows which national governments are working on lowering or raising data protection laws in Europe.

En af de lækre detaljer er, at man kan sende mails til den eller dem, der har stillet forslaget blot ved et tryk på en knap og derved håbe at kunne påvirke dem :-)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere