Mindre offentlige it-projekter skal bryde mastodonters monopol

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Ved at dele statens it-projekter op i mindre stykker, kan alle være med til at byde på opgaverne, lyder det i regeringens digitaliseringsstrategi.

Store firmaer som KMD og CSC sidder på store dele af det offentlige it-marked. Store udbudsaftaler og kæmpeløsninger gør nemlig det svært for mindre firmaer at konkurrere med de store spillere.

Men det vil regeringen ikke være med til. I digitaliseringsstragien, der blev præsenteret fredag, gøres der et behjertet forsøg på at åbne op for, at mindre virksomheder kan få en større del af kagen.

»Vi vil gerne dele vores projekter op i mindre dele. Dels for at undgå vandfaldsprojekter, men også for at åbne op for, at andre typer virksomheder [end de sædvanlige, red.] kan byde ind,« siger Lars Frelle-Petersen, vicedirektør i Økonomistyrelsen og digitaliseringschef for staten, til Version2.

Netop de mindre dele skal give de mindre virksomheder en mulighed for at byde ind. Ifølge Lars Frelle-Petersen, er det nemlig ofte for dyrt for mindre virksomheder at være med på de store udbud:

»Store udbud gør det svært for det mindre virksomheder at byde ind. Hvis man sender en kravspecifikation ud på 8.000 sider, er der nogle af de små spillere, der tænker sig om en ekstra gang,« siger Lars Frelle-Petersen til Version2.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Johan Holst Nielsen

Det er en super god idé... men det kræver også en stram styring. Jeg elsker i udgangspunkt idéen om at få flere mindre virksomheder ind... men man skal samtidig være opmærksom på at få lagt ansvaret præcist for hvert enkelt projekt. Er sikker på andre end mig, er bange for at det kunne ende med at skylden for forsinkelser i et projekt (som er delt op i flere mindre dele) bliver kastebold mellem 2 eller flere virksomheder, som giver hinanden skylden for leverancen fejler.

Det kræver nok også udbudsprocesserne bliver mindre tunge (hvilket nok automatisk vil ske). Da en eventuelt besparelse hurtigt kunne ædes op i at der skal udvikles 10 forskellige specifikationer i stedet for et enkelt.

Alt i alt støtter jeg klart dette tiltag - men husk at være opmærksom på faldgruberne.

/Johan

  • 4
  • 0
Kenneth Darling Sørensen

Er sikker på andre end mig, er bange for at det kunne ende med at skylden for forsinkelser i et projekt (som er delt op i flere mindre dele) bliver kastebold mellem 2 eller flere virksomheder, som giver hinanden skylden for leverancen fejler.

Jeg er enig i dit indlæg, men én leverandør giver ikke nødvendigvis en højere succesrate. Se bare på rejsekortprojektet, hvor Rigsrevisionen konkluderede at Rejsekort A/S ikke havde tilstrækkelig risikostyring, men bare overlod alt til leverandøren.

http://www.rigsrevisionen.dk/media(1851,1030)/09-2010.pdf

Uanset om et projekt deles op i mindre bidder eller ej, så kræver det god styring fra kunden. Når det er sagt vil mindre projekter som er mere overskuelige selvfølgelig være at foretrække.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere