Regeringen vil sammenlægge rejsekortet og Rejseplanen i én app

20. september 2018 kl. 10:3310
Regeringen vil sammenlægge rejsekortet og Rejseplanen i én app
Illustration: DSB.
Rejsekortet og Rejseplanen skal gøres til en del af samme system. Og private aktører skal have adgang, lyder det fra regeringen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Fremover skal det være muligt at booke, betale og planlægge rejser i Danmark med både private og offentlige udbydere i den samme app.

I et nyt udspil foreslår regeringen en sammenlægning af rejsekortet og Rejseplanen i en og samme app.

»Det skal være lettere at rejse i Danmark. En af de måder er, at man ikke skal tilgå alle mulige forskellige hjemmesider og apps for at planlægge og betale for sin rejse,« siger transportminister Ole Birk Olesen ifølge Danmarks Radio til Ritzau.

»Med det mål er det jo unaturligt at have rejsekortet og Rejseplanen som to forskellige selskaber. Det bør være ét selskab, der tilbyder en samlet løsning til forbrugerne.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udover at sammenlægge rejsekortet og Rejseplanen skal der ifølge ministeren gøres plads til private aktører i den nye app, så man også kan bruge den til at betale for eksempelvis en taxa.

»Vi åbner for, at private kan sælge billetter til offentlig transport. Så hvis nogle private kan udvikle en app, som er bedre end den, der udvikles af rejsekortet og Rejseplanen i fællesskab, så kan de gøre det,« siger Ole Birk Olesen.

Forslagene i udspillet bliver fremsat i et lovforslag senere på året.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
21. september 2018 kl. 08:50

Så hvad er nyheden egentlig?

"Ole Birk Olesen vil gerne have Rejsekortet udbredt til Bornholm"

"Ole Birk Olesen fortæller en række trafikselskaber hvormange apps de skal lave"

Hvorfor udtaler han sig om apps? Det er vel noget vi andre kan tage os af. I stedet burde han måske gøre noget ved det grundlæggende problem. En glædelig nyhed kunne være...

"Ole Birk Olesen opretter fællesoffentlig organisation til en samlet oversigt over offentlig transport og billetsalg på tværs af operatører"

Jeg ved godt at Apple reklamerede med "There's an App for that" men den var altså henvendt til forbrugere og ikke politikere!

9
21. september 2018 kl. 07:44

Hvor er det fedt at de har et api.

Og hvor jeg dog smiler indeni når man ser et i øvrigt engelsksproget api og vejledning hvor man kan se hvor svært det er at få oversat ud i alle krogene. Så får man de karakteristiske engelsk-dansk variable, som for en dansker går fint nok, men som må være temmelig svært at forstå hvis man vitterlig er engelsktalene.

useTog=0 useBus=0 useMetro=0

Den slags findes også mange steder i vores systemer (men heldigvis mest i de gamle som er statet på dansk, med et efterfølgende krav til at anglificere)

6
20. september 2018 kl. 14:30

Jeg har flere steder i Tyskland prøvet deres apps, f.eks. Berlin, hvor rejseplan og billetkøb er i samme app. Det fungerer glimrende. De har samtidig mulighed for at benytte Paypal, hvilket gør det ekstra godt.

Jeg har dog ikke lige så store forventninger til hvad man kan komme op med af løsninger i Danmark, hvor man jo gang på gang vil opfinde den dybe tallerken igen.

4
20. september 2018 kl. 13:24

Men behøves de

Hvorfor behøves de? Og er 'de' regeringen, som kommer med et forslag?

Ejerkreds: Rejsekort A/S DSB, Trafikselskabet Movia, Metroselskabet, Nordjyllands Trafikselskab, Sydtrafik, Midttrafik og FynBus.

Ejerkreds: Rejseplanen A/S DSB, Movia, Metroselskabet, NT, Midttrafik, Sydtrafik, Fynbus, BAT (Rejsekort kan ikke bruges på Bornholm - BAT)

3
20. september 2018 kl. 12:46

Nu forventer jeg ikke at politikere har hørt om webservices, API'er og løst koblede systemer - men de burde nok kende til fordelene ved konkurrence. Især når man kommer fra Liberal Alliance.

Hvorfor ikke i stedet kræve at både Rejsekortet og Rejseplanen stiller et API / webservice til rådighed, så man kan integrere billetkøb og rejseplans-opslag i en vilkårlig app? Så kan de jo integrere hinandens funktioner - og endnu bedre, så kunne der komme en konkurrerende 3. parts applikation som (sikkert) kunne gøre det bedre.

Man kan tvinge bankerne (med PSD direktivet) til at kunne snakke sammen, og private firmaer til at kunne udveksle data (GDPR's dataportabilitet). Men offentlige tjenester? Glem det ...

2
20. september 2018 kl. 12:36

"Men behøves de bevidst at ødelægge det som faktisk virker godt?" Det troede jeg egentlig var en politisk disciplin!?

1
20. september 2018 kl. 11:18

Så man tager noget der virker rigtig godt og lægger det sammen med noget der virker rigtig skidt. Det er slemt nok at de bliver ved med at skalte og valte med vores skattekroner for så at gennemføre kæmpe sparerunder. Men behøves de bevidst at ødelægge det som faktisk virker godt?