Regeringen: Nu skal det være slut med at digitalisere regelinfernoer

Illustration: Wikipedia/Toxophilus
Nu skal det være slut med it-skandaler som EFI og Rejsekort, hvor man forsøger at digitalisere nogle alt for komplekse regelsæt. Regeringen har lanceret nyt udspil.

I fremtiden skal det være slut med at kaste sig ud i på forhånd dødsdømte digitaliseringsøvelser, som det blev forsøgt på Skatteministeriets gældsområde, hvor man med EFI ville sætte strøm til et ark med 400 gældstyper kombineret med op til 600 regler pr. type.

Regeringen har nemlig offentliggjort en række initiativer, som skal bidrage til, at lovgivningen bliver såkaldt digitaliseringsklar.

Det betyder i praksis, at lovgivningen skal gøres mere enkel og klar og kunne understøttes digitalt. Det er regeringens ambition, at al ny lovgivning bliver digitaliseringsklar fra 1. juli 2018. Arbejdet med at implementere initiativerne er forankret i Digitaliseringsstyrelsen.

»I dag er der alt for mange eksempler på, at lovgivningen er udformet så komplekst, at den er meget svær at administrere ude i virkeligheden – både for sagsbehandlere og it-systemer. Derfor vil vi med et nyt udspil sikre, at vi får tænkt digitalisering ind i lovgivningen fra start, så vi efterfølgende kan sætte strøm til den. På den måde vil vi i den offentlige sektor hvert eneste år kunne frigøre millioner af timer, som kan bruges på kernevelfærd i stedet for administration,« siger innovationsminister Sophie Løhde i en pressemeddelelse.

Læs også: Sundhedsplatformen: Kan et 40 år gammelt regelinferno overhovedet digitaliseres?

It skal med fra start

Direktør i Digitaliseringsstyrelsen Rikke Hougaard Zeberg, udtaler om den nye indsats:

»Alt for mange eksempler har vist os, at vi ikke bare kan digitalisere en kompleks lovgivning – vi bliver nødt til at tænke it ind fra start, når lovgivningen udformes. Derfor er det meget positivt, at regeringen i dag lancerer en indsats, som skal gøre lovgivningen digitaliseringsklar,« siger hun ifølge en meddelelse.

Indsatsen stiller nye krav til det lovforberedende arbejde, og det bliver som noget nyt obligatorisk at vurdere implementeringskonsekvenser i lovbemærkningerne, så vedtagelsen af ny lovgivning sker på et mere oplyst grundlag.

Rikke Hougaard Zeberg uddyber:

»Formålet med arbejdet er at dæmme op for alt for komplekse regler og unødigt bureaukrati, så vi kan skabe rammerne for en bedre offentlig service og en mere effektiv administration.«

Som led i indsatsen offentliggøres et udspil 'Enkle regler, mindre bureaukrati – lovgivning i en digital virkelighed', som beskriver de muligheder og udfordringer, som digitaliseringsklar lovgivning indebærer, f.eks. objektive kriterier for skøn samt forenkling af opretholdelse af særhensyn. Digitaliseringsklar lovgivning stiller krav til lovgivningsarbejdet, og at alle aktører tager aktiv del i at sikre, at lovgivningen bliver digitaliseringsklar.

Det interessant i fremtiden bliver, i hvor høj grad politikerne kan holde sig fra at lovgive så komplekst, at den matchende digitalisering bliver dyr, vanskelig eller umulig.

Du kan finde regeringens udspil om digitaliseringsklar lovgivning her (pdf)

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Esben Damgaard

Skiftende regeringer har i flere omgange været fortalere for at reglerne på mange punkter bør forenkles, men det er for det meste kun blevet ved snakken. Dette initiativ er fint, men med mindre der rent faktisk bliver ryddet i de eksisterende love og regler vil de nye (digitaliseringsklare..) regler der bliver proppet ovenpå ikke gøre tingene meget nemmere.

  • 7
  • 0
Jakob Skov

Mig bekendt bliver en stor del af den nye danske lovgivning skrevet hos treenigheden i EU.

EU opererer i relativt smalle fagspecifikke grupper og da de ofte opererer med forordninger som overordnet lovgivning og bekendtgørelser som knopskydning ud fra disse, vil bekendtgørelsernes besværgelser uvægerligt blive mere komplekse riffs over specifikke dele af forordningerne, Idet bekendtgørelsers implementering er afhængig af bekendtgørelsens de minimus implementering og nationale særinteresser kommer oveni, vil det automatisk blive meget komplekst.

Da EU-lovgivning falder ind under guds-begrebet "internationale forpligtelser" må det antages at man ikke kan forsimple specielt meget på de områder uden at vi risikerer sanktioner. Ydermere er EU-lovgivningen efterhånden så omfattende at man ikke kan ændre nogen lovgivning uden at tage acquiset i betragtning. Sagt mere specifikt er lovgivningshygiejne noget man ikke kan løse uden at tage EU i ed. Derfor tvivler jeg på at de optimistiske liberalister kan få særlig meget løst ved et ikkebindende-unilateralt idekatalog som hint.

  • 0
  • 0
Kasper Hovgaard

Selv om det altid er opportunt for trængte ministre at skyde skylden på "dem nede i EU", når lokummet brænder, så tvivler jeg på, at de hundredvis af regler og undtagelser for gældsindbetaling til SKAT er noget, som EU-lovgivningen skulle være specielt ansvarlig for.

Jeg tror heller ikke på, at politiets eller sundhedsvæsnets forskellige interne arbejdsgange, eller de danske tinglysningsregler er noget, som EU blander sig i.

Dermed ikke sagt, at Europakommissionens forvaltning skulle være bedre til at forfatte digitaliseringsvenlig lovgivning end nationale ministerier... Det virker blot som et lidt underligt sted at sende "aben" hen på baggrund af de konkrete sager om kuldsejlede, statslige IT-projekter, der har været omtalt i medierne.

  • 5
  • 0
Knud Larsen

Der er et uhyre potentiale i sparet komplex administration. Det vil dog kræve at halvdelen af juristerne udskiftes med folk med stringent logisk forstand til at sikre logikken og krydschecke de mange overlappende regler. Det vil også spare samdundet for mange unødvendige udgifter til sags førelse pga. disse subjektive og uklare regler. Noget fintuning og undtagelser vil til tillige blive afskaffet

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere