Regeringen vil have indsigt i techgiganternes algoritmer
Google, Facebook og Amazon skal dele oplysninger om deres algoritmers effekter på det danske samfund. Det er i hvert fald regeringens ambition i det kommende medieudspil, der præsenteres i dag.
Det skriver DR.
I forsøget på at kunne kigge med over skuldrene sætter kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) lid til techgiganternes velvilje til at dele viden om deres algoritmer.
»Jeg håber jo, at vi har med nogle kræfter at gøre, der med den meget store magt, de har i samfundet, godt kan se, at de er nødt til at spille med og være en del af det demokrati, de gerne vil fylde så meget i. Men jeg er ikke naiv og ved også godt, at det er noget af det, de har været tilbageholdende med at gøre,« siger kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
Sideløbende med regeringens udspil forventer kulturministeren også støtte fra EU's side i bestræbelserne på at regulere techgiganters magt. Senest har Europa-Parlamentet stemt den såkaldte digitale retsakt, Digital Services Act (DSA), igennem, der har til formål blandt andet at skærme unge brugere af sociale medier mod de konsekvenser, mediernes algoritmer kan have på de unges mentale trivsel.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.