Regeringen vil digitalisere sundheds- og kørekort

Illustration: Region Hovedstaden
Danskerne skal kunne samle digitale ID-beviser på deres smartphone. Første skridt bliver kørekortet, der ligger på mobiltelefonen.

Det skal være muligt at tage kørekortet og andre ID-beviser med sig som app på mobilen som et supplement til det fysiske plastickørekort. Det skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse.

Initiativet er en del af regeringens digitale servicereform 'Digital service i verdensklasse', der er det andet af i alt seks reformspor i regeringens såkaldte Sammenhængsreform.

Kørekortet vil blive digitalt i form af en app, som man kan logge ind på ved at taste en personlig kode eller afgive et personligt fingeraftryk.

»I dag har de fleste en smartphone, og den er blevet en fast del af mange danskeres hverdag. Mange bruger mobilen til for eksempel at betale regninger i netbanken, se deres lønseddel i eBoks eller overføre penge med MobilePay. Mobilen har nærmest erstattet pungen, og derfor giver det god mening at få kørekortet på mobilen, så det altid er lige ved hånden,« siger innovationsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse.

Læs også: Digitaliseringsstyrelsen efter udvikler-angreb: Ja, NemID er sårbar over for phishing

Første digitaliseringsskridt

Appen vil fungere som et supplement til det fysiske kørekort, som altså stadig kan bruges fuldstændig som hidtil. Udover at gøre kørekortet digitalt vil regeringen forenkle og digitalisere ansøgnings- og sagsbehandlingsprocessen på kørekortområdet.

»Mange oplever, at der er meget lang ventetid på at få behandlet deres ansøgning om kørekort, fordi det foregår manuelt og papirtungt. Derfor vil regeringen, ud over at gøre selve kørekortet digitalt, også se på mulighederne for at digitalisere ansøgningsprocessen, så det sparer tid hos både ansøgerne og sagsbehandlerne«, forklarer transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA).

Kørekortet bliver det første ID-bevis, der bliver digitalt, men det er ambitionen, at andre ID-beviser som f.eks. sundhedskortet også skal være digitale, så danskerne altid har mulighed for at have kortene ved hånden.

Kørekort-appen, der skal være et supplement til det fysiske kørekort, forventes klar inden udgangen af 2020.

Læs også: Udvikler demonstrerer elegant og automatiseret NemID-angreb

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (53)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Morten Friberg

Vil være rart at kunne tage bilen, uden nødvendigvis at skulle have sit kørekort med.

Men kørekortet bliver også brugt til identifikation, bl.a. ved afhentning af pakker. Vil en digital version også kunne bruges til dette formål? Det er det jeg bruger mit kørekort mest til.

Jonas Høgh

Vi kunne prøve at bygge en fornuftigt ID-infrastruktur, der ikke som NemID-katastrofen er 100% centraliseret. En infrastruktur, der fx kan svare på spørgsmål som:
"Er denne person fyldt 18 år"
"Har denne person ret til sundhedsydelser"
"Må denne person føre en personbil"
UDEN fuld identifikation af borgeren overalt.

I stedet får vi et ikon på vores iOS baggrund for hvert plastikkort vi plejede at have...

Michael Andersen

Gad vide hvordan man kan validere om et givent ID er ægte eller ej?

På det fysiske kørekort er der alligevel nogle mekanismer og kendetegn, som er svære at duplikere, men hvordan validerer man, at et kørekort på mobilen er ægte, og ikke bare et skærmbillede (der evt. kan være manipuleret)?

Skal alle der vil validere ID nu til at rende rundt med en eller anden elektronisk dims*, der via telefonens NFC/bluetooth/whatever kan lave kontrol på det prænsenterede ID?

  • Vil sådan en dims kræve speciel adgang til et eller andet nationalt register? Kan alle der vil validere ID få adgang til dette? Skal man så også have adgang til Internettet for at kunne validere ID?

Jeg synes digitaliseringen er ved at tage overhånd. Det kan lyde smart, men reelt set øger man bare kompleksiteten unødigt, og gør noget mere besværligt end det behøver at være. Lidt ligesom MobilePay i butikkerne.

Jan Larsen

Jeg er bestemt tilhænger af at digitalisere mere og meget gerne af alle de kort som tynger i pungen.

Men jeg frygter vi får en app til kørekort, en til det gule sundhedskort, en til det blå sundhedskort, en til fisketegn, en til jagttegn og en til speedbådskørekort osv. osv.

Jeg har tæt på 70 apps, som hver især sænker data sikkerheden på min telefon.

Vi burde udvikle EN app-wallet, der både kunne indeholde offentlige, halvoffentlige og private kort, så det ikke kun bliver lettere for myndighederne men også for borgerne.

Problemet er, hvem skal betale?
- som vi også så med danmark.dk hjemmesiden.

For Indenrigsministeriet vil ikke betale for Naturstyrelsen, som ikke vil betale for farvandsdirektoratet, som ikke vil betale for sundhedsministeriet, som ikke vil betale for .....
.. Der er hul midt i spanden...

Kenn Nielsen

Jeg synes digitaliseringen er ved at tage overhånd. Det kan lyde smart, men reelt set øger man bare kompleksiteten unødigt, og gør noget mere besværligt end det behøver at være. Lidt ligesom MobilePay i butikkerne.


Men..
Hvis man nu kan - først lokke - siden kræve, at alle borgere er udstyret med det ">>nye smarte nemme fantastiske og sexede<<" digitale plastickort, - så bliver det jo vildt nemt at vide hvor en hvilkensomhelst borger har befundet sig, på et vilkårligt tidspunkt.
Især når dit digitale plastickortfutteral aktivt sender lokationsoplysninger til "gud og hvermand".

Jeg er overbevist om at andre nationer vil kigge misundeligt på dette visionære tiltag.

Tyrkiet, f.eks.
Og allestedsnærværende Rusland, naturligvis.

/sølvpapir

K

Christian Nobel

Nu skal man til at udvikle en app - det bliver garanteret dyrt og kommer til at koste samfundet en formue.

Det er så hvad det er, men når nu man her i landet er notorisk dårlige til at håndtere sikkerhed, så ser vi vist direkte fødslen af den næste IT katastrofe.

Og sammenligningen med MobilePay dur ikke, for MobilePay er et rent privat projekt (nærmest startende som et hyggeprojekt), som udelukkende har været for DDB's regning og risiko.

Træk nu i håndbremsen, og stop den hovedløse digitalisering.

Michael Andersen

Og sammenligningen med MobilePay dur ikke...

Omend jeg er enig med resten af dit indlæg, så synes jeg nu altså min sammenligning med MobilePay holder ret godt. Hvis du lægger mærke til hvad sammenligningen gik på, så var det, hvorvidt man implementerer et system der er mere komplekst, mere besværligt at bruge, stiller flere krav til teknik, samt introducerer flere fejlkilder, end et allerede eksisterende system. Min sammenligning havde intet at gøre med hvem der finansierer det, eller om det er private/public regi.

Michael Andersen

Man skulle tro, at der fandtes noget standardsoftware til formålet. Man har jo kørekort i alle verdens lande, og tanken om at gøre det digitalt ligger lige til højrebenet.

Jeg har svært ved at se at der skulle være noget standard software som kan dække alle verdens kørekort, uden at skulle tilpasses.

Og digitalisering ligger lige til højrebenet? Det ved jeg nu ikke... hvorfor skal vi overhovedet have et kørekort? Var det ikke nemmere at politiet bare kan slå op i en database, at vi har været på kursus og tilegnet os viden om at køre bil, samt bestået en prøve (hvilket politiet allerede gør i dag, uanset om vi har vores kørekort med eller ej).

Det er heller ikke alle der har et kørekort, men identificerer sig med pas (hvilket heller ikke alle har) - skal det så også digitaliseres på mobilen?

Måske skulle man helt droppe kørekortet, og i stedet udstede ID kort til alle i stedet. Sat på spidsen kunne dette jo sådan set også droppes, og vi kunne i stedet blive registreret digitalt med biometriske kendetegn/billede m.m. (og hvorfor overhovedet binde det op på en mobil telefon?)

Men vi kommer ikke udenom, at digitalisering gør det mere besværligt/dyrt at skulle validere, at folk er den de udgiver sig for at være.

Bjarke Jensen

Så i stedet for en kortprinter og 3-4 kontormus hos Rigspolitiet (eller hvem det nu er der udsteder kørekort) skal der nu ansættes et sæt udviklere, betales til et datacenter for drift og opbevaring af data. Og mon ikke også der skal bruges noget hardware til validering af et fremvist kort osv.

Jeg har selvfølgelig meget ringe ide om både hvad de nuværende kortsystemer og et fremtidigt digitalt system koster, men jeg kan godt blive i tvivl om gevinsten står mål med investeringen og prisen for den fremtidige drift af systemet.

Peder Thorsø Lauridsen

Det er så uambitiøst at det virker decideret dumt. Mobilapps tanken er mange år for sent på den og har en masse problemer. Der er alt for mange ulemper og ikke mange klare gevinster - man "gør bare papiret elektronisk" - det virkelige problem er slet ikke forstået - og det endda af en innovationsminister!!

Jeg tænker, at et fysisk borger kort i sig selv er en god idé - men det skal ikke indeholde beskyttede persondata. Det kunne vise stamdata som billede, navn og nationalitet samt evt. et unikt "person nummer" som ikke er CPR og heller ikke er databærende.

Derudover kan rette myndigheder så lave opslag i egne databaser som de nu har adgang til - fx vil Politi kunne læse data om ret til at køre bil (kørekort).
"Rejsekort" ville kunne læses af billetkontrollører og patient data af sundhedsmyndigheder osv.

På den måde vil al adgang desuden kunne logges og loggen være synlig for borgeren.

Og det vil være op til den enkelte myndighed at sikre, at de selv har styr på diverse it systemer og teknik og ikke borgeren selv, der skal kæmpe med elendige offentlige apps, manglende strøm og data dækning.

Michael Aggerholm

Selv denne tanke er desværre uambitiøs og for lidt.

Det handler om at der netop ikke findes centrale registre hvor der står oplysninger om en borger. Borgerens autoritet skal bæres af kortet. På den måde findes der ikke noget centralt register, der kan misbruges, datamines eller på anden vis udnyttes til noget andet end det oprindeligt tiltænkte formål.

Hvis man nu modtog et certifikat som blev gemt på kortet, så kunne tilstedeværelsen af dette certifikat afgøre om man måtte føre bil eller ej. Eller om man havde adgang til sundhedsydelser eller ej. Det kan ikke forfalskes, det kan udløbe så man fx. skal op til fornyet køreprøve hvert 2. år og det kan verificeres i brugsøjeblikket af en myndighed, der ikke kan se hvad borgeren ellers kan og må. DU bestemmer hvornår du vil bruge dit kort/din app, og til hvad.

Vi skal væk fra tanken om centrale registre, om ikke på den korte bane så den lange.

Peter Kyllesbeck

"Rejsekort" ville kunne læses af billetkontrollører


Rejsekortet kan ikke valideres ved opslag i en database, da kortet er den informationsbærende del af systemet.
Det bunder i at det skal kunne bruges af dem , der ikke vil eller kan bruge en smartphone.

Man kunne så hævde, at registrering af parkering via en app eller automat minder lidt om at rejse, men kompleksiteten er noget højere for 'en rejse', og objektet(bilen) står stille under aktiviteten(parkeringen).

Christian Nobel

så synes jeg nu altså min sammenligning med MobilePay holder ret godt.

MIchael, jeg er desværre ikke tankelæser.

Nu var det sådan at dit indlæg blev postet mens jeg var i gang med at skrive mit eget, så jeg så det slet ikke - det var Frøken Løhdes gratis omgang omkring MobilePay jeg kommenterede på.

Og i den forbindelse forholdt jeg mig til, at hvis det er et privat foretagende der laver en eller anden app til eget brug (og for egen regning og risiko), så er prisen en helt anden end hvis det er ud fra dogmet: ingen kvaler, skatteyderne betaler.

DSB er jo et meget godt eksempel - de mener i ramme alvor at de skal i gang med at udvikle en app til 200 millioner kroner - EN APP!

Og ja, hvis man bruger MobilePay i en butik, så kan det godt være lidt forsinkende hvis folk ikke er rappe på fingrene, men til brug for betaling mellem private er det altså en rigtig god erstatning for kontanter, lige præcis uden at være udnødig kompleks.

Endvidere, så er der en helt anden ting, at som forretningsindehaver er det langt billigere at få en indløsningsaftale hos MobilePay end hos Nets, og med langt mindre bøvl.

En anden ting, du siger at MobilePay erstatter et eksisterende system - med mindre vi taler om kontanter mener jeg faktisk ikke at MobilePay erstatter et eksisterende system, men lige præcis udfylder et hul.

Christian Schmidt

Jeg har svært ved at se at der skulle være noget standard software som kan dække alle verdens kørekort, uden at skulle tilpasses.

Dybest set er et kørekort jo blot et stykke billedidentifikation med nogle ekstra oplysninger til visuel aflæsning, som er halvsvært at forfalske.

Selvfølgelig kan man forestille sig andre mere ambitiøse løsninger på problemet, der involverer indførelse af borgerkort, udfasning af CPR-numre og andet. Det er fint nok, men en sådan løsning har meget lange udsigter – bl.a. fordi det slet ikke er åbenlyst, hvad den “perfekte” løsning præcist består i.

I mellemtiden synes jeg, det vil være en udmærket lille forbedring, at man får muligheden for at gemme sit kørekort på mobilen. Hellere beskedne forbedringer i korte iterationer frem for endnu et offentligt tusindårsprojekt.

Christian Nobel

Selvfølgelig kan man forestille sig andre mere ambitiøse løsninger på problemet, der involverer indførelse af borgerkort, udfasning af CPR-numre og andet. Det er fint nok, men en sådan løsning har meget lange udsigter – bl.a. fordi det slet ikke er åbenlyst, hvad den “perfekte” løsning præcist består i.

Men hvorfor overhovedet?

Der eksisterer allerede i dag et centralt kørekortregister, som politiet kan slå op i ved tvivlstilfælde, så hvad skal vi egentlig overhovedet med et fysisk eller app'isk bevis.

Stort set politibiler er jo allerede i dag on-line (vi skal jo kunne scanne nummerplader), så hvis bare folk kan identificere sig selv, så er det jo kun et spørgsmål om et opslag i systemet.

Det er jo ligeså farceagtigt som det blå sygesikringskort, som koster samfundet en formue, for at køre et parallelt system med det gule.
Ud over at der står anført læge, og telefonnummer på selvsamme, på det gule (folk kan åbenbart ikke finde ud af at finde et nummer), så indeholder de to kort samme oplysninger - nedlæg dog det gule, der skal jo alligevel slås op i de bagvedliggende systemer for at finde ud af om folk er berettiget til behandling.

nej tak, ikke flere Ebberød Bank systemer!

René Nielsen

Var det ikke lettere at bruge det nationale ID-kort til den slags (https://www.borger.dk/samfund-og-rettigheder/Folkeregister-og-CPR/legiti...)?

I øvrigt kan man frit rejse indenfor Schengen-landene med et Nationalt ID kort. Det er kun militsen ved vor grænse som kræver pas.

Om man slår op i den ene eller anden database er da uden betydning, så længe at der et link videre til den ønskede database. Så er det også det offentlige som står for sikkerheden og dermed går alle fri for straf, når systemet bliver hacket.

I øvrigt tror jeg at det vil give mange problemer med en kørekortsapp på telefonen, når du vil leje en bil i Frankrig i din ferie. Og hvordan tror i det går med sundhedskortet når man kommer til skade på samme ferie?

Eller hvad hvis telefonen render tør for strøm?

Det her, er en i særklasse dårlig ide.

Steen Thomassen
René Nielsen

"legitimationskortet har ikke generelt til formål at fungere som rejselegitimation, fx i forbindelse med rejser i Schengen."

Det er en DF fortolkning som der ikke er basis for.

På grund af job rejser jeg typisk 2 gange om gange måneden til lande som Norge, Tysland, Frankrig, Italien og Holland.

Jeg bruger kun Nationalt ID kort til indtjekning på hoteller, fly, billeje, politikontrol og lignende og har ikke oplevet problemer. Det kan ske at de lige studser en gang, men heller ikke mere.

Og hvorfor skulle jeg dog få problemer? Formålet med Schengen er jo den frie bevægelighed og en ydre "grænse".

Du skal kunne identificerer dig som en borger i et Schengen-land og det job udfører det nationale ID kort og så kan det ligge i pungen ved siden af kreditkort.

NB: Der var noget med at de første udgaver af det nationale ID ikke oplyste dit statsborgerskab og derfor ikke blev godtaget. Det er rettet i den udgave der bruges i dag.

Det er ikke politi og myndigheder i Schengen lande som giver dig problemer. Det er kun militsen ved den danske grænse, som giver problemer fordi de pga. forkert instruks kræver pas.

Henrik Biering Blogger

... er der slet ikke behov for at vise kørekort, når politiet har mulighed for online at lave opslag i deres eget system.

Årsagen til at der især i USA er gang i udviklingen af digitale kørekort er imidlertid at kørekortet fungerer som universelt ID i mangel af en egentlig ID-løsning. Her er der altså behov for at alle kan anvende løsningen uanset om de har adgang til et centralt system eller ej.

Men i DK, hvor der netop arbejdes med at lave en ny generel ID-løsning på basis af alle problemerne med NemID, virker det tåbeligt at kaste sig over komplicerede alternative nicheløsninger som pas, kørekort og sundhedskort. Det er ren symbolsk me-too politik.

Den kompleksitet, der herved nødvendiggøres illustreres fint af denne demo af Gemaltos løsning , som trods sin kompleksitet stadig lader væsentlige angrebsflader åbne. Det er f.eks. en fantastisk mulighed for svindlere, der under dække af at være en embedsperson vil narre en oplåst mobil fra folk, f.eks. scanningen af hans stregkode "mærkværdigvis" ikke virker. Og øjeblikket efter er han forsvundet med både telefon og adgang til rigtig mange oplysninger. Det er phishing problematikken fra NemID om igen.

Ved den simple løsning uden app behøver man kun afgive navn og fødselsdag inden den påståede myndighedsperson skal autenficere sig over for dig ved at kunne logge ind i sit system. Og hvis du er ejer af bilen behøver han kun at scanne bilens nummerplade.

Så hvorfor ikke indføre kørekort-frit Danmark nu. Og fokusere på at borgerne kan styre frigivelsen af attributter som "ret til at føre XX køretøj", sygesikringsgruppe m.m. på endnu mere sikker og privatlivsbevarende vis via den kommende MitID løsning, som jo netop skal løse disse problematikker.

Jørgen L. Sørensen

Det er ikke politi og myndigheder i Schengen lande som giver dig problemer. Det er kun militsen ved den danske grænse, som giver problemer fordi de pga. forkert instruks kræver pas.

Det er nok ikke militsen, men politikerne/kongen du skal være utilfreds med. Det er dem der udstikker retningslinjerne for pas, herunder om besiddelse også omfatter at have det på sig ved krydsning af grænserne til Danmark:

Lov om pas (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=172771):
§ 1. Ved kongelig anordning kan det bestemmes, hvorvidt danske statsborgere ved ankomst til eller udrejse fra landet skal være forsynet med pas eller anden rejselegitimation.

Bekendtgørelse om pas (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=159226):
§ 2. I øvrigt skal danske statsborgere ved udrejse fra og ankomst til landet være i besiddelse af pas. Rigspolitichefen kan dog i særlige tilfælde tillade ud- og indrejse for danske statsborgere, uanset at vedkommende ikke kan legitimere sig ved pas.

Peter Kyllesbeck

Men i DK, hvor der netop arbejdes med at lave en ny generel ID-løsning på basis af alle problemerne med NemID, virker det tåbeligt at kaste sig over komplicerede alternative nicheløsninger som pas, kørekort og sundhedskort.


Kender vi målet for en ny general ID-løsning? Kommer den til at indeholde billed og underskrift og unikt ID-nummer(CPR) ud over de nødvendige udvekslinger af koder over nettet?
NEMID-app kunne vel udvides med disse (billed + underskrift) og en funktion for udveksling af SMS-kode ved krævet forevisning for validering.

For at få NEMID i dag kræves anden form for ID fra listen givet her:
https://www.nemid.nu/dk-da/kom_i_gang_med_nemid/bestil_nemid_for_forste_...

Thomas Mygind

Ideen er at man på sit kørekort eller lign. har en QR-kode som henviser til Denmark.dk/xxxxxx.... Og når man ser på linket, så ser man en kopi af kortet og et foto af indehaveren.

Så kan f.eks. sundhedsmyndigheder se dit gule sygesikringskort og et billed af dig.

Finn Christensen

Træk nu i håndbremsen, og stop den hovedløse digitalisering.

Enig, få først styr på vores underbemandet (bevillingsmæssigt) og endnu ikke up to data civile it-kontrolsystem (Datatilsyn m.fl.), og kom så tilbage om 4-5 år.. til den tid kan vi måske snakke om det ;)

Mobilen har nærmest erstattet pungen, og derfor giver det god mening at få kørekortet på mobilen, så det altid er lige ved hånden,« siger innovationsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse.

Som minister, der leder og søger i skufferne efter valgflæsk, og som en kvinde, der hader store tasker og klodsede punge med alle nødvendige kort og personlige sager sammen med byture, rejser og det flotte festdres, så kan jeg da godt se budskabet.

Men det her er lige så tosset som de radigales eValg i sin tid. Ingen faglig kompetent har gennemtænkt de utallige former for misbrug samt mobiltelefoners manglende datasikkerhed.

Ministeren havner nu i min Trine-Bramsen-Hvide-Sokker-Brokkasse, hun er desværre også en unyttig it-analfabet.

Carl Hansen

Tjae, risikoen for at få en dummebøde for at have glemt kørekortet vil nok blive mindsket, men man kunne også vælge at ændre loven så det ikke udløser en bøde på 1000 kr at have glemt kørekortet!
De gange jeg er blevet stoppet af politiet har betjenten jo alligevel som det første alligevel tjekket online om det plastikkort jeg kunne fremvise nu også var gyldigt.
Man skulle efter min mening hellere bruge pengene på at udvikle et legitimationskort, evt som beskrevet her:
https://www.b.dk/din-mening/hvorfor-ikke-et-nationalt-id-kort
Listen over de 73 gyldige indentitetspapirer og rejsedokumenter kan forøvrigt findes her:
http://www.consilium.europa.eu/prado/DA/prado-documents/DNK/index.html
Bemærk at selvom det måske i praksis er muligt at bruge det nuværende danske legitimationskort i EU, er det dog ikke et officielt kort, så man kan risikere at rende ind i problemer hvis man ikke har anden legitimation med.

Henrik Biering Blogger

Listen over de 73 gyldige indentitetspapirer og rejsedokumenter kan forøvrigt findes her


Tak for linket til denne liste! Nu kan jeg se at mit oprindelige kørekort som en emsig politimand konfiskerede som ugyldigt efter fremkomsten af de ny EU kørekort stadigvæk er anmeldt til EU som gyldigt. Denne tvangsfornyelse mod betaling skete ikke blot for mig, men for mange andre.

Så når politiet ikke har den ringeste anelse om hvilke legitimationspapirer, der reelt er gyldige, understreger det behovet for helt at fjerne kravet til fremvisning af førerbevis - ligesom det forlængst er blevet unødvendigt at fremvise registrerings-, syns- og forsikringsattester.

Chr Hannested

Uagtet, om vi taler om endnu en app, webservice, fælles databaser, ansigtsgenkendelse, feromduft-sniffere, stemmeanalyse, iris-skanning, fingeraftryk, håndfladeskanning, fodaftryk og andre muligheder,, så er bottom line for mig, at jeg snart kun behøver at have min mobil med mig rundt i DK, så jeg er begejstret. Helt enkelt bare begejstret. Det er enormt positiv, at der bliver rykket på dette felt, og mere af det. Jo før jo bedre. Kan kun være en stor gevinst for os alle.

Selvfølgelig er der meget mere man kan gøre, så vi slipper for disse 'kort'tricks', men istedet for, at vi sætter kæmpe projekter i gang hver gang, så lad os være lidt agile her og så komme med noget rimeligt brugbart på gaden hurtigst muligt...Og så bygge videre på det.

Jeg gætter på, at det her bare er en begyndelse på noget stort, som bygges op med flere tiltag, og gerne med flere gode input fra os borgere og erhvervsliv, start-ups der tænker helt nyt og radikalt. Og erfaringer fra udlandet. NemID er et godt eksempel på, at det startede med et certifikat på en pc, så noget pap, en nøglering og så en mobil-app. Hvem siger at det mobile kørekort (sjov betegnelse i øvrigt) ikke også udviklerog tilpasser sig ny teknologi, når det bliver muligt?

Ånden kom ud af flasken med Mobil NemID, som mange har taget godt imod og som virker. Nu er der gode erfaringer at høste og nu tør man gå skridtet videre. Og det skal da roses og tilskyndes. Også selvom det ikke bliver til en revolution af de helt store på, hvodan vi som borgere og virksomheder fremover skal identificere os selv eller kunne blive identificeret.

Jeg er begejstret :-)

Jørgen L. Sørensen

Det er en konstatering om, at alle andre lande i Schengen end Danmark, godtager den (danske) Nationale ID kort som rejselegitimation.

Det er facts. Prøv selv næste gang du rejser.

Javist - men én ting er hvad myndighederne i udlandet godtager ud fra DERES lovgivning --- en anden ting er hvad der gælder når vi rejser ud og ind i Danmark, her er det VORE love der gælder. Om de så eventuelt er i strid med EU-regler eller andet kan jeg ikke udtale mig om.

Daniel Rasmussen

Der er flere ting som overhovedet ikke synes besvaret af finansministeriets pressemeddelelse.

Hvordan sikres at det ikke kan forfalskes, det er trods alt ret meget nemmere at forfalske en apps udseende end at forfalske et kørekort med diverse vandmærker.
Var det som nævnt ikke nemmere at politiet fik terminal adgang til at se en kopi af fysisk kørekort med billede, fremfor at åbne muligheden for at snyde?
Hvis politiet ikke får adgang til at se billedet fra kørekortet i samme omgang, som de ikke har i dag, hvordan sikres så imod deling af kørekort med forskellige billeder mv.?

Og hvordan agere man hvis man er løbet tør for strøm?

Eller kortere sagt:
Hvad er det egentlig man får ud af det, udover at dem der ikke magter at huske deres kørekort, når de skal ud og køre, får ekstremt marginalt lettere liv.

Christian Nobel

Kan ikke se at sikkerheden bliver forøget på ens telefon hvor sikkerheden notorisk er ikke eksisterende!

Det er dig der ansvarlig for at din telefon holdes sikker, og hvis den så bliver kompromitteret, så er det dig det går ud over, ikke de 5.781.189 andre indbyggere her i landet.

Hvorimod:

Hellere det end at have alle "æggene" i samme kurv.

er lige præcis at have alle "æggene" (hint, hint, Easter Egg) i samme kurv, når man betænker hvor notorisk dårlig det officielle Danmark er til at passe på vores data.

Men som sagt, diskussionen er fuldstændig til grin, for politiet ved udmærket om du eller jeg har kørekort, hvilken type, om det er gyldigt, osv, osv - så det det udelukkende drejer sig om er en passende måde at kunne redegøre for hvem man er, der er ingen grund til at opfinde hverken tåbelige apps, eller endnu et statsligt katastrofesystem.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize