300 mio. kr. af forskningsreserven skal afsættes til forskning i digital udvikling med særlig fokus på kunstig intelligens, mener uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V).
Det skriver BT.

Tommy Ahlers fortæller, at Danmark skal være helt fremme på området.
»Kunstig intelligens giver så mange muligheder for at gøre både offentlige serviceydelser og private virksomheder bedre og smartere,« siger han.
Mens den foreslåede investering ikke udgør nogen væsentlig andel af de globale private investeringer på området, så kan den gøre en forskel, ved at vi fokuserer på at udvikle teknologien i en 'etisk ansvarlig retning,' mener Tommy Ahlers.
»Vi skal insistere på at udvikle en dansk måde, hvor borgerne altid, når vi overlader beslutninger til en computer, kan få indsigt i, hvordan den beslutning blev truffet af computeren,« siger ministeren.