300 mio. kr. af forskningsreserven skal afsættes til forskning i digital udvikling med særlig fokus på kunstig intelligens, mener uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V).
Det skriver BT.
Tommy Ahlers fortæller, at Danmark skal være helt fremme på området.
»Kunstig intelligens giver så mange muligheder for at gøre både offentlige serviceydelser og private virksomheder bedre og smartere,« siger han.
Mens den foreslåede investering ikke udgør nogen væsentlig andel af de globale private investeringer på området, så kan den gøre en forskel, ved at vi fokuserer på at udvikle teknologien i en 'etisk ansvarlig retning,' mener Tommy Ahlers.
»Vi skal insistere på at udvikle en dansk måde, hvor borgerne altid, når vi overlader beslutninger til en computer, kan få indsigt i, hvordan den beslutning blev truffet af computeren,« siger ministeren.
...vi kan bruge det til at erstatte omtrent 50% af politikerne, fantastisk besparelse på budgettet - også på mere langsigtet plan.
Hvorfor kun 50% ? Lad os da gøre som politikerne ofte nyder at gøre, indkassere besparelsen her og nu så ud med 75% af politikerne og ind med en gang AI.. pyt med det ikke virker vi har "sparet" penge og forhindret flere ulykker fra politikerne hvilket i sig selv vil være ganske voldsomme besparelser for samfundet.
Man kan vel også bare lave et feltstudie i folketinget - minimum 99% af medlemmerne er jo udstyret med kunstig intelligens, for ægte kan den på ingen måde være.
Er det ikke nærmest umuligt at forklare, hvordan et neuralt netværk kommer frem til sit resultat? Det bygger jo på en række vægte, der er finjusteret over mange tusinde eller millioner træningsdata. Det må være tilstrækkeligt at sige, at AI'en "erfaringsmæssigt" kan konstatere, at der er X sandsynlighed for Y, hvilket måske eller måske ikke er tilstrækkeligt grundlag for en beslutning.
Det virker lidt som om regeringen jagter de lige-her-og-nu hotte trends: Kunstig intelligens er meget oppe i tiden, så det er der, vi skal investere vores forskningspenge.
Ikke at jeg har noget imod flere penge til forskning i kunstig intelligens, men hvis det betyder færre midler til emner, der ikke er lige så hotte, så er det farligt: Man risikerer at gå glip den næste store ide, fordi man fokuserer snævert på ting, der allerede er etablerede.
Når han siger »Kunstig intelligens giver så mange muligheder for at gøre både offentlige serviceydelser og private virksomheder bedre og smartere,« så lyder det mere som om han vil have produktudvikling snarere end forskning. Forskningspenge bør ikke bruges til produktudvikling -- det kan ske i firmaer eller incubators.
Udvikling af teknologien i en 'etisk ansvarlig retning' er noget vrøvl. Teknologier som kunstig intelligens er i sig selv hverken etiske eller uetiske, det er brugen af dem, der kan være etisk eller uetisk. Og så er vi igen ovre i produktudvikling.
"»Vi skal insistere på at udvikle en dansk måde, hvor borgerne altid, når vi overlader beslutninger til en computer, kan få indsigt i, hvordan den beslutning blev truffet af computeren,« "
Lyder det ikke meget fornuftigt, hvis vi kan begrænse os til, at det offentlige så altid anvender algoritmer, som det er muligt at få fuld indsigt i - i stedet for private algoritmer, som man i de offentligt-private samarbejder alt for følgagtigt underskriver aftaler om er tavshedsbelagte af forretningshensyn?
Det positive i det forudsætter selvfølgelig, at det så faktisk er det, der udvikles, og at mørkelygten og mørklægningsloven ikke ender med at tage det, man udvikler.....
Jo, det vil være fint -- sålænge den indsigt ikke udmøntes i 100-siders tekniske dokumenter, som ingen kan forstå. Og det er et problem med de mest populære metoder til kunstig intelligens: De er ikke regelbaserede, men statistikbaserede, så der er ikke nogen højniveaubeskrivelse ud over "vi tog en masse data med kendte afgørelser, konverterede data til en højdimensionel vektor og fandt den matrice der, når den ganges på vektoren, gav den output-vektor, der bedst beskrev de kendte afgørelser" eller noget lige så uhåndgribeligt (såsom et antal vægte i et neuralt netværk med tusindvis af knuder og endnu flere kanter).
At udlede forståelige regler fra en statistikbaseret kunstig intelligens er halsløs gerning. Så man må tage en anden angrebsvinkel: Det offentlige skal træffe afgørelser baseret på lovgivning og etableret (og nedskrevet) praksis. Så hvis man skal bruge kunstig intelligens til dette, skal man kunne vise, at de afgørelser, som den kunstige intelligens laver, rent faktisk er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Det behøver ikke at være et formelt bevis, men man skal kunne påvise, at alle afgørelser, som den kunstige intelligens foretager på et stort antal repræsentative sager, rent faktisk er i overensstemmelse med reglerne. Endvidere bør enhver afgørelse truffet af den kunstige intelligens være suppleret med et konfidensniveau, og hvis det ikke er tilstrækkeligt højt, bør sagen sendes til en erfaren sagsbehandler.
Groft sagt skal den kunstige intelligens kun afgøre trivielle sager, mens mere komplicerede sager behandles manuelt. Da langt de fleste sager er trivielle kan det sagtens have stor værdi. Det var problemet med EFI: Man ville have systemet til at håndtere alle slags sager, og det kunne man selvfølgelig ikke få til at fungere.
Tak for svar, Torben Mogensen.
Vi er nok langt hen ad vejen enige, selv om jeg mistænker, at du er enig på et højere fagligt niveau end mig :-) Men det du skriver, er vel netop det, man kunne håbe blev mere realitet med offentligt udviklede systemer, end hvis man køber et sekretessebelagt privat system - sådan som jeg frygter, at man er i fuld gang med mange steder i det offentlige.
Jeg kunne f.eks. nævne dagens artikel:
https://www.version2.dk/artikel/softwarerobotter-koebenhavns-kommune-aut...
Jeg frygter, hvad der gemmer sig i den. Måske har man gjort det helt ok - men så bliver jeg glædeligt overrasket. Men det lyder i hvert fald som et område, hvor det for borgerne vil være betryggende, hvis udviklingen foregår i det offentlige - på den måde du beskriver som den bedste - og at der derfor er mulighed for transparens, når det er påkrævet.
Ja, lad os udskifte hele udlændingestyrelsen med AI, de følger i forvejen stramt lovens bogstav uden menneskellige hensyn.
Så kan en minister næste gang en familie ødelægges, henvise til at det var maskinens skyld.
..
Håber der varer mange år før der kommer udbredt brug af rigtig AI i det offentlige.
Digital løsninger er ikke vejen for alt.
Glimrende indspark :-)
Jeg har sagt det før :
K
Jo, - men så beslutter 'vi' at købe >>et proprietært standardsystem<< fra et multinationalt firma, fordi det er meeeget billigere, og efter det er refactored med vrangen ud (mod betaling, naturligvis)......
K
Udefra virker det som om forstyrrelsen håndplukker eksempler der skal vise pøblen at reglerne er "helt tossede", - istedet for at lade fornuften råde.
K
Kan du ikke prøve at skrive det på dansk. Måske er der for mange skjulte referencer, for jeg forstår det simpelthen ikke.
Eller bare prøve at forklare, hvad du mener.
Lavere lixtal ?
Ref: Det var et svar til denne kommentar.
Ordene "set udefra" skal indikere at det er fra 'min lænestol' jeg ser eksempler på åbentlyst forkerte beslutninger, der lugter af at man anvender loven rigidt på udvalgte sager, som tydeligvis virker helt hén i vejret.
K
Man kan jo også skære den ned til
Der har været mange mærkelige afgørelser i den styrelse, der strider mod fornuft og medmenneskelighed, og som nærer tanken om, at de er pålagt en kvote af udvisninger, der skal opfyldes.
Og en undren over, hvordan de holder ud, at se sig selv i spejlet.
Og tak for uddybningen.
Fuldstændigt enig.
Det virker som om man - når man nu skal udvise nogen - har udvalgt de mest uforståelige, og indlysende sære, sager.
Måske fordi det giver et indtryk af at loven er forkert, i stedet for forvaltningen af den.
K