Regeringen: Alle børn skal lære at kode

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) Foto: Leitorp + Vadskær/Undervisningsministeriet
Undervisningsministeren vil have, at alle danske børn skal lære at kode i folkeskolen

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil have, at alle danske børn skal have en forståelse for computerkode, når de taget en folkeskoleeksamen. Det skriver Jyllands-Posten.

Det er ifølge hende ikke længere nok, at børn og unge bare lærer at bruge teknologien. De skal lære at forstå den.

»Teknologi er en præmis for børn og unges liv. Det er både infrastruktur, et redskab til at skabe med og en kanal til kommunikation. Derfor skal eleverne ikke kun sidde med maskinerne og kunne bruge diverse apps og programmer, men de skal også forstå hvilke elementer, som teknologien er bygget af,« siger ministeren til Jyllands-Posten.

Konkret lægger ministeren op til at faget ‘teknologiforståelse’ skal på skoleskemaet, muligvis så tidligt som på de små klassetrin. Hun vil dog ikke lægge sig fast på, om faget skal være selvstændigt, eller være en del af undervisningen i de eksisterende fag.

Dansk Erhverv begejstret

Janus Sandsgaard, der er fagchef for it og digitalisering i Dansk Erhverv, er begejstret for forslaget, som han mener både skal skabe fremtidens kodespecialister og fungere som almen dannelse. Han ser det som svømning, der også undervises i:

»Alle skal lige dyppe tæerne i vandet. Så er der nogen, der springer ud på det dybe vand og mestrer digital butterfly-svømning og skaber det nye Facebook, mens andre bare opdager, at vandet ikke er spor farligt, men rummer nogle fantastiske muligheder,« siger han.

Der kører for tiden en forsøgsordning på 13 folkeskoler, hvor ældre elever har valgfaget teknologiforståelse. En køreplan for indfasning af det nye fag vil blive præsenteret senere ifølge Jyllands-Posten.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (34)
Torben Jensen

Der omtales et nyt fag "teknologiforståelse", men det betyder vel ikke nødvendigvis at alle skal lære at kode.
Du kan godt lære om hvordan alt det teknologi vi dagligt omgiver os med virker, uden at kode.

Håber ikke det bliver et krav at alle elever en dag skal kunne programmere.
Det kræver en god portion logik at kunne kode, nogen kan det, andre kan ikke.

Peter Valdemar Mørch

Alle skal da ikke blive suveræne til det. Men at prøve det giver en god og detaljeret smag for hvordan IT lader sig gøre.

Jeg bliver så træt af at se børn kunne bruge browsere, MS-Office osv. uden at gå et spadestik dybere ned i programmering, som jeg var tvunget til at nød og kedsomhed i sin tid i 80'erne.

Bring it on!

Ditlev Petersen

Det kunne være værre. Teknologiforståelse lyder umiddelbart fornuftigt. Muligvis er der folk i "erhvervslivet", der forestiller sig 14-årige Javascript-kodere. Det håber jeg ikke, bliver ambitionen.

Så mangler man bare at smide tilstrækkelige ressourcer i at skabe faget og efteruddanne lærerne. Uden at smadre alt for meget andet. Der er meget andet, man også skal kunne eller vide noget om.

Daniel Korsgaard

... før eller siden.

Og fuldstændig ligesom matematik, vil langt de fleste hellere bare lave noget andet. Men at have bare en minimal forståelse af hvordan hele vores tilværelse bliver styret, vil jeg mene er langt mere givtigt end at kunne løse en andengrads ligning.

Og ikke nok med det, så vil det på sigt blive muligt at lave nogle mere tekniske interfaces til generisk software, som i sidste ende vil gøre det muligt for brugerne at gøre langt mere komplekse handlinger end vi oftest designer interfaces til idag (på grund af at brugerne idag ofte mangler banal forståelse)

Peter Hansen

Muligvis er der folk i "erhvervslivet", der forestiller sig 14-årige Javascript-kodere. Det håber jeg ikke, bliver ambitionen.


Hvorfor ikke? I den alder har mange allerede 3+ års erfaring med at tweake Minecraft og da jeg selv var i den alder udviklede jeg udvidelser i Pascal de små firmaer, der lavede økonomisystemer i alderen før Navision/Concorde...

Jeg siger ikke, at alle skal nå det niveau, men at lade uddannelsessystemets motor brænde lidt mere igennem på dét område frem for at spilde tiden med klassens time og formskrift ville nok bidrage til, at alle fik en bedre forståelse for hvordan computere virker og at de talentfulde udviklere fik lidt mere respekt i en grad, hvor lidt færre karakterstræbere automatisk vælger at uddanne sig som cand. scient. pol. (statskund"skaber") og begyndte at overveje at gå den tekniske vej i stedet.

Kim Rasmussen

Klassens time har været død i den danske skole i mange år nu - og formskrift spildes der altså heller ikke meget tid på...

Enig i at ikke alle elever endnu oplever at blive introduceret for fx kodning eller generel teknologiforståelse, men vi er godt på vej i skolen. Hour og Code gennemføres på flere og flere skoler, i matematik arbejdes der flere steder med Scratch og i fysik/kemi er der også gang i brug af programmering, Arduino mm. Der indkøbes også små robotter på en del skoler. Men ja ting tager tid, og udmeldinger som denne fra en minister hjælper til med at det går i den rigtige retning.

Vh
En lærer der lige nu overvejer hvordan han på en god didaktisk måde kan indfører elever i forståelsen af løkker vha NeoPixels... ;-) tror næsten jeg har ideen... (Nå, sidebemærkning - men vi er igang var vist pointen)

Jesper Jepsen

Det ville være bedre hvis der blev stillet krav om at vore politikere skal have basal IT forståelse før de træffer beslutninger der involverer IT på nogen måde.

Hvad vil man så gøre når man opdager at der er en stor del af eleverne der ikke har logiken/evnen til at kode? skal de have specialundervisning( som er afskaffet) eller skal de bare dunkes endnu mere i hovedet med at de er "dumme"? Der er så rigeligt at tage fat på i folkeskolen at presse endnu mere ind er ikke en af tingene. Men "show us the money" først til sådant et projekt og en realistisk tidsplan så kan vi snakke om det.

Basal forståelse af moderne computere og styringer, hvordan de helt basalt virker og hvad de kan kunne alle bruge og undervisning i hvad alle disse computere gør ved vores hverdag. At kode er kun en meget lille del af det og vil ikke gavne voldsomt og så mange kodefolk har vi heller ikke brug for...

Bjarke Jørgensen

På samme måde som læsning ikke er det samme som tekstanalyse. Selvfølgelig jubler Dansk Erhverv og tolker det som at nu skal alle lære at kode, men det er ikke det ministeren siger.

Programmering er et funktionelt redskab til løsning af konkrete som abstrakte opgaver, og hvis man ser på den teknologiske udvikling indenfor de sidste 40 år er det ikke svært at spå at fremtiden (og nutiden) bliver/er dataficeret.

Når det så er sagt har Merete Riisager fat i den lange ende. Forståelsen af de teknologier vi omgiver os med er kritisk nødvendig for at forstå morgendagens udfordringer, ikke blot teknologisk, men menneskeligt og miljømæssigt.
På samme måde som industrialiseringen (eller andre omfattende samfundsstrukturelle udviklinger) af de moderne vestlige samfund afstedkom en kulturel og social udviklingssti, konstituerer dataindustrialiseringen en bestemt udviklingssti. Vi er begyndt at kunne se konturerne af den, at forstå hvilken retning verdenscivilizationen bevæger sig i, men der er generelt alt for lidt fokus på det.

Man bevæger sig væk fra en essentiel del af en enhver teknologi når man ikke forsøger at forstå men blot at bruge. Derfor er det ikke supervigtigt at alle lærer at programmere (ligesom det ikke er supervigtigt at alle blev maskinmestre/ledere), selvom det selvfølgelig giver en mere dybdegående viden om teknologiudviklingen. Det er derimod vigtigt at vi SPØRGER til teknologien, at vi forsøger at forstå dens plads i verden og affeje/bekræfte dens legitimitet. Dette vil jeg kalde en menneskelig teknologiforståelse, og først når vi kan påstå at besidde en sådan, mener jeg vi kan arbejde forsvarligt med teknologi.

Peter Hansen

Derfor er det ikke supervigtigt at alle lærer at programmere (..) Det er derimod vigtigt at vi SPØRGER til teknologien

Der mener jeg, at du tager fejl. Lige som alle elever i grundskolen er blevet undervist i matematik, skal de naturligvis i fremtiden undervises i programmering. Det behøver ikke at betyde, at alle skal blive gode til det, ligesom alle i dag heller ikke er gode til matematik. Men det tilvejebringer trods alt en fælles grundforståelse, som er afgørende for meningsfulde samfundsdebatter, der er afhængige af disciplinen.

Man kan ikke bare lave et "lallefag", hvor eleverne skal "spørge til teknologien" uden at knytte det an på faktiske, praktiske erfaringer med at "komme ind bag brugergrænsefladen". Ellers bliver det bare en gang rundkreds-klappekage, som vi sagtens kan improvisere os frem til uden folkeskolens mellemkomst. Det gør de fleste jo sådan set allerede i dag ved diverse middagsselskaber og kammeratlige sammenkomster, når vi udveksler erfaringer om brug af Facebook, iPhone, Netflix osv.

Jacob Saaby Nielsen

Det er simpelthen så skidt et forslag. Selvfølgelig skal alle børn ikke lære, at kode. Det svarer til at påstå, at alle børn skal lære at bage brød.

Der er absolut INTET almengyldigt logisk argument for, hvorfor alle børn skal lære at kode.

Hvis dette er argumentet (og det virker det jo til at være):

»Teknologi er en præmis for børn og unges liv. Det er både infrastruktur, et redskab til at skabe med og en kanal til kommunikation. Derfor skal eleverne ikke kun sidde med maskinerne og kunne bruge diverse apps og programmer, men de skal også forstå hvilke elementer, som teknologien er bygget af,«

Så skal alle børnene også lære at være mekanikere. For de kører sikkert i en bil eller en bus, når de skal omkring.

Det er simpelthen et tomt og ulogisk argument.

Hvis man vil gøre noget ift. kode, så læg evt. kodning ind, som en del af matematikken. Så børnene får en måde, at koble matematikken med noget praktisk anvendeligt. Men hold det for guds skyld på et meget grundlæggende niveau. Eller lad dem lave visuel kodning med robotter og lignende, så de får en helt konkret oplevelse af hvordan nogle linjer på en skærm, får betydning i det virkelige liv.

Teknologiforståelse vil jeg påstå er nærmest alt andet end kodning. Skal vi lære børn at forstå teknologi, så er vi jo mere ude i en snak om værdiskabelse, effektivisering, produktivitet og samfundsudvikling.

Skal vi introducere børnene til nogle almengyldigt brugbare discipliner på tværs af faggrænser, så kunne det være:

  • Filosofi i børnehøjde for, at skabe bedre medborgerskab og refleksive mennesker
  • Logisk tænkning, hvor de lærer logiske argumenter
  • Kritisk tænkning, hvor de lærer at udfordre virkeligheden, som de ser den, på en konstruktiv måde

Alle de her ting, som giver dem menneskelig og samfundsmæssig evne til, at blive hele og sunde mennesker, som kan være med til, at skabe et helt og sundt samfund (noget vi som nuværende årgang tilsyneladende ikke formår).

Men kodning? Det er et værktøj du kan vælge at gribe. Nøjagtigt som en svensknøgle eller en symaskine.

Intet andet. Nøjagtigt, som alt andet teknik.

Det betyder ikke det er uvigtigt. Det ER vigtigt. Det er bare ikke, i min optik, så vigtigt at det er noget vi som samfund skal påtage os at lære børnene. ALLE børnene. Det er kæmpe overkill.

Der er RIGELIGT i denne verden, som ikke foregår via kode, eller hvor teknikken blot er en ting/service vi forbruger. Sådan vil det selvfølgelig fortsætte. Og derfor vil det være en uforholdsmæssig stor ting, at påtvinge alle børn evnen til at kode.

Peter Hansen

Det er simpelthen så skidt et forslag. Selvfølgelig skal alle børn ikke lære, at kode. Det svarer til at påstå, at alle børn skal lære at bage brød.


Hvis dit samfundsideal er baseret på borgere, der ikke kan finde ud af at bage deres eget brød, så tror jeg ikke, vi deler samfundsideal.

625 gram mel (10 dl (1 ltr)), 5 dl (1/2 ltr) vand, 2 tsk salt, gær på størrelse med en ært

Gær og salt kommes i vandet, der røres rundt og melen tilsættes gradvist. Når det er jævnt, dækker man skålen med et viskestykke og lader hæve ved stuetemperatur i 12 timer.

Herefter smøres et fad, der strøs mel ud på bordet og dejen hældes fra skålen til det meldækkede bord, hvor den foldes sammen tre gange.

Dejen overføres til det smurte fad, hvor den efterhæver ved stuetemperatur i to timer.

Ovnen opvarmes med stegegryde til 250 grader. Dejen kommes i den varme gryde og bager med låg i 30 minutter. Herefter fjernes låget og dejen bages videre i 20 minutter ved 230 grader. Brødet tages ud af ovnen og hviler i 10 minutter.

Og så har man det lækreste brød. Opskriften er så let, at jeg kan udføre den i søvne.

Kilde: http://www.kvalimad.dk/page/verdens-bedste-brod/uuid/34228ae3-4f7c-11e6-...

Jacob Saaby Nielsen

Hvis dit samfundsideal er baseret på borgere, der ikke kan finde ud af at bage deres eget brød, så tror jeg ikke, vi deler samfundsideal.

Eksemplet er selvfølgelig for at vise det absurde i den måde at argumentere på.

Transport er også en del af alle menneskers liv. Nogen kører cykel, andre biler, andre busser, nogen flyver.

Skal vi så også til at være mekanikere?

Og sådan kan man fortsætte.

Som sagt, det er et absurd argument for hvorfor alle børn skal lære, at kode.

Nogen børn kunne fint. Man kunne evt. lave det som valgfag på de senere klassetrin.

Martin Bøgelund

Der omtales et nyt fag "teknologiforståelse", men det betyder vel ikke nødvendigvis at alle skal lære at kode.
Du kan godt lære om hvordan alt det teknologi vi dagligt omgiver os med virker, uden at kode.

Det er vigtigt at alle elever stifter bekendtskab med kodning, og ideen med at kalde det "teknologiforståelse" fremfor "programmering" er netop at man ikke nødvendigvis skal lære at kode, men blot forstå hvad det drejer sig om.
Humlen er at man skal se hvad kodning overhovedet er, for at forstå hvad der ligger bag al den teknologi vi omgiver os med.

Nogle vil fatte interesse for kodning, lære det, og blive dygtige til det - det er godt.
Andre vil ikke fatte interesse for det, og aldrig blive dygtige til det, og være glade for ikke skal skulle beskæftige sig med det - ligesom det er tilfældet med matematik, fysik, dansk, design og håndværk, tysk, idræt, ...

Men de vil få muligheden, og de vil se hvad det er der driver tingene - og det er faktisk også godt, selvom de ikke bliver hajer til programmering.

Jacob Saaby Nielsen

Det er vigtigt at alle elever stifter bekendtskab med kodning

Det er langt vigtigere, at børn lærer at vaske tøj, lave mad, omgås hinanden, får et forhold til pligt kontra lyst.

Det er nøjagtigt lige så vigtigt, at alle elever stifter bekendstskab med en høvl så. Eller en skruetrækker.

De her elever går ud og lever vidt forskellige liv, i vidt forskellige professioner.

Der er ikke mange argumenter for hvorfor Jacob skulle gå ud med en større viden om kodning, end om at kunne lave et stykke snedkerarbejde, eller kunne reparere et TV. Det er alle 3 nødvendige discipliner.

Det skulle da lige være statistikker over den reelle fagfordeling, som kunne sige noget om hvor mange, der ender i hvilke professioner. Men selv da er det åbenlyst, at lige så mange (påstand, har ikke læst statistikkerne) (hvis ikke flere) vil ende i professioner hvor de får absolut nul at gøre med kodning. Hvor de bliver teknologiforbrugere. Og hvor det vil være et fint niveau.

Herudover er tilgængeligheden af værktøjer og sprog så nem, og barrieren ift. tilgængelige læringsmaterialer og kurser så lav, at hvis man virkelig mener det kunne være interessant, så er der nærmest intet, som stopper nogen fra, at gå i gang.

Hvorfor skulle det være vigtigere at udsætte eleverne for muligheden for en ting, frem for en anden?

Hvorfor skulle det ikke være IT infrastrukturen de lærer om? Den kunne man godt argumentere for var endnu mere almengyldig, og at den kan sammenlignes med strøm, vand og andre grundlæggende forbrug i vores samfund - og derfor var det aspekt af teknikken vigtigere.

Jeg har svært ved at se argumentet for.

Peter Hansen

Det er langt vigtigere, at børn lærer at vaske tøj, lave mad, omgås hinanden, får et forhold til pligt kontra lyst.


Det er et useriøst modargument. Ovenstående er forældreopgaver. Ikke skolens.

Det skulle da lige være statistikker over den reelle fagfordeling, som kunne sige noget om hvor mange, der ender i hvilke professioner.

Jeg vil anbefale dig at tage på erhvervspraktik i nogen af de mange professioner, du opremser. Så vil det nok gå op for dig i hvor høj grad, de alle er blevet digitaliseret gennem de sidste 10-20 år.

Lars Andersen

For over 20 år siden tog jeg ufaglært arbejde på fiskeslagteri, for at kunne rejse rundt med rygsæk. Brugte meget tid på at programmere den automatiske vægt og slagte maskinen.

Og det var fiskeindvolde for 20 år siden. Ingen slipper uden om en lille smule kodning i fremtiden.

Jacob Saaby Nielsen

Det er et useriøst modargument. Ovenstående er forældreopgaver. Ikke skolens.

Det var ikke et argument. Det var en holdning :)

Jeg vil anbefale dig at tage på erhvervspraktik i nogen af de mange professioner, du opremser. Så vil det nok gå op for dig i hvor høj grad, de alle er blevet digitaliseret gennem de sidste 10-20 år.

Ja da. Men hverken hjemmehjælperen, mekanikeren eller bageren koder selv værktøjerne. De bruger dem.

De er teknologiforbrugere. Ikke teknologiskabere. Og der er vel egentlig ikke meget argument for hvorfor de nu også skulle være det?

Torben Mogensen Blogger

Det er jo ikke alle, der har evnerne til at spille, og det er vel heller ikke folkeskolens rolle at uddanne børnene til at være professionelle musikere? Og hvis man alligevel skal have musik i skolen, kan man så ikke bare integrere det i andre fag, som f.eks. dansk og matematik?

Eller for at trække analogien endnu længere ud:

Hvorfor er dansk et fag i folkeskolen?
Det er jo ikke alle, der har evnerne til at skrive, og det er vel heller ikke folkeskolens rolle at uddanne børnene til at være professionelle forfattere? Og hvis man alligevel skal have dansk i skolen, kan man så ikke bare integrere det i andre fag, som f.eks. samfundsfag og matematik?

Nej, det er ikke alle, der har evnerne til at blive gode programmører. Men hvis ikke børnene lærer grundlæggende programmering i skolen, finder de måske aldrig ud af, om de har evnerne -- ligesom mange gode musikere og forfattere fandt deres evner i musik- og dansktimerne. Og ligesom musik og sprogbrug er alment dannende, så er programmering det også i det moderne samfund. Det betyder ikke, at alle skal have det som profession, men en grundlæggende forståelse for begreberne er nødvendigt.

Og på spørgsmålet om det skal være et selvstændigt fag, så er jeg tilhænger. Dels er timebehovet for stort til, at man bare kan integrere det i f.eks. naturfagene, uden at det går for hårdt ud over disse fagligheder. Og dels risikerer man for nemt, at undervisere i andre fag ikke har den nødvendige faglighed til at undervise i programmering. At programmering er et separat fag hindrer på ingen måde, at man bruger det sammen med andre fag, ligesom både naturfag og samfundsfag bruger matematik og dansk. De andre fag kan dog forvente, at børnene kan programmere (til husbehov), så de kan bruge det uden at skulle lære børnene det først.

Ivo Santos

»Teknologi er en præmis for børn og unges liv. Det er både infrastruktur, et redskab til at skabe med og en kanal til kommunikation. Derfor skal eleverne ikke kun sidde med maskinerne og kunne bruge diverse apps og programmer, men de skal også forstå hvilke elementer, som teknologien er bygget af,« siger ministeren til Jyllands-Posten

Det lyder da ikke helt hen i vejret at lære børn om hvordan internet tjenester, programmer, og spil fungere på grundlæggende niveau.
Til faget matematik havde vi et emne om lån, renter, gebyrer og meget mere, hvilket gav mig en god forståelse for hvorfor det nogen gange kan være en god ide at spare op i stedet for at tage et såkaldt kviklån.
Når man ser en udsendelse som f.eks. Luksusfælden, så er der vist helt sikkert nogen der har sovet i matematik timen for ellers havde de ikke tager forbrugslån for over 250.000 kroner med dertilhørende skyhøj rente.

Et fag som 'teknologiforståelse' kan jo for eksempel bruges til at forklare hvad det betyder når man i et spil får muligheden for at betale sig til kiste med et eller andet, hvad ind-i-spil-køb ellers betyder og hvad den slags ellers handler om.

Man kan jo også prøve at forklare hvad sociale tjenester handler om, hvad tracking handler om, og eventuel andet relaterede.
Teknologi, spil, sociale tjenester, og afhængighed er jo også et område som kunne passe til et sådan et fag. En del børn har faktisk lært en hel del ved at skulle undvære deres mobil i en uge i forbindelse med et ellers andet forsøg eller projekt, og det er vel derfor at 'teknologi afhængighed' kunne være et godt område at inkludere i sådan et fagområde.

Peter Hansen

Bageren på hjørnet skal måske ikke.


Jo det tror jeg nok, han skal:

Industriovn, Primax Prof (..)
Ovnen er hjertet i de fleste restaurationer og caféer. Derfor fortjener kokken en Primax Prof. Programmering af op til 200 opskrifter for smertefri tilberedning via det letbetjente touchpanel.

(..)

4.7.
USB-TILSLUTNING (VALGFRIT)
Det er muligt at bruge USB (Mass storage device) til at håndtere programmer; man kan importere og eksportere programmer. Man kan finde USB menuen til sidste i listen af programkaterogier: Tryk MENU (11) og drej på DREJEKNAPPEN (13) og find:
MANUAL

POULTRY

MEAT

FISH

VEGETABLE

PASTRY

BREAD

PIZZA

VARIOUS

USB
Denne menu er kun synlig, hvis der er tilsluttet en USB stick; Modsat vises kun den sidste kategori.
Tryk ENTER (12) for at bekræfte valget af menuen USB. Der er nu 2 muligheder: IMPORT, EXPORT
(Hvis du er i menuen USB og USB sticken fjernes returneres man til den sidste programkategori).

IMPORT AF PROGRAMMER
Du skal vælge ’IMPORT’ ved at trykke ENTER (12) (en af to muligheder):

Ovnens software begynder at importere programmerne i den formaterede fil REC_IN.csv. Formateringen i filen er som følger:
>>
RECIPE a
>>
RECIPE b
>>
RECIPE n
>>EOF

Pris, ekskl. moms: DKK 25.895,00

Ditlev Petersen

At forstå teknik (her computere i bred forstand) er ikke "at lære at programmere". Sådan forstod jeg ikke ministerens uldne udmelding. Men jeg kan tage fejl.

Programmering er ikke noget, alle skal kunne i fremtiden. Lige så lidt som det var programmering at indstille en videorecorder. Ellers har jeg ikke forstået programmering. Men jeg har da lige "programmeret" min bageovn til at varme op til 210 grader.

Der er mange andre færdigheder og moralske/etiske kvaliteter, der skal læres i skolen. Og de er nok også vigtigere end at kunne bilde mor ind, at man har lært "at programmere". Herunder at kunne skrue skruer i, fejlsøge en overbrændt sikring, forstå matematik, kunne sy en knap i (man sender ikke en skjorte til Indien for at få en knap syet i), at lave mad, at sammensætte en fornuftig madplan, at holde hus, at styre sin økonomi, forstå lidt af naturen, vide lidt om samfundet, at man ikke løser konflikter ved at slå på folk (dræber-droner er meget bedre!), og og og ... Der er faktisk masser af unge, der ikke engang kan vaske tøj (uden at ødelægge det hele). Jeg kendte også en, der hævdede, at han giftede sig, fordi han ikke kunne lægge et par bukser op (hæftemaskine!).

Man lærer ikke for erhvervslivet men for livet. Skolen kan ikke lære en alt, ikke engang ret meget. Men den kan lægge et fundament, som man kan snuble videre på.

Bjarke Jørgensen

Som jeg skrev, vil praktisk, teknisk omgang med programmering give en dybereliggende forståelse - der er vi enige - det er blot ikke det der, i min mening, bør prioriteres højest.

At bruge udtrykkene "lallefag" og "rundkreds-klappekage" i samme sætning som at spørge til teknologien, finder jeg en anelse... unuanceret. Teknologifilosofi, teknologihistorie og teknologiforståelse bør for mig at se være nøglediscipliner, og ikke noget man kan klare ved en familiesammenkomst. Argumentet er at der er tale om mere abstrakte discipliner end programmering, og derfor kan finde flere anvendelsesmuligheder. Programmering er ganske vist et eftertragtet håndværk, og der bliver bestemt brug for flere programmørere, men er der ikke alle mulige andre teknologier der er ligeså vigtige at få forståelse for?

Det ville svare til at man sagde at alle skulle have 'nyhedsskrivning' i skolen som fag, istedet for dansk, fordi det er den mest udbredte form af dansk (måske SMS/chat er mere tidssvarende).

Jeg mener man bør opfordre til mere indgående omgang med teknologi, praktisk som refleksivt, men hvis jeg skulle vælge baseret på hvad jeg mener der er vigtigt i fremtiden for samfundet, ville jeg vælge refleksivitet.

Jacob Saaby Nielsen

Du har en ret snæver definition af at kode. Mange hjælpemidler skal kodes som eneste måde at bruge dem. Mit eksempel er en vægt på et slagteri. Uden kodning, ingen produktion den dag.

Det er muligt jeg har det.

Men den form for kodning du taler om, tænker jeg nok slagteriet kan påtage sig, at lære sin medarbejder.

Der er vist ikke meget holdbart argument i, at skolebørn skal lære at kode for, at kunne betjene en vægt i en produktionshal.

Torben Jensen

Der kan snakkes meget om hvilke fagområder alle børn bør lære i skolen.
Da jeg i starten af 80'erne havde de sidste år i folkeskolen var flere fag mulige ved valgfag eller ungdomsskole.
Således havde jeg efter eget valg
- motorlære
- elektronik
- computerlære, simpel kodning i COMAL-80
- maskinskrivning

Da jeg nogle år senere var færdig med EFG på handelsskolen var planen at fortsætte med højere handelseksamen.
Dengang var professionel IT kun med mainframes, og EDB-skolen havde høje karakter krav for at komme ind.
Mine karakterer var ikke gode nok, men uddannelseslæreren opfordrede mig at ansøge, så jeg blev optaget da der var for få elever.
Jeg har nu arbejdet mere end 30 år som programmør, og er stadig vild med det kick du får når du har lavet noget godt.

Det kursus i maskinskrivning jeg tog på ungdomsskole, har vist sig at gøre guld værd når du arbejder dagen lang ved en computer.
Kursus i maskinskrivning gjorde at jeg på EFG fik lov at bruge elektriske skrivemaskiner, og min hastighed i blindskrift blev derved trænet mere.

Når jeg arbejder i dag ser jeg kun på skærmen, aldrig på keyboard.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017