Regeringen vil give politi flere penge til efterforskning i krypteret chat og kryptovaluta
Regeringen er på vej med et udspil til en såkaldt bandepakke, hvor der skal dobbelt så mange hænder til at analysere spor efter kryptovaluta, som kriminelle benytter til hvidvaskning af penge. Det skriver DR.
Ifølge justitsminister Mattias Tesfaye (S), der har været på besøg hos politienheden National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), mangler der folk til arbejdet. Det skal 12 ekstra årsværk råde bod på.
Ifølge direktør i NSK Lasse Boje, er der en udfordring med krypteret kriminalitet.
»Vi skal dekryptere kommunikationen, inden vi for alvor kan efterforske på det. Det man kan sige er, at bandemedlemmer eller folk, der importerer narko, de skal have aftaler på plads, og det kan foregå på forskellige måder. Personligt fremmøde kan ikke altid lade sig gøre, og derfor kaster de sig over de tjenester, som de føler sig sikre ved. Det startede med telefoni, mobiltelefoner, IT-telefoni - nu har vi set de senere år er det krypterede kommunikationstjenester, som de har følt sig ret sikre ved bruge,« siger Lasse Boje til DR.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.