Regeringen vil overvåge tidligere dømte for at omgå regler om telelogning

24. marts 2021 kl. 10:4026
Regeringen vil overvåge tidligere dømte for at omgå regler om telelogning
Illustration: MI Grafik.
Justitsminister Nick Hækkerup og regeringen vil gøre den ulovlige masseovervågning af danskernes teledata lovlig ved at gøre den mere målrettet. Blandt andet skal man kunne overvåge borgere, der tidligere har været dømt for kriminalitet, lyder det.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Regeringen kæmper med næb og kløer for at fortsætte den overvågning af danskerne i form af telelogning, som EU for længst har kendt ulovlig.

Nu har justitsminister Nick Hækkerup (S) fremlagt en skitse af, hvordan regeringen vil udføre overvågningen inden for rammerne af EU-retten - og han lægger blandt andet op til, at teleselskaberne skal overvåge borgere, der tidligere har været dømt for grov kriminalitet.

Derudover vil regeringen også have mulighed for - ligesom i dag - at logge al teletrafik i perioder på op til et år ad gangen, hvis man vurderer, at der foreligger en alvorlig trussel mod Danmark, for eksempel terror.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Med den lovskitse, som jeg i dag fremlægger, vil regeringen gå så langt som overhovedet muligt inden for den ramme, EU-retten fastlægger, til at kunne benytte loggede teleoplysninger i kampen for at forsvare danskernes tryghed. Så danske myndigheder fortsat i vid udstrækning vil kunne anvende logning til f.eks. at efterforske potentielle terrorister, bandekriminalitet og anden grov kriminalitet,« udtaler justitsministeren.

Lufthavne og ip-adresser

Udover at overvåge borgere, der tidligere er dømt for kriminalitet, vil regeringen også kunne pålægge teleselskaberne at logge alle internetbrugeres ip-adresser i op til et år ad gangen, ligesom man vil kunne tvinge selskaberne til at logge alle »trafik- og lokaliseringsoplysninger« på kritiske steder som eksempelvis lufthavne eller banegårde.

Ifølge justitsministeren vil man fremlægge et lovforslag om sagen i første uge af den næste folketingssamling, og regeringen forventer, at de nye regler vil træde i kraft 1. januar 2022.

26 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
26
15. april 2021 kl. 11:20

Jeg prøvede at finde simple forklaringerpå nettet på den fundamentale mekanisme i mobilnet. Som sagt bygger den på, at nettet kun kender mobilens placering for et oftest større område med mange master, når den ikke kommunikerer.

En forklaring er her:

https://www.tutorialspoint.com/umts/umts_cellular_concepts_mobility_management.htm

De enkelte områder hedder noget forskelligt. I LTE og 5g kalder de det vist tracking areas.

Mobilen skifter løbende til den mast, hvorfra den får det bedste signal med en vis hysterese, så den ikke står og flipper mellem master. Men den rapporterer ikke til nettet så længe den nye mast er i samme area. Det ser den på en kode i radiosignalet fra nettet. Udtryk som "logger sig på en ny mast" er således helt misvisende. Den logger sig på et nyt area når, og kun når den opdager, at den er kommet til et nyt area.

Både i JMs og TIs beskrivelser får man indtryk af, at man med logningsdata kan følge sporet fra mast til mast, og at man fuldstændigt kan kortlægge dem, der har været under en mast i en bestemt periode. Det er slet ikke tilfældet.

En af mine bekendte blev kontaktet af politiet, fordi han som den eneste havde været på en lille sydfynsk ø . Det havde de fundet ud af på basis af logningsdata på tidspunktet for en forbrydelsen. Politiet accepterede ikke hans forklaring om, at han var på kundebesøg på en anden ø 10 km fra forbrydelsen.

For de forstår ikke hvordan det virker, og dermed valør af data.

I sagens natur er location updates ofte udtryk for ekstremer, hvor du på grund af de lokale radiomæssige forhold hopper på en fjern mast. Selv er jeg ofte ude for, at min telefon vælger en mast ved Mølle i Sverige, når jeg er på stranden i Rågeleje. "velkommen til Sverige" siger en SMS så.

Brug af logningsdata kræver, at man forstår de mekanismer, der skaber disse data. Og man skal derfor skelne mellem lokaliseringsdata, der er skabt ved aktiv kommunikation og lokaliseringsdata, der skabes ved location updates. Som sagt er sidstnævnte ofte misvisende.

Derimod kan man f.eks. mere sikkert stole på lokaliseringsdata fra en telefonsamtale, hvor første og sidste mast i samtalen næppe begge kan være i et fjerntliggende område.

I strømmen af rapporter fra TI, Deloite og JM finder jeg ikke spor af forståelse for, at procesgrundlaget for lokaliseringsdata er afgørende for fortolkningen.

25
14. april 2021 kl. 10:37

jeg glemte, at telefonen ud over ved tænd og sluk også laver en location update uden tilknytning til kommunikation ved skift af area. Men det er ikke for hver mast, som udpeges af telefonen. Antallet af areas kender jeg ikke. Men i sin tid var det op til 15-20 for de største danske net. Man skal ikke have for mange, og man tilstræber naturlige trafikgrænser mellem områder. F eks er Bornholm et naturligt område og storebælt en naturlig grænse mellem områder.

24
13. april 2021 kl. 10:39

nb

De eneste situationer, hvor en mobil på eget initiativ bliver aktiv radiomæssigt uden at det sker i forbindelse med kommunikation, er når den tændes eller slukkes. Der skal den jo tilmeldes eller frameldes et area.

Ellers sker det som sagt kun i tilknytning til kommunikation eller beordret fra nettet ved omtalte sjældne "are you alive" forespørgsler fra nettet.

Så JMs skitse til nye logningsregler hviler på dette punkt på en meget fundamental misforståelse. Dette og andre misforståelser er efter min mening nok til at kaste skitsen i skraldespanden.

Man bør opdele opgaven i 2 trin:

Første trin drejer sig om at videreføre dele af gældende logningsregler under en ny rammelovgivning, som man mener er foreneligt med EU-domme.

Andet trin er så ændring af reglerne i lyset af den teknologiske udvikling. Med politiets forståelsesniveau kan det tage flere år.

Og det giver jo ingen mening at gennemføre andet trin, hvis første trin falder til jorden.

Men jeg tror, at man let havner i grøften - også med skitsens foreslåede rammeregler. Det at betragte tidligere straffede som suspekte eller områder på kommunestørrelse som særlig kriminelle er selvfølgelig helt ude i hampen, selv om EU-domstolen antyder det muligt.

Sådan noget makværk skal vi ikke bygge dansk lovgivning på.

Så er det meget bedre at gøre som svenskerne, hvor man primært reducerer angsten for overvågning ved at gemme data i kortere tid.

Men det er selvfølgelig også et krav til hurtigere at igangsætte efterforskning.

Og det vil politiet ikke.

Problemet i hele logningssagen gennem 20 år, at det de facto er politiet, der som part i sagen også er lovgivers embedsværk.

23
12. april 2021 kl. 18:04

Der er flere fundamentale misforståelser i justitsministeriets skitse. Blandt andet forestiller de sig, at teleselskaberne skal logge lokaliseringsoplysninger, som en tændt mobil rapporterer til nettet, selv om den ikke aktuelt er aktivt kommunikerende, jvf:.

"Dette kan også omfatte lokaliseringsdata hidrørende fra ”ikke-aktiv” kommunikation, f. eks. lokaliseringsdata genereret ved, at en tændt mobiltelefon automatisk kommunikerer sin position til netværket. "

Det er en stor misforståelse, som justitsministeriet også begik for 15 år siden.

De har den naive forestilling, at mobilen hele tiden melder ind til nettet, når den skifter til en ny mast. For den helt naive er det jo nærliggende at tro, at når mobilen kender bedste mast, så må nettet jo også vide det.

Men sådan er det ikke. Man kan jo ikke have en sådan signaltrafik en gang i minuttet, når 3 millioner mennesker er på vej hjem fra arbejde. Og telefonerne ville hurtigt blive flade, hvis de skulle være aktive radiomæssigt for hver ny mast, der passeres. En tur til århus og den ville blive helt flad.

Og hvad skal nettet bruge det til?

Efter få sekunder er mobilen måske alligevel på vej over til en ny mast. Så nettet kan alligevel ikke ramme den med stor sikkerhed.

Derfor virker det på den måde, at mobilen giver sig til kende, når den skal sende noget. Først da ved nettet, hvor den er. Og når nettet skal sende noget til mobilen sendes et signal ud i et større trafikområde, hvorefter mobilen giver sig til kende via den aktuelle mast.

Der kan så ske det, at mobilen er gået død uden at afmelde sig. Så tror nettet stadig den er aktiv i det sidst registrerede trafikområde. Så nogle få gang i døgnet vil nettet kontakte alle passive mobiler for at konstatere, om de stadig er der. Hvis de ikke svarer, vil de registreret som inaktiv status, og dem der f.eks. ringer til dem ryger direkte i mobilsvar.

15 år er gået. Og Politiet forstår stadig ikke det mest fundamentale.

Jeg græmmes.

22
25. marts 2021 kl. 21:23

I virkeligheden udnytter forslaget svaghederne i dommene, hvor man siger, at man godt kan logge bestemte personer, i bestemte områder eller alle i en begrænset periode, hvis en særlig trussel kan begrunde dette.

Efter forslaget kan justitsministeren en gang om året vurdere, om terrortrussel og andre kriminalitetstrusler kan begrunde, at teleselskaberne fortsat skal logge alle det næste år. Dermed opfyldes EU-domstolens krav om, at logning skal være tidsbegrænset.

Udpegningen af tidligere straffede, som så skal logges, udnytter en anden af EU-domstolens ideer. Det kræver så registrering af taletidskort mv. Men det hindrer ikke, at brugsrettentil en mobil kan overdrages fra en person, som ikke skal logges. Så der er mildt sagt praktiske vanskeligheder med dette forslag. Formentlig vil Folketinget også hurtigt afvise det. Det bryder jo med princippet op, at man ikke længere kan strafsanktioneres, når man har udstået sin straf. Men Justitsministeren tager det med, fordi EU-domstolen flirter med tanken.

Endelig er der et forslag om logning for bestemte områder. Det kan selvsagt ikke afgrænses skarpt i praksis. Men det kan bruges, hvis den tidsbegrænsede logning af alle skulle falde i unåde hos EU-domstolen, når vi femte gang beslutter en tidsbegrænset logning på 1 år.

Der er også fornuftige forslag om skærpe adgangen til lokaliseringsdata efter edition og forslag til en gentænkning af grænserne for indgreb i meddelelseshemmeligheden ved nogle typer af de lagrede data, der ikke er knyttet til kommunikation. Det har der længe været behov for.

Jeg havde foretrukket, at man ikke havde lagt sig så tæt op af EU-domstolens tåbeligheder. Det kan kun ende med et lidt tåbeligt resultat.

Lad det danske Folketing vedtage en ordning, som indeholder en dansk bevidst balance mellem politiets behov og retten til privatliv. Som tidligere omtalt kunne et væsentligt element her være, at data kun blev bevaret i f. eks. 3 mdr.

20
25. marts 2021 kl. 13:06

Telelogning af telefoni og SMS indebærer, at begge parters identitet gemmes ved en kommunikation.

Så hele Danmarks befolkning logges i det omfang de kommunikerer med dem, der skal logges.

Det virker hverken logisk eller holdbart, selv om EU-domstolen har tilkendegivet, at man godt kan gemme trafikdata for udvalgte, men ikke for alle.

Det er endnu et eksempel på, at EU-domstolens domme er noget makværk.

Løsningen er i stedet at fortsætte dele af den nuværende telelogning, men indskrænke den almene opbevaringstid til nogle få måneder - lidt ligesom de har gjort i Sverige uden at der er rejst nye sager.

Det er i virkeligheden et krav til politiet om hurtigt at udpege mulige spor og rekvirere relevante teleoplysninger.

EU-domstolens afgørelse om, at enhver almen telelogning i enhver periode er brud på menneskerettighedskonventionen, holder ikke.

Faktisk har EU-domstolen overhovedet ikke underbygget deres stillingtagen, men optrådt som en diktatorisk standret i krigstid.

Med forslaget om logning af tidligere dømte kriminaliserer man i virkeligheden alle, der har kontakt med disse - også selv om man bare reflekterede på en annonce for en brugt barnestol.

Den danske regering bør vise modet til at gøre det samme som Sverige, selv om det vil give megen råben og skrigen blandt de selvretfærdige rettighedsaktivister, der bevidst ser bort fra de egentlige trusler mod privatlivets fred.

En kortvarig telelogning er selvfølgelig ikke en alvorlig trussel mod privatlivets fred med de krav vi har til udlevering til politiet.

18
24. marts 2021 kl. 22:02

Rasmus Malver, #7:

Så der kommer ikke til at være effektiv domstolskontrol. Hækkerup lægger op til at indføre en ulovlig logning, hvis hjemmel lige akkurat er nok til ikke at være omfattet af dommen der kommer til maj. Dette udspil betyder at der skal anlægges en ny retssag, som han kan trække ud i 3-4 år.

Det her er så grov en mavepuster, at der ikke gives nogle ord, der kan matche eller hele det.

Hvad søren er det for nogle folk? Der er så durkdrevent udspekulerede og ublu. Går så grundigt for vidt, uden moralsk kompas.

17
24. marts 2021 kl. 21:45

Jeg har forsøgt at sunde mig oven på dette hele dagen.

Som flere er inde på, forekommer det også mig, at regeringen, med dette nye forslag, giver stat og ordensmagt et carte blanche til at fortsætte og opretholde masselogning:

Fra pressemeddelelsen (min markering):

For det første lægger regeringen op til, <strong>at teleselskaberne kan blive pålagt at logge oplysninger om al teletrafik i op til et år ad gangen</strong> med henblik på beskyttelse af national sikkerhed, <strong>hvis der foreligger en alvorlig trussel mod Danmark, eksempelvis en terrortrussel</strong>.

https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/regeringen-vil-sikre-at-loggede-teleoplysninger-fortsat-kan-udgoere-et-vigtigt-redskab-i-efterforskning-af-alvorlig-kriminalitet/

Hvis der foreligger en alvorlig trussel mod Danmark?

Er det ikke efterhånden normaltilstanden herhjemme, at terrortruslen er høj? ”Forhøjet beredskab” synes jeg, vi har hørt, i flæng, den sidste årrække.

(Senest efter Krudttønden og med div. aktioner, der løbende iværksættes, og som offentligheden aldrig får besked om resultaterne/alvorsgraden af. Var der en alvorlig trussel imod os, Danmark? Nyligt med de, der har bestilt remedier i Tyskland. Var det et internt opgør eller noget, der skulle bruges i andre lande, andre formål, imod andre mål? Man får ingenting at vide, ingen afklaring).

Jeg har ikke nået at læse lovudkastet, men jeg synes den nævnte, meget brede term, ovenfor ^^, minder om en generel adgangsbillet, der kan anvendes i flæng, til at fortsætte masseovervågningen.

15
24. marts 2021 kl. 19:48

Og det behøver ikke være Discord, vi kan "mødes" hvor det skal være, men tiden er inde til mobilisering og demonstration. Så folkens, kom med forslag/idéer til praktiske foranstaltninger - vi skal i gang nu!

edit: hvis nogen finder noget på sociale medier, så skriv det gerne her. Jeg bruger ikke selv Facebook o.l. men jeg tror vi allesammen gerne vil vide hvis der er nogle derude med samme idéer.

14
24. marts 2021 kl. 19:45

Nu er der jo også social arv, så børn og børnebørn i 7 generationer bør vel ogå følges. (arvesynden ..)

uha

12
24. marts 2021 kl. 18:53

"at logge al teletrafik i perioder på op til et år ad gangen, hvis man vurderer, at der foreligger en alvorlig trussel mod Danmark, for eksempel terror."

Vurdere!

Efter 11. november 2001 kan man uden videre* vurdere*, at der konstant foreligger en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

"gå så langt som overhovedet muligt inden for den ramme, EU-retten fastlægger"

Mig forekommer det, at slyngler som nuværende justitsminister Nick Hækkerup og fhv. justitsminister Søren Pape Poulsen skal læse op på, hvad jurister i tidens løb har skrevet om behandling af tyranner.

11
24. marts 2021 kl. 18:11

Den "poster-boy" PHK talte om tidligere på måneden, som vi, modstandere af politikernes perfide drøm om omnipotent social kontrol af deres borgere, må siges at være blevet os bragt på et sølvfad.

https://discord.gg/qK6yWdHd <- en discord-kanal jeg har postet et par gange, hvor man kan tale mere... uformelt om overvågning, og for mig at se, mere vigtigt - vi skal have stablet en demonstration på benene - nu går den simpelthen ikke længere. Politikerne skal FUCKING FANDEME vide at vi som befolkning ikke tolererer deres abnormt uproportionelle tilgang.

Satme.

10
24. marts 2021 kl. 17:42

Jo mere negativ omtale dette emne kan få - jo bedre og jo større sandsynlighed er der for, at når folk undersøger om emnet eller politikeren, at de vil finde negativ omtale om dem - som der aldrig forsvinder.

9
24. marts 2021 kl. 15:30

Som man sagde det for 80 år siden: Det gør ondt at få sine demokratiske mælketænder trukket ud.

8
24. marts 2021 kl. 14:11

med den siddende regerings lovbrud, subjektive sandheder, tvetydige udmeldinger, mørklægning af information, selv overfor folketinget - samt skalten og valten med erhvervslivet mm. ud fra kriterier, hvis objektivitet gang på gang må anses som tvivlsom eller ikke eksisterende, er resultatet af en politikermentalitet, som ikke var forudset den gang Grundloven blev udarbejdet. “Taburetter først - Folket sidst” kunne der sagtens stå over porten ind til Borgen, hvorfra man styrer landet med ryggen til vinduerne.

Visse paragraffer i Grundloven, som fx. 72, rummer muligheder for misbrug, som man dengang forestillede sig at politikere af en vis kaliber ville føle sig højt hævet over, ja, at misbruge, som vi nu kan se, at det er sket i helt uhørt grad i de senere år.

Så de var desværre lidt godtroende naive dengang...

Med alt dette som baggrund, begynder vi nu mere og mere at tale om “retssamfund” og krænkelse af retssamfundets principper.

Det er bare sådan, at der ikke er nogen fast definition på et retssamfund. Vi har bare vænnet os til at en række institutioner fungerer brugbart i det daglige og i forhold til hinanden.

Men det hele afhænger altså ene og alene af den siddende regerings respekt for tankerne bag Grundloven - og anstændighed i al almindelighed.

For tiden kniber det lige (u)lovlig meget med begge dele, da magten - og en udtalt vilje til at udfolde denne - er koncentreret i toppen af et stort parti med en række perifære følgere, som ved, at et valg vil udgøre en overvældende risiko for kraftig decimering.

Så de nøjes med at nikke pænt til magten i de afgørende øjeblikke, så den kan udfolde sig uhindret.

Og lige præcis denne situation tilpasser og definerer det øjeblikkelige retssamfunds udformning og, som det tydeligt ses, med henblik på at positionere sig stærkest muligt magtmæssigt i institutionerne, hvor politiske krav trænger sig på for at influere eller sågar inficere disses objektivitet betydeligt.

Så et “retssamfund” må i dag betragtes som en dynamisk størrelse, defineret af den siddende magt.

7
24. marts 2021 kl. 13:15

EU-Domstolen sagde at logning kun kan ske i ganske særlige, enkeltstående tilfælde, og at logningen effektivt skal kunne afprøves ved domstolene. På side 26-27 skriver han at muligheden for “terror” er nok, og at domstolene må finde sig i at der ikke fremlægges noget bevis for dén risiko. For det er hemmeligt.

Så der kommer ikke til at være effektiv domstolskontrol. Hækkerup lægger op til at indføre en ulovlig logning, hvis hjemmel lige akkurat er nok til ikke at være omfattet af dommen der kommer til maj. Dette udspil betyder at der skal anlægges en ny retssag, som han kan trække ud i 3-4 år.

6
24. marts 2021 kl. 12:27

Mig bekendt har flere politikere talt for at når man har udstået sin straf så skal man ikke forfølges længere

Det er mig bekendt en af grundpillerne i et retssamfund.(1)

Et retssamfund som den såkaldte justitsminister nu er i gang med at demontere.

(1) Dog kan det sagtens være sådan at folk får en "tillægsstaf" i form af en straffeattest, og deraf nogle krav om hvad de ikke må - men det er en anden sag, og berettiger ikke til overvågning.

5
24. marts 2021 kl. 12:13

Ved de selv hvad de har gang i ?

4
24. marts 2021 kl. 12:11

Udover at overvåge borgere, der tidligere er dømt for kriminalitet.

Mig bekendt har flere politikere talt for at når man har udstået sin straf så skal man ikke forfølges længere, det var bla. fremme i sagen om Jeppe Kofod.

Hvis politikerne holder fast, så må borgerne også holde fast i at reglen også gælder politikere.

3
24. marts 2021 kl. 11:56

Staten kan altid finde et påskud for at overvåge alle pga. terror. Det vil ikke være svært at finde et individ på kloden, som man kan "vurdere" at ville udøve terrorisme.

Bare det at "vurdere" betyder at det er et subjektivt krav, som kan baseres alene på en mavefølelse eller paranoia. Der er ingen objektive krav, som skal opfyldes iflg. artiklen.

Og der skal bare findes een mavefornemmelse per år.

Det er godt nok en uhyggelig minister vi har med at gøre.

2
24. marts 2021 kl. 11:29

»Med den lovskitse, som jeg i dag fremlægger, vil regeringen gå så langt som overhovedet muligt inden for den ramme, EU-retten fastlægger, til at kunne benytte loggede teleoplysninger i kampen for at forsvare danskernes tryghed. Så danske myndigheder fortsat i vid udstrækning vil kunne anvende logning til f.eks. at efterforske potentielle terrorister, bandekriminalitet <strong>og anden grov kriminalitet</strong>,« udtaler justitsministeren.

Anden grov kriminalitet omfatter efterhånden også justitsminister/regering, hvis man fortsat vil gøre en ulovlighed til dansk lov.

Nu bliver jeg nok hentet af politiet.

1
24. marts 2021 kl. 11:11

Jeg kommer til at tænke på et inkassobureau, som satte en mand med bowlerhat til at følge større skyldnere.

Måske burde man sætte nogen til at følge Nick Hækkerup. Han forstår tilsyneladende ikke hvad overvågning handler om.