Regeringen positiv over for CBS-forslag om helt at droppe offentlig it-udvikling

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Det offentlige ejer i dag masser af kuldsejlede it-systemer, som i værste fald aldrig kommer til at fungere. Regeringen er derfor positiv over for forslag fra CBS-professor om, at det skal være slut med at købe og udvikle helt nye system, men at man bare køber licens til at bruge et system.

Igen og igen er offentlige it-projekter endt i milliarddyre skandaler. Nu er et flertal i Folketinget klar til at afsøge en helt ny kurs for at undgå gentagelser i fremtiden, skriver Jyllands-Posten.

Udviklingen udspringer af et kontroversielt forslag fra professor Kim Normann Andersen fra Copenhagen Business School, som mener, at opskriften på succes er at tage kontrollen med it-projekterne fra det offentlige.

Allerede i november kom Kim Normann Andersen med samme opfordring i Version2:

»Fjern hele udviklingen af it-projekter fra staten, og læg det over i et privat selskab,« sagde han til Version2 og tilføjede, at rigtig meget af it-arbejdet i det offentlige foregår i privat regi. Men det er stadig det offentlige, der finansierer og sidder for bordenden.

»Man kan med meget god grund stille spørgsmål ved, om de offentlige systemejere overhovedet har viden og evner til at bestemme og styre på den måde, som det sker i dag. Man bør afgjort tage modellen op til revision.«

Læs også: Kim Normann: Fjern alle it-projekter fra staten og læg dem i et privat selskab

I årevis er mere kontrol, flere krav og strammere økonomistyring blevet anset som opskriften til at holde statslige it-projekter på sporet. Men det har ikke virket, skriver Jyllands-Posten.

It-projekterne bliver stadig forsinkede og ender ofte med at overskride budgettet med flere hundrede millioner kroner.

Et kig i Version2's arkiv afslører, at der har været mange skandaler: Digital Tinglysning fra 2009, der blev 200 mio. kroner dyrere end planlagt, Politiets Polsag, der helt blev skrottet i 2012, Arbejdsskadestyrelsens Proask, som led samme kranke skæbne i 2014, rejsekortet, som er under stadig beskydning, og de meget dyre fadæser i Skat med EFI og DMI.

»Det offentlige ejer i dag masser af kuldsejlede it-systemer, som i værste fald aldrig kommer til at fungere. Hvad nu hvis vi vendte det om? Så man ikke købte og udviklede et helt nyt system, men bare købte licens til at bruge et system? At det offentlige så at sige købte en service, men det var private virksomheder, der fik frie hænder til at finde ud af, hvordan den service bedst kunne leveres,« foreslår Kim Normann Andersen over for Jyllands-Posten.

To af de eksperter, der følger området på tæt hold – professor Søren Lauesen fra IT-Universitetet og tidligere departementschef Erik Bonnerup – bakker forslaget op.

Også interesseorganisationen IT-Branchen og en af de store aktører inden for udviklingen af offentlige it-løsninger KMD anser Kim Normann Andersens forslag for at være en nødvendig kursændring, hvis man skal undgå kuldsejlede it-systemer i fremtiden.

En af de meget store leverandører til det offentlige, KMD, står som konsekvens af it-skandaler over for flere erstatningskrav fra utilfredse kunder i det offentlige.

I efteråret sagsøgte Skatteministeriet det kapitalfondsejede selskab for knap 700 mio. kr. i erstatning for det fejlramte EFI-system, og i sidste uge kom det frem, at ATP og kommunerne ifølge TV2 tilsammen vil kræve op mod 1 mia. kr. af KMD pga. et stærkt forsinket pensionssystem. KMD afviser dog kravene.

Læs også: Efter 15 måneders it-forsinkelse: Pensionskasse kræver 500 millioner kroner fra KMD

På Christiansborg er både regering og opposition klar til at afsøge den nye kurs i håb om at undgå flere it-skandaler. It-ordførerne i Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er positive og vil undersøge, om idéen kan testes på et kommende it-projekt.

»I dag går det for ofte galt, og man ender i en hårdknude,« siger it-ordfører Karin Gaardsted (S).

Minister for digital innovation, Sophie Løhde (V), vil nu gå videre med sagen.

»Kim Normann Andersen rejser en vigtig debat om, hvordan vi bliver bedre til at køre offentlige it-projekter og mulighederne for mere fleksible it-projekter. Det, synes jeg, er vigtigt, og det vil jeg arbejde videre med,« siger hun.

I regeringsgrundlaget fremgår det også, at man vil ’lancere en ny strategi for mere professionel it-styring i staten’.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jan Gundtofte-Bruun

Det ville være genialt at gøre et eller andet for and nedbringe kuldsejlingsprocenten.

Men -- "det skal være slut med at købe og udvikle helt nye system, men at man bare køber licens til at bruge et system" -- har det ikke hele tiden været sangen at "vi kan ikke 'bare købe hyldevare' for vi er åh-så-specielle og skal partout have det på vores helt egen måde" ?

Jeg er fuldstændig sikker på, at der skal tilretninger til, når vi taler om et system der er større end Word. Bevares, bare se på hvor mange browser-plugins vi alle sammen kører... Men mon ikke der skal ses meget kritisk på, hvornår man skal falde til krav om tilretning, og hvornår man grundigt skal overveje sine egne processer og "forretningsmodel"?

  • 6
  • 1
#2 Bo Victor Thomsen

Efter alle klaphattene, politiske og andre, har drukket af den.

Jeg vil undlade at ridse alle de argumenter op, som første artikel (https://www.version2.dk/artikel/it-professor-flyt-de-statslige-it-projek...) om dette emne fik på banen i kommetarsporet. Blot nævne et par enkelte:

  1. Situationen skal altså gøres "bedre" ved at de firmaer, som i den nuværende situation gang på gang leverer noget IT-bæ, nu også skal drive disse systemer. Dette er forbi enhver for for normal logik.
  2. Hvis man rent faktisk gennemførte denne beslutning ville udgifterne til at drive IT stige astronomisk i det offentlige, fordi man som kunde ville være totalt i lommen på driftselskabet. Disse firmaer ville kunne selv bestemme fakturaens størrelse.
  3. Der findes masser af velfungerende IT systemer i det offentlige. Dem hører man sjældent om, fordi det ikke giver de store overskrifter i dagspressen. En del af disse stammer i øvrigt fra tid, hvor det offentlige faktisk selv udviklede systemer vha. "programmører" (som det hed den gang) ansat i det offentlige.

Hvad med at prøve en anden vej, hvor man bryder mastodont systemerne op i mindre overskuelige bidder og kræver at leveret software er open source, således at det rent faktisk er muligt at skifte leverandør hvis dette viser sig at være nødvendigt

  • 31
  • 0
#3 Torben Frandsen

Nu bliver alt offentlig It jo sådan set udviklet hos private virksomheder. At dekoble kravspecificering og brugerinddragelse tror jeg ikke at vi får bedre løsninger af.

Bedre løsninger får vi ved at dele opgaverne op i mindre bidder, og i kravspecificeringen skal vi måske være bedre til at specificere behov fremfor at diktere konkrete løsninger.

Der bliver iøvrigt i forvejen indkøbt standardsystemer i stor stil hvis der er behov for dem og de findes.

Der er en del spørgsmål der presser sig på, når man læser artiklen:

Hvad hvis varen ikke findes på hylderne hos nogen It-virksomhed? Jeg forestiller mig ikke at der er nogen der lige har et fælles skatteinddrivelsessystem liggende som SKAT bare kunne have købt.

Forestiller man sig, at It-udviklerne begynder at producere til lager i håb om at deres løsning på et eller andet tidspunkt vil blive efterspurgt, eller er tanken at vi bare bestiller en løsning uden at stille særlige krav til den?

Forestiller man sig, at It-udviklerne ved bedre hvad de offentlige institutioner har brug for, end de selv gør?

Hvad med non-funktionelle krav i forhold til f.eks. datasikkerhed, patientsikkerhed og krav til infrastruktur og integrationer? Skal vi bare glemme alt om dem?

  • 20
  • 0
#4 Jakob Steen-Petersen

Jamen så er det vel blot at købe et abonnement på KMD Opus, som vel netop er et system bygget ud fra den foreslåede model...

  • It udviklingen er centralt styret af leverandøren
  • KMD er et privat selskab

Vi kører ligesom i cirkler her, gør vi ikke? :-)

  • 6
  • 0
#5 Erik Trolle

Set med mine øjne er det bare flytning af Point Of Failure, fra det offentlige til den private industri og det offentlige bliver endnu mere gidsel end de er i dag.

Det aller værste er at Open Source og lignende tankgang vil være død. Hele licenshelvede vil forsætte. Skift af leverandør, vil være tæt for umuligt uden at skulle udvikle på ny.

Politikerne er så reaktionære, at de hopper på djøf'ernes definitioner af IT, hvor alt laves er den samme måde som det altid har været og det samme med metoderne.

Det hele er gammel industriens våde drøm, for de kan afværge al konkurrence, medens politikerne har skyklapper på.

  • 13
  • 0
#6 Olav M.j. Christiansen Blogger

De bedste systemer opnår man jo ved at både forretning og IT deltager i at lave dem. Så hvordan forestiller man sig at private IT-virksomheder skal oparbejde den viden?

Mange opgaver indenfor det offentlige kan efter min bedste overbevisning ikke løses af standardsystemer, men skal bygges (eller tilpasses) specifikt til formålet.

Forestiller man sig at private IT-virksomheder skal bygge et stort system til f.eks. inddrivelse af skat (EFI) eller Digital Tinglysning uden at være sikker på at have en kunde til det?

Men det er selvklart at man så vidt muligt skal anvende standardsystemer, når og hvis det giver mening (og selvfølgelig også benytte sig af open source løsninger).

Jeg tror bare ikke lige denne idé har meget gang på jord ude i den virkelige verden.

  • 12
  • 0
#7 Christoffer Kjeldgaard

Nu bliver alt offentlig It jo sådan set udviklet hos private virksomheder. At dekoble kravspecificering og brugerinddragelse tror jeg ikke at vi får bedre løsninger af.

Helt enig, det eneste der sker ved overgang til en licensbaseret model er at det bliver umuligt for andre aktører at byde ind på opgaven. Den finansielle risiko er simpelthen alt for stor til at nogen privat virksomhed ville udvikle et offentligt IT-system til os danskere uden en forudgående aftale om at vi aftager systemet, hvis systemet ellers opfylder kravene.

Selv hvis en aktør skulle byde ind på en mindre opgave ville det kræve at disse kunne integreres med de eksisterende systemer.

En licensbaseret model giver derfor ingen mening uden et uomtvisteligt krav om at leverandørens systemer er Fully Open Source Software (FOSS). Og selv der giver det ikke rigtigt nogen mening; Hvad sker der, når nye love stiller nye krav til softwaren? Hvem bærer ansvaret og den økonomiske udgift til at implementere kravene? Derudover er den økonomiske model i licenssoftware er jo baseret på forudsætningen om at der er mange kunder til at aftage produktet, hvorved den finansielle risiko mindskes. Her er der, med meget få undtagelser, kun 1 kunde. Jeg bliver lidt forbavset over, at Kim Normann Andersen (Professor v. CBS) ikke har tænkt over den vinkel.

Vi bør også overveje, om private selskaber er gode til at håndtere de værdi-mæssige krav fra det offentlige. Offentlige IT-projekter er værdi-baserede investeringer, og det adskiller sig fra finansielt konkurrencebaserede IT-projekter i det private.

Generelt set skal offentlige IT-investeringer levere en forbedret bureaukratisk service til borgene for en pose penge. Hvis det eneste formål med et IT-projekt i det offentlige er at reducere omkostninger, så er det dømt til at fejle på forhånd. Det er der flere grunde til;

  1. Kvaliteten af nyudviklede systemer vil næsten altid være lavere end systemer, der er modnet gennem flere år.
  2. Der er en stor risiko for, at systemet leveres med fejl - og fejl koster penge.
  3. Oplæringsperioder og organisatorisk modstand til forandring sænker produktiviteten betragteligt.
  4. Det offentlige skal levere den service, der er udmøntet i loven - Der er meget ofte ikke plads til sænket produktivitet, eller forringet kvalitet i den bureaukratiske proces.
  5. I det private vil projekter af den størrelse have andre finansielle gevinster, der kan retfærdiggøre investeringen - I det offentlige er der kun besparelsen.

Derfor skal besparelsen være forholdsvist stor i driften for at det offentlige bør løbe risikoen alene på et finansielt grundlag. Det kræver et indgående kendskab til de offentlige procesmodeller og krav for at kunne levere meningsfulde værdi-baserede forbedringer i IT-projekter.

Måske er problemet, at vi har privatiseret en stor del af vores offentlige IT-udvikling?

  • 20
  • 0
#8 René Nielsen

Hvis den professor er citeret korrekt, så foreslår jeg i ramme alvor, at man på stedet nedlægger hans stilling, for det lyder som febersnak hvor de sparede penge kunne bruges bedre andetsteds.

At udvikle et program som Word er noget helt andet end at udvikle et system til håndtering af f.eks. sociale ydelser. Hovedproblemet hedder Folketinget som med få ugers mellemrum laver mindre eller større justeringer til de love systemet skal administrer. En lille ændring i lovgivningen kan være en stor rettelse i systemet. Det er der ingen der ved før rettelsen er endelig implementeret med slutbrugertests.

Folketinget handler altid i panik og på baseret enkelsager, hvor der øjeblikkeligt skal vises politisk handlekraft, hvorefter der kommer en lovgivningspakke som berører mange love/bekendtgørelser.

Jeg er helt enig i at professoren må have drukket af natpotten, fordi det system han omtaler - findes ikke. Det er heller ikke muligt at lave et standardsystem, fordi det er politisk uacceptabel at vente på systemerne bliver udviklet og sluttestet.

På den måde er IT-systemerne hele tiden 6 til 24 måneder bagud (og nogle gange endnu mere). Og nogle gange kan der komme rettelser til rettelser som endnu ikke er kommet "i produktion", hvorfor det hele må rulles tilbage.

Hvis det overhoved skal komme på tale med standardsystemer indenfor offentlig administration, er man nødt til at pålægge Folketinget "Frozen zone". Det vil sige at alt hvad de vedtager - ikke kan træde i kraft før IT understøttelsen er på plads og gennemtestet. I praksis en eller to gange om året.

Hvem tror på at Folketinget tager det hensyn? og deri har i en hovedforklaring på de mange IT skandaler i det offentlige. Mållinien flyttes hele tiden og ikke kun frem eller tilbage men i alle retninger også op og ned og ud til siden.

Så når et tilbud afgives, er den slags indregnet i prisen og i det som står med småt.

  • 24
  • 0
#9 Morten Andersen

Er ansat i det offentlige og arbejder med it-projekter på forretningssiden, og min personlige holdning og erfaring er, at forretningen skal være 100 % involveret i it-udviklingen og gerne sidde side om side med udviklerne, så tvivlsspørgsmål kan blive hurtigt afklaret. Der skal være den fornødne ledelsesmæssige opbakning til, at forretningens deltagelse i et vigtigt it-projekt har prioritet over alle andre driftsopgaver. Og den prioritering kan være svær i en politisk styret organisation.

Får kuldegysninger af tænke på, hvordan vores it-projekter ville være endt, hvis vi ikke havde været involveret i it-projekter.

  • 16
  • 0
#10 Flemming Riis

Der kommer ikke færre skandaler fordi det bliver udviklet et andet sted

Der kommer skandaler fordi alting er lappe regler på lappe regler og der typisk kommer regler med meget kort varsel

Lav tingende nemmere at forstå så er der også nemmere at kode

  • 4
  • 0
#11 Anne-Marie Krogsbøll

Hvad med non-funktionelle krav i forhold til f.eks. datasikkerhed, patientsikkerhed og krav til infrastruktur og integrationer? Skal vi bare glemme alt om dem?

Ja sikkert - mon ikke det netop vil bekomme en del toneangivende politikere ganske vel at kunne sige, at de (irriterende) problemer har vi udliciteret?

Hvem har ansvaret for den slags, hvis man følger forslaget? Hvis det stadig er det offentliges ansvar at sikre disse ting (og det bør det vel være), kan det så overhovedet lade sig gøre at følge forslaget? Kræver varetagelse af det ansvar ikke, at man faktisk er med i processen undervejs for at kunne gennemskue, om det leverede lever op til lovkrav på både data- og patientsikkerhedsområdet? Eller vil man bare tage leverandørernes ord for gode varer på det punkt (og så sige "Hov, der var ærgerligt, men det er i følge kontrakten leverandørens ansvar", når det kikser?)

  • 3
  • 0
#14 Jesper Frimann

Hvor man i offentlig IT-regi havde rigtige IT selskaber der hed DataCentralen og Kommune Data. For lidt over 10 år siden planlagde og gennemførte Kommune Data, nu kaldet KMD, Danmarks indtil da (og vel stadig) største offentlige IT-projekt, nemlig kommune sammenlægningen. Det blev gjort for sådan cirka 600 millioner, med det i mente, at hvis der blev penge i overskud, så fik Kommunerne penge tilbage, og det blev sådan gennemført uden de store skandaler.

Her en privatisering og mange fyringsrunder senere i de store gamle offentlige IT-selskaber har de problemer med at levere.

Et af hovedproblemerne til det vi ser i dag, er at man aldrig skulle have solgt DataCentralen og Kommune Data, på den måde man gjorde det på. Man tog jo og hev hele den offentlige IT-viden og en stor del forretningsviden ud af det offentlige, som var til stede hos disse virksomheder. Og det lider man så under i dag. Selv om der er rigtig mange gode kræfter hos Kombit, KL m.m. der virkelig prøver at genopbygge den viden, som forsvandt.

// Jesper

  • 5
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere