Regeringen vil overvåge tidligere dømte for at omgå regler om telelogning

Illustration: MI Grafik
Justitsminister Nick Hækkerup og regeringen vil gøre den ulovlige masseovervågning af danskernes teledata lovlig ved at gøre den mere målrettet. Blandt andet skal man kunne overvåge borgere, der tidligere har været dømt for kriminalitet, lyder det.

Regeringen kæmper med næb og kløer for at fortsætte den overvågning af danskerne i form af telelogning, som EU for længst har kendt ulovlig.

Nu har justitsminister Nick Hækkerup (S) fremlagt en skitse af, hvordan regeringen vil udføre overvågningen inden for rammerne af EU-retten - og han lægger blandt andet op til, at teleselskaberne skal overvåge borgere, der tidligere har været dømt for grov kriminalitet.

Læs også: Nu kan du hive teleselskaberne i retten for ulovlig logning

Derudover vil regeringen også have mulighed for - ligesom i dag - at logge al teletrafik i perioder på op til et år ad gangen, hvis man vurderer, at der foreligger en alvorlig trussel mod Danmark, for eksempel terror.

»Med den lovskitse, som jeg i dag fremlægger, vil regeringen gå så langt som overhovedet muligt inden for den ramme, EU-retten fastlægger, til at kunne benytte loggede teleoplysninger i kampen for at forsvare danskernes tryghed. Så danske myndigheder fortsat i vid udstrækning vil kunne anvende logning til f.eks. at efterforske potentielle terrorister, bandekriminalitet og anden grov kriminalitet,« udtaler justitsministeren.

Lufthavne og ip-adresser

Udover at overvåge borgere, der tidligere er dømt for kriminalitet, vil regeringen også kunne pålægge teleselskaberne at logge alle internetbrugeres ip-adresser i op til et år ad gangen, ligesom man vil kunne tvinge selskaberne til at logge alle »trafik- og lokaliseringsoplysninger« på kritiske steder som eksempelvis lufthavne eller banegårde.

Læs også: Støttepartier om fortsat masselogning: Regeringen har et “anderledes” syn på frihed

Ifølge justitsministeren vil man fremlægge et lovforslag om sagen i første uge af den næste folketingssamling, og regeringen forventer, at de nye regler vil træde i kraft 1. januar 2022.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (23)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Gert Madsen

Jeg kommer til at tænke på et inkassobureau, som satte en mand med bowlerhat til at følge større skyldnere.

Måske burde man sætte nogen til at følge Nick Hækkerup. Han forstår tilsyneladende ikke hvad overvågning handler om.

  • 35
  • 0
#2 Ditlev Petersen

»Med den lovskitse, som jeg i dag fremlægger, vil regeringen gå så langt som overhovedet muligt inden for den ramme, EU-retten fastlægger, til at kunne benytte loggede teleoplysninger i kampen for at forsvare danskernes tryghed. Så danske myndigheder fortsat i vid udstrækning vil kunne anvende logning til f.eks. at efterforske potentielle terrorister, bandekriminalitet og anden grov kriminalitet,« udtaler justitsministeren.

Anden grov kriminalitet omfatter efterhånden også justitsminister/regering, hvis man fortsat vil gøre en ulovlighed til dansk lov.

Nu bliver jeg nok hentet af politiet.

  • 37
  • 0
#3 Jacob Mathiasen

Staten kan altid finde et påskud for at overvåge alle pga. terror. Det vil ikke være svært at finde et individ på kloden, som man kan "vurdere" at ville udøve terrorisme.

Bare det at "vurdere" betyder at det er et subjektivt krav, som kan baseres alene på en mavefølelse eller paranoia. Der er ingen objektive krav, som skal opfyldes iflg. artiklen.

Og der skal bare findes een mavefornemmelse per år.

Det er godt nok en uhyggelig minister vi har med at gøre.

  • 35
  • 0
#4 Claus Bobjerg Juul

Udover at overvåge borgere, der tidligere er dømt for kriminalitet.

Mig bekendt har flere politikere talt for at når man har udstået sin straf så skal man ikke forfølges længere, det var bla. fremme i sagen om Jeppe Kofod.

Hvis politikerne holder fast, så må borgerne også holde fast i at reglen også gælder politikere.

  • 40
  • 0
#6 Christian Nobel

Mig bekendt har flere politikere talt for at når man har udstået sin straf så skal man ikke forfølges længere

Det er mig bekendt en af grundpillerne i et retssamfund.(1)

Et retssamfund som den såkaldte justitsminister nu er i gang med at demontere.

(1) Dog kan det sagtens være sådan at folk får en "tillægsstaf" i form af en straffeattest, og deraf nogle krav om hvad de ikke må - men det er en anden sag, og berettiger ikke til overvågning.

  • 26
  • 0
#7 Rasmus Malver

EU-Domstolen sagde at logning kun kan ske i ganske særlige, enkeltstående tilfælde, og at logningen effektivt skal kunne afprøves ved domstolene. På side 26-27 skriver han at muligheden for “terror” er nok, og at domstolene må finde sig i at der ikke fremlægges noget bevis for dén risiko. For det er hemmeligt.

Så der kommer ikke til at være effektiv domstolskontrol. Hækkerup lægger op til at indføre en ulovlig logning, hvis hjemmel lige akkurat er nok til ikke at være omfattet af dommen der kommer til maj. Dette udspil betyder at der skal anlægges en ny retssag, som han kan trække ud i 3-4 år.

  • 24
  • 0
#8 Mikael Ibsen

med den siddende regerings lovbrud, subjektive sandheder, tvetydige udmeldinger, mørklægning af information, selv overfor folketinget - samt skalten og valten med erhvervslivet mm. ud fra kriterier, hvis objektivitet gang på gang må anses som tvivlsom eller ikke eksisterende, er resultatet af en politikermentalitet, som ikke var forudset den gang Grundloven blev udarbejdet. “Taburetter først - Folket sidst” kunne der sagtens stå over porten ind til Borgen, hvorfra man styrer landet med ryggen til vinduerne.

Visse paragraffer i Grundloven, som fx. 72, rummer muligheder for misbrug, som man dengang forestillede sig at politikere af en vis kaliber ville føle sig højt hævet over, ja, at misbruge, som vi nu kan se, at det er sket i helt uhørt grad i de senere år.

Så de var desværre lidt godtroende naive dengang...

Med alt dette som baggrund, begynder vi nu mere og mere at tale om “retssamfund” og krænkelse af retssamfundets principper.

Det er bare sådan, at der ikke er nogen fast definition på et retssamfund. Vi har bare vænnet os til at en række institutioner fungerer brugbart i det daglige og i forhold til hinanden.

Men det hele afhænger altså ene og alene af den siddende regerings respekt for tankerne bag Grundloven - og anstændighed i al almindelighed.

For tiden kniber det lige (u)lovlig meget med begge dele, da magten - og en udtalt vilje til at udfolde denne - er koncentreret i toppen af et stort parti med en række perifære følgere, som ved, at et valg vil udgøre en overvældende risiko for kraftig decimering.

Så de nøjes med at nikke pænt til magten i de afgørende øjeblikke, så den kan udfolde sig uhindret.

Og lige præcis denne situation tilpasser og definerer det øjeblikkelige retssamfunds udformning og, som det tydeligt ses, med henblik på at positionere sig stærkest muligt magtmæssigt i institutionerne, hvor politiske krav trænger sig på for at influere eller sågar inficere disses objektivitet betydeligt.

Så et “retssamfund” må i dag betragtes som en dynamisk størrelse, defineret af den siddende magt.

  • 20
  • 0
#11 Børge Svingalius

Den "poster-boy" PHK talte om tidligere på måneden, som vi, modstandere af politikernes perfide drøm om omnipotent social kontrol af deres borgere, må siges at være blevet os bragt på et sølvfad.

https://discord.gg/qK6yWdHd <- en discord-kanal jeg har postet et par gange, hvor man kan tale mere... uformelt om overvågning, og for mig at se, mere vigtigt - vi skal have stablet en demonstration på benene - nu går den simpelthen ikke længere. Politikerne skal FUCKING FANDEME vide at vi som befolkning ikke tolererer deres abnormt uproportionelle tilgang.

Satme.

  • 2
  • 5
#12 Albert Nielsen

"at logge al teletrafik i perioder på op til et år ad gangen, hvis man vurderer, at der foreligger en alvorlig trussel mod Danmark, for eksempel terror."

Vurdere!

Efter 11. november 2001 kan man uden videre* vurdere*, at der konstant foreligger en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

"gå så langt som overhovedet muligt inden for den ramme, EU-retten fastlægger"

Mig forekommer det, at slyngler som nuværende justitsminister Nick Hækkerup og fhv. justitsminister Søren Pape Poulsen skal læse op på, hvad jurister i tidens løb har skrevet om behandling af tyranner.

  • 18
  • 0
#15 Børge Svingalius

Og det behøver ikke være Discord, vi kan "mødes" hvor det skal være, men tiden er inde til mobilisering og demonstration. Så folkens, kom med forslag/idéer til praktiske foranstaltninger - vi skal i gang nu!

edit: hvis nogen finder noget på sociale medier, så skriv det gerne her. Jeg bruger ikke selv Facebook o.l. men jeg tror vi allesammen gerne vil vide hvis der er nogle derude med samme idéer.

  • 2
  • 4
#16 Jens Frederik Dalsgaard Nielsen
  • 1
  • 0
#17 Louise Klint

Jeg har forsøgt at sunde mig oven på dette hele dagen.

Som flere er inde på, forekommer det også mig, at regeringen, med dette nye forslag, giver stat og ordensmagt et carte blanche til at fortsætte og opretholde masselogning:

Fra pressemeddelelsen (min markering):

For det første lægger regeringen op til, at teleselskaberne kan blive pålagt at logge oplysninger om al teletrafik i op til et år ad gangen med henblik på beskyttelse af national sikkerhed, hvis der foreligger en alvorlig trussel mod Danmark, eksempelvis en terrortrussel.

https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/regeringen-vil-sikre-...

Hvis der foreligger en alvorlig trussel mod Danmark?

Er det ikke efterhånden normaltilstanden herhjemme, at terrortruslen er høj? ”Forhøjet beredskab” synes jeg, vi har hørt, i flæng, den sidste årrække.

(Senest efter Krudttønden og med div. aktioner, der løbende iværksættes, og som offentligheden aldrig får besked om resultaterne/alvorsgraden af. Var der en alvorlig trussel imod os, Danmark? Nyligt med de, der har bestilt remedier i Tyskland. Var det et internt opgør eller noget, der skulle bruges i andre lande, andre formål, imod andre mål? Man får ingenting at vide, ingen afklaring).

Jeg har ikke nået at læse lovudkastet, men jeg synes den nævnte, meget brede term, ovenfor ^^, minder om en generel adgangsbillet, der kan anvendes i flæng, til at fortsætte masseovervågningen.

  • 17
  • 0
#18 Louise Klint

Rasmus Malver, #7:

Så der kommer ikke til at være effektiv domstolskontrol. Hækkerup lægger op til at indføre en ulovlig logning, hvis hjemmel lige akkurat er nok til ikke at være omfattet af dommen der kommer til maj. Dette udspil betyder at der skal anlægges en ny retssag, som han kan trække ud i 3-4 år.

Det her er så grov en mavepuster, at der ikke gives nogle ord, der kan matche eller hele det.

Hvad søren er det for nogle folk? Der er så durkdrevent udspekulerede og ublu. Går så grundigt for vidt, uden moralsk kompas.

  • 16
  • 0
#20 Mogens Ritsholm

Telelogning af telefoni og SMS indebærer, at begge parters identitet gemmes ved en kommunikation.

Så hele Danmarks befolkning logges i det omfang de kommunikerer med dem, der skal logges.

Det virker hverken logisk eller holdbart, selv om EU-domstolen har tilkendegivet, at man godt kan gemme trafikdata for udvalgte, men ikke for alle.

Det er endnu et eksempel på, at EU-domstolens domme er noget makværk.

Løsningen er i stedet at fortsætte dele af den nuværende telelogning, men indskrænke den almene opbevaringstid til nogle få måneder - lidt ligesom de har gjort i Sverige uden at der er rejst nye sager.

Det er i virkeligheden et krav til politiet om hurtigt at udpege mulige spor og rekvirere relevante teleoplysninger.

EU-domstolens afgørelse om, at enhver almen telelogning i enhver periode er brud på menneskerettighedskonventionen, holder ikke.

Faktisk har EU-domstolen overhovedet ikke underbygget deres stillingtagen, men optrådt som en diktatorisk standret i krigstid.

Med forslaget om logning af tidligere dømte kriminaliserer man i virkeligheden alle, der har kontakt med disse - også selv om man bare reflekterede på en annonce for en brugt barnestol.

Den danske regering bør vise modet til at gøre det samme som Sverige, selv om det vil give megen råben og skrigen blandt de selvretfærdige rettighedsaktivister, der bevidst ser bort fra de egentlige trusler mod privatlivets fred.

En kortvarig telelogning er selvfølgelig ikke en alvorlig trussel mod privatlivets fred med de krav vi har til udlevering til politiet.

  • 0
  • 11
#22 Mogens Ritsholm

I virkeligheden udnytter forslaget svaghederne i dommene, hvor man siger, at man godt kan logge bestemte personer, i bestemte områder eller alle i en begrænset periode, hvis en særlig trussel kan begrunde dette.

Efter forslaget kan justitsministeren en gang om året vurdere, om terrortrussel og andre kriminalitetstrusler kan begrunde, at teleselskaberne fortsat skal logge alle det næste år. Dermed opfyldes EU-domstolens krav om, at logning skal være tidsbegrænset.

Udpegningen af tidligere straffede, som så skal logges, udnytter en anden af EU-domstolens ideer. Det kræver så registrering af taletidskort mv. Men det hindrer ikke, at brugsrettentil en mobil kan overdrages fra en person, som ikke skal logges. Så der er mildt sagt praktiske vanskeligheder med dette forslag. Formentlig vil Folketinget også hurtigt afvise det. Det bryder jo med princippet op, at man ikke længere kan strafsanktioneres, når man har udstået sin straf. Men Justitsministeren tager det med, fordi EU-domstolen flirter med tanken.

Endelig er der et forslag om logning for bestemte områder. Det kan selvsagt ikke afgrænses skarpt i praksis. Men det kan bruges, hvis den tidsbegrænsede logning af alle skulle falde i unåde hos EU-domstolen, når vi femte gang beslutter en tidsbegrænset logning på 1 år.

Der er også fornuftige forslag om skærpe adgangen til lokaliseringsdata efter edition og forslag til en gentænkning af grænserne for indgreb i meddelelseshemmeligheden ved nogle typer af de lagrede data, der ikke er knyttet til kommunikation. Det har der længe været behov for.

Jeg havde foretrukket, at man ikke havde lagt sig så tæt op af EU-domstolens tåbeligheder. Det kan kun ende med et lidt tåbeligt resultat.

Lad det danske Folketing vedtage en ordning, som indeholder en dansk bevidst balance mellem politiets behov og retten til privatliv. Som tidligere omtalt kunne et væsentligt element her være, at data kun blev bevaret i f. eks. 3 mdr.

  • 0
  • 7
#23 Mogens Ritsholm

Der er flere fundamentale misforståelser i justitsministeriets skitse. Blandt andet forestiller de sig, at teleselskaberne skal logge lokaliseringsoplysninger, som en tændt mobil rapporterer til nettet, selv om den ikke aktuelt er aktivt kommunikerende, jvf:.

"Dette kan også omfatte lokaliseringsdata hidrørende fra ”ikke-aktiv” kommunikation, f. eks. lokaliseringsdata genereret ved, at en tændt mobiltelefon automatisk kommunikerer sin position til netværket. "

Det er en stor misforståelse, som justitsministeriet også begik for 15 år siden.

De har den naive forestilling, at mobilen hele tiden melder ind til nettet, når den skifter til en ny mast. For den helt naive er det jo nærliggende at tro, at når mobilen kender bedste mast, så må nettet jo også vide det.

Men sådan er det ikke. Man kan jo ikke have en sådan signaltrafik en gang i minuttet, når 3 millioner mennesker er på vej hjem fra arbejde. Og telefonerne ville hurtigt blive flade, hvis de skulle være aktive radiomæssigt for hver ny mast, der passeres. En tur til århus og den ville blive helt flad.

Og hvad skal nettet bruge det til?

Efter få sekunder er mobilen måske alligevel på vej over til en ny mast. Så nettet kan alligevel ikke ramme den med stor sikkerhed.

Derfor virker det på den måde, at mobilen giver sig til kende, når den skal sende noget. Først da ved nettet, hvor den er. Og når nettet skal sende noget til mobilen sendes et signal ud i et større trafikområde, hvorefter mobilen giver sig til kende via den aktuelle mast.

Der kan så ske det, at mobilen er gået død uden at afmelde sig. Så tror nettet stadig den er aktiv i det sidst registrerede trafikområde. Så nogle få gang i døgnet vil nettet kontakte alle passive mobiler for at konstatere, om de stadig er der. Hvis de ikke svarer, vil de registreret som inaktiv status, og dem der f.eks. ringer til dem ryger direkte i mobilsvar.

15 år er gået. Og Politiet forstår stadig ikke det mest fundamentale.

Jeg græmmes.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere