Regeringen: Et større Statens It og flere it-samarbejder ønskes

Regeringen vil drøfte etablering af flere tværkommunale samarbejder om it-drift med KL.

Regeringen vil samle en større del af den basale it-drift i Statens It. Det fremgår af et nyt udspil 'Fælles løsninger frigør penge til velfærd' fra Finansministeriet.

I dag står knap 19.000 it-brugere i staten uden for et større it-fællesskab.

»Det kan medføre en række udfordringer. F.eks. kan det betyde manglende håndtering af it-sikkerhedsspørgsmål eller manglende gennemsigtighed i it-driftsudgifter,« lyder det i udspillet.

Analysen foretaget i Finansministeriet viser, at en øget samling af den basale it-drift i Statens It kan være en måde at tage hånd om disse udfordringer på. Samling af basal it-drift forventes at medføre gevinster i form af særligt højere kvalitet i opgaveløsningen samt øget ledelsesmæssigt fokus på kerneopgaven.

Finansministeriet angiver følgende fem fordele ved samling af basal it-drift

  • Højere it-sikkerhed, idet Statens It er certificeret efter it-sikkerhedsstandarden ISO27001.

  • Ledelsesmæssigt fokus, fordi det medfører kapacitetsudnyttelse og vedligeholdelse af aktiver

  • Øget gennemsigtighed. Samling af it-drift medfører øget gennemsigtighed om it-driftsudgifter på tværs af staten og øget omkostningsbevidsthed.

  • Større volumen. Det giver stordriftsfordele og sikrer faglig specialisering og kvalitet i opgaveløsningen.

  • Mere standardisering. Standardisering af it-systemer på tværs af staten øger effektivitet og fleksibilitet.

Regeringen vil også drøfte etablering af flere tværkommunale samarbejder om it-drift med KL.

»Med en fortsat høj efterspørgsel på specialiserede it-kompetencer fra både den private sektor og andre dele af den offentlige sektor vil kommunerne opleve udfordringer i forhold til at kunne tiltrække og fastholde medarbejdere med gode it-kompetencer. Denne udfordring vil kunne imødegås ved i højere grad at samarbejde på tværs af kommunerne, så der opnås den fornødne kapacitet og det faglige miljø i organisationen til at tiltrække og fastholde specialistkompetencer,« lyder det i publikationen.

It-fællesskab ses allerede f.eks. i Silkeborg og Viborg, som har søsat et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde. Her har målet primært været på at løfte den stigende efterspørgsel på it-services ved at etablere større og mere bæredygtige it-enheder, der er bedre rustet til at tiltrække og fastholde specialistkompetencer. Målet er i sidste ende en mere effektiv varetagelse af it-opgaverne, lyder det.

Ballerup, Egedal og Furesø Kommuner har stiftet IT-forsyningen, der varetager it-service, drifts- og supportopgaver i de tre kommuner. Samarbejdet er etableret med udgangspunkt i kommunernes fælles udfordringer med at sikre de rette it-kompetencer og med et ønske om en mere effektiv it-drift.

Endelig er det såkaldte Monopolbrud, hvor kommunerne i fællesskab i regi af Kombit konkurrenceudsætter de it-systemer, som KMD har siddet på i årevis, også et eksempel på, hvordan samarbejde kan øge effektivitet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Finn Christensen

Magtforholdene er nu ved at flyttet igen, således de før fragmenterede mere decentrale systemer skal samles/omorganiseres/centraliseres. Skiftet mellem decentralisering og centralisering er gennem årtier vel sket 3-4 gange og hver eneste gang uden resultat[1].

Handlingen er alene et udtryk for stadet af den teknisk-økonomiske magtkamp i centraladministrationen. Interne magtkrige er af indlysende årsager nytteløse samt spilder blot skatteydernes penge.

Løs dog de grundliggende problemer med manglende kundskab/manglende evner eller interesse/forkert rekruttering eller syg organisation først og før omorganisering, således alle nisserne ikke flytter med.

Men det stemme jo fint med at stakkels Frelle-Petersen igen futter rundt[2] mhp. "at gøre sine hoser grønne"[3].

[1] 2017 ..https://www.information.dk/indland/2017/05/staten-skaere-paa-brugen-kons...
[1] 2017 ..https://www.itu.dk/om-itu/presse/nyheder/2017/hoejspaendt-debat-om-probl...
[2] 2011 ..https://www.version2.dk/artikel/eksperter-intet-nyt-under-solen-efter-10...
[2] 2001 Frelle-Petersen var selv skriverkarl ifm Bonnerup-rapporten .. http://www.tekno.dk/pdf/projekter/p01_Rapport_it_proj.pdf
[3] Grønne hoser ..https://www.facebook.com/GyldendalOrdbog/posts/10153192999096848

  • 1
  • 0
Finn Christensen

Jeg kan se, at Lise Gerd Pedersen den 20. Maj havde en blog om samme emne, men fra en helt anden vinkel[1]..

Der er masser af fornuftig snak om virkelighedens problemer samt bl.a. Bente Hansen slutter sit indlæg med: "Politikere og Kapitalfonde har den samme tidshorisont på maximalt 4 år"[1]

o O o

Samt jeg kan tilføje at utallige projekt- samt it-folk med rundsave på albuerne kan have tidshorisont ned til maks. et par år, hvorefter de "flygter" til nye opgaver. Mange projekter grundstøder også, hvis de virkelig gode udviklere/projekt-folk forsvinder "i tide".

Utallige projekter i offentlig regi er unikke, da der kun er en eneste af dem, samt lovgivning etc. i sammenlignelige lande ikke er som herhjemme! Den nødvendig løbende detailviden fra organisation og fra brugerne er i disse tilfælde ekstremt vitalt for udviklerne fra dag et til efter idriftsættelsen (fejlretning).

Derfor skal projekttiden og horisonten helt ned til maks. 1½ til 2 år, således der kan måles og stoppes i tide. Store projekter bør derfor opdelt i flere mindre enkeltprojekter.

Dermed øges antal mulige leverandører, overskueligheden samt projektstyringen, og organisationsændring samt uddannelsen af brugerne kan følge med i et roligt tempo.

[1] ..https://www.version2.dk/blog/grund-optimisme-1076896

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere