Regeringen foreslår massivt øget overvågning af danskerne

9. oktober 2019 kl. 09:3265
Regeringen foreslår massivt øget overvågning af danskerne
Illustration: Kim Matthäi Leland.
Der skal være massiv tv-overvågning med 300 flere kameraer og mulighed for, at efterretningstjenesten kan overtage al overvågning, lyder det i nyt udspil fra regeringen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

I dag vil regeringen fremlægge en sikkerhedspakke, som vil betyde massivt øget overvågning af danskerne.

Det skriver Berlingske Tidende.

Forslaget vil bl.a. betyde væsentlig mere tv-overvågning, idet politiet på eget initiativ kan sætte 300 kameraer op alle steder i landet. Politiet skal have fire nye overvågningsvogne, og mulighederne for at overvåge offentlige bygninger skal udvides.

»Det er prisen for den ændring af vores samfund, der er sket, når det gælder vores befolkningssammensætning,« udtaler statsminister Mette Frederiksen (S).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kommunerne skal have bedre mulighed for at tv-overvåge det offentlige rum.

Private og offentlige kameraer skal registreres i politiets register.

Politiet skal også have mulighed for at gemme nummerpladescanninger i længere tid end de 30 dage, som er tilladt i dag.

Politiets Efterretningstjeneste skal i såkaldt ekstraordinære situationer have mulighed for at overtage hele landets tv-overvågning og overvåge i realtid.

Venstre: Vi er positivt stemt

Oppositionspartiet Venstre vil ikke afvise forslaget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver Politiken.

»Vi kender af gode grunde ikke regeringens udspil i detaljer, men vi er positivt stemt over for at se på muligheden for mere overvågning«, udtaler Venstres retsordfører Inger Støjberg til avisen, og forsætter:

»For Venstre er det bare helt afgørende, at der er en balance mellem friheden til at kunne færdes frit og så politiets mulighed for at skabe et så trygt samfund som muligt.«

Med Venstres mandater vil der være flertal i folketinget for mere overvågning.

Tænketank: Svært at se, hvorfor øget overvågning skulle gøre en forskel

Direktør i den juridiske tænketank Justitia Jacob Mchangama synes, det er bemærkelsesværdigt, at man fremsætter sådan et forslag på et tidspunkt, hvor det er kommet frem, at man i en årrække har videreført logning af teledata, selv om man har vidst, at den danske ordning sandsynligvis er i strid med EU-retten.

Det skriver Kristeligt Dagblad, som citerer Ritzau.

»Når man bruger ordene 'massivt øget overvågning', så kræver det, at der er nogle rigtig stærke argumenter for, at den overvågning er nødvendig for at imødegå de udfordringer, der er. Det synes jeg, regeringen skylder et mere grundigt svar på«, udtaler han til Ritzau.

Udvidelserne skal indeholde nogle retssikkerhedsgarantier, så man ikke kan misbruge dem til alt muligt andet end det, de er indført for at bekæmpe, siger Jacob Mchangama.

65 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
65
11. oktober 2019 kl. 11:24

Er stor del af problemmet er jo overvågning eller indsamling af data fra Firmaer som</p>
<p>Microsoft, Facebook, Amazon, Googe og Appel.

Det kan man vælge fra. Og stadig leve sit liv normalt. I hvert fald for dem, som ikke lever deres liv gennem sociale medier :-) Og ja, jeg har også forbindelser, grundejerforening etc., som ser lidt trætte ud, når jeg fortæller at Facebook er valgt fra, så de må kommunikere ad anden vej.

63
10. oktober 2019 kl. 13:40

Og få genindført funktionel socialpolitik, så bandemedlemmerne kan samles op, FØR de melder sig under fanerne, hos LTF, ISIL, Brothas etc.

62
10. oktober 2019 kl. 13:05

Jeg troede, at det var Mette Frederiksen, som gennem de sidste mange år havde plæderet for "flere varme hænder"...

Hvad med at droppe overvågningsteknologien, som andre for længst har fundet ud af alligevel ikke kan bruges til noget fornuftigt, og så bruge pengene på at ansætte nogle flere betjente?

60
10. oktober 2019 kl. 10:50

Hvad mener hun mon egentlig med dette? Hun taler jo nok ikke om det stigende antal ældre... taler hun om arabere?

Fra hestens egen mund:

Over for TV 2 anerkender statsminister Mette Frederiksen (S), at mere overvågning er forbundet med dilemmaer, fordi langt de fleste danskere er lovlydige.</p>
<p>Men vi har også den her meget, meget hårde kerne af ikke mindst unge med anden etnisk minoritetsbaggrund.

https://nyheder.tv2.dk/politik/2019-10-09-stoejberg-ser-positivt-paa-mere-overvaagning-kriminaliteten-bliver-mere-raa

Og når jeg hører om historier fra eksempelvis Brønshøj, hvor man ikke kan have et lokalsamfund i fred og ro, og om skyderier i København, så bliver jeg nødt til at sætte hårdere ind, siger Mette Frederiksen til TV 2.

Og så er det jeg gentager.

Når nu man har nogle klart definerede områder med konkrete problemer, ville det så ikke være bedre simpelthen at lade mere politi være til stede på gadeplan, i stedet for at indføre totalovervågning.

Virkningen af en "landbetjent" der kender sine lus er meget bedre end tv billeder.

59
10. oktober 2019 kl. 10:00

https://nyheder.tv2.dk/politik/2019-10-10-overvaagning-skaerpede-straffe-og-graensekontrol-her-regeringens-16-nye-tiltag

"12. Flere droner i politiet."

Hvor mange har de i forvejen? Og hvordan bruges de? Det kan måske være nyttigt i en akut krisesituation, men bruger politiet den slags i det daglige politiarbejde? Kigger de ind ad folks vinduer? Hvilken kontrol er der med anvendelsen af droner? Jeg frygter, at der ikke er meget kontrol...

Jeg får myrekryb.

58
10. oktober 2019 kl. 09:52

Et kamera for hver 4. dansker - det er flere end i Kina:

Nu skal vi nok tage den information med et gran salt, da der er tale om et skøn over det totale antal kameraer, hvoraf kameraer hos private og firmaer udgør langt størstedelen - der findes sikkert ikke noget der ligner skyggen af en tilsvarende vurdering for Kina.

Endvidere, så må vi adskille tingene lidt. Der er ikke nødvendigvis noget odiøst i kameraer der passivt overvåger private firmaer, lagerhaller, parkeringskældre mv. hvor optagelserne kan overgives til politiet ved en hændelse, f.eks. hvor folk har svært ved at kende forskel på dit og mit - selvfølgelig fordrer det at alle regler fsva. GDPR mv. overholdes.

Problemet er kameraene i det offentlige rum, som kan bruges til totalovervågning - især da man åbenbart påtænker at de alle skal være on-line, og kunne kontrolleres af politiet og PET.

Det gyser i mig ved tanken om alle disse kameraer som skal være on-line, da vi jo her i landet er notorisk dårlige til IT sikkerhed.

Og det gyser i mig, at et i forvejen råddent politi skal tildeles flere beføjelser - se bare historien hvor PET klovnede rundt og lukkede hele Sjælland et halvt døgn, og hvor der stadig ikke er kommet en rimelig forklaring på hvorfor de skulle overreagere på den måde.

PET, dårlig IT sikkerhed og mørklægningslov er en usandsynlig giftig cocktail

56
9. oktober 2019 kl. 23:01

Helt privat og i hjemmet, smid google, amazon og facebook ud.

Hans.

Selv om jeg principielt er enig med dig fsva. ovennævnte, så mener jeg, ligesom jeg skrev til Anne-Marie, ikke at det, eller et korstog mod Microsoft, hører hjemme i denne debat.

Ikke fordi jeg egentlig har lyst til at lege selvbestaltet moderator, men simpelthen fordi jeg er bange for at de vigtige argumenter drukner i støj, som bør føres i en separat debat.

Og der er rigeligt med kedelige/skræmmende detaljer i statsministerens oplæg at tage fat i.

55
9. oktober 2019 kl. 21:46

Tak for de gode forslag, Hans :) privatsfæren er der styr på, jeg snakker om de store, strukturelle ændringer der er brug for. Jeg ved godt at forbrugeren på sin vis styrer den kapitalistiske dagsorden, men jeg er ikke sikker på at folk er vågne.

Måske jeg skulle udgive en pamflet... Måske med titlen “Vågn op!”

54
9. oktober 2019 kl. 21:20

Endvidere, så er det altså ikke politiets opgave at varetage integration!

Nej, men resultatet af ringe integration.

Herudover, så kan ca. halvdelen af befolkningstilvæksten tilskrives stigende fødselstal af danske statsborgere, så dine Erasmus Montanus konklusioner er altså ret tynde.

Og det har du belæg for?

Det da vist ligegyldigt, hvor tilvæksten kommer fra. Så hvorfor blande kilden ind i diskussionen.

Åh hov, så fik du pludselig blandet et par flere emner ind i diskussionen, hvor der ikke er angivet nogen vægte mellem de enkelte forhold.

Nej, sådan er teksten i pressemeddelelsen, og du ville jo have belæg for omfordelingen.

men anfægter din konklusion om følge af migrantstrømmen og ringe integration.

Du læser måske dette anderledes?

flygtninge- og migrantsituationen og nye kriminalitetsformer

Her er HR-nøgletal for ansatte i politiet.https://politi.dk/-/media/mediefiler/dokumenter/landsdaekkende/statistikker/hr/hr-noegletal-september-2019.pdf

53
9. oktober 2019 kl. 21:18

Helt privat og i hjemmet, smid google, amazon og facebook ud. Sammen med din mobil og alle enheder som du ikke bare har lidt kontrol over. Det gælder også opperativ systemer.

Men hvis det nok ikke er muligt, sørg for at blokere, og at de sender mindst muligt hjem.

Kryptere alle steder hvor du har mulighed for det, og brug ikke tjenester eller firmaer, hvor kryptering og adgang til kilde kode ikke er muligt.

Husk altid at have noget på naboen, og bo i et mindre samfund hvor alle har lidt på hinanden. Så det er bedre for helheden at tie.

Med hensyn til OS hvis du ikke gider eller evner at skifte væk fra Microsoft, så i det midste fjerne så meget spy/malware som muligt, start her.

Bruge sikker browser som Brave, Firefox, Tor, og tilføj add bloker, som privacy badger og ublock origin. De stopper lige nu mindst 20-25 spioner, eller mulige smitekilder i min browser.


Men lidt link til dem som vil forsøge sig. Vil anbefale MINT til Windows bruger, eller den nye sort Linux MX hvis man har en bærbar.

Linux gaming Microsoft Should be VERY Afraid - Noob's Guide to Linux Gaming Steam library of over 500+titles is 90-95% playable

https://www.youtube.com/watch?v=Co6FePZoNgE

Linux 30 dages udfordring. Chris Titus oplever også at det meste som fil håndtering og video redigere kørte bedre og hurtigere på Linux. Man skal måske starte her, hvis man for alvor vil skifte.

Switching to Linux | Part 1 | 30 Day Challenge

https://www.youtube.com/watch?v=7Qrg_QIwxxc

Hvis man vil fastholde Windows, så vil jeg som det midste anbefale, at man får ryddet op, og fjernet det meste skrammel. Se her.

Setting up the perfect Windows 10 Installation | Faster, Lighter, and Functionalhttps://www.youtube.com/watch?v=nVy4GAtkh7Q

Debloat Windows 10 Video

https://www.youtube.com/watch?v=q4ziE5Am0pM

**Debloat Windows 10 start her efter hver ny større opdatering fra Windows.

Trying to Debloat Windows 10 is getting ridiculous and as a system admin it is soul crushing to see all that performance go to waste on the botched attempt by Microsoft to do an Appstore and its apps (I’m looking at you Candy Crush). Luckily some admins have worked tirelessly to give us a solution that works considerably well. Lets Start!

https://www.christitus.com/debloat-windows-10/

52
9. oktober 2019 kl. 20:10

af disse interviews DR har foretaget:

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/opbakning-til-mere-overvaagning-jeg-laver-ikke-noget-folk-ikke-maa-se

kan nogen måske svare mig på HVORDAN man faktisk gør oprør mod den evigt stigende hang til minituiøs social kontrol. Hvor er oprøret, modstanden, FOLKETS opstand?

Jeg går gerne forrest med banner og slagsang. Og måske drister man sig til at tage MASKE på eller andre ekstreme ulovligheder?

51
9. oktober 2019 kl. 20:05

Forslaget drejer sig jo ikke kun om overvågningkameraer, da der jo er tale om en "pakkeløsning".

TV2 har en oversigt her:https://nyheder.tv2.dk/politik/2019-10-09-danmark-er-mere-videoovervaaget-end-kina

Og så er det at djævlen ligger begravet i detaljen, for måske man håber at dette:

Politiet skal have mulighed for i længere tid at opbevare data fra nummerpladeskanninger. I dag må politiet kun opbevare informationer, som ikke har givet resultat, i 24 timer.

drukner i den støj der kommer over de 300 overvågningskameraer.

50
9. oktober 2019 kl. 19:57

https://www.dr.dk/nyheder/politik/terrorangrebet-i-koebenhavn-viste-politiet-vigtigheden-af-videoovervaagning

Men hvis nu politiet i stedet havde udført ordentligt politiarbejde, så ville det jo aldrig have været kommet så langt, i og med alle røde lamper allerede blinkede fsva. Omar el-Hussein - og som det iøvrigt har været tilfældet for hovedparten af kendte hændelser.

I stedet misbruger politi og politikere det såkaldte terrorangreb til at legitimere endnu mere overvågning, med deraf følgende resultat at der sikkert kommer endnu færre betjente på gaden, da de jo skal sidde og overvåge.

49
9. oktober 2019 kl. 19:44

De mange afspadseringstimer er udtryk for, at den nuværende situation i bandemiljøet, terrortruslen mod Danmark, flygtninge- og migrantsituationen og nye kriminalitetsformer lægger et stort pres på politiets ressourcer.</p>
<p>Kilde:
<a href="https://www.justitsministeriet.dk/nyt-og-presse/pressemeddelelser/2017/…;.

Åh hov, så fik du pludselig blandet et par flere emner ind i diskussionen, hvor der ikke er angivet nogen vægte mellem de enkelte forhold.

Jeg siger ikke at den Støjbergske politik ikke har medført en yderligere belastning af politiet, men anfægter din konklusion om følge af migrantstrømmen og ringe integration.

Herudover, så kan ca. halvdelen af befolkningstilvæksten tilskrives stigende fødselstal af danske statsborgere, så dine Erasmus Montanus konklusioner er altså ret tynde.

Endvidere, så er det altså ikke politiets opgave at varetage integration!

46
9. oktober 2019 kl. 19:22

Tak for svar, Christian Nobel. Jeg hører, hvad du siger, men jeg er ikke enig. Følgende, som jeg har hentet fra en kommentar i Information, kan måske pege i retning af, at der godt kan være tale om forbundne kar:

EU udsendt for nogle år siden en henstilling til medlemslandene om at opgradere sikkerheden og overvågningen i havnene - naturligvis også for at berolige de forskrækkede Mette’re… Uden blusel skrev EU, at henstillingen bl.a. skyldtes beskæftigelsen i tech-industrien, der efter sigende har samme vækstrater som de plastickirurger, der laver silikonebabser"​ (kommentar af Arne Lund i Information:https://www.information.dk/node/682389#comment-1396121)​

Når det er sagt, så vil jeg nu respektere ønsket om ikke at pege yderligere på disse forbundne kar i denne tråd... (og jeg kan med det samme sige, at jeg ikke har tjekket hans oplysning, og jeg ved ikke, hvor han har den fra)

44
9. oktober 2019 kl. 18:59

Altså må der være andre forklaringer, der sikkert fint matcher dem vi ser andre steder i systemet, nemlig at de varme hænder forsvinder, mod at der bruges flere penge på flæskelaget af djøffere - altsammen ikke just befordrende for tilliden.

Men så har du nok forklaringen til den relative lavere repræsentaion i dagligdagen i de 7 %, og at mange af ressourcerne er omfordelt bl.a. som følge af migrantstrømmen og ringe integration. Der er vist oparbejdet meget overarbejde i politiet.

43
9. oktober 2019 kl. 18:56

Claus Wøbbe: Som en parentes i denne tråd (I andre kan bare springe det over): Mht. berettigelsen af begrebet "overvågningskapitalisme" - mener du virkeligt, at det er for grimt et ord - for meget "namecalling" - denne nyhed taget i betragtning?
<a href="https://www.dr.dk/nyheder/indland/rablende-galt-facebook-har-registrere…;.​

Undskyld jeg ikke springer over Anne-Marie, men jeg vil faktisk medgive Claus at du forplumrer debatten.

Jeg er på ingen måde uenig i betragtningerne omkring overvågningskapitalisme, men jeg mener at vi for nærværende bør holde det ude at denne diskussion, der som udgangspunkt helt klart drejer sig om statens overvågning af borgerne, og så kan vi tage debatten om FB et al i et andet forum, det skal tidst nok komme en chance.

Og hvis det så viser sig at karrene er forbundne, så skal det selvfølgelig op til overfladen - men eksempelvis så er der endnu ikke noget der f.eks. indikerer at ANPG data er tilgået kapitalinteresser, så derfor vil jeg trods alt forholde mig på samme måde til dette forslag.

Som jeg skrev tidligere, dette er en vigtig debat, og jeg mener det er vigtigt at der ikke sendes forkerte signaler til magthaverne, for hvis debatten begynder at brede sig ud over et større antal emner, så drukner budskabet.

42
9. oktober 2019 kl. 18:47

Historieløsheden er stor.

Se det er der så faktisk ikke historisk belæg for.

Men hvad der til gengæld er historisk belæg for, er hvad der sker når gadens parlament lægger en befolkningsgruppe for had.

Det tragiske er så at politiet har brugt en hulens masse ressourcer på at beskytte din ven Rasmus Paludan.

41
9. oktober 2019 kl. 18:43

såkaldt ekstraordinære situationer have mulighed for at overtage hele landets tv-overvågning og overvåge i realtid.

Når borgerne revolutionere mod den tiltagende overvågning og magtmisbrug.

40
9. oktober 2019 kl. 18:42

Hvis de tilførte midler svarer til prisudviklingen, må det modsvares af statisk antal betjente/ressourcer over de 15 år.

Ja, men det absolutte tal af oplevede betjente på gaden, samt borgerbetjening, virker (og jeg vil straks skynde mig at sige at det er en ren subjektiv betragtning) ikke statisk.

Det er så ikke det samme som at ressortområdet fsva. de tilførte midler ikke har holdt status quo, men at der åbenlyst har været en omprioritering/omfordeling.

Men hvis befolkningsudviklingen er på 7 % i samme periode, skulle man have forventet en tilsvarende stigning i antal betjente/ressourcer.

Ja, og igen, jævnfør ovenstående, så er forekomsten af borgernært politi nok nærmere faldet væsentligt mere end 7%.

39
9. oktober 2019 kl. 18:16

"Det er prisen for den ændring af vores samfund, der er sket, når det gælder vores befolkningssammensætning"

Dvs. den stadigt stigende kriminalitet og utryghed som masseindvandringen medfører.

Der var nogen der forsøgte at forklare jer, at multikultur er dårligt. Men I lyttede ikke. Historieløsheden er stor.

37
9. oktober 2019 kl. 18:00

For som allerede skrevet, der er tilført midler svarende til den almindelige prisudvikling, og det er ikke just fordi Danmarks befolkning er eksploderet de sidste 15 år, faktisk er den kun steget med 7%, mens den statistiske chance for at møde en ordensbetjent nok er faldet en hel del mere end 7%.

Hvis de tilførte midler svarer til prisudviklingen, må det modsvares af statisk antal betjente/ressourcer over de 15 år. Men hvis befolkningsudviklingen er på 7 % i samme periode, skulle man have forventet en tilsvarende stigning i antal betjente/ressourcer.

35
9. oktober 2019 kl. 16:53

Hverken den borgelige eller den nuværende regering, vil eller magter at ansætte så mange nye betjente som de har sparet væk over årene og de magter heller ikke at tilføre så mange midler (penge) som der skal til, for at dække de lønninger samt nye/eksisterende bygninger som der er behov for, for at dække det behov, der egentlig er til politiet.
Her hvor jeg bor på nordfyn har jeg på 5 år set politiet 9 gange, da jeg var en del yngre, og boede på Langeland, da så jeg politiet hver eneste dag.´og havde også mulighed for at tale ansigt til ansigt med betjente hver eneste dag, uden at skulle køre langt, meget langt.

Og se det er altså ikke kun noget med hvor mange penge der er tilført politiet, men med politiets (af politikerne pålagte) prioritering.

For som allerede skrevet, der er tilført midler svarende til den almindelige prisudvikling, og det er ikke just fordi Danmarks befolkning er eksploderet de sidste 15 år, faktisk er den kun steget med 7%, mens den statistiske chance for at møde en ordensbetjent nok er faldet en hel del mere end 7%.

Altså må der være andre forklaringer, der sikkert fint matcher dem vi ser andre steder i systemet, nemlig at de varme hænder forsvinder, mod at der bruges flere penge på flæskelaget af djøffere - altsammen ikke just befordrende for tilliden.

34
9. oktober 2019 kl. 16:34

Jeg tror ikke på at flere kameraer vil betyde noget løft i sikkerhed for befolkningen. Det vil være marginalt og uden reel betydning.

For mig er det sikkerhed at kunne gå i fred på f.eks. en gågade eller et butiksstrøg, ikke om overfaldet bliver optaget, for den planlagte forbryder vil jo blot maskerer sig, som da Skat blev bombet. Der tog gerningsmændende jo netop højde for overvågning og klædte sig maskering.

Mere politi er den rigtige løsning for i længden er det mere held end forstand hvis et ubemandet overvågningskamera fanger noget af interesse og vel at mærke i en opløsning og vinkel som kan bruges af politiet. Tag denne artikel som eksempel på ubrugelig overvågning - https://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/politiet-deler-video-af-flugtbilist-fra-doedsulykke-har-du-set-denne-bil

Personligt tror jeg mere på hvis politiet reagerer i tide på de anmeldelser de faktisk får og politikere tager politisk ansvar og stopper den latterlige grænsekontrol, således at politiets ressourser kan frigives til rigtige politiopgaver. Ved Bornholm har man ikke afvist en eneste passagerer selvom man nu i et par år har haft grænsekontrol imod Sverige.

For alle andre end DF er det åbentlyst at politiet i Danmark er overanstrengt af grænsekontrollen og at politiet derfor nedprioriterer andre opgaver, som at gribe ind imod gadebander i storkøbenhavn og andre utryghedskabende faktorer som kameraer ikke vil hjælpe til med.

32
9. oktober 2019 kl. 16:20

Så er spørgsmålet, om regeringen ikke ved dette?

Det er jo åbenlyst. Sådan noget virker ikke på forbrydelser begået i affekt.

Det er lidt ligesom at dødsstraf holder folk fra at begå butikstyveri, men det holder ikke en jaloux mand fra at slå kæresten eller dennes elsker ihjel "in the spur of the moment".

31
9. oktober 2019 kl. 15:51

Prøv og regn på, hvor logisk det lyder, hvis man tænker på "lønninger" og på "antal ansatte betjente".

Hverken den borgelige eller den nuværende regering, vil eller magter at ansætte så mange nye betjente som de har sparet væk over årene og de magter heller ikke at tilføre så mange midler (penge) som der skal til, for at dække de lønninger samt nye/eksisterende bygninger som der er behov for, for at dække det behov, der egentlig er til politiet. Her hvor jeg bor på nordfyn har jeg på 5 år set politiet 9 gange, da jeg var en del yngre, og boede på Langeland, da så jeg politiet hver eneste dag.´og havde også mulighed for at tale ansigt til ansigt med betjente hver eneste dag, uden at skulle køre langt, meget langt. Regeringer over tid har beskåret midlerne til politiet og politiet har svaret igen ved at centraliserer, hvilket igen medfører, at dem der ønsker at undgå politiets arbejde, de får frier vilkår, hvilket igen medfører øget kriminalitet. Vil det så være refærdigt at øge video overvågningen - ja eller nej - Det lette svar, er det kommer an på øjnene der ser. Politiker vil klart sige, det er en fordel - Borgere vil klart sige, det er unødvendigt, ansæt mere politi (lov/-ordenshåndhævere), som sikre, at der sker mindre kriminalitet (lovovertrædelser). Borgerne vil også sige, ansæt flere dommere og få igen åbnet dommervagten i lokalsamfundene samt genåbne de lokale politistationer, det giver øget tryghed i samfundet. Politikkerne vil sige, det er for dyrt for samfundet, vi har via danmarks statisik en faldende kriminalitet, derfor vil det være billiger at opsætte video kameraer som kan sporre og fange de får, der begår kriminalitet (lovovertrædelser). Videoovervågning vil på ingen som helst måde forhindre økonomiske kriminelle, hverken hvidvakser eller dem der skal flytte penge fra salg af narkotika, disse handler vil forstætte, uandet hvor meget videoovervågning der bliver opsat på luskede og offenlige steder. Jeg forstår udmærket utrykheden ved de der bombespræninger, men det er ikke løsningen alene med videoovervågnign, her skal meget meget mere mandskab til, og politiet skal være synlig og hvordan sker det - flere midler til politiet, så politiet kan tilbage rulle store dele af deres centralisering. Mvh en til tider bekymret borger

30
9. oktober 2019 kl. 15:41

Det er jo ikke et spørgsmål om tillid til politiet, det er mere et spørgsmål om at der ikke er noget politi man kan have tillid til.

Det er så ikke det samme som at der ikke er noget politi som institution som så.

Bevillingerne til politiet var 8,1 mia i 2005, budgettet for 2020 er på 10,1 mia - det svarer præcis til den stigning der har været i forbrugerprisindexet i samme periode.

Så det er ikke et spørgsmål om at politiet ikke er der, men hvordan der prioriteres.

29
9. oktober 2019 kl. 15:26

https://www.dr.dk/nyheder/indland/forskning-tv-overvaagning-kan-bremse-haervaerk-men-ikke-vold

Så er spørgsmålet, om regeringen ikke ved dette?

Skal vi virkeligt miste endnu en bid af vores hastigt svindende privatliv for at forebygge hærværk? Det er en syg, populistisk, prioritering, efter min mening.

Og mht. om det virkeligt forebygger hærværk, ved man så, at det ikke bare flytter hærværket væk fra de steder, hvor der er kameraer?

28
9. oktober 2019 kl. 15:09

det nytter ikke at cruise forbi i en politibil i ny & næ, alle ved efterhånden at de aldrig stopper.

​ Jo, det gør de - jeg så selv for 4-5 år siden, fra vinduet i 350S på Nørrebrogade, en patruljevogn komme farende med fuld udrykning, stoppe op og gå grinende (nej, ikke vognen) ind på et pizzaria - og komme ud med pizza i hånden et øjeblik efter. Jeg er glad for nu, at der var glas mellem dem og mig....

Før politiet får kampdroner så kan man godt holde op med at tænke i at overvågning reducerer noget som helst andet end privatliv.

Det ville så ikke gøre mig mere tryg - snarere tvært imod. Men i øvrigt gode forslag til tryghedsskabende kulturændring i politiet.

27
9. oktober 2019 kl. 14:59

Man kan altid diskutere frem og tilbage omkring videoovervågning, men jeg synes der mangler et element i debatten, nemlig tilliden til politiet.</p>
<p>Vi har jo (også) på det seneste set, at politiet har meget svært ved at forvalte den tillid vi har givet dem, og dybest set opført sig som en art deep state, så måske vi skal starte med en debat om hvorvidt politiet overhovedet er voksne nok til at varetage opgaven.</p>
<p>Tilliden til politiet skal genoprettes (og det er noget der skal ske indefra), før de får yderligere beføjelser

Det er jo ikke et spørgsmål om tillid til politiet, det er mere et spørgsmål om at der ikke er noget politi man kan have tillid til. Danmark er det land i verden hvor man ser mindst politi på gaderne og hvis politiet ikke er synlige - ja, så bliver der hærget i gaderne. ...og nej, det nytter ikke at cruise forbi i en politibil i ny & næ, alle ved efterhånden at de aldrig stopper.

Så for at mindske kriminaliteten er der 3 simple ting:

  1. flere politifolk
  2. synlige betjente i gadebilledet (til fods, på cykel eller til hest - ikke i bil)
  3. gøre livet surt for de kriminelle, jo mere pressede de er desto færre er der af dem og det kræver både 1 & 2

Før politiet får kampdroner så kan man godt holde op med at tænke i at overvågning reducerer noget som helst andet end privatliv.

26
9. oktober 2019 kl. 14:48

Tak for svar, Claus Wøbbe.

Jeg synes bare at begrebet er fuldstændigt fejlagtigt, fordi det retter fokus mod markedernes brug af info, hvilket i mine øjne slet ikke er det værste. Det er i stedet statens mulige magtmisbrug med udgangspunkt i alle disse data om os, vores adfærd og vore præferencer.

Jeg forsøger jo netop at udvide begrebet til ikke kun at skyde på markederne, for jeg er enig med dig i, at det ikke nødvendigvis er det værste. Det er derimod, at vore magthavende lag spiller med på spillet, som du også gør opmærksom på - og det er netop det, jeg mistænker, at de gør i denne sag. Men problemet er, at markederne nu - i kraft af stort se ubegrænsede muligheder for at manipulere med os - har langt mere magt, end vore folkevalgte.

Men det bliver interessant at se, i hvilken grad "markedet" bliver en del af regeringens forslag her. Nogen skal jo lave l.....

25
9. oktober 2019 kl. 14:34

Jeg kender udmærket argumenterne for (eller rettere imod) den markedsføringsmæssige og meningsmanipulerende brug af personidentificérbar information - og jeg er enig.

Jeg synes bare at begrebet er fuldstændigt fejlagtigt, fordi det retter fokus mod markedernes brug af info, hvilket i mine øjne slet ikke er det værste. Det er i stedet statens mulige magtmisbrug med udgangspunkt i alle disse data om os, vores adfærd og vore præferencer. Det har intet med kapitalisme at gøre - det er totalitarisme som vi så det under DDR. Derfor forvrænger begrebet problemstillingen.

... men det var nu ikke min mening af skifte spor i debatten, som jeg synes er yderst vigtig :-)

24
9. oktober 2019 kl. 14:26

Tak for svar, Christian Nobel.

I dette spil er det (i hvert fald ind til andet er bevist) ikke fordi der er tale om videresalg af informationer, men mere problemet i at politiet tilføres endnu flere beføjelser, som kan være endnu et skridt mod et deep state system uden kontrol.

Det, jeg ser for mig, er, at regeringen har en lind strøm af besøg fra virksomheder, som propaganderer for og leverer denne type "tjenester" - og som sikkert også får en eller anden form for adgang til disse overvågningsdata som "nødvendigt led i tjenesten".

Det kan være, at jeg tager fejl, og i så fald beklager jeg. Det bliver interessant at se (hvis forslaget går igennem, og det gør det sikkert nok), hvordan dette konkret skrues sammen, hvem der skal levere løsningerne, og hvor mange leverandører, underleverandører og 3. parter, som får del i kagen.

I denne - som i så mange andre - sag er det et klogt råd, at "follow the money".

22
9. oktober 2019 kl. 14:10

Jeg kan jo ikke sige andet, end at jeg er uenig med dig. "Overvågningskapitalisme" er ikke bare "namecalling" - det er Shoshana Zuboffs geniale betegnelse for den måde, kapitalismen fungerer i dag - hvor vi alle sammen er blevet råstoffet, i modsætning til tidligere. Og dette råstof - vore egne private data - bruges nu til at manipulere med os, så demokratiet i praksis er sat ud af kraft - vi har ingen chancer for at gennemskue, hvornår vi bliver manipuleret (siger "Cambridge Analytica" dig noget?).Og pga. de udbredte og omsiggribende "offentligt-private samarbejder" er overvågningskapitalismen nu blevet en integreret del af Danmark - som det ses i denne sag.

Selv om der kan være gråzoner, så tror jeg vi er nødt til at adskille tingene lidt, for ellers kan debatten godt gå hen og forekomme useriøs, og hurtigt bliver genstand for en nedgørelse, så alle argumenter risikerer at gå tabt.

I dette spil er det (i hvert fald ind til andet er bevist) ikke fordi der er tale om videresalg af informationer, men mere problemet i at politiet tilføres endnu flere beføjelser, som kan være endnu et skridt mod et deep state system uden kontrol.

Som sagt, overvågning kan have sin berettigelse, men det er så sandeligt ikke ligegyldigt hvem der udfører den, og hvem der holder styr på de udførende, samt endelig hvad der sker med data.

Man skal altså heller ikke glemme at tænke på, at selv om vi har det fredeligt i lille Danmark lige nu, så ved vi ikke hvilken magthaver vi har i morgen, for hvem overvågningsdata kan være en guldgrube.

Men lad os i første omgang holde overvågningskapitalismen uden for debatten - den er alvorlig nok i sig selv.

21
9. oktober 2019 kl. 14:05

Hvad mener hun mon egentlig med dette? Hun taler jo nok ikke om det stigende antal ældre... taler hun om arabere?

Ja - hun appelerer til fremmedangsten.

Men jeg tænker også, at det er udtryk for en "masterplan" - man har lavet en "Bjarne Corydon" på Enhedslisten: Først lader man som om, man samarbejder med sit påståede bagland på venstrefløjen, får derved sine stemmer i hus, og lokker disse til at levere regeringsgrundlag på baggrund af et "forståelsespapir" - som sjovt nok ikke har nævnt noget som helst om dette vidtrækkende indgreb i frihedsrettighederne. Havde det ikke været nærliggende at gøre med noget så kontoversielt?

Når man så har fået sig bagland på plads, inkl. sine egne mere fornuftige medlemmer, og har fået regeringsmagten, så gælder det om hurtigst muligt at få lagt afstand til EL, som selvfølelig ikke kan lægge ryg/stemmer til denne udvikling - for når det kommer til stykket, vil man hellere samarbejde med Venstre, DF, Nye borgerlige og Støjberg.

Lusket, men snedigt! Rigtig magtpolitik!

20
9. oktober 2019 kl. 14:02

"»Det er prisen for den ændring af vores samfund, der er sket, når det gælder vores befolkningssammensætning,« udtaler statsminister Mette Frederiksen "

Genialt!

Først vedtager politikerne love, som ændrer befolkningssammensætningen.

Derefter benytter de den ændrede befolkningssammensætning som begrundelse for at omdanne landet til en politistat.

10.0 for det kunstneriske 10.0 for udførelsen

19
9. oktober 2019 kl. 14:00

Hvad mener hun mon egentlig med dette? Hun taler jo nok ikke om det stigende antal ældre... taler hun om arabere?

Hvis det er det hun mener, så burde hun måske sige det åbent.

Og hvis det er det der er problemet, så tror jeg altså at jeg ville være meget mere tryg hvis politiet forlod den komfortable stol foran videomonitoren, og i stedet gik ud på gader og stræder - for jeg vil hellere have at gadebetjenten er til stede og får skilt gemytterne i tide, end det er optaget på video, så politiet bagefter kan se hvem der bankede hvem.

Så hvis tryghed vitterlig er et reelt problem, så er det mere politi i jordhøjde der skal til.

18
9. oktober 2019 kl. 13:58

Tak for svar, Claus Wøbbe.

Jeg kan jo ikke sige andet, end at jeg er uenig med dig. "Overvågningskapitalisme" er ikke bare "namecalling" - det er Shoshana Zuboffs geniale betegnelse for den måde, kapitalismen fungerer i dag - hvor vi alle sammen er blevet råstoffet, i modsætning til tidligere. Og dette råstof - vore egne private data - bruges nu til at manipulere med os, så demokratiet i praksis er sat ud af kraft - vi har ingen chancer for at gennemskue, hvornår vi bliver manipuleret (siger "Cambridge Analytica" dig noget`?). Og pga. de udbredte og omsiggribende "offentligt-private samarbejder" er overvågningskapitalismen nu blevet en integreret del af Danmark - som det ses i denne sag.

Hvis du vil have en nærmere - og bedre - forklaring på, hvad jeg mener, så er der smagsprøver på Shoshana Zuboffs tanker i Aflyttet i denne uge:https://www.24syv.dk/programmer/aflyttet/56433481/slemme-slemme-data

17
9. oktober 2019 kl. 13:55

.. lader det til at "pøblen" er meget historieforladte:

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/opbakning-til-mere-overvaagning-jeg-laver-ikke-noget-folk-ikke-maa-se

Jeg-har-jo-ikke-noget-at-skjule argumentet.

Og lad mig så lige gøre min holdning på dette område klart, nemlig at det drejer sig ikke (kun) om et spørgsmål om ja eller nej til videoovervågning, da videoovervågning nogen steder i det offentlige rum sagtens kan have sin berettigelse, men der skal spilles med åbne kort, og der skal være kontrol med hvad der registreres og gemmes (og om der foretages yderligere profilering).

Som jeg også nævnte tidligere, så har vi et tillidsproblem fsva. politiet, da de gentagne gange jo har vist sig ikke at være deres opgave voksen, og direkte har begået ulovligheder.

Derfor er det tvingende nødvendigt, at der kommer nogle helt klare retningslinjer før politiet bliver givet mandat til at indføre yderligere overvågning.

For det nytter ikke noget at vi laver en skin tryghedsforanstaltende overvågning, hvis det samtidig er med til yderligere at erodere den tryghed vi burde have ved politiet - og i sidste ende kan det værste udfald være at der ikke bliver fanget en eneste bombemand mere, men udelukkende et par dumme lommetyve, hvor sagen så alligevel henlægges pga. travlhed hos politiet.

16
9. oktober 2019 kl. 13:41

Statsministerens væsentligste forklaring på dette behov for massivt øget overvågning er, at

"»Det er prisen for den ændring af vores samfund, der er sket, når det gælder vores befolkningssammensætning,« udtaler statsminister Mette Frederiksen (S).

Hvad mener hun mon egentlig med dette? Hun taler jo nok ikke om det stigende antal ældre... taler hun om arabere?

15
9. oktober 2019 kl. 13:38

Enig - men desværre falder det i tråd med de store partier som værende "systempartier" - der vil gå hele vejen for at bevare deres magtbaser forankret i den store Stat.

14
9. oktober 2019 kl. 13:36

Anne-Marie, jeg er enig med dig - men jeg synes det er komplet malplaceret at bruge begrebet "overvågningskapitalisterne"! Det er altså en helt utilstedelig "name calling" på bedste venstrefløjsmanér af alt, hvad der har med "kapitalisme" at gøre, og det risikerer at udstille en uvidenhed om, at hele vores samfundsmæssige succes ("vores" er her hele den vestlige verden) skylder vi kapitalismen.

12
9. oktober 2019 kl. 13:07

Grunden siges at være øget kriminalitet, men det modsatte er tilfældet. Kriminaliteten er nedadgående, også bandditto.

11
9. oktober 2019 kl. 12:29

At nogen bringer EU dommen, om telelogning, på banen igen.

Jeg har længe haft det svært med, at hovedoverskrifterne i nyhederne har været, at der er fejl i data, og ikke at disse data har været indsamlet, og brugt, efter de blev dømt ulovlige af EU domstolen.

10
9. oktober 2019 kl. 11:51

Tosset og irrelevant diskussion.

En diskussion om mere overvågning og/eller yderligere beføjelser til politiet kan da aldrig blive irrelevant - det svarer til at gradbøje voldtægt.

Og at kalde det en tosset diskussion er imo direkte dumt og uansvarligt.

9
9. oktober 2019 kl. 11:43

Hvad er din pointe, Per Larsen? At vi så ligeså godt kan fortsætte med at udbygge hovedløs overvågning i H og R? Eller hvad er det, du mener?

8
9. oktober 2019 kl. 11:41

Hej - Tosset og irrelevant diskussion. Bliver vi ikke allerede overvåget i H og R. Kan forstå diskussionen overvågning eller ikke. Men vi blir' masivt overvåget allerede. Eks. vis. kan du ikke komme ind i US uden de har dit fingeraftryk hhv. billedt. Der er kameraer allevegne. For at blive fri for overvågning må man grave et hul i jorden på sin egen grund. Anvender men sociale medier er man masivt overvåget, og jeg veil antage and notat redaktøren, som redigerer artiklen anvender sociale medier ganske frivilligt? Hvis ikke er det en sjælden undtagelse? Mvh

7
9. oktober 2019 kl. 11:20

at al snak om tillid, i Mette Frederiksens åbningstale i folketinget, var rent mundlort ?

6
9. oktober 2019 kl. 11:12

"They who can give up essential liberty to obtain a little temporary safety deserve neither liberty nor safety"

  • Benjamin Franklin