Regeringen vil have nummerpladescanning i landets fire største byer

29. oktober 2018 kl. 09:5017
Regeringen vil have nummerpladescanning i landets fire største byer
Illustration: Mikkel Møller Jørgensen.
Regeringen vil som en del af deres klimaplan opstille nummerpladescannere i miljøzoner, det rejser spørgsmål til, hvad kameraernes data egentligt må bruges til.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

I forbindelse med regeringens nye klimaaftale, vil regeringen indføre faste nummerpladescannere i miljøzonerne i København, Aarhus, Odense og Aalborg viser et regeringsnotat,

Det skriver Berlingske

Regeringens Klima- og luftudspil »Sammen om en grønnere fremtid« består af 38 mere eller mindre konkrete initiativer. Èt af dem omfatter at stramme og håndhæve miljøzonereglerne »gennem en digitalisering af ordningen«.

I miljøzonerne er trafikken underlagt skrappere regler, end i resten af trafikken. Eksempelvis skal »dieseldrevne lastbiler og busser over 3,5 tons overholde særligt skrappe krav til udslip af partikler.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge et internt citat, som Berlingske er kommet i besiddelse af, vil regeringen opsætte 15 stationære nummerpladescannere og fem mobile kameraer på f.eks. taxier, politibiler eller kommunale køretøjer. De skal scanne nummerplader på køretøjer, som de kører ind i miljøzoner. Ifølge planen skal de opstilles på miljøzoner i København, Aarhus, Aalborg, Odense og på Frederiksberg i København.

»Køretøjer, der ikke lever op til kravene, vil kunne opdages ved automatisk scanning af deres nummerplader,« som der står i notatet.

It- og datasikkerheden

Ifølge notatet og et svar fra Miljø- og Fødevareministeriet, er man ikke langt i planlægningen, og regeringen har endnu ikke nærmere detaljer om nummerpladescanningen.

Jesper Lund, Formand for IT-Politisk Forening advarer imod, at data for de køretøjer, der passerer kameraerne, han komme i hænderne på andre eller anvendes til andet end at håndhæve miljøzonerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»De kommer til at smække en masse stationære kameraer op på steder, hvor der ikke står nogle i forvejen. På den måde opbygger de jo en infrastruktur, der selvfølgelig kan bruges til kontrol af miljøzoner, men som også kan bruges til mange andre ting. Vi ved ikke, om de f.eks. skal koordineres med politiets overvågning af nummerplader, hvem der kan få adgang til scannerne, eller om det kan bruges til andre formål. Det er der, de store risici ligger,« siger han.

Henning Mortensen, medlem af Justitsministeriets Dataråd formand for Rådet for Digital Sikkerhed er enig i, at der kan være problemer forbundet med at anvende nummerpladescanning, selvom det kan være et fint redskab.

»Hvad nu hvis der sker en forbrydelse, kunne man så forestille sig, at politiet kunne have lyst til at se i scanningerne og se, hvem der var på det her sted på hvilket tidspunkt? Så er det, at vi begynder at få problemer. Problemet er, at noget, man er begyndt på med ét formål, begynder man at bruge til et andet formål,« siger han til Berlingske.

17 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
16
30. oktober 2018 kl. 13:54

Jeg går ud fra, at man har en database over relevante miljøgodkendte køretøjer - men er det så kun, hvis scanneren via nummerpladen konstaterer, at en lastbil, der ikke har godkendelse, vover sig ind i zonen, at der rent faktisk bliver foretaget en registrering?

Spørgsmålet er lidt svært at svare på, for hvornår er det en registrering? Når man har nummeret, man slår op med? Det havner sikkert i en logfil, eller er det først, når man har et hit og skal processere hændelsen. Den kan være to-delt: Ja, har godkendelse/behøver ikke godkendelse, eller nej, har ikke godkendelse, men skal have. Så skal der handles. Det sidste svarer lidt til: Nej, der er ikke betalt/registreret igangværende (gebyrpligtig) parkering. (Nummerpladescanning vinder frem flere steder)

14
29. oktober 2018 kl. 19:53

For politi og kommunalt får ejeren opkrævningen.
F. eks. er ordlyden sådan på Frederiksberg:
"Hvis du ikke betaler afgiften til tiden, så sender vi dig en betalingspåmindelse. Hvis du fortsat ikke betaler, vil den efterfølgende rykkerskrivelse være pålagt et gebyr på 250 kroner. Hvis den heller ikke betales, så overgår sagen til SKAT."</p>
<p>Så må du selv gætte, hvem modtageren er. ;-)

Alt efter om det er i østre eller vestre landsretskreds. Der er forskellige domme og retspraksis.

Hvis det er en privat parkeringsplads, så meddeler du selskabet at det ikke er dig der har kørt bilen, men hvem der har. Hvis det er nær familie, men det ikke er dig, så meddeler du. At du ikke ikke har kørt bilen, men ikke vil oplyse hvem der er. På grund af dit ret, til ikke at imtimidere din nærmest familje.

Stadig alt efter om det er en kommunal, eller politimæssige bøde. Hvis det er en kommunal administrativ afgift. Så angiver du hvem der har kørt bilen. Eller betaler selv.

Hvis det er en politimæssig bøde, så ved jeg ikke, om der lavet en særlov som med automatisk fartkontrol uden klip. Så jeg ved ikke om du kan dække dig ind under, hvis det er din nærmest familje, at du ikke vil oplyse hvem. Men ellers oplyser du hvem det er, og bøden sendes videre.

Du behøves IKKE at betale rykker første gang. Hvis du ikke har modtaget bøden, fordi den er blæst væk. Så er det jo ikke din skyld.

13
29. oktober 2018 kl. 19:40
12
29. oktober 2018 kl. 19:34

Nu har jeg læst det, men jeg kan stadig ikke gennemskue, om det så kun er biler uden miljømærke, som ryger i gryden, eller om det er alle biler, som registreres.

Jeg går ud fra, at man har en database over relevante miljøgodkendte køretøjer - men er det så kun, hvis scanneren via nummerpladen konstaterer, at en lastbil, der ikke har godkendelse, vover sig ind i zonen, at der rent faktisk bliver foretaget en registrering?

11
29. oktober 2018 kl. 19:07

Tak, Peter Kyllesbeck, det vil jeg gøre...

9
29. oktober 2018 kl. 18:21

I lyset af regeringens og Papes altoverskyggende forelskelse i overvågning og privatlivstyveri må man vel forvente, at hele Danmark meget hurtigt bliver miljøzone - når nu omsorg for miljøet ikke i sig selv kan få regeringen til at passe på miljøet, er det vel noget, man som miljøelsker i mangel af bedre må glæde sig over? Jeg ville godt nok foretrække, at man i stedet krævede, at alle køretøjer overholder miljøkrav, men det får jeg nok svært ved at overbevise Pape og den slags om.

Jeg forstår i øvrigt ikke rigtigt følgende:"»Køretøjer, der ikke lever op til kravene, vil kunne opdages ved automatisk scanning af deres nummerplader,« som der står i notatet."

Hvordan? Betyder det, at det i lighed med fartscannerne kun er de faktiske forbrydere, som registreres- eller havner nummerplader fra alle bilister i en dejlig, fed, for myndigheder og andre tilgængelig database?

Kører alle "miljøsynderbiler" rundt med en sticker om dette på fronten, eller er det et spørgsmål om, at visse biltyper altid er syndere, mens andre ikke er?

8
29. oktober 2018 kl. 18:21

Det kommer an på om det er politi, kommunalt eller privat.

For politi og kommunalt får ejeren opkrævningen. F. eks. er ordlyden sådan på Frederiksberg: "Hvis du ikke betaler afgiften til tiden, så sender vi dig en betalingspåmindelse. Hvis du fortsat ikke betaler, vil den efterfølgende rykkerskrivelse være pålagt et gebyr på 250 kroner. Hvis den heller ikke betales, så overgår sagen til SKAT."

Så må du selv gætte, hvem modtageren er. ;-)

6
29. oktober 2018 kl. 17:30

Jo, men masseovervågning af hvem eller hvad? Det drejer sig om registrerede køretøjer, der er knytter til en ejer. Ansvaret er lagt på ejeren, der så selv må tørre det af på føreren.

Det er jo ikke anderledes end en parkeringsafgift. Ejeren får den i sidste ende og kan give den videre til synderen.

5
29. oktober 2018 kl. 15:58

Hvis man mangler juridiske / valide argumenter for en sag (fx. overvågning, censurering etc.), kan man altid bruge:

*Miljø *Terrorisme *Sundhed *Børn

1
29. oktober 2018 kl. 10:55

Tjah, alt, hvad der kan bruges, vil blive brugt, og alt, hvad der kan bruges, kan også misbruges - og alt, hvad der kan misbruges, vil blive misbrugt.

Om ikke før, så siden...