Regeringen: Borgerne kan se i Lovtidende hvilke myndigheder der overvåger dem

Ny overvågning i form af udveksling af borgerdata mellem myndighederne kan indføres ved, at ressortministrene alene med en bekendtgørelse - altså uden om Folketinget - kan beslutte, hvornår en videreanvendelse skal finde sted.

Følg med i Lovtidende, hvis du vil vide, hvilke myndigheder der senest er i gang med at overvåge dig.

Det er dagbladet Politiken, der har fundet frem til anvisningen fra Justitsministeriet. Med Lovtidende som argument mener ministeriet ikke, det er nødvendigt at oplyse borgerne direkte om, at staten nu bruger deres data på en helt ny måde.

»Den registrerede – der allerede én gang er blevet oplyst om den oprindelige behandling af personoplysninger – har mulighed for i Lovtidende nærmere at orientere sig om, at en viderebehandling af oplysninger kan finde sted,« skriver Justitsministeriet i de almindelige bemærkninger til lovforslaget ifølge Politiken.

Baggrunden for sagen er, at Folketinget har førstebehandlet et lovforslag, der vil give offentlige instanser adgang til danskeres persondata på tværs af myndighedsskel.

Ny anvendelse kan indføres ved, at ressortministrene alene med en bekendtgørelse - altså uden om Folketinget - kan beslutte, hvornår en videreanvendelse skal finde sted.

Det gælder f.eks. Skat, politiet og kommuner, der med den nye lov kan få adgang til informationer, der er gemt i andre offentlige systemer.

Læs også: Regeringen vil åbne en 'ladeport': Myndigheder skal hemmeligt kunne tilgå dine persondata

På jurastudiet går forklaringen under betegnelsen ’lovtidendeillusionen’ – illusionen om, at andre end få jurister holder sig opdateret i statens tidsskrift om love og bekendtgørelser.

»Det er jo helt kafkask. Alle love og regler er offentligt tilgængelige, ja, men der er jo ingen borgere, der vil sidde og kigge efter det her i Lovtidende« siger professor i persondataret Peter Blume fra Københavns Universitet til Politiken.

Alternativet har ifølge Version2's research fra Folketingets talerstol kritiseret, at lovforslaget giver myndighederne en »alt for bred mulighed for at videreanvende data til andre formål end det, man har indsamlet oplysningerne til«.

Enhedslisten, som ellers normalt er kendt for en skeptisk holdning til myndighedsovervågning, stillede sig ikke kritisk over for åbning for ny udveksling af borgerdata under 1.-behandlingen. Men i forgårs fik piben dog en anden lyd:

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (39)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mikael Ibsen

og at vi derved selv har accepteret vores status som nutidens fæstebønder, hvortil naturligt hører intensiv kontrol og overvågning - og betaling herfor.
Udover Statens relativt harmløse off line overvågning, har de aller- fleste af os selv helt frivilligt valgt at bære rundt på højeffektivt sporings- og adfærdsregistrerende udstyr, hvis output i praksis ikke er underkastet nævneværdig regulering.
Overflødigt at uddybe, hvad det er for udstyr, der er tale om, men vi betaler gerne i dyre domme, for at besidde de nyeste og mest effektive versioner...

Claus Juul

»Det er jo helt kafkask. Alle love og regler er offentligt tilgængelige, ja, men der er jo ingen borgere, der vil sidde og kigge efter det her i Lovtidende«

Hvad kan man forvente af et klasseinddelt samfund der er meget tæt på at blive en politistat?

Der er brug for noget demokratisk disruption!

Anne-Marie Krogsbøll

http://politiken.dk/indland/art6241659/Derfor-vil-staten-nu-have-adgang-...

Jeg kan bare ikke se, hvad der er i vejen for at bibeholde den parlamentariske kontrol med dette. Hvis det er en hjælp, at eks. oplysninger til folkeregistret om flytning kan videregives til andre instanser (det lyder fornuftigt), hvad er der så i vejen for at fremsætte et lille, ukompliceret lovforslag om lige præcist det - sådan at folketingsmedlemmerne faktisk opdager det og tager stilling - i stedet for den farlige, tiltagende tendens til at bemyndige ministerier og styrelser til alt muligt, som måske ikke er så uskyldigt?

Simon Rigét

og at vi derved selv har accepteret vores status som nutidens fæstebønder, hvortil naturligt hører intensiv kontrol og overvågning - og betaling herfor.

Din sarkasme er ikke gået helt tabt :)

Det demokratiske system som grundloven prøver at efterligne, er jo netop skabt for at undgå magtarrogance. Dette er bare endnu en fatal fejl, i den danske demokrati forståelse.

Problemet skyldes måske at vi i Danmark, aldrig rigtigt har forstået hvorfor det er så vigtigt at opdele magten i bl.a. en lovgivende og udøvende del.
Her til lands syntes vi at vide bedre. Din sarkastiske argumentation rammer det vel ret tæt på det vi tror på. Men det er absolut ikke sandt.
Danskerne har aldrig fået valget mellem en 3-deling af magten og den 2-deling som vi reelt har.

Regeringen og folketinget er totalt syltet ind i hinanden, og de færreste kan se forskel på de to magtinstanser. Derfor er det en naturlig følge at magten forstærker sin position. Det var jo netop derfor at 3-delingensprincippet blev opfundet i sin tid :)

Povl Hansen

Når man flere gange har prøvet af tage op på kommunen for af fragte et papir et kontor til et andet, en gang bare lige over på den anden side af gangen, så syntes jeg da af det her er en god ide

Det kan måske fjerne nogle af alle de kriminelle penge, hvis folk der på kontant hjælp kører rundt i store biler som de står som ejer

Mikael Ibsen

Ad. Simon Rigét: 3-delingen er beskrevet i Grundlovens §3, som blev demokratisk vedtager i 1951. "Ingen over - og ingen ved siden af folketinget" har vist desværre ledt til en magtfuldkommenhed med tilhørende disrespekt for hensigten med §3, og i mangel af forfatningsdomstol (glem Højesteret) må man konstatere, at det bare er sørgeligt.
Og ja tak, der er sådan set op mod 95 % sarkasme i mit indlæg, men det kræver selvfølgelig lidt af læserne, at fatte det.

Ad Morten Fordsmand: Jeg har faktisk ikke nævnt noget om domstolene i mit indlæg. Men om domstolenes uafhængighed kan der utvivlsomt føres mange interessante diskussioner, idet fx. der er en tendens til at statens interesser i en del tilfælde sættes over borgernes fx. ved ekspropriationer.
Man har faktisk et begreb for dette, Raison d'Etat, Statsfornuft:
Staten og jeg slås om 10 millioner kr. - jeg har ret - jeg får 10 millioner kr.
Præcis samme juridiske grundlag: Staten og jeg slås om 10 milliarder kr. - jeg har nu ikke ret - og får ikke 10 milliarder, da dette beløb ville få alvorligere konsekvenser for staten end de 10 millioner.

Simon Rigét

3-delingen er beskrevet i Grundlovens §3, som blev demokratisk vedtager i 1951. "Ingen over - og ingen ved siden af folketinget"

Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953:

§ 3 Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.

(Kongen har så i praksis uddelegeret magten til regeringen)

Mikael Ibsen

Kongen udnævner principielt regeringen på forslag af statsministeren, selv det er en ren formssag (som Chr. X misforstod), så læs:

1) Folketinget og regeringen har den lovgivende magt (Regeringen fremsætter love og Folketinget stemmer om en lov skal vedtages)

2) Regeringen har den udøvende magt (Ministrene effektuerer lovene)

3) Domstolene har den dømmende magt (på basis af lovgivningen og situationen)

Jakob Skov

Tak for et fornuftigt indlæg Simon og Mikael. Det er et meget sjældent berørt problem som i stigende tilsidesættes!

Principperne i dagens Danmark virker tættere på Calvins mixed-government og vikingetidens råben kongen på tinge hvor man har et "demokratisk" lag og et aristokratisk lag.

Montesquieus klassiske 3-deling går på at sikre vandtætte skodder mellem lovgivende, udøvende og dømmende magt. I Danmark er koncepterne ekstremt mudrede: Den øverste lovgivende forsamling er folketinget, den øverste udøvende magt er regeringen (den har ansvaret for styrelser og politi) og domstolene.
Men 3-deling er med tiden gået af mode. I dag sidder den udøvende magts medlemmer (regeringen) også i den lovgivende magt (folketinget) og det er endda regeringen der har hele apparatet bag lovgivningsprocessen under sig. Samtidig har man blandt andet fra lovgivernes side sat minimumsstraffe for den dømmende magt og derudover har lovgivende og udøvende magt i rigt omfang blandet sig i verserende sager, på trods af problemerne heri.

Montesquieu ville have vendt sig i graven da daværende justitsminister og samtidigt folketingsmedlem Søren Pind proklamerede at Danmark havde en effektiv 3-deling af magten. Såfremt der eksisterer en reel 3-deling er den skjult i området mellem ministerier og styrelser som i høj grad ingen demokratiske checks and balances har og tilmed bliver området yderligere obfuskeret efterhånden som ministerrådene i EU bliver bedre til at omgå presseomtale ved at anvende Comité des représentants permanents (COREPERs) I-punkter, A-punkter og falske B-punkter til at tvinge lovgivning igennem forbi befolkningen oplysning!

Reelt har vi ikke haft en 3-deling siden 1953 hvor landstinget blev nedlagt og det er vigtigt at forstå for specielt konservative der var skeptiske over ændringen. Den sikring man indførte i stedet var at såfremt 1/3 af folketinget ønskede det, kunne man sende et spørgsmål til folkeafstemning. Løsningen er udelukkende blevet brugt i sager om magtafgivelse til EU og i forbindelse med jordlovene 1963. Man må derfor stille spørgsmålet om ikke erstatningen for landstinget har fejlet og om der ikke er behov for fornyet politisk fokus på spørgsmålet?

Anne-Marie Krogsbøll

Selv hvis man kan finde det, man søger, hvor mange er så i stand til at læse og forstå lovtekster og bekendtgørelser? At mene, at det det er tilstrækkeligt at informere befolkningen via Lovtidende, viser med al tydelighed, at det ikke er meningen, at befolkningen skal kunne følge med og vide, hvad der foregår.

Endvidere er det jo ligesom lidt for sent at opdage ulykkerne, når de er sket. Da omfattende registersamkøring og overvågning er demokratisk betændt, burde befolkning (og politikere) have en mulighed for at reagere på/mod sådanne planer, inden tiltagene sættes i værk.

Henning Wettendorff

Det lyder som guf for ID-tyve: jo færre steder man selv skal sørge for ændringer af ens personlige oplysninger.
http://politiken.dk/indland/art6241659/Derfor-vil-staten-nu-have-adgang-...
Jeg forstår ikke helt eksemplet fra Udbetaling Danmark: »Når vi så skal udbetale boligstøtte, så skal vi skrive til dig og sige: ’Vi kan se, at du har oplyst, at du er flyttet – er det rigtigt?’. Folk undrer sig over den praksis, for de har jo allerede én gang fortalt det offentlige, at de er flyttet«.
Så ER flytning jo allerede registreret og i en vis form delt på tværs af systemer - og borgeren får blot automatisk en besked om elektronisk bekræftelse? Er direktørens omsorg snarere udtryk for, at selv disse basale funktioner kan være vanskelige for mange, især ældre borgere?

Anne-Marie Krogsbøll

Man skal læse meget, før øjnene falder ud....:
http://politiken.dk/indland/art6243844/PET-opbevarer-ulovligt-f%C3%B8lso...

Mon det er med fuldt overlæg - for så bliver det svært at gøre nogen ansvarlige i tilfælde af læk?

Mon tilgangen til disse data logges? Jeg tvivler...

Man må undre sig såre - det bedste, man kan håbe på, er vel, at det kan give mulighed for en snarlig dansk Snowden?

Anne-Marie Krogsbøll

Nå, måske har de alligevel spændt buen for hårdt denne gang:
http://politiken.dk/indland/politik/art6243814/Regeringen-modtager-kriti...

Bare trist, at det er pressen, der skal udlægge lovteksten for folketingsmedlemmerne, før de fatter, hvad de stemmer om, og kommer på bedre tanker.

Men et eksempel på det lusk, denne regering (og sikkert også andre) benytter sig af: Hvor nærliggende er det lige, at et vidtgående lovforslag som dette, med voldsomme implikationer ift. borgerrettigheder og retssikkerhed, kommer fra Finansministeriet? Det er i den grad Mørkelygte i funktion - og når/hvis man forsøger at afdække, hvordan det er kommet i stand, så bliver man sikkert ramt af både Mørkelygte og Mørklægningslov i uskøn forening.

Hvor er de danske whistleblowere?

Anne-Marie Krogsbøll

Nå, måske har de alligevel spændt buen for hårdt denne gang:
http://politiken.dk/indland/politik/art6243814/Regeringen-modtager-kriti...

Bare trist, at det er pressen, der skal udlægge lovteksten for folketingsmedlemmerne, før de fatter, hvad de stemmer om, og kommer på bedre tanker.

Men et eksempel på det lusk, denne regering (og sikkert også andre) benytter sig af: Hvor nærliggende er det lige, at et vidtgående lovforslag som dette, med voldsomme implikationer ift. borgerrettigheder og retssikkerhed, kommer fra Finansministeriet? Det er i den grad Mørkelygte i funktion - og når/hvis man forsøger at afdække, hvordan det er kommet i stand, så bliver man sikkert ramt af både Mørkelygte og Mørklægningslov i uskøn forening.

Hvor er de danske whistleblowere?

Bjarne Nielsen

Nå, måske har de alligevel spændt buen for hårdt denne gang:

http://politiken.dk/indland/politik/art6243814/Regeringen-modtager-kriti...

Najh, det tror jeg ikke.

Socialdemokratiet og Trine Bramsen (der jo tidligere heller ikke ligefrem har glimret med indsigt og eftertanke, endsige demonstreret et ellers forventeligt nvieau forståelse af betydningen af juridiske tekster for en retsordfører, som illustreret f.eks. i debatten om Retsforbeholdet) citeres for flg. i den linkede artikel:

Socialdemokraternes retsordfører skriver i en mail, at hun til dette møde spurgte ministeren ind til de kritikpunkter, som de seneste dage er blevet foldet ud i Politiken:

»Her manede ministeren kritikken til jorden - og afklarede en række misforståelser. Det er klart, at alle former for opbevaring af data har plusser og minusser. Men vi ser - trods kritikken- flest plusser ved den nye lov«, siger Trine Bramsen (S).

Så flertallet ser ud til at være sikret, også uden at regeringen skal ud og love burka-forbud eller obligatoriske leverpostejmadder i børnehaverne for at få deres sædvanlige støtteparti med.

Anne-Marie Krogsbøll

Øv, Bjarne, du har garanteret ret - der ødelagde du mit julehumør....

Men i det mindste kan man håbe på et par samråd og debatter, så der kommer en smule fokus på sagen, og den ikke bare glider ubemærket igennem lovpølsefabrikken. Et hvilket som helst lille lys i mørket er bedre end ingenting - den nuværende foruroligende udvikling taget i betragtning.

Men gad vide, hvilken kritik det var, han manede til jorden - og hvilke misforståelser, han opklarede? Det går hun let hen over - det kommer åbenbart (som forventeligt) ikke os andre ved.

Må kigge på, om det møde findes tilgængeligt, for hvis det er rigtigt, hvad brokker de øvrige partier sig så over - i så fald har de jo været orienterede? Der stikker noget lusk under - jeg er ikke sikker på, at det er så enkelt, som Bramsen forsøger at få det til at se ud.

Socialdemokraterne kan snart stryge sidste del af deres navn. Der er ikke meget demokrati over det forslag.

Bjarne Nielsen

I følge Politiken i dag lægger PET borgernes følsomme oplysninger ind på fællesdrev:

http://politiken.dk/indland/art6243880/PET-l%C3%A6gger-borgeres-f%C3%B8l...

Jeg er enig i, at man som borger kan blive voldsomt bekymret for sikkerheden ved det offentliges håndtering af oplysninger, som burde holdes fortrolige.

Men nok på et noget mere generelt plan. Hvis ikke engang PET kan formå at holde på deres egne hemmeligheder, så står det skidt til. For iom. at der i følge artiklen skulle være tale om data på allerhøjeste klassifikationsniveau, så taler vi ikke kun om en påtale fra Datatilsynets (med fremhævet skrifttype), men om nogle af straffelovens strengeste paragraffer.

Med klassifikationen hemmeligt, så er vi i en kategori, hvor det alvorligt ville kunne skade PETs virksomhed, hvis det blev almindeligt kendt. Og med yderst hemmeligt (som nævnt i den linkede artikel), så vil der kunne være konkret fare for konkrete personer. Det er ikke "bare" borgerne, som det vil gå ud over, det er sandelig også PET (og staten) selv. Meget bekymrende, og når ikke engang efterretningstjenesten formår at opretholde helt almindelig sikkerhed, hvordan så med dvs. data-styrelser og andre offentlige data-siloer - for ikke at tale om privat/offentlig samarbejde, hvor vore mest private oplysninger i videst muligt omfang ønskes "nyttiggjort"? Det virker som om, at mulighederne i den grad er løbet fra evnerne.

Det er meget almindeligt at være kritisk overfor politiet i almindelighed, og i særdeleshed overfor PET. Sikkert mange gang med god grund, og med stor magt, bør følge grundigt tilsyn. Men med PET har vi med en organisation at gøre, som ikke umiddelbart vil svare dig, hvis du spørger dem om, hvad klokken er (det kunne afsløre noget om deres kapabilitet eller - gys - måske mangel på samme), og så opstår der nemt myter. Og på de sager, som trods alt kommer i dagspressen, så kan man se, at der må være folk hos PET, som ligger stor indsats og ære i at passe på konkret truede personer, og på trusler imod os i almindelighed. Derfor er denne historie også så meget desto mere urovækkende.

PS: Apropos det med klassifikation, så er jeg ikke i øjeblik i tvivl om, at det også bruges som en avanceret form for mørklægning. Vi så f.eks. ifm. Trumps nylige deklassifikation af materiale om Kennedymordet, at meget af det klassificerede mest af alt dækkede over oplysninger om tjenesternes egen inkompetence.

Bjarne Nielsen
Jacob Mathiasen

Der kommer næppe en dansk Snowden - eller en ny Frank Grevil.

De danske domstole, medierne og det hemmelige politi har jo sørget for hhv. at dømme at det ikke er i offentlighedens interesse at vide at statsministeren begår bevidst grundlovsbrug, hængt ham ud som alkoholiseret idiot, og kommet til at skubbe ham ud af vinduet.

Nu lever Frank Grevil ikke i Danmark længere. HVORFOR MON?

Danmark - en ulækker politistat iklædt demokratiets klæder.

I virkeligheden er der helt præcist en 1-deling af magten.

Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Jacob Mathiasen.

Nej, det er ikke nemt i Danmark. Grevil er en helt - men mon ikke han havde regnet med/håbet på, at der trods alt var en eller anden retssikkerhed i systemet, der ville beskytte ham? Det var der så desværre ikke, og han skal takkes og hyldes for sin indsats.

Snowden er en ener, som var villig til at ofre alt, selv om han netop ikke (mere) forventede, at der var nogen form for retssikkerhed for whistleblowere som ham. Jeg kan stadig få klump i halsen, når jeg ind imellem støder på de oprindelige optagelser, hvor han fortæller om sin beslutning om at stå frem, og hvad han derved har givet afkald på (det kan jeg nu også få, når jeg tænker på Grevils skæbne".

Min tanke var, at PETs sjusk med sikkerheden måske kunne gøre det lidt mindre risikabelt at være whistleblower i Danmark, så man ikke behøver at være helt af Snowdens format - for hvordan vil de indkredse, hvem der er lækken, når de ikke har styr på noget? Men det ville jo så indebære, at man kunne leve med, at mistanken også ville falde på kollegaer - det kunne Snowden jo ikke.

Så nej - jeg giver dig ret - der er ikke meget håb, jeg ledte bare desperat efter et halmstrå af håb i situationen. De demokratiske og retssikkerhedsmæssige idealer trives ikke mere i toppen af magtpyramiden.

John Foley

PET m.fl har som bekendt fået nyt samkøringsværkstøj, der kan indhente og overvåge samtlige offentlige og private databaser, som vi alle sammen er registeret og indgår i.
Det finder jeg alarmerende, specielt i lyset af den alvorlige og kritiske rapport udarbejdet af "Tilsynet med Efterretningstjenesterne", der konkluderer at PET ikke er særligt god til at passe på samfundets og befolkningens personfølsomme data, tvangslagret i tusindvis af registre og servere, som nu kan samkøres af bl.a. PET.

Bjarne Nielsen

Nu har denne tråd kørt i to dage, og jeg er meget skuffet over, at ingen har advaret imod leoparden endnu (1).

Lovtidende er der af en grund: fordi vi ikke ønsker, at nogen står foran en dommer og siger: "hvordan skulle jeg kunne vide det?". Svaret er så: det har stået i Lovtidende. Og det giver mening, hvis man lovgiver forhold, hvor det er vanskeligt, grænsende til det umulige, at være sikker på at finde alle i målgruppen.

Men det bør aldrig stå alene. Man bør altid gøre et hæderligt forsøg på at orientere folk. Det skal kun tjene som bagstopper for dem, som formår at holde sig i uvidenhed. For vi laver jo ikke lovene for at få flest mulige dømt, men derimod for at få flest mulige til at ændre adfærd.

Her snakker vi ikke om abstrakt lovgivning. Vi snakker om personoplysninger, som nu (mis-)bruges på en overraskende ny måde, så man ved præcist, hvem det berører (ellers så har vi voldsomt meget større problemer!), og man har med Digital Post en yderst effektiv og billig måde at kontakte dem på. Digital Post startede for nogen med, at de blev indkaldt til borgermøde af politiet om indbrud i bydelen ... og politiets grund til ikke at annoncere i lokalbladet som hidtil var, at det var billigere og nemmere at sende Digital Post! Så kom ikke her med bemærkninger om, at det vil være usædvanligt byrdefuldt at orientere borgerne - det er billigere end en annonce i lokalbladet.

Derfor virker det meget til, at man slet ikke ønsker at de berørte får nys om det. Vi kunne jo risikere at have en mening om, hvorvidt det var rimeligt og proportionalt. Og hvis vi begynder at stille spørgsmål om rimeligheden, så sparer man jo ikke noget ved det.

Jeg vil tro, at man har overvejet slet ikke at skrive noget om det, men det er da rart at kunne sige, at kunne sige til Folketinget, at de berørte borgerne bliver orienteret.

Det er ikke bare vildledning, det er også skamløst og blottet for respekt. Og uartigt. Pas på leoparden!

Ad.1: Skulle man ikke fange den, så er det altså en henvisning til The Hitchhikers Guide to the Galaxy:

“But the plans were on display…”
“On display? I eventually had to go down to the cellar to find them.”
“That’s the display department.”
“With a flashlight.”
“Ah, well, the lights had probably gone.”
“So had the stairs.”
“But look, you found the notice, didn’t you?”
“Yes,” said Arthur, “yes I did. It was on display in the bottom of a locked filing cabinet stuck in a disused lavatory with a sign on the door saying ‘Beware of the Leopard.”

Der findes to slags folk her i verden; dem, som kaster den bog bort med en kommentar om alt for syret humor længe inden side 50 ... og dem, som bare er nødt til at læse alle bind i den i stigende grad utilstrækkeligt navngivne trilogi på grund af den alt for syrede humor.

Anne-Marie Krogsbøll

Derfor virker det meget til, at man slet ikke ønsker at de berørte får nys om det. Vi kunne jo risikere at have en mening om, hvorvidt det var rimeligt og proportionalt.


Ja, man kan godt få det indtryk, at det ikke rager borgerne, hvad de går og laver derinde på borgen. Borgerne ser ud til mest at være til besvær - når altså man ikke lige har brug for deres data og genomer. Jeg har sakset dette fra seneste opslag på Patientdataforeningens hjemmeside:
"Den 16.10.17 var der høringsfrist på ændring af Sundhedsloven vedrørende et Nationalt Genom Center, som i realiteten eksproprierer danskernes DNA. Er det ikke snart på tide at vi ser indkomne høringssvar og et høringsnotat? Jeg vil tror at manglende samtykke, gennemsigtighed og sikkerhed er gennemgående tema i mange høringssvar.
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/60976"

https://www.facebook.com/BevarTavshedspligten/

Jeg har også ledt forgæves efter den tekniske gennemgang d. 9/11, hvor diverse misforståelser og betænkeligheder vedr. databeskyttelsesloven ifølge Trine Bramsen skulle være blevet ryddet af vejen. Jeg er sjældent enig med Bramsen, så jeg foretrækker at se det ved selvsyn - men det tilkommer ikke dataslaverne at snage i, hvordan ny lovgivning skal forståes. Det er nok, at K, LA, DF, V og S forstår det.

Alt i alt ses det åbenbart gerne, at vi er fremover accepterer vores plads som umælende undersåtter - bukker og skraber, slår hælene sammen - og overlader vores privatliv til Pape, Hjort Frederiksen og Bramsen. For de har ikke nok i råderet over eget privatliv - de skal også bruge vores.

Finn Christensen

... og dem, som..

efter The Hitchhikers Guide to the Galaxy nu ved, at på spørgsmålet om livet, universet og alt er svaret "42" (Sic!)

@Anne-Marie Krogsbøll
Mht. Borgen, samt omniscinte Trine Bramsen & Co. Fordummelse af andre; vildlede eller fastholde en befolkning i uoplysthed var jo særpræget gennem middelalderen indtil oplysningstiden..

Når generel fordummelse så opstår igen i dette årtusinde burde det derfor give indespærring på livstid.. "Thi de vide ikke, hvad de gør". At nyhedsmedierne forlængst burde have lugte lunten men i stedet snorksover - suk.

Jesper Frimann

Desværre har det eneste, der har kunne få politikerne lidt op af stolen været når de selv har stået for skud.
Vi så det f.eks. med da 91 folketingsmedlemmers CPR nummer blev lagt ud på nettet.
Der var f.eks. Pernille Rosenkrantz-Theil f.eks. helt oppe at køre på den store klinge.

// Jesper

Log ind eller Opret konto for at kommentere