Regeringen skærer i Datatilsynets budget

Bevillingen til Datatilsynet - som ifølge eksperter allerede har alt for få resurser - bliver nu endnu mindre, selvom det seneste år har budt på to store skandaler i Danmark om læk af persondata.

Der er i forvejen ikke mange resurser at rutte med hos Datatilsynet, som i år fik 22,4 millioner kroner på statens budget. Men frem til 2017 vil bevillingen være faldet til 20,6 millioner kroner. Det skriver Politiken.

Dermed går regeringen i den stik modsatte retning af anbefalingen fra mange eksperter, som mener, at Datatilsynet burde få hævet bevillingen massivt.

De seneste 13 år er Datatilsynets bevilling blot steget med 3,7 millioner, og i samme periode har Danmark været igennem en voldsom digitalisering i den offentlige sektor.

Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen forklarer, at Datatilsynet er underlagt samme sparekrav som resten af den offentlige sektor, men at regeringen har oprustet datasikkerhedsområdet ved at oprettet Center for Cybersikkerhed under forsvaret og et tilsvarende center i politiet.

Justitsministeriet svarer skriftligt, at man der ikke finder grundlag for at tilføre flere resurser til Datatilsynet.

Omvendt mener SF’eren Karina Lorentzen Dehnhardt, der er formand for Folketingets retsudvalg, at det er helt forkert at skære ned på Datatilsynet, som allerede i dag er ’nærmest nødlidende’ og har brug for flere muskler.

Den seneste uge er det blevet rullet op, hvordan en tidligere medarbejder hos Nets og IBM solgte strengt fortrolige kundedata til Se og Hør gennem fire år. Og i juni sidste år blev det afsløret, at flere af politiets it-systemer hos CSC var blevet hacket gennem flere måneder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jakob Sørensen

Efter som der er kommet flere og flere offentlige IT-skandaler på det sidste, så lyder det ganske sandsynligt at de prøver at dræbe kritiken ved at skære i støttekronerne.

Måske vi kunne lave en liste over skandaler som regeringen (og størstedelen af folketinget i det hele taget) helst ikke havde set komme frem i lyset. Af hvad jeg lige kan komme på:

  • NSA og Edward Snowden (ved godt at det ikke er direkte relateret til Datatilsynet)
  • Horibel håndtering af Heartbleed
  • Microsoft dommen og Amerikansk ejede IT-leverandører

Er vidst også et par stykker med manglende sikkerhed omkring borgeroplysninger, men kan ikke huske hvad sagerne præcist gik ud på. Kom endelig med flere sager/mere info. Kunne være lidt sjovt at få et samlet overblik over hvor galt det egentlig står til...

  • 1
  • 0
Finn Christensen

Min egen fornemmelse er, at datatilsynet vil være imod noget regeringen vil have gennemført og derfor skal stækkes.

Bl.a. i forbindelse med eValg vil Datatilsynet jo skulle sikre mod misbrug ifm. vi har hemmelige stemmeafgivning og borgerne ikke må aflures, samt 'hvem, hvad og hvor' må ikke opsamles og kobles til din stemme.

Så jo, for en stræber eller taburetklæber politiker, så stopper Datatilsynet de værste ulykker.

Alle væsentlige bevillinger er siden lidt op i 00'erne udelukkende tilført usynlige, 'hemmelige' tjenester under forsvarets regelsæt (borger + politiker har ikke indsigt/kontrol).

Datatilsynet må have sovet i timen, eller på anden måde flyttet sig på et sidespor - uvist hvorfor. Funktion i dag er som papirkriger. De har siden medio 2000 haft bemanding, bevilling og funktion til at følge med udviklingen - underligt at levebrødspolitikerne med deres indtægt kan tro 20-25 mio. rækker til andet end et par få hullede stikprøver.

Danmark har kun købt for ~20 mio. Potimkin-kulisser http://www.potemkin.dk/potemkin.html

Men det er jo ikke uhørt, tænk på manglende indsats ved overgreb overfor børn, opholdshjem, plejehjem, hakkekød som dysfunktionel fødevarertilsyn manglede styr på m.fl.

[Nej, er hverken ansat eller har tilknytning til tilsynet]

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere